Hvad er retorik?

1

Retorik
Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk F
ormidling og metode uge 37, efterår 08
2
Hvad er retorik?

• Læren om hensigtsmæssig tale - veltalenhed
• Manipulation eller magi?
• Talegaver eller tom snak?
• Klassisk retorik moderne retorik
• Før en praktisk disciplin nu et kandidatfag
  (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for
  Metrik og Foredragslære på KU)

3

• Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme
  alvorligt (Grethe Rostbøll, 26.05.1991)
• Det var mere retorik end indhold (Jørgen
  Poulsen om Georg Bush den gamle)
• Saddam Husseins ondskabsfulde retorik

4
Det sorte får

• Ikke videnskabeligt
• Kan ikke måle og veje en ytring
• Oplysningstiden, rationalismen, naturvidenskaben
  ud med retorikken

5
Hvorfor retorik?

• Verbalsproget er arts-specifikt for mennesket
  Kun mennesket kan kommunikere om det at
  kommunikere
• Vi kommunikerer for at overleve hvis man
  isolerer folk, får man psykiske problemer
• Det er først og fremmest verbalsproget, der gør,
  at vi kan stå sammen og styrke artens eksistens

6
Retorikkens historie

• Det gamle Grækenland
• - Opstod i forbindelse med demokratiets opståen i
  Athen i år 507 f.Kr.
• - En del af hverdagen (for hankøn!)
• - Perikles (495-429 f. Kr.) - bar tordenen på
  sin tunge
• - Isokrates (436-338 f. Kr.) Skrev Antidosis i
  en alder af 82
• - Aristoteles (384-322 f. Kr.) og Platon Elev og
  lærer grundlæggere af europæisk filosofi
• - Aristoteles skrev den første bevarede lærebog
  om retorik
• Så længe vi ikke kan klare os uden sprog,
• kan vi heller ikke klare os uden retorik

7
Retorikkens historie

• Det gamle Rom
• - Cicero (106-43 f. Kr.)
• - Quintilian (første århundrede efter Kr.)
• Retorik og kristendom
• Augustin (354-430 e.Kr.)
• Retorik var et fag frem til 1700/1800-tallet
  (derefter overtog oplysningstiden,
  skønlitteraturen og romantikken)
• 2.Verdenkrig - nu
• Hitler
• Winston Churchill
• John F. Kennedy
• Martin Luther King

8
Kultur og kommunikation

• Begreber er afhængige af kultur og mennesker
  samt overlevering
• Eks Grønlandsk har mange flere ord for sne end
  Thailand
• Den sproglige inddeling er bestemt af
  konventioner/normer, og vi overtager tidligere
  generationers ord
• At overbevise er IKKE det samme som at overtale
• At overbevise er at give folk gode grunde til at
  tilslutte sig en sag gode argumenter
• Hvad kan jeg gøre for at få modtagerne til at
  lytte og forstå?

9
Persuasio

• Nøglebegreb
• At vise
• At bevise
• At overbevise
• Mundtlig formidling handler om at tale at tale
  godt kræver øvelse og viden
• Hvis du ikke kan formidle din viden til andre, så
  de kan forstå det, så har du måske heller ikke
  selv forstået det.

10
Talegenrer

• I den klassiske retorik arbejder man med tre
  talegenrer
• Den juridiske tale retssalen (fortid)
• Den rådgivende tale den politiske tale
  (fremtid)
• Festtalen lejlighedstalen (nutid)
• De tre talegenrer er universelle, men i dag har
  vi mange flere genrer oplæg, prædiken, oplæsning
  m.m.
• En gerne
• En teksttype, der fungerer som en form med visse
  regler

11
De tre talegenrer
Den informative tale Den politiske tale Lejligheds-talen
Formål Forståelse Tilslutning Oplevelse
Taleropgave Belære (informere) Docere Bevæge (flytte holdninger) Movere Behage (underholde) Delectare
Talerressource Viden Troværdighed Indføling
Sprogkrav Præcision Skarphed Humor
Form Foredrag Indlæg Tale
Sted F.eks. .retssal, undervisnings-institutioner F.eks. råd og udvalg F.eks. fest
Tilhørere Jury, lærer, kursusholder m.fl. Beslutningstagere og interesserede Familie, venner og kolleger
12
De tre appelformerPersuasios fremtrædelsesformer

• Logos Saglig, objektiv, kendsgerninger,
  behersket og afdæmpet optræden, neutrale ord
• Ethos Vær dig selv, øjenkontakt, brug eksempler
  og egne erfaringer, tillid, troværdighed, vis
  interesse og respekt for tilhørerne
• Pathos Engageret, værdiladede ord, levende
  kropssprog, appellere til tilhørernes følelser,
  brug eksempler tilhørerne kender

13
Talegenrer og appelformer
Talegenre Dominerende appelformer
Den informative tale Logos og ethos
Den politiske tale Logos, ethos og pathos
Lejlighedstalen Ethos og pathos
14
Ethos og identitet

