Viden/erkendelse 2 betydninger

1
Viden/erkendelse2 betydninger

• Anna ved hvordan man laver en hjemmeside
  praktisk viden, knowing how
• Anna ved at der findes en tapir i zoologisk have
  i Aalborg propositional viden, knowing that
• Proposition udsagn om et sagsforhold/en
  situation som kan være
• en tilstand fx Jean er franskmand
• en proces fx det regner
• en hændelse fx rumfærgen eksploderede kl.
  16.20
• en handling fx Henrik hugger brænde

2
Videnskriterium 1

• (V 1) A ved (at) P hvis
• A er en person
• P er en proposition
• dvs. for at A ved P er det en nødvendig
  betingelse, at
• A er en person og P er en proposition.
• FORKERT A Birgits bamse, P mandag
• KORREKT A Birgits veninde, P det er mandag i
  dag
• F Birgits bamse ved at mandag.
• K Birgits veninde ved at det er mandag i dag.
• REGEL propositioner udtrykkes sprogligt ved
  fremsættende sætninger (udsagnsætninger)

3
Videnskriterium 2

• (V 2) A ved (at) P hvis og kun hvis
• A mener (at) P
• P er sandt
• As mening er begrundet
• p hvis og kun hvis q (hvor p, q står for nogle
  udsagnsætninger) betyder
• (hvis p så q) og (hvis q så p)
• hvis p så q udtrykker en betingelse der
  betyder
• p er en tilstrækkelig betingelse for q
• q er en nødvendig betingelse for p

4
Videnskriterium 2 forts.

• (V2) skal læses
• Det er nødvendigt for at A ved P, at A mener P og
  at P er sandt og at As mening er begrundet.
• Og
• Det er tilstrækkeligt for at A mener P og P er
  sand og As mening er begrundet, at A ved P.

5
Nødvendig betingelse

• P er en nødvendig betingelse for Q
• betyder
• Hvis P ikke er tilfældet, så er Q heller ikke
  tilfældet.
• EKSEMPEL
• Hvis det regner, falder vanddråber ned fra
  skyerne.
• (dvs. det er en nødvendig betingelse for at der
  kan være tale om regn, at der falder vanddråber
  ned fra
• skyerne. Gør der ikke det, så regner det heller
  ikke.)

6
Tilstrækkelig betingelse

• Q er en tilstrækkelig betingelse for P
• betyder
• Hvis Q er tilfældet, så er P tilfældet.
• EKSEMPEL
• Hvis det regner, bliver jeg våd
• (Det er tilstrækkeligt at det regner og jeg
  befinder mig under fri himmel der hvor det
  regner, for at jeg bliver våd.
• Der kan dog også være andre grunde til at jeg
  bliver våd fx naboen sprøjter vand på mig med
  haveslangen.)

7
Dagligdags viden ? videnskab

• Viden er (ifølge Mittelstraß 1996, vol. 4,
  717-718) i videre forstand
• ligesom erkendelse og de med dette begreb
  forbundne differentieringer (fx mellem diskursiv
  og intuitiv erkendelse) en betegnelse for
  alment disponible orienteringer inden for
  handlingsmæssige og saglige dagligdags
  sammenhænge (ty. Alltagswissen sund fornuft,
  common sense)
• Og viden er i snævrere, videnskabelig forstand
• til forskel fra mening og tro - en kundskab som
  er relateret til begrundelser, underlagt strenge
  efterprøvningspostulater og er institutionaliseret
  inden for videnskab.

8
Vidensteori - erkendelsesteori

• Det er erkendelsesteorien der beskæftiger sig med
  spørgsmål omkring betingelserne for
  vidensdannelse og vidensbegrundelse.
• Den videnskabeligt institutionaliserede form for
  vidensdannelse kaldes metode. Læren om generelle
  videnskabelige metoder kaldes metodologi. Hertil
  hører spørgsmål omkring opdagelsessammenhænge
  dvs. under hvilke betingelser viden opstår og
  udvikler sig.
• Til videns begrundelsessammenhæng hører spørgsmål
  omkring påstandes sandhed og argumenters
  gyldighed/holdbarhed. Læren om argumenters
  gyldighed kaldes logik.
• Betvivler man muligheden for begrundet viden, er
  man skeptiker eller relativist.

