Forskningsudvalget og forskningen

1
Forskningsudvalget og forskningen
Finn Sellebjerg Københavns Universitet og Dansk
Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet,
København
2
Hovedmål
Forskningsudvalget er af Scleroseforeningen
bemyndiget til at bevilge økonomisk støtte til
lødig dansk basal og klinisk forskning med
relation til sklerosesygdommen. Ved lødig
forskning forstår udvalget forskning baseret på
rationelt funderede og klart udformede hypoteser,
der foreslås afprøvet med videnskabeligt
anerkendte metoder, der egner sig til at afgive
nye og utvetydige resultater af afgørende
betydning for forståelse af sklerosesygdommens
årsag, forebyggelse, opståen, forløb eller
behandling.
3
Medlemmer og støtteområder

• 5 skleroseforskere og 6 ikke-skleroseforskere
• Der ydes primært støtte til følgende områder
• Basalforskning
• Klinisk forskning
• Epidemiologisk og integreret MS forskning
• International forskning
• Alternativ og komplementær forskning
• Forskerrekruttering
• Rejsebevillinger

4
Støtte 2012

• I alt 33 ansøgninger
• I alt uddelt kr. 7.243.600 til 17 projekter
• Bedømmelse
• Videnskabelig kvalitet
• Ansøgerens kvalifikationer
• Den superviserende forskergruppes
  gennemslagskraft
• Projektets skleroserelevans

5
Basalforskning

• Professor Trevor Owens, Medicinsk Bioteknologisk
  Center, Syddansk Universitet
• Kr. 605.000 til forskning i antistoffer og T
  celler
• Professor Lars Fugger, Århus Universitet og
  University of Oxford
• Kr. 250.000 til forskning i NK celler
• Professor Shohreh Issazadeh-Navikas, BRIC,
  Københavns Universitet
• Kr. 784.000 til forskning i regulatoriske NK T
  celler
• Professor Bente Finsen, Institut for Molekylær
  Medicin, Syddansk Universitet
• Kr. 598.600 til forskning i remyelinisering
• Adjunkt Lisbeth Schmidt Laursen,
  Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet
• Kr. 300.000 til forskning i remyelinisering

6
Epidemiologi og integreret MS forskning

• Overlæge Thor Petersen, Neurologisk Afdeling,
  Århus Sygehus
• Kr. 500.000 til undersøgelse af Epstein-Barr
  virus
• Læge Annette Oturai, Dansk Multipel Sclerose
  Center, Rigshospitalet
• Kr. 514.000 til forskning i effekten af D-vitamin
• Læge Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose
  Center, Rigshospitalet
• Kr. 877.000 til forskning i mekanismer ved
  sygdomsprogression (bl.a. rygning)

7
Immunologi

• Professor Per Höllsberg, Medicinsk Mikrobiologi
  og Immunologi, Århus Universitet
• Kr. 465.000 til forskning i immunregulering
• Læge Lars Börnsen, Dansk Multipel Sclerose
  Center, Rigshospitalet
• Kr. 590.000 til undersøgelse af stamcellers
  effekt
• Postdoc Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel
  Sclerose Center, Rigshospitalet
• Kr. 100.000 til undersøgelse af kønshormoner og
  graviditet
• Lektor Thomas Vorup-Jensen, Institut for
  Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus
  Universitet
• Kr. 200.000 til undersøgelse af
  adhæsionsmolekyler
• Postdoc Marie Klinge Brimnes, Institut for
  Inflammationsforskning, Rigshospitalet
• Kr. 120.000 til forskning i autoimmune T celler

8
Klinisk forskning

• Professor Hartwig Siebner, Dansk Videncenter for
  Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital
• Kr. 520.000 til forskning i motorisk udtrætning
• Postdoc Kristoffer Hougaard Madsen, Dansk
  Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre
  Hospital
• Kr. 120.000 til forskning i hjernens netværk
• Professor Zsolt Illes, Neurologisk Afdeling,
  Odense Universitets Hospital
• Kr. 250.000 til forskning i biomarkører ved NMO
  og MS
• Læge Morten Blaabjerg, Neurologisk Afdeling,
  Odense Universitets Hospital
• Kr. 450.000 til undersøgelse af rituximab ved
  sekundær progressiv MS

9
Internationale satsningsområder

• Multiple Sclerosis International Federation
  (MSIF)
• International Medical and Scientific Board
• 3 strategiske områder
• Stamceller
• Børn og MS
• Progressiv MS

