Behandling transkulturelt

1
Behandling transkulturelt

• Marianne Kastrup
• Videnscenter for Transkulturel Psykiatri
• 7. Marts 2007

2
Videnscentrets etablering

• Baggrund
• Udækket behov for videns-og erfaringsudveksling i
  forbindelse med
• Udredning
• Behandling
• Opfølgning
• hos patienter hvis etniske, eller kulturelle
  baggrund er forskellig fra dansk kultur

3
Videnscentret

• Landsdækkende funktion
• Bevilling fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet
• Start 1.1. 2002 3-årig bevilling nu forlænget til
  udgang af 2008
• Placeret administrativt som del af psykiatrisk
  klinik, v. Rigshospitalet

4
Videnscentrets formål

• Vidensopsamling
• Vidensformidling
• Netværksdannelser
• Konsulentfunktioner

5
Videnscenter kontakt

• www.vftp.dk
• Nyhedsbrev

6
Videnscentrets opgaver

• Vidensopsamling
• viden og erfaring fra lokale praksismiljøer
  nationalt og internationalt
• etablering af database
• etablering af biblioteksfunktion
• afdækning af patienters tilgang til behandling
• afdækning af særlige behandlingsproblemer

7
Videnscentrets opgaver

• Vidensformidling
• servicere fagfolk via database/biblioteksfunktion
• undervisning
• PR virksomhed
• publikationer

8
Videnscentrets opgaver

• Netværksdannelse
• dannelse af netværk mellem fagfolk inden for
  området
• afholdelse af konferencer, seminarer
• skabelse af interessegrupper

9
Videnscentrets opgaver

• Konsulentfunktion
• Med baggrund i faglig ekspertise rådgive og
  vejlede fagfolk om
• Løsning af konkrete problemstillinger
• Vejledning i hvor løsning af problem kan findes
• Kontaktformidling
• Supervision
• Rådgivning m.h.t. kurser eller undervisning

10
Videnscentrets opgaver

• Aktuelt
• Projekt Etniske forskelle i psykisk sygdom
  blandt unge i Danmark
• ProjektUndersøgelse af hvorledes flygtninge og
  indvandrere gør brug af det psykiatriske system
• Cultural Formulation
• Kursus og bog, Psykiatrifonden
• Kongres CNNP
• Møde AEP Cultural Section kongres
• Kongres kapitel tysk-tyrkisk psykiaterforening

11
Videnscentrets opgaver

• Aktuelle publikationer
• Artikler Etniske forskelle i psykisk sygdom
  blandt unge i Danmark
• ArtiklerUndersøgelse af hvorledes flygtninge og
  indvandrere gør brug af det psykiatriske system
• bog Psykiatrifonden
• kapitel bog udgivet af tysk-tyrkisk
  psykiaterforening
• Kapitler Immigrant medicine
• Kapitel lærebog psykiatri, lærebog psyk. for
  ergo/fys
• Kapitel Psychiatry
• Kaptiel International transition
• Artikel Global mental health UfL

12
Kulturpåvirkning

• Etniske minoriteter repræsenterer andre
  problemstillinger
• Hvorledes har offentlige instanser inkl.
  sundhedsvæsenet og fængselsvæsenet tilpasset sig
  disse problemstillinger i de ca. 30 år de har
  haft til det
• Ofte er det snarere patienterne/klienterne, der
  tilpasser sig disse instanser med deres kultur,
  rutiner, etc.
• Nielsen 2002

13
Værdigrundlag

• Værdier i sundhedsvæsenet
• Lige og fri adgang til ydelser
• Humanistisk grundsyn
• Høj etisk standard
• Social retfærdighed

14
Værdigrundlag

• Værdier
• Moralske og etiske principper medarbejdere er
  bundet til
• Socialt skabte
• Dynamiske
• Hvorledes tilgodese de værdier personer med
  etnisk baggrund har?