• Celebrity-endorsement
• - ethoslån

15
Ethos og identitet

• Testimonials
• - Ethos-lån

16
Troværdighed og tillid

• Afhænger af formål, budskab og målgruppe
• - vidensafhandling
• - reklame
• - politisk budskab
• Vi tillægger forskellige dimensioner og begreber

17
Tillid og/eller troværdighed?Ethos-appel?
18
Politiker-eksempler

• Da Poul rev Anders bog i stykker (valgkamp 2001)
• Lykketoft gtlt Fogh
• - Vi skal på sigt tilstræbe, at der sker et løft
  i ressourcefordelingen gtlt Den enkelte dansker
  skal have flere penge mellem hænderne
• Pia Kjærsgaard - pathos -logos

19
McCroskeys tredeling af ethos

• Initial ethos
• Afledt ethos
• Terminal ethos

20
McCroskeys retoriske valg i fht. opbygning af
afsenders ethos

• Holdninger
• Beviser
• Budskabets levering
• Oprigtighed
• Common ground
• Velvilje

21
Retorikkens fem discipliner/forarbejdningsfaser
Inventio Hvad skal der siges? Orientering Udvælgelse Fordybning Topisk erkende- måde (Topos) Hv-spørgsmål/ journalistik
Dispositio Ordner materiale Hvad passer til stoffet, formålet og kommunika- tionssitua-tionen? Klassisk retorisk exordium, corpus, perosatio Den journalistiske/ny-hedstrekanten
Elocutio Sproglig form Quintilians klassiske dyder Afsender-budskab-modtager Sprog, form og billeder
Memoria Indprenter Hukommelse Punktmanu-skript Egen metode
Actio Fremfører Stemme- styrke/højde Kropssprog Tempo og frasering
22
De fem forarbejdningfaser

• Retorik en del de gamle grækeres hverdag
• Skoler, hvor man kunne uddanne sig til en god
  taler De fem faser
• Inventio (at samle og stof og finde på)
• Dispositio (at ordne stoffet)
• Elocutio (at vælge sprog og stil)
• Memoria (at huske taler)
• Actio (at fremføre talen)

23
Allerførst skulle man finde ud af, om

• Vil man oplyse/informere (docere) logos
• Påvirke/bevæge (movere) pathos
• Underholde (delectare) ethos
• Hvad skal talen bruges til?
• Hvor og hvornår skal den holdes?
• - og hvem er tilhørerne (modtagerne)

24
Inventio

• Inventio er den ide-genererende fase, hvor man
  finder sine argumenter og indsamler viden om sit
  emne.
• Research grundlaget for al god formidling
• Også tænke på målgruppen hvad ved de om emnet i
  forvejen
• Hvad er relevant i forhold til budskabet?

25
Idé-genererings-metoder
Stikord Tekststykker
Ustruktureret brain-storming tænke-skrivning
Struktureret disposition, mindmap kladde,udkast
Eva Heltberg og Christian Kock Skrivehåndbogen,
Frydenlund 1997
26
Topik Læren om topoi

• Kernen er at stille de gode spørgsmål
• Den topiske erkendelsesmåde
• Topik kommer af det græske ord for sted (ental
  topos flertal topei) man skal tænke ud fra
  sagens steder
• Hv-spørgsmål finde stof til belysning af emnet
• Det er toposer, som kan bruges til hjælpelister
  for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal
  tage med i en fremstilling

27
Hypoteser og argumenter

• Retorikeren skal ikke kun løse et problem, han
  skal også gøre en fortolkning overbevisende over
  for en modtager
• En hypotese En foreløbig teori/antagelse en
  forestilling om, hvordan noget er eller hænger
  sammen.
• Jeg antager, at X er tilfældet man afprøver
  hypotesen holder/ikke holder ny hypotese
  (vigtigt at holde udkig efter ting, der strider
  imod hypotesen være kritisk)
• Det er også i inventio-fasen at man finder
  argumenter både for og imod (argumentationslæren,
  Toulmins model)

28
Dispositio

• Fordeler og sammensætter stof
• Tre hensyn Hvad der passer til stoffet
• til formålet
• til kommunikationssituationen (herunder
  forudsætninger for modtageren)
• Disponering forskellig alt efter afsender
  modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr,
  artikel etc.)

29
Den klassisk-retoriske dispositio

• Exordium (fange tilhørerne, skabe velvilje og
  forberede emnet)
• - Partitio (hvor lang tid man vil tale)
• Corpus (Selve hoveddelen i talen)
• - Narratio (Beskrivelse af emnet og konkrete
  eksempler)
• - Argumentatio (Probatio - egne argumenter og
  Refutatio gendrivelser
• Peroratio (slutning her bliver tilhørerne
  f.eks. opfodret til at stemme)

30
To metoder

• Den klassisk-retoriske
• Den journalistiske model (nyhedstrekanten)

31
Nyhedstrekanten
Overskrift - konklusion
Manchetten forklaringen
Brødtekst detaljerne
32
Spørgsmål til dispositio

• Har de vigtigste dele fået passende vægt?
• Er inddelingen logisk og meningsfuld?
• Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige?
• Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod
  modpartens?

