Unge p

1
Unge på kant
Det moderne samfund og ungdomsidentiteter
2
Det serielle liv

• Dyrker den individualiserede refleksivitet skal
  selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og
  parti og andre autoriteter
• Lever mere og mere i serier TV-serier,
  butikskæder, designervarer, logo-genkendelser,
  brand-logikker, konsulentord, modestrømninger
• Seriernes offensive tilbud nøgle til identitet,
  dvs. sikkerhed og en opfattelse af, hvem jeg er
  i modsætning til andre.
• Ved at være på forkant
• Ved at være kritisk

3
Det serielle liv

• Selvstændigheden får betydning og giver sikkerhed
  i dyrkelse af det hippe mellem serier
  identitetsstrategi
• Identitetsdannelse modsætningsfyldte processer
  med selvstændighed i det serielle
• Serierne Katedral med åbenbaringer, mulighed for
  at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget
  man kan tro på (midlertidigt), noget der giver
  frelse

4
Bianca og The rock

• Når jeg lytter til metalmusik, har jeg det, som
  om jeg har drukket hele natten. På The Rock
  slapper jeg af i kroppen, og det gør jeg ikke
  særlig mange andre steder. Jeg føler, at jeg kan
  være mig selv. Tit tager jeg en attitude på, når
  jeg er et nyt sted, fordi jeg ikke vil have, at
  folk kommer for tæt på. Jeg virker lidt tough for
  at vise, at folk ikke kan tillade sig hvad som
  helst med mig. Men på The Rock må folk godt komme
  tæt på, og det føles rigtig rart.
• Nu sidder hun her med sine venner. Under Biancas
  sorte kjoleærmer kravler vikingeruner og sorte
  blomster frem. På pege-, lang-, ring- og
  lillefingre er der prikket små bogstaver ind i
  hendes led.

5
Perspektiver på de unge

• A. Gør ikke som de andre - bliver måske
  marginaliserede
• Forudsætter forestillinger om de normale unge /
  de boglige
• Forældres og institutioners paradoksale
  perspektiv disciplin - og krav om selvstændighed
  
• B. Opsøger kanter identitet. Selvforståelser
  der udfordrer det etableredes kanter målet er
  betydning og sikkerhed
• Kant som identitetsstrategi kender det
  normale
• De unges perspektiv

6
Kanter og identiteter

• Finder sig selv (midlertidig identitet) gennem
  markering af forskel
• 1. Som den selvstændige nørd
• 2. Som tilhørsforhold knytter sig til andre med
  kant os / dem
• 3. Som overskridning af det normale
  Respektløshed
• 4. Som oplevelse af det virkelige kroppen på
  spil

7
1. Den selvstændige

• Dyrker et bestemt felt
• Musikken, rejsen, skituren, knallerten, motoren,
  bogen osv.
• Fraværende på andre felter hvad forældre og
  lærere ser
• Udsætter måske de rigtige valg
• Det nørdede som modkultur
• Der er altid nogen der ved fantastisk meget

8
Du er en vinder!

• Bruger 3-4 timer dagligt på sport, f.eks.
  svømning eller cykling
• Omgivelserne strukturerer deres tid efter
  cyklingen først begejstret, så forstående og
  siden måske - uforstående

9
2. Os / dem

• Stammekrigere
• Vi noget særligt
• Har særlige interesser
• De andre mangler noget men er de fleste
• Derfor undertrykt
• Kæmper den retfærdige kamp
• Spejler - måske - et samfund der dyrker markering
  af forskellighed

10
Fight Club for Weekend talibanere     Peter Mærket
øj Studerende ...... Casuals / FC København   Man
skal være bedst til at slås og se bedst ud. Det
er ridderånden som i krig, hvor halvdelen også
altid har været show. Og når vi ikke har
klubfarver på, kan det dårligt være os, der giver
klubberne et dårligt ry. .......   Hvis du først
har være i et stort riot, så går det i blodet.
Det er dit sus. Nogle gange kan det tage
overhånd,for du får en form for
misbrugermentalitet, og skal jo have dit fix.
Hvis det er vildt nok, kan du ikke huske
detaljerne bagefter .....   Der er ingen kæmpe
fascistisk sammensværgelse om at overtage verden.
Det er nogle drenge, der har det skide sjovt med
at slå løs på hinanden og nogle gange også blive
slået på, når det er kampdag. Du viser passion og
kærlighed for klubben. På en ekstrem måde. Du får
dit adrenalinfix, og det er sjovt.   Dagen, den
20.11.2002
11
Nørrebro