10
Centralnervesystemet rammes ved sklerose
Storhjerne
Øje
Lillehjerne
Synsnerve
Hjernestamme
Rygmarv
11
Undertyper af MS
12
Demyelinisering og eventuelt axontab
Oligodendrocyt
Nervecelle (neuron)
Nervecelleudløber (axon) med isolerende
fedtskede (myelin)
Dendrit
13
Hjernebarken rammes også ved MS
Hjernehinde
Oligodendrocyt
Nervecelleudløber (axon) med isolerende
fedtskede (myelin)
Nervecelle
14
En model for udvikling af MS
15
Behandling af primær progressiv MS?Olympus
studiet (rituximab)
16
Andre progressiv MS studier

• Lars Fugger
• Amilorid blokerer skadelig effekt af
  syreophobning i MS læsioner
• Gavnlig effekt på MR-scanning hos 17 med PPMS
• Engelsk studie 140 med SPMS
• Simvastatin 80 mg daglig
• Mindre udvikling af MR-forandringer og mindre
  udvikling af sygdommens sværhedsgrad
• Engelsk studie progressiv MS
• Tetrahydrocannabinol (cannabis)
• Ingen effekt på sygdomsudviklingen

17
Tysabri ved progressiv MS
18
Resultat primære effektmål
19
Nervefiberskade og myelinskade
20
Effekt på MR-scanning (MTR)
21
Jeppe Romme Christensen og Rikke Ratzer

• Prøvehåndtering og analyser
• Joy Mendel-Hartvig
• Michael Kolbjørn Jensen
• Vibeke Fuglholt
• Rikke Larsen
• Sidsel Nielsen
• Lars Börnsen
• Poul Erik Jensen

• Patientundersøgelser
• Sidsel Nielsen
• Joan Pietrasziek
• Vibeke Jespersen
• Rikke Ratzer
• Julie Hejgaard
• Annette Larsen

22
Yderligere progressiv MS studier

• Fingolimod (Gilenya) ved PPMS
• Alle patienter er inkluderet
• Natalizumab (Tysabri) ved SPMS
• Patientrekruttering i gang
• EPO ved PPMS og SPMS
• Afsluttes sommeren 2013
• Methylprednisolon ved PPMS og SPMS
• Afsluttes sommeren 2013
• Nyt engelsk studie amilorid, ibudilast, riluzol
• Andre. ????

23
CCSVI 2012

• Dansk CCXVI undersøgelse
• Ikke CCSVI forandringer ved ultra-undersøgelse
  eller MR-scanning
• Italiensk undersøgelse af CCSVI
• Ingen forskel mellem 376 raske, 1.165 MSere og
  226 med andre sygdomme (2.1-3.3 i grupperne)
• Italiensk undersøgelse 462 før og efter
  behandling
• Ca. 50 oplever bedring, 10 forværring
• Lægelig vurdering lt10 bedre, ca. 25 dårligere

24
Behandling af attakvis MS fra 2013

• 1. valgsbehandling (30-behandlinger)
• Interferon (Avonex, Betaferon, Extavia, Rebif)
• Glatiramer acetat (Copaxone)
• 2. valgsbehandling (50-70 behandlinger)
• Gilenya, Tysabri
• 3. valgsbehandling og eksperimentel behandling
• Mitoxantron, treosulfan, rituximab, intens
  immunsuppression med stamcellestøtte
• Nye behandlinger i 2013?
• Tabletbehandling (dimethylfumarat, laquinimod,
  teriflunomid)
• Infusionsbehandling (alemtuzumab)

25
Laquinimod Allegro (n1.106) og Bravo (n1.331)
26
DimethylfumaratDefine (n1.234) og Confirm
(n1.417)
27
Teriflunomid TEMSO (n1.086)

• TENERE (n324), ikke forskel mod Rebif
• TOWER (n1.169), 36 attakreduktion
• TOPIC (tidlig MS), TERACLES (IFN-kombination)

28
Alemtuzumab Care-MS 1 og 2
29
Anden forskning

• Sygdomsudvikling
• Genetik og miljøfaktorer
• Behandlingsforsøg
• Mesenchymale stamceller MESIMS
• Flere forsøg med nye behandlingsformer
• Daclizumab, ocrelizumab, ofatumumab
• Andre tabletbehandlinger, ex. masitinib og
  fingolimod-analoger
• Remyelinisering anti-LINGO

30
Remyelinisering
Oligodendrocyt
Nervecelle (neuron)
Anti-LINGO
Dendrit
31
Konklusioner

• Fremskridt inden for sygdomsforståelse
• Nye behandlinger til attakvis MS
• Valg af behandling? Økonomi? Patentudløb?
• Udsigt til behandlinger til både primær og
  sekundær progressiv MS
• Regenerative behandlinger?
• Sygdomskontrol en nødvendig forudsætning?
• Del af effekten af de kendte behandlinger?
• Alemtuzumab, Copaxone, dimethylfumarat, Gilenya,
  laquinimod