33
Elocutio

• At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen
• Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer
  stil, appelformer og sprogbrug
• Skriftsprog vs talesprog
• Skriftsprog envejskommunikation
• Talesprog tilhørere reaktioner med det samme

34
Quintillian (romer) De klassiske taledyder

• Aptum passende (eks. denotation og konnotation)
• Puritas renhed
• Perspicuitas gennemskuelighed
• Ornatus udsmykning og pynt
• Evidentia anskueliggørelse

35
Aptum

• Den retoriske pentagon kom.model

36
Eksamesretorik
http//bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/eksa
mensretorik.htm
37
Puritas og Perspicuitas

• Puritas renhed
• Grammatisk korrekt, syntaks (regelmæssigheder i
  sætningsdannelser) og ordvalg
• Eksempel på uheldig syntaks
• De svin, der ønskes slagtet i Esbjerg den 28 ds,
  bedes melde sig på tlf
• Perspicuitas gennemskuelighed
• Sproget skal være klart og gennemskueligt
• Fyldord 70erne faktisk
• 90erne ligesom, rimeligt
• 00erne super, nice
• Oppustet sprog problem problemstilling, om
  omkring

38
Perspicuitas

• Tvetydigheder
• Søges en mand, der er ædruelig og ærlig nogle
  gange om ugen
• Retorisk spørgsmål/gentagelse (retorisk)
• Har regeringen givet skolerne bedre vilkår? Nej
• Har regeringen givet skolerne bedre møbler? Nej
• Har regeringen gjort noget for skolerne i det
  hele taget? Nej
• Sammenligning (sprogligt billede) og metafor
• Hun har altid været som en mor for mig
• Hans hænder var ru som sandpapir

39
Ornatus og Evidentia

• Ornatus Udsmykning og pynt
• Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit
  kedeligt.
• Der skal pynt til Metaforer, billeder,
  redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner),
  claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this
  wall)
• Evidentia Anskuelighed
• De billeder, taleren forsøger at skabe

40
Memoria

• Mnemosyne Erindringens gudinde og musernes moder
• Mnemoteknik
• De gamle grækere Skabe voldsomme, uvante og
  chokerende billeder
• Psykologer etc Mentalt danne dig et konkret
  fantasibillede med tilknytning til det, du skal
  huske
• Eksempel Niels Fuglsang mand med nissehue og
  fugle på hovedet
• Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11
  minutter mundtligt
• Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er
  også eksempler på hukommelsesteknikker

41
Actio

• Kunsten at fremføre talen
• Stemmestyrke vejrtrækning
• Stemmehøjde (eks. Margaret Thatcher)
• Artikulation
• Tempo og frasering
• Kropssprog/øjenkontakt kig på næseryggen
• - eks. Margaret Thatcher
• Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han
  sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At
  sætte hænderne i siden er for indoneserne
  fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og
  arrogance

42
Winston Churchill

• 1874-1965
• Journalist og forfatter
• Kom i parlamentet som 26-årig
• 1900-1940 Konservativ-liberal-konservativ,
  minister mange gange
• Personlige synspunkter frem for partiets
• I 1930erne sat lidt uden for det politiske
  centrum forsøgte at advare mod Hitler ingen
  lyttede
• I 1940 blev han bedt om at danne en
  samlingsregering, Neville Chamberlain trådte
  tilbage 10. maj samme dag angreb tyskerne
  Holland og Belgien

43
Opgave 1Winston Churchill

• Hvilken talegenre er det?
• Hvilke appelformer benyttes?
• Hvordan er talen disponeret?
• Hvad er formålet med talen?
• Hvem er modtagerne?
• Find nogle specielle træk ved talen
• Diskuter den retoriske situation

44
Ich bin ein Berliner

• Holdt af John F. Kennedy i Vestberlin den 26.
  juni 1963 kl. 12.50
• 200.000 mennesker var samlet, deriblandt
  Vestberlins overborgmester Willy Brandt og
  Vesttysklands forbundskansler Konrad Adenauer
• Berlin havde været delt siden 2. Verdenskrig, og
  Vestberlin lå midt i østblokken. I 1948-49
  blokerede Sovjet for adgangen, og derfor blev der
  etableret luftbroer for at forsyninger kunne
  komme frem
• I 1961 opførtes Muren på Sovjets foranledning
  baggrunden var bl.a. at sikre, at der ikke var
  flere, der flygtede til vest
• Den antifascistiske mur gtlt Skammens mur

45
Opgave 2Ich bin ein Berliner

• Hvilken talegenre er det?
• Hvilke appelformer benyttes?
• Hvordan er talen disponeret?
• Hvad er formålet med talen?
• Hvem er modtagerne?
• Find nogle specielle træk ved talen
• Diskuter den retoriske situation