Title: Cutting - et stigende problem blandt unge
1Cutting - et stigende problem blandt unge
Hallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag.
PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt
2Fakta om cutting og anden selvskade
- Rapporteringen af selvskadende adfærd har været
stigende de seneste år - Ca. 4 af befolkningen har ind imellem
selvskadende adfærd (USA) - 1 ud af 600 skader sig i sådan en grad, at
hospitalsindlæggelse er påkrævet (USA) - 10,6 af alle unge har skadet sig selv (DK)
- 4,6 af drengene har skadet sig mindst én gang
- 17 af teenagepigerne har skadet sig selv mindst
én gang (DK) - 6,4 af teenagepigerne har skadet sig flere
gange (DK) - Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én
pige i hver klasse, der skærer sig selv
(statistisk) - Cutting smitter særlig hvis der er tale om
en populær dreng eller pige - Selvskadende adfærd har endnu ikke fået sin
selvstændige diagnose. Diagnosticeres ofte som
Andre vane- og impulshandlinger. Der er stor
uenighed om, hvorvidt der egentlig er tale om en
selvstændig sygdom
3Hvad er selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd defineres som en socialt
uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen
eller kropsdele uden intention om selvmord
men med det bevidste eller ubevidste formål at
opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring
(definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996,
Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)
4Hvad er selvskadende adfærd?
-
- De mest udbredte former for overfladisk
selvskadende adfærd er - Cutting At skære sig selv
- At brænde sig selv
- At slå sig selv
- Hoveddunken (headbanging)
- At bide og kradse sig selv
- Pille i sår og forhindre sårheling
- Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani)
5Selvskade og psykisk sygdom
- Selvskadende adfærd defineres ikke som en
selvstændig psykisk sygdom, men ses ofte hos
personer, der har en psykisk sygdom - Forekommer blandt 40-60 af de ungdomspsykiatriske
patienter og blandt 68 af de almenpsykiatriske
patienter (USA) - De mest udbredte diagnoser, hvor selvskadende
adfærd indgår er - Borderline personlighedsforstyrrelse
- Svær depression
- Skizofreni (psykose)
- OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
- Bipolar sindslidelse
- Spiseforstyrrelser
- men forekommer også hos ganske almindelige unge
-
6Hvorfor cutting?
- Den selvskadende adfærd kan tjene flere
funktioner for den enkelte selvskader - Komme af med indre følelsesmæssige spændinger
- Regulering af angst og lidelse
- En måde at håndtere vrede på
- Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte
- Frembringe en følelse af autonomi og kontrol
- Genoprette virkelighedsfølelse
- Selvstraf
- Et forsøg på at kommunikere med omverdenen se,
jeg har det dårligt - For at straffe andre og at styre andres
handlinger - Cutting opfattes ofte som en copingstrategi
altså som en måde, hvorpå personen kan håndtere
negative følelser og få afløb for indre
spændinger.
7Den selvforstærkende cirkel
Den selvskadende adfærd er forbundet med skam,
skyld og vrede. Derfor bliver denne
copingstrategi ofte en problemskabende faktor,
snarere end en problemløsende. Den
selvforstærkende cirkel Før Imens Efter I
ndre spænding Nydelse Skyld Værdiløs Opgearet
Skam Sårbar Tilfredsstillelse Knust Ensom
Glæde Patetisk Forvirret Lettet Forstyrret S
plittet Kontrol Uden kontrol Panik Intensite
t Skuffet Angst Følelsesløs Skam
8Psykologiske årsager til cutting
- Affektreguleringsmodellen
- Manglende evne til mentalisering dvs. manglende
evne til at - Identificere og skelne mellem følelser (de
opfattes som diffuse) - Sætte ord på følelser
- Forstå, hvad der sker i sig selv og andre
- Regulere og håndtere indre spændinger mentalt
- Manglende evne til impulskontrol dvs. manglende
evne til at - Bære stærke følelser, reagerer derfor impulsivt
ved ageren - Denne ageren nedsætter mentaliseringsevnen
yderligere - Selvforstærkende proces
9Psykologiske årsager til cutting
- Forhold til familie og andre
- Familieproblemer (skilsmisse, vold,
følelsesmæssige problemer, tab) - Mange har oplevet seksuelt, emotionelt og fysisk
misbrug - Konfliktfyldt forhold til andre unge, sociale
problemer - Føler sig ofte ensom og har en følelse af at
andre ikke forstår én - Selvopfattelse/forhold til sig selv
- Dårligt selvtillid - selvforagt
- Stor skyldsfølelse
- Perfektionisme
- Udvikling af et falsk selv medfører selvhad
mod det sande selv - Krop og seksualitet
- Selvmutilering er et tegn på et pinefuldt
forhold mellem sind og krop - Foragt af egen krop Hyppigst indskårne ord
fed og grim - Usikker om egen seksualitet og seksuel
orientering - Kroppen føles uvirkelig (dissociation)
10Udvikling
- Meget tyder på at den selvskadende adfærd
udvikler sig gradvist, og hos nogle selvskadere
opstår der en afhængighed. - Tanken om at skade sig selv fylder mere og mere
- Der skal mindre og mindre anledning til for at
personen skader sig selv - Toleransudvikling der skæres dybere og dybere
for samme virkning - Craving og abstinenssymptomer
- Stor recidivrisiko (risiko for tilbagefald)
- Personen mister kontrollen over udviklingen
- Personen får et kick eller indre rus ud af
selvmutileringen - Hermed opfylder cutting nogle klassiske kriterier
for afhængighed kriterier som man også ser
opfyldt ved alkohol-/stofmisbrug og
spiseforstyrrelser. - Årsagen til det oplevede kick er, at cutting kan
frigøre kroppens eget morfinlignende stof
beta-endorfiner.