• Kampen om et marked hash markedet
• Adgang til alternativ økonomi og kontrol med en
  by
• Giver basis for tilhørsforhold for nogle få
• Når man taler om racekonflikt mobiliseres brede
  dele af rockersympatisører og indvandrere
• Mobiliseret af racesnakken skal forsvare egne
  farver for bredere dele
• Våben som symbol på fællesskab og bred
  mobilisering

12
3. Respektløshed

• Det omgivende samfund iscenesætter dagligt en
  udgrænsning Dem der kan viden og de andre
• Normaliseringsstrategi skaber modstand
• Fra ord / hånd til ord / de andre
• Unge finder sig selv i dyrkelsen af respektløshed
  dyrker det frække, det ekstreme, dem der ikke
  lader sig indordne

13
Unge nydanskere

• Deres situation præget bl.a. af
• Egen kultur udfordres gennem integrationsproces
  f.eks. Forskellige livsformer trods
• Befinder sig i spændingsfeltet mellem tradition
  og modernitet uforudsigelig
• Begrænsede ressourcer behov for markering af
  status stolthed
• Respektløshed som mulighed

14
4. På jagt efter virkeligheden

• Eksistentiel afprøvning af grænser for livet
• Ord, ord og atter ord alt er relativt og alt
  kan siges
• Smerten cuttere, spiseværing, osv.
• Smerten kan man ikke løbe fra

15
Marilyn Manson - eksistentialisten
a. Navnet krydsning ml. sex og vold - det skønne
og det dyriske og køn
b. Opgør med Kristendom og satanisme, Teknik -
mennesket som irrelevant og overflødigt og
Diktatur, demokrati - politik Dukketeater Kan
ikke tro på nogen autoriteter 
c. Dyrker ny sanselighed Lort og spyt -
mennesket som affaldsproducent Mennesket - et
dyr, hvor man ikke kan skjule sig (Dope) Smerte -
virkelig Seksualitet - en menneskelig / dyrisk
handling, løsrevet fra mening  
Kredser om områder, hvor mennesket er tvunget til
at give sig hen. Hvor mennesket mister
kontrollen. Marilyn Manson søger væren - hvor
man må overgive sig - for sandheden er kun i
selve væren.
16
Unge og kanter

• Fordybelse efter egne veje
• Tilhørsforhold
• Ønske om anerkendelse og gensidig respekt
• Eksistens

17
Identitetsarbejdet

• Unge har altid været vilde en del af
  identitetsdannelsen
• Udgangspunktet forandrer sig
• Forskellige perioder vægter forskellige værdier
• Den samfundsmæssige kontekst ændrer sig også
• Den bærende personlighed forandrer sig

18
Vigtigt træk ved unges identitet

• Handlingsorienteret individualisme
• Handlingsorienteret skal selv gøre noget her og
  nu (ikke overladt til en elite)
• Individualisering ikke fællesskab med
  forpligtelser
• Netværk man er med når man er med
• Manglende bremse og stabile spilleregler som
  udfordring
• Ny polarisering Institutionerne (nogen) eller
  egne handlinger (mig selv) som nøglen til
  sikkerhed

19
Den moderne civilisationskultur

• Fra det svære til det lette,
• fra det komplekse til det simple og
• fra det langsomme til det hurtige
• Den barnagtige kulturs credo
• Den voksne gøres barnagtig
• Barndommen forkortes
• Medborger-rollen undergraves

20
Barnagtiggørelse

• Det voksne har et blik for sig selv, den anden
  og den generaliserede anden (Mead) kan se sig
  selv i fællesskabet medborgeren!
• Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der
  er større end dig og mig
• Behovsudskydelse og prioritering
• Kan tænke strategisk inden for givne rammer

21
Barnagtiggørelse

• Det barnagtige Tager udgangspunkt i egne behov.
  Ser verden herfra
• Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at
  skelne mellem sig selv og omverdenen
• Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov
• Abstraktion Relative vurderinger (med tal) af
  det konkrete (ranglister osv.).

22
På sporet af tendenser der fremmer
barnagtiggørelsen

• Velfærdsstaten den individuelt kalkulerede
  service
• Hverdagens livsform Flere valg færre
  forpligtelser
• Markedet jo mere forbrug, jo bedre
• Den ny personlighed Et overvejende jeg

23
Hverdagens udviklingDen daglige livsform

• Flere valg
• Færre forpligtelser
• Uafhængighed af tid og sted
• Gennem tidsbegrænsede, funktionsbestemte
  fællesskaber.

24
Forældre med projekter

• Fokus arbejde, kommunikation og hjemmet
• Ingen kedsomhed ingen autoritet
• Oplevelsesbaseret omsorg ikke opdragelse
  (indlæring af forpligtelser)
• Nye kønsroller konsulenten (far) og
  servicemedarbejderen (mor)
• Kan kun i begrænset udstrækning give sikkerhed og
  betydning / konsulenter og service
• Jager kompetencer, tid og sig selv

25
Unge kønsroller

• Intimiteten giver nye rollemuligheder på
  Paradise Hotel
• De stærke og udadvendte (aggressive) piger køn
  som magtstrategi
• De indadvendte og følsomme drenge
• Pigerne fylder institutionerne
• Drengene bliver hjemmegående..

26
Et samfund uden voksne?

• En tilværelse med projekter, styret af egne
  ønsker og behov
• Flere valg færre forpligtelser
• Ingen erfaring, ingen livsforløb men brud og
  nye udfordringer
• Kan ikke holde igen i forhold til arbejde,
  projekter, leg, forbrug, kommunikation, osv.

27
Ny personlighed
Overjeg evnen til at se den generaliserede
anden, dvs. fællesskabet
Overvejende jeg evnen til at se hvad der er
gang i - ud fra egne behov
Id
Id
jeg
jeg
28
Fra overjeg til overvejende jeg
Overvejende jeg et radar der afsøger muligheder
Det moderne individ konfronteres i princippet -
dagligt med grænseløshed
Hvor man tidligere blev konfronteret med grænser,
er det moderne individ dømt til nydelse - og
afreagering
Det moderne individ har ingen mål men masser
af midler
29
Fra overjeg til overvejende jeg
Uddannelsesperspektiv Fra demokrati og kristendom
som ramme for forskellige kulturer (klasse,
land-by, m.m.) Til kompetencer, mægtiggørelse
og forskellighed (med elite, bredde - og tabere)
Kurser, coaching, consulting, osv Det moderne
individ bliver et a-politisk individ.
30
Et mønster og en balance
Selvværd
Lille
Stor
Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin
plads
Rodløs på evig jagt Uanset om de kan læse
eller ej
Lille
Selvtillid
Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på
scenerne. Mange kompetencer
Den ideale balance kompetent med selvkontrol
Stor
31
Udfordring

• De unge udfordres af
• Manglende grænser
• Uendelige projekter
• Relativ viden til forhandling
• Uddannede pædagoger med fokus på kompetencer /
  midler frem for mål
• Symptomer ADHD, Damp. ?
• Er det uoverskueligheden? Eller er det hjernen?

32
Pædagogiske roller

• Autoritet i kraft af institutionen
• Vejleder i valgmuligheder
• Lærer i kompetencer
• Fokus selvtillid
• Står svagt i identitetsprocessen, fordi man kun
  begrænset kan give betydning og sikkerhed
• Mulighed selvværd
• og tilhørsforhold

33
Uddannelseskulturer
Projektorientering
Høj
Lav
Karriere-orienteret den selvoptagne
Høj
Faglig orientering
Den opofrende den pæne
Hjælpsom og lidt tung at danse med den
langsomme
Livsstils-orienteret den glade
Lav
34
Udfordringer.
Projektorientering
Høj
Lav
Den der er kuet af de andre og alligevel med /
Overgår de andre
Alt for mange selvcentrede valg / Kritiske og
krævende
Faglig orientering
Høj
Alt for overfladisk og altid glad / ligeglad?
Ved ikke hvad der foregår / eller fuld af
respektløshed
Lav
35
Pædagogiske holdepunkter
Projektorientering
Høj
Lav
Marker grænser som nøglen til anerkendelse og
selvværd
Skærp udfordringerne Sammen med andre
Faglig orientering
Høj
Tving til fordybelse og til at bidrage til andre
Selvtillid skal styrkes gennem anerkendelse
Lav
36
Ledelsens fixpunkter

• Institutionelle forhold motiveret af omgivelser
  (og egen uddannelse)
• Motiveret af udviklingen (begrænsningen
  kompleksiteten?) i de pædagogiske muligheder
• Motiveret af de ansatte kloge primadonnaer
• Værdiledelse, kommunikation, branding, it,
  klagehåndtering, m.m.

37
Nye kønsperspektiver

• Opdragelse piger skal ikke holde sig tilbage -
  og drengene ved det
• Det skal være sikkert søger institutionerne
• Det skal være ordentligt behov for bekræftelse
• En interessant scene at være interessant på