Brugen af glukose-s

1
Brugen af glukose-sænkende medicin og risikoen
for at udvikle cancer relation til
behandlings-længde og kumuleret dosis

• Charlotte Andersson, stud. med.
• I samarbejde med professor Allan Vaag, overlæge
  Gunnar Gislason og professor Christian
  Torp-Pedersen

2
Baggrund

• Retrospektive epidemiologiske studier har
  indikeret at brugen af insulin øger risikoen for
  cancer muligvis pga. stimulering af IGF-1
  receptoren.
• In vitro Insulinanalogen glargine (Lantus) har
  en højere affinitet for IGF-1 receptoren end
  human insulin.
• Overvægt og muligvis højt blodsukker er i sig
  selv forbundet en øget risiko for udvikling af
  cancer.

3
Baggrund

• Et studie baseret på Det Danske Diabetesregister
  viste fluktuation af risiko for cancer over tid.
• Formålet med nærværende studie var at
• 1. Sammenligne risikoen for cancer ved brug af
  forskellige insulinpræparater og perorale
  anti-diabetika i den Danske befolkning, og
• 2. At belyse risikoen for cancer over tid og
  relation til kumulerede doser for individuelle
  insulin-præparater og perorale anti-diabetika.

4
Metode

• Landspatientregisteret (LPR)
• Lægemiddelstatistikregisteret
• CPR register
• Hele Danmarks befolkning 35 år i 1997
• Aldrig haft cancer
• Aldrig brugt anti-diabetika.
• Fulgt til slutning af 2008, censureret ved død
  eller incident cancer.
• Brugen af glukose-sænkende medicin opdateret
  dagligt.

5
Statistik

• Poisson regressions modeller
• Samtlige individer inkluderet i 1997,
  eksponeringsstatus for anti-diabetika opdateret
  daglig.
• Justeret for kalenderår, alder, køn og
  komorbiditet (Charlson comorbiditetsindex) årlig
  opdateret.
• Tiden opdeltes i
• hele år for kontroller
• Præspecificerede intervaller for cases
• 30 dage, 90 dage, 180 dage, 365 dage, 2 år, 3
  år,
• 4 år, 5 år, 6 år, 7 år 12 år efter
  behandlingsstart

6
Resultat
7
Resultat
8
Resultat
Type insulin Kumulativ eksponering (person-år)
Human insulin
Actrapid (hurtigvirkende) Human insulin 14,137
Mixtard (middelvirkende) Human insulin 20,580
Insulatard (langtidsvirkende) Human insulin 58,553
Insulin analoger
Novomix (middelvirkende) Insulin aspart 16,155
Novorapid (hurtigvirkende) Insulin aspart 7,378
Humalog Mix (middelvirkende) Insulin lispro 501
Humalog (langtidsvirkende) Insulin lispro 842
Lantus (langtidsvirkende) Insulin glargine 1,927
Levemir (langtidsvirkende) Insulin detemir 2,505
Perorale stoffer
Sulfonylureastoffer - 290,932
Metformin - 272,137
Glitazoner - 13,736
9
Human insulin
Insulatard
Mixtard
Actrapid
10
Insulin analoger
Lantus (insulin glargine)
Levemir (insulin detemir)
Novorapid (insulin aspart)
Novomix (insulin aspart)
11
Perorale stoffer
Sulfonylureastoffer
Metformin
Glitazoner
12
Resultater

• Vi fandt ingen sammenhæng mellem øgende
  kumulative doser af respektive stof og øgende
  risiko for cancer.

13
Resultater overordnet relativ risiko
Human insulin
Insulin aspart
Insulin lispro
Insulin glargine
Insulin detemir
(Referencegruppe Alle individer som ikke får de
pågældende præparat)
14
Styrker

• Komplet, nationalt studie, op til 12 års
  opfølgning.
• Begrænsninger
• Retrospektivt, registerbaseret
• Mangler data på en række vigtige variable, så som
  vægt, familiære dispositioner, rygning, kost og
  motion.
• Relativt lille eksponeringstid for nogle
  præparater, heriblandt Lantus .

15
Konklusion

• Brugen af de fleste slags glukose-sænkende
  medicin er associeret med en øget RR for cancer i
  forhold til baggrundsbefolkningen.
• Risikoen er markant øget lige efter
  behandlingsstart, falder hurtig over tid.
• Der er ingen sammenhæng mellem stigende
  kumulative doser og risikoen for cancer.

16
Konklusion

• Tidligere øgning i relativ risiko for cancer
  associeret med brugen af glukose-sænkende medicin
  til dels drevet af confounding-by-indication?
• Flere studier som søger at belyse denne hypotese
  er ønskværdige.