11Se signalerne
- Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn
og unge? - Undgår blottelse
- Højt fravær i idræt/gymnastik
- Konstant brug af svedbånd
- Langærmede bluser trukket ned over hænderne
- Blå mærker og bortforklaringer
- Dårlig konflikthåndtering
- Negative udsagn om egen person og krop
- Overfladiske sociale relationer, på trods af
mange - ?????????
12Omgivelsernes rolle
- Uanset om man er pårørende, lærer eller behandler
så opfattes rumlighed og anerkendelse som en
forudsætning for bedring - Rumlighed
- Viser at man kan rumme den andens følelser og
handlinger, uden at føle afsky og fordømmelse - Anerkendelse
- Tilkendegiver overfor den anden, at man kan se
hans/hendes smerte og at man forstår at den anden
må have det svært, siden han/hun har set sig
nødsaget til at påføre sig fysisk smerte
13Omgivelsernes rolle
Hun ønskede et vidne. Og behandlerrollen
behøver ofte ikke at være mere end et vidne. Når
der findes et vidne, bliver det private en
kendsgerning som man er fælles om. Når man er
fælles om noget, er man mindre ensom. Fra bogen
Uro - Skårderud, 1999
14Omgivelsernes rolle
- Gode råd
- Spørg, hvis du er i tvivl!
- Er du ikke tilfreds med svaret, så spørg igen!
- Spørg kun, hvis du har tid og lejlighed til at
forholde dig til et evt. svar! - Afdramatisér, men undgå at negligere problemet
anerkend situationen! - Lav en handlingsplan sammen med den unge
hvad er next step? - Forældrene bør informeres
- Søg information om selvskadende adfærd
- Den unge har altid brug for professionel hjælp!
15De professionelles rolle
- Gode råd
- Accept. Vis det er i orden at tale om selvskade
- Anerkendelse af, hvor svært det er at tale om
- Vis bekymring for, hvordan personen har det
følelsesmæssigt - Forståelse. Vis at du forstår at den
selvskadende adfærd har mening - Håb og forsikring. Fortæl hende/ham at det er
muligt at leve uden selvskade - Information. Internettet, bøger og kopier
artikler om emnet - Fortrolighed. Respektér din tavshedspligt og gå
ikke i panik - Forsigtig udspørgning. Opret et tryg relation
inden I sætter hul på traumer m.m.
16Krisekort
- Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg
i stedet - Tage et varmt bad
- Høre musik (Kashmir)
- Ringe til Henriette (23547698)
- Spise en plade chokolade
- Lave vejrtrækningsøvelser
- Løbe en tur
- Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning
(39252525) - Det er vigtigt, at personen selv har været med
til at udvikle kortet - Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det
har været i brug
17Behandling
Motivation Cost/benefit-analyse af den
selvskadende adfærd Fordele Ulemper Lette
det indre tryk Synlige ar Straffe sig
selv Skamfølelse bagefter Sus Forringet
impulskontrol Visuel tilfredsstillelse Afhængighe
d Synliggøre sin smerte Væmmelse Signal til
omgivelserne Hæmmer kontakt med
andre Motivationen for at holde op afhænger ofte
af, hvilke fordele der er ved at stoppe (jf.
afhængigheden)
18Afslutning
Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at
snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan
jeg i virkeligheden har det. På overfladen er jeg
tjekket, men indeni er der rod og kaos. Jeg
skærer mig selv for at få tankerne til at
forsvinde. Pige, 15 år