Smertebehandling i DK

1

• Smertebehandling i DK
• SMERTESYGEPLEJERSKE LOTTE VAGN-HANSEN

2
SMERTEDEFINITION

• Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel
  oplevelse, som er forbundet med aktuel eller
  truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i
  vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
• (IASP)

3
Smerte

• Smerte er en mester, der gør os små,
• En ild der brænder os fattigere,
• Som adskiller os fra vort eget liv,
• Som blusser omkring os og gør os alene.
• Klogskab og kærlighed bliver det småt med,
• Håb og trøst bliver tynd og flygtig
• Smerten elsker os vildt og skinsygt,
• Vi smelter hen og bliver dens.
• Den jordiske form krummer sig, jeget,
• Og værger og krymper sig i flammerne.
• Så synker den stille sammen som støv
• Og overgiver sig til mesteren.
• Hermann Hesse(1877-1962)

4
Klinisk opdeling af smerter

• Akutte smertetilstande
• Smertetilstande på baggrund af cancerlidelse
  eller anden malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget
  af en af lidelsen reduceret livslængde og
  livskvalitet
• Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande,
  hvor smertetilstanden medfører en væsentlig
  reduceret livskvalitet, men ikke nødvendigvis en
  forkortet levetid.

5
Typer af smerter/udredningen

• Hver smertetype har sine egne kendetegn.
• Man skal spørge ind til patientens smerte for at
  kunne vurdere ordentligt hvilken type patienten
  lider af , samtidig med at lægen naturligvis
  laver en objektiv undersøgelse.

6

• Nociceptiv smerte
• Sygdomme og skader i væv, for eksempel brækkede
  knogler, overbelastningssmerter i muskler,
  snitsår samt betændelsestilstande som for
  eksempel tandpine, gigtsmerter,
  mellemørebetændelse osv.

7
Nociceptive somatiske smertekvaliteter

• Borende
• Murrende
• Knivagtig

8

• Visceral smerte
• Smerte fra indre organer

9
Nociceptive viscerale smertekvaliteter

• Trykkende
• Krampagtig
• Diffus
• Kolikagtig

10

• Neuropatisk smerte
• Også kaldet nervesmerter eller neuropatiske
  smerter, for eksempel fantomsmerter,
  nervebetændelse og helvedesild.

11
Neurogene smerter

• Nervesmerter
• - jagende
• - skærende
• - elektrisk

• Dysæstesier
• (ubehagelig abnorm sensation)
• - brændende
• - sviende
• - stikkende
• - overfladisk

12
AKUTTE SMERTER

• Kroppens måde at sige der er fare på færde.
• Det sensoriske system går i gang- f.eks. trække
  hånden til sig.
• Akutte smerter kan mange gange trænes
  væk-masseres væk.
• De forsvinder af sig selv efter noget tid.

13
Den komplekse smertepatient!

• Omfattende problemstillinger
• Mange skuffelser
• Tør ikke håbe, prøvet alt.
• Socialt uafklaret - arbejdsprøvninger
• Økonomi stram
• Føler sig alene, smalt netværk, identitet
  smuldrer
• Ramt fysisk tør ikke bruge kroppen
• Ramt psykisk måske på vej til depression
• Ressourcer svinder

14
Smertesystemet er komplekst
15
Hvorfor udvikler nogle personer kroniske smerter

• ?
• Nogle sygdomme er forbundet med smerte
• Smerten får lov til at udvikle sig.
• Medicinske (kirurgiske), terapeutiske, sociale og
  psykologiske faktorer
• Udvikling af smerteoverfølsomhed(central
  sensibilisering)

16
Kronisk smerte ses oftere hos

• Kvinder
• Ældre
• Blandt skilte, separerede, enker
• Personer med kort uddannelse
• Overvægtige
• Personer med selvrapporteret dårligt helbred
• Forhenværende/nuværende kræftpatienter
• (Sjøgren et al, 2008)

17
Tabel 1 Årlige omkostninger i millioner danske
kroner til behandling,sygemelding og
førtidspension af personer medlangvarige
smertetilstande

• 
  Sundhedsvæsen Langtidssygemelding Førtidspension
  Total
• Cancer 2.924
  791 46
  3.761
• Specifikke ryglidelser 1.475
  260 6
  1.740
• Intervertebrale diskus lidelser 904
  1.130 42
  2.076
• Artrose 3.331
  1.228 14
  4.573
• Posttraumatiske frakturer 1.346
  445 0
  1.801
• Multimorbiditet 967
  24 0
  991
• Hovedpine 404
  158 3
  565
• Neuropatier 1.309
  509 17
  1.835
• Non-specifikke kroniske smerter 5.440
  2.582 31
  8.053

18
LIVSKVALITET VED KRONISKE SMERTER
19
Kemoterapiens indvirkning

• Myolomatose angriber knoglevævet.
• Kemo ødelægger knoglemarven.
• Knogle sammenfald er helt almindeligt hos
  patienter med Myolomatose.
• Knogle smerter er tit en blanding af nociceptive
  og neurogene smerter

20
SYGDOM/ SKADE
MOD HELBREDELSE
SMERTER INAKTIVITET
FORVENTNINGER BEHANDLING MEDICIN
SKUFFELSER DOCTOR-SHOPPING ISOLATION
FAMILIE PROBLEMER TAB AF ARBEJDE TAB
AF SELVFØLELSE OG INTEGRITET
DEPRESSION
MINDRE SMERTE ? MINDRE MEDICIN MINDRE
BEHANDLING SOCIAL TILPASNING AKTIVITETER TILPASNIN
G TIL ET LIV MED SMERTE TRÆNING NYORIENTERING ACCE
PT AF TILSTANDEN
KRISE
SELVMORDSTANKER?
21
Hvad kan vi selv gøre for at lindre smerterne?
22
Hvordan behandles kronisk smerte?
Smerteanalyse
Farmaka
Teknik
Specialist
Fysiske faktorer
Psykiske faktorer
Sociale faktorer
Totalsmerte
Eksistentielle/åndeligefaktorer
Hvorfor?
Livsværdier
Mening
Religiøs tro
23
Hvordan lærer man at leve med smerterne

• Accepter at der er ting der skal ændres i din
  hverdag.
• Find ud af hvor dit grundniveau er. Lad være
  med at stile højere end du kan nå
  aktivitetsmæssigt. Det bider sig selv i enden
  hvis man laver for meget.
• Men gå ikke i stå.

24
Det gode forløb for en cancer patient

• Mål bør sættes sammen med patienten
• Der skal være tillid mellem behandler og patient
• Smerter hos cancerpatienter ændrer sig over tid.
  Vigtigt at patienten ved det og behandleren tager
  højde for det.

25
Morfin til Cancer patienter!!!

• Kun 1/3 af dem, der får morfin er cancer
  patienter. Resten er til non-maligne kroniske
  smerte patienter

26
Blokader og akupunktur

• Begge dele er symptombehandling.
• Ikke helbredende, men stadig smertelindrende for
  nogen.
• Benyt akupunktur, massage, zoneterapi o.lign. til
  velvære engang imellem

27
Faktorer som sænker smertetærsklen

• Angst
• Bekymring
• Usikkerhed
• Sorg
• Ensomhed
• Isolation
• Træthed
• Depression

• Vrede
• Magtesløshed
• Dårlige erfaringer
• Forstoppelse
• Kvalme
• Opkastninger
• Dyspnoe
• Immobilisation

28
Faktorer som hæver smertetærsklen

• Medfølelse
• Tillid
• Tryghed
• Forståelse
• Medansvar
• Håb
• Opmuntring
• Oplysning

• Hvile
• Søvn
• Symptomlindring
• Familiens nærhed
• Fysioterapi
• Meningsfuld beskæftigelse

29
PARFORHOLD

• Kronisk sygdom rammer oftest hele familien
• Ikke nok med kærlighed
• Det kræver tålmodighed, ærlighed, åbenhed,
  arbejde og energi at bevare balancen i et
  ligeværdigt forhold

30
Kommunikationen er så vigtig

• Den raske har dårlig samvittighed over at
  forbande og være træt af smerterne, og alt det
  der følger med
• Ofte skåner man hinanden, får ikke snakket ud, og
  magtfordelingen ændre sig. Ikke længere 2
  ligeværdige voksne, men en syg og en rask

31
Kronisk smerte og seksualitet

• Det antages at 20 af Danmarks befolkning har
  kroniske smerter
• Et flertal af patienter med kroniske smerter
  oplever seksuelle vanskeligheder på grund af
  smerter (73 ifg. Ambler et al. 2001)

32
BØRN

• Reagerer meget forskelligt - men de reagerer
• Behov for forklaring
• Meget kontakt
• Plads til selvstændighed

33
Jagten på den perfekte pille?
34
Medicin

• Paracetamol, kodymagnyl, treo
• Gigtmedicin
• Ibuprofen, todolac, voltaren
• Svage morfinpræparater
• Fortamol, kodipar
• Tramadol, dolol, mandolgin
• Morfin depot tabletter /plastre
• Contalgin, oxycontin, metadon og durogesic,
  norspan
• Medicin mod nerve smerter
• Saroten, noritren, effexor
• Lyrica, gabapentin, lamictal
• Lokalbedøvende plastre
• Versatis
• Qutenza

35
Medicin og kroniske smerter

• Medicin kan være godt og nødvendig
• Den rigtige medicin
• Effekt i forhold til bivirkninger
• NNT Numbers Needed to Treat
• Antal patienter der skal behandles med lægemidlet
  for at opnå én patient med mindst 50
  smertelindring

36
Medicinforbrug

• Mange smertepatienter bliver afhængige af
  lægeordineret medicin - ikke det samme som at
  være narkoman
• Tilvænningen kommer hurtigt.
• Medicinforbruget stiger hurtigt.
• Vi er et af de lande i hele verden, der bruger
  flest opioider

37

• Vigtigt med faste medicin tider, fast klokkeslæt.
  Medicinen har kun en vis virkningstid.
• Gå ned i dosis når de har en god periode.
• Få patienten til at tro på, at de kan komme ud af
  et misbrug, men det kræver en stor indsats af
  dem.

38
Hvad kan du forvente af medicinen?

• God smertemedicin lindrer max. 30 - 50
• Med medicin vil der stadig være smerteudsving
• Smertemedicin hjælper bedst når du er god ved
  krop og sjæl
• Virker sjældent når du overgør ting og
  overbelaster kroppen eller bliver stresset
• At du skal kun skal tage smertemedicin, hvis du
  oplever flere fordele frem for ulemper
  (bivirkninger)

39
Andre medikamentelle muligheder.

• Sover du om natten?
• Kan medikamenterne omlægges eller skal vi tænke
  på medicin som hjælper på søvnen?
• Skal du have smerte håndteringsredskaber til
  søvn?
• Skal der suppleres med
• Lægemidler mod nerverelaterede smerter
• Fordele / ulemper
• Se vedlagte information om disse medikamenter
• Er der Allodyni?
• Enkelte kan hjælpes med plastre indeholdende
  Lidocain eller Capsaicin.

40
Allèvia, Tværfagligt Smertecenter, Hvem er vi og
Hvad kan vi gøre?

• Vi er i alt 14 ansatte
• Læger, sygeplejersker, psykologer,
  fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer.
• Vi har afdelinger i Roskilde, Vejle og Århus.
• Modtager patienter med kronisk non-maligne
  smerter. Og så dem, der er kureret for cancer.

41
Vores behandlinger

• Medicinsk justering
• Psykologisk håndtering
• Fysioterapeutisk håndtering og forløb
• socialt forløb
• Smerteskole
• Psykologisk gruppeforløb

42

• Vi lover aldrig vores patienter at de bliver
  smertefrie vi ønsker ikke at være endnu én på
  vejen der skuffer deres forventninger
• Dette er ikke ensbetydende med at tage håbet fra
  folk, men blot en måde at få patienterne i gang
  med deres accept bearbejdelse.

43
Grundhjørnestenene i Tværfaglig smertebehandling

• Forskellige teknikker kan lindre smerterne- give
  mere livskvalitet.
• Smerterne kan fylde mere eller mindre i
  opmærksomheden.
• Tydelig, direkte og respektfuld kommunikation om
  grænser og behov.
• Øget bevidsthed om brug af energi og prioritering
  af aktivitet.
• Aflære gamle vaner og tillære mere hensigtsmæssig
  adfærd.
• (Gen-) finde livsværdier som en platform til at
  bygge videre på.
• Accept er ikke lig at opgive. Accept er at tage
  udgangspunkt i nuet og se frem til men også
  ofte ensbetydende med at skulle sige farvel til
  nogle ting.
• Få reguleret sin medicin så det er den bedst
  opnåelige med mest virkning og færrest
  bivirkninger

44

• Kan det ikke være anderledes, kan det i det
  mindste være smukt !

Kan det ikke være anderledes, kan det i det
mindste være smukt!
45
Nye tiltag på smertefronten

• WWW.smertedanmark.dk
• www.smertelinjen.dk