9
Videnskabsteoriteoretisk - konstruktiv

• Når man beskæftiger sig teoretisk med en sag, så
  samler man informationer (data) om sagen og
  undersøger (analyserer) dem mhp. sagens
  elementer, sammensætning, virkemåder og deraf
  følgende egenskaber og relationer til andre ting.
  Sætter man undersøgelsens resultater sammen
  (syntese) vha. af et tegn- eller symbolsystem, så
  der kommer en meningsfuld beskrivelse (model) af
  den undersøgte sag ud af det, så har man fremsat
  en mulig teori (forklaring) om (af) sagen.
• En model kan opfattes som en semiotisk
  konstruktion af den undersøgte sag. Det kan være
  en sproglig eller grafisk eller multimedial
  konstruktion.

10
Konstruktion forts.

• Ved siden af semiotiske modeller findes en anden
  form for videnskonstruktioner. Den foreligger
  hvis man omsætter viden (undersøgelsesresultater
  om en sag) i handling, nærmere sagt i en
  handlingsmodel eller plan. Handlingsplaner
  fremsættes for at opnå bestemte (ønskelige) mål.
  Gennemfører man planen, dvs. handler man ifølge
  planen, og opnår det ønskede mål, så har man på
  grundlag af en teoretisk meningskonstruktion
  realiseret (konstrueret, produceret) praktisk
  mening.

11
Videnskabsteoriens praktiske mening

• Erkendelsesteorien undersøger (analyserer)
  vidensprocesser og konstruerer vidensmodeller der
  kan forklare, hvad viden er og hvordan den
  opstår. Videnskabsteoriens praktiske mening er at
  konstruere (modellere) videnskabelige
  handlingsmodeller eller metoder.
• Den problemorienterede læringsmodels metode er
  projektundersøgelsen.
• Videnskabsteoriundervisningens mål er at forbedre
  de studerendes projektskrivningsfærdigheder.

12
Begrundelse falsifikation

• (af lat. falsus, falsk, facere, gøre), gendrive
  et udsagn el. en teori ved at påvise, at udsagnet
  el. teorien (enten alene el. i fællesskab med
  andre udsagn, der formodes at være sande)
  medfører en falsk sætning. En sådan gendrivelse
  kaldes en falsifikation.
• En teori el. et udsagn siges at være
  falsificerbar(t), hvis det er muligt at angive
  nogle betingelser under hvilke, at teorien el.
  udsagnet vil være falsificeret. Man taler
  endvidere om falsifikationisme i flere
  betydninger 1. En videnskabsteoretisk position,
  der opstiller det metodologiske krav, at
  fagvidenskabelige teorier (bortset fra matematik
  og geometri) skal være falsificerbare. Dette
  metodekrav kan igen formuleres stærkere el
  svagere (if. Popper og Lakatos). 2. I en bredere
  betydning er falsifikationisme fallibilisme.
• (Lübcke 1996, 124)

13
Begrundelse - verifikation

• (af lat. verus, sand, og facere, gøre). 1.
  Efterprøvning systematisk undersøgelse af en
  sætnings (teoris, hypoteses) sandhed. 2. Bevis
  påvisning af sandhed.
• Der skelnes mellem forsk. former for v. i denne
  forstand. direkte v. er v. af en
  observationssætning med henvisning til den
  pågældende iagttagelige omstændighed. indirekte
  v. er v. af en sætning via direkte v. af en el.
  flere observationssætninger, hvoraf sætningen
  følger. F.eks. verificeres observationssætningen
  'Her er en kat direkte, medens 'Her findes
  katte' verificeres indirekte, nemlig via den
  førstes v..
• (Lübcke 1996, 496-497)

14
Videnskab

• betegnelse for en livs- og verdensorientering
  som er afhængig af en specifik, oftest
  professionelt bedrevet begrundelsespraksis og
  derfor overskrider den for enhver tilgængelige
  dagligdagsviden, og en betegnelse for den
  aktivitet der frembringer den videnskabelige
  viden (Mittelstraß 1996, vol. 4, 719)

15
Videnskabsteori

• The investigation of questions that arise from
  reflection upon science and scientific practice.
  Such questions include what distinguishes the
  methods of science? Is there a clear demarcation
  between science and other disciplines Are
  scientific theories probable, or more in the
  nature of provisional cenjectures? Can they be
  verified or falsified? What destinguishes good
  from bad explanation? (Blackburn 1996, 343)

16
Videnskabsteori

• Hentet fra http//www.leksikon.org/art.php?n2731
  t0
• Videnskabsteori er det videnskabelige studium af
  videnskaben, en teori om teorier. Traditionelt
  har den omfattet videnskabsfilosofi og
  videnskabshistorie. I den senere tid er også
  videnskabssociologi og videnskabsøkonomi kommet
  til. Det psykologiske studium af den
  videnskabelige proces, særlig i dens skabende
  faser, er også påbegyndt.