videnskabsteori

1
videnskabsteori
2
Videnskabsteori 1
filosofisk disciplin, som undersøger, hvorledes
videnskabelige teorier og begreber dannes,
stadfæstes og anvendes. (Lademanns Multimedia
Leksikon 2000).
omfatter undersøgelser omkring
begrebsdannelse, teoristruktur, metode,
historiske udviklingsmønstre og omkring de
filosofiske konsekvenser af enten de empiriske
videnskaber i et hele taget eller enkelte
discipliner og teorier. (Mittelstraß 1996, 4,
738)
3
Videnskabsteori 2
akademisk disciplin, som med udgangspunkt i
overvejende fil. traditioner og arbejdsmåder
anstiller teoretiske overvejelser over
videnskaben. Dens status som selvstændig
disciplin er af nyere dato (1930'rne), og dens
forhold til andre såk. metavidenskabelige
discipliner - videnskabslogik, videnskabsetik,
videnskabshistorie, videnskabspsykologi og
videnskabssociologi - er uafklaret såvel som
omstridt. (Lübcke 1996, 448)
4
Videnskabsteori 3

• Til videnskabsteoriens centrale problemområder
  hører
• forholdet mellem videnskabelig teori og praksis
• forholdet mellem teori og empiri
• forholdet mellem teori og virkelighed (
  realisme, instrumentalisme)
• videnskabelig argumentation og begrundelse,
  herunder videnskabelige metoder
  (hypotetisk-deduktiv metode, hermeneutik,
  induktion, konfirmation)
• teoriers logiske struktur og mening

5
Videnskabsteori 4

• den videnskabelige erkendelses udvikling
• forholdet mellem de forsk. former for videnskab
• videnskabelig forklaring
• videnskabelig objektivitet
• forholdet mellem videnskab og teknologi
• forholdet mellem videnskab og ideologi
• videnskabens sociale funktion

6
Videnskabsteori historie
Bacon (novum organum, 1620) vidensgrundlag
sanseerfaring induktion ? metodisk
dataindsamling generalisering
?
empirisme (Locke, Berkeley, Hume, Mill, Mach,
Wienerkreds)

Descartes (Metafysiske medidationer, 1641)
sanseerfaring misvisende vidensgrundlag klar
og tydelig forståelse af påstande deduktion ?
logisk gyldig udledning af konklusioner af klare
og tydelige præmisser ?

rationalisme (Leibniz, Kant, Peirce, Popper)


7
2 vt-traditioner
Galileisk tradition   Retninger positivisme,
logisk empirisme, analytisk fil. Personer Platon
, Galilei, Mill/Comte, Durkheim, Russell,
Hempel/Popper   Forklaringsart kausal   Videnskab
sart natur-/teknikvidenskab   Vigtigste
begreb årsag   Metode nomotetisk
Aristotelisk tradition Retninger
hermeneutik,
fænomenologi, analytisk filosofi Personer
Aristoteles,
Schleiermacher, Dilthey, Max Weber, Husserl,
Wittgenstein/Austin, Gadamer/Habermas  Forklarings
art teleologisk/intentional/semantisk Videnskabsa
rt kulturvidenskab/humaniora Vigtigste
begreb
mening Metode
idiografisk
8
Positivisme (empirisme, logisk empirisme/positivis
me), analytisk filosofi er kendetegnet ved
følgende opfattelser

• metodologisk monisme eller enhedsvidenskab
• matematik og naturvidenskab som metodologisk
  ideal
• videnskabelige forklaringer er
  kausalforklaringer
• kulturelle (meningsbestemte) fænomener kan
  forklares kausalt

kaldes også eksakte videnskaber
9
Jørgen Jørgensen (1894-1969) og
Otto Neurath
10
Hermeneutik 1
W. Dilthey (1833-1911)

• metodisk dualisme/pluralisme
• matematik/naturvidenskab er ikke forbilleder
  for alle videnskaber
• forskel mellem reproducerbare/forudsigelige
  (natur) og individuelle/unikke (kultur)
  fænomener
• nomotetisk versus idiografisk videnskab
• forklarende (natur) versus forstående
  (humanistisk) videnskab

11
Hermeneutik 2
H-G. Gadamer (1900-2002)

• forståelse kræver empati eller genskabelse af
  de tanker, følelser, motivationer som er
  forbundet med kulturelle fænomener
• forståelse har at gøre med en aktørs
  hensigter/formål, et tegn/symbols mening, en
  institutions betydning

12
ForklaringsmodellerKausal forklaring (Hempel
covering law model)
Årsag Hændelse Tilstand Handling E1, , Em
Virkning Hændelse Tilstand Handling E
Lov(e) L1, , Ln
13
Forklaring af modellen
Hempel (1905-1997)
E er en eller anden hændelse eller tilstand eller
handling som (vi ved) har fundet sted ved en
bestemt lejlighed (et bestemt sted, en bestemt
tid). Vi vil gerne vide hvorfor E fandt sted.
Svaret er (vi har gennem en undersøgelse fundet
ud af ) at E fandt sted fordi én eller flere
hændelser/tilstande/handlinger E1, E2, , En har
fundet sted OG at der findes (en) lov(e) der
forklarer at hver gang hændelser af samme type
som E1, , En finder sted, så finder en hændelse
af samme type som E sted.
E det der skal forklares
(explanandum) E1, , En det der forklarer E
(explanans) i forbindelse med L1, , Ln
covering laws (dækkende love)
14
Hvad er en lov?
Der findes deskriptive (beskrivende) og normative
(foreskrivende) love

• Deskriptive love er almene påstande/udsagn
• naturlov empiriske love, teoretiske love
• matematisk lov aksiomer, teoremer
• logisk lov tautologier, logisk (analytisk,
  semantisk) sande udsagn

Normative love er mere el. mindre almene -
skrevne el. uskrevne - handlingsforskrifter
(normer).
15
naturlove
naturlov en hypotetisk, generel påstand som ikke
er falsificeret.