15
Disease-Illness

• Disease opfattelse. Her ses sygdom
• Medicinsk referenceramme
• Uønsket funktionsforstyrrelse der kan konstateres
  og afgrænses ved klinisk undersøgelse
• Sygdomsforløb og årsagsforhold søges baseret på
  evidens
• Møller Nielsen et al 2002

16
Disease-Illness

• Illness opfattelse
• Focus på hvorledes patient og pårørende ser på
  sygdommen
• En folkelig opfattelse der kan tage udgangspunkt
  i folkelig viden
• Møller-Nielsen et al 2002

17
Forklaringsmodeller

• Potentielle problemer
• Behandleren har disease opfattelse og forklarer
  ud fra det. Patienten har illness opfattelse og
  søger hjælp ud fra det

18
Afgrænsning af sygdom

• Forklaringsmodeller
• 1. Overnaturlige forklaringer
• Magisk forestilling om indtrængen af genstande,
  f.eks en sten e.l.
• Tab af sjælen
• Besættelse af ånder
• Brud på tabu som en straf evt. fra guderne
• Hekseri dvs påført af en person med overnaturlige
  evner
• Tseng 2001

19
Afgrænsning af sygdom

• Forklaringsmodeller
• 2. Naturlige forklaringer
• Disharmoni mellem naturens elementer, de 5
  elementer og temperamenter
• Uforenelighed med naturens principper, f.eks.
  Feng-Shui
• Filosofiske forklaringer, skæbnen
• Skadelige forhold i omgivelserne, f.eks, kulde
• Tseng 2001

20
Afgrænsning af sygdom

• Forklaringsmodeller
• 3. Biomedicinske forklaringer hvor sygdom ses som
  et resultat af uønskede forhold der findes i
  kroppen.
• Fysiske problemer pga forkert udseende
• Dysfunktion af visse indre organer, f.eks nyrer,
  hjerte
• Fysiologisk ubalance eller udmattelse f.eks
  forkert kost
• Mangel på vitalitet
• Medfødte handicaps

21
Afgrænsning af sygdom

• Forklaringsmodeller
• 4. Psykologiske forklaringer
• Frygt
• Belastninger
• Overdrevne emotionelle udsving
• 5. Samfundsmæssige forklaringer, hvor samfundet
  tillægges at være sygdoms fremkaldende

22
Afgrænsning af sygdom

• Kulturen skaber forsknings paradigmer
• Måleinstrumenter for psykopatologi skal tage
  højde for dette
• F.eks. Hvilken adfærd ses som afvigende resp.
  Sund i en given kontekst
• Vestlige børn contra Chippewa børn
• Ændring i hvad der ses som afvigelse afhængig af
  hvilke tilbud denne gruppe kan få
• F.eks undersøgelse Senegal
• Beiser 2003

23
Transkulturel psykiatri

• Bred afgrænsning
• omhandler alle kulturelle og subkulturelle
  påvirkninger af psykiatriske tilstandes opståen,
  udbredelse, fremtrædelsesformer, forløb og
  behandling.
• overlap til antropologi og sociologi
• fælles understregning af psykiske lidelsers
  sociokulturelle grundlag

24
Transkulturel psykiatri

• Kulturens indflydelse på
• afgrænsning af normalitet
• del af årsag til visse lidelser
• påvirkning af klinisk fremtrædelsesform og
  udbredelse
• indflydelse på hvorledes lidelsen erkendes,
  forklares og behandles i et givet samfund
• udvikling og formning af sygdom dvs modulering af
  den kliniske tilstand
• betydning i relation til planlægning af
  behandling og sikring af acceptable tilbud
• beskyttende funktion f.eks i form af socialt
  netværk

25
Historiske aspekter

• Slutningen af 19.årh. til start 20. årh.
• forskelle i psykiatriske tilstande blandt tidlige
  migranter til USA
• europæiske psykiateres opdagelse af sjældne
  syndromer i koloniserede samfund
• pioner interesse i komparativ psykiatri
• overvejelser om anvendelighed af psykoanalytiske
  begreber i primitive samfund
• Tseng 2001