• empiriske love udtrykker observerbare forhold
  og er formuleret vha. observationstermer.

• teoretiske love udtrykker ikke-observerbare
  forhold, f.eks de dele af Mendels arvelove, der
  er formuleret vha. teoretiske termer ('gen',
  'dominant'). Teoretiske love tjener til at
  forklare og systematisere kendte empiriske love
  samt til at udlede nye empiriske love.

Eksempel empirisk lov For alle metaller gælder
hvis et stykke metal opvarmes, så udvider det
sig.
16
Matematisk lov
G. Peano (1858-1932)
Matematiske love eller aksiomer er formale udsagn
der kun har en mening og er sande mhp. bestemte
modeller. De tjener som grundlag for at aflede
eller bevise teoremer (læresætninger) af en
bestemt matematisk teori.

• Eksempel Euklids aksiomer
• ?x, y, z Hvis x z y z, så x y (to tal
  som er lige med samme tredje tal er også lige med
  hinanden)
• Peano-aksiomer for naturlige tal
• N(1) ( 1 er et naturligt tal)
• ?x (N (x) ? N (x 1)) (for alle tal gælder hvis
  x er et naturligt tal, så er også x 1 et
  naturligt tal

17
Logisk lov
Kaldes også tankelove.
logiske love er de Iogiske formler, der altid
bliver til sande sætninger ved indsætning af
ikke-Iogiske konstanter for deres variabler. I
moderne logik anses de for beskrivende Iove,
medens de i traditionel og psykologiserende logik
ofte blev udlagt som normative.
Eksempel p ? ? p (p er tilfældet eller
ikke-p) ? (p ? p) (det er ikke tilfældet at
både p og ikke-p er tilfældet)
18
Normativ lovjf. Lübcke 1996, 279

• handlingslov normer, regler, forskrifter, vaner

normative (foreskrivende) love er mere el. mindre
almene - skrevne el. uskrevne -
handlingsforskrifter (normer), som er gældende i
bestemte sociale sammenhænge, f.eks. juridiske og
moralske love.
En sådan lov opretholdes ved autoritet, sædvane
el. konsensus, og den kan adlydes el. brydes. Det
er omdiskuteret, am sådanne I. er sande el.
falske.
19
Normativ lov - eksempel
20
Kausal forklaring eksempel
Årsag E1 Jeg går ud af huset E2 Jeg har ikke
regntøj på. E3 Det regner.
Virkning E Jeg bliver våd
Lov Hvis man befinder sig et sted hvor det
regner og ikke har regntøj på, så bliver man våd
21
Øvelse 1individuel
husk love er generelle sammenhænge mellem
årsager og virkninger

• Forklar vha. covering law modellen hvorfor du
  sidder i det her lokale på det her tidspunkt
• Hvad er explanandum (virkning) i din
  forklaring?
• Hvad er explanans (årsag) i din forklaring?
• Hvad er loven(e) der forklarer (subsumerer,
  underordner) explanandum vha. explanans?

Skriv alt hvad du mener er årsag til din
tilstedeværelse i det her lokale på det her
tidspunkt op. Det skulle gerne være en lang
årsagskæde med delvirkninger som selv er årsag
til nye virkninger der i sidste ende forklarer
din tilstedeværelse.
22
Intentional/teleologisk/semantisk forklaring
Her forklares hvorfor der findes ting, tilstande,
institutioner eller hvorfor hændelser eller
handlinger finder sted vha. meninger,
betydninger, hensigter eller værdier.
Ting der har mening eller betydning, kaldes tegn
eller symboler
Ting der har en værdi, kaldes artefakta
brugsting (teknologi værktøj, maskine, bygning,
køretøj, møbler, tøj, IT, m.fl.), kunstværker,
videnskab, religion.
Menneskelige aktiviteter, der har en
mening/hensigt, kaldes handlinger.
Funktionssammenhænge af personer, meningsfulde
ting og handlinger kaldes institutioner (familie,
undervisning, økonomi, politik, kultur).
23
Praktisk syllogisme/slutning
G.H. von Wright (1916-2003)
Konklusion Handling
Præmis 1 Ønske, hensigt
Præmis 2 Middel, instrument, værktøj
24
Praktisk slutning - eksempel
1. Præmis (hensigt) jeg vil gerne spise noget
2. Præmis (middel) det er nødvendigt at skaffe
noget mad for at kunne spise noget
Konklusion jeg skaffer noget mad
25
Praktisk slutning - eksempel
26
Hermeneutisk (teleologisk, semantisk) forklaring
En hermeneutisk forklaring forklarer brugen af
tegn eller gennemførelsen af handlinger vha. det
tegnbrugeren mener (vil udtrykke/meddele) eller
aktøren vil opnå (har til hensigt, intenderer).
27
Øvelse 2i gruppe

• Undersøg det efterfølgende billede mhp. hvilke
  handlinger der vises på billedet.
• hvad der de forskellige personer i gang med at
  gøre?
• hvad er meningen (hensigt, mål) med det de gør?
• er det fornuftigt at gøre hvad de gør, mhp. det
  de vil opnå?
• hvordan interagerer de forskellige aktører?
• er deres interaktion en mening meningsfuld?
• giver deres interaktion en overordnet mening for
  hele sceneriet?
• hvad er kunstnerens mening (budskab, hensigt,
  morale) med billedet?

28
øvelsesbillede