26
Historiske aspekter

• Perioden fra 1930-1950erne
• interesse for at studere relationen mellem kultur
  og personlighed
• psykiatrisk interesse for healings praksis blandt
  indfødte grupper
• udvikling af komparativ psykiatrisk epidemiologi
• fokus på minor psykiatriske lidelser
• Tseng 2001

27
Historiske aspekter

• Perioden 1960 - 1970
• fremme af minoritetsbevægelser i USA
• øget bekymring for minoritets indvandrere til
  Vesteuropa
• Perioden fra 1970
• fra isolerede til komplekse samfund
• vestligt uddannede, ikke-vestlige psykiateres
  bidrag
• erkendelse af at kulturel psykiatri ikke er lig
  med ikke-vestlig
• teoretisk udfordring af global anvendelse
• Tseng 2001

28
Historiske aspekter

• Perioden fra 1970 - nu
• to tendenser
• den gamle transkulturelle psykiatri
• tendens at adskille sygdomme med underliggende
  biologiske forklaringsmodeller fra reaktioner på
  ydre belastninger
• adskille form, dvs grundsymptomernes hvilen på en
  hovedsagelig biologisk kerne og indhold dvs
  individuelle kulturelle forestillinger
• kritiseres for at fastholde vestlige værdier og
  begreber
• eksempel WHOs IPSS studie
• Kleinmann 1977

29
Historiske aspekter

• Perioden fra 1970- nu
• to tendenser
• den nye transkulturelle psykiatri
• erkendelse af problemerne med at overføre
  vestlige kategorier til ikke-vestlige samfund
• nødvendighed af tværfaglige fænomenologiske
  beskrivelser
• medinddragen af kulturens opfattelse af selvet,
  sygdomsopfattelse, relation mellem psyke og soma
• understregning af variabiliteten
• Kleinmann 1977

30
Transkulturel psykiatri

• Sygdomsbegreb (f.eks. Skizofreni)
• Snæver afgrænsning giver fokus på det universelle
• Anvendes hvis man vil fremhæve ligheder
  tværkulturelt (WHO)
• Bred afgrænsning giver fokus på kulturelle
  forskelle
• Anvendes hvis man vil fremhæve forskelligartethed
• (antropologer)

31
Transkulturel psykiatri

• IPSS (WHO)
• Demonstrerer ligheder på tværs af kulturer hvad
  angår skizofreni kernesymptomer
• Lægger ikke vægt på forskelle, f.eks. Forekomst
  af katatoni i visse lande (Indien, Nigeria)
• Vægten lægges på lighederne mere end forskellene
  mellem kulturer

32
Transkulturel Psykiatri

• Multi-etnisk service kræver information om
• sociodemografi vedr. etniske grupper i området
• definition og betydning af racisme/etniske
  problemer
• forskelle og ligheder mellem kulturer på mikro-
  makroniveau
• samspil mellem kultur, sundhed og sygdomsadfærd
• omfang og praksis af alternative healere
• begreber anvendt til at udtrykke
  lidelse/forstyrrelse
• Bhugra Bhui 2001

33
Transkulturel Psykiatri

• Udvikling af multi-etnisk service
• erkendelse af at etniske grupper har andre behov
• efterspurgt behandling varierer efter kultur og
  differentieret anvendelse
• service modifikation sv.t. etniske gruppers
  behov, f.eks tosproget
• forståelse for kulturspecifikke reaktioner på
  interventioner
• innovation med udvidelse af behandlingstiltag og
  tilpasning til specifikke grupper Bhugra Bhui
  2001

34
Transkulturel Psykiatri

• Arbejde i lokalsamfundet
• Samarbejde med NGOer inden for feltet
• Afklare religiøse lederes rolle og holdning til
  psykiatri
• Invitere lokalt aktive til samarbejde
• Sikre etniske minoriteter blandt de ansatte
• Service tilbud skal afspejle lokale behov
• Samarbejde med etniske frivillige
• La Grenade 1999

35
Transkulturel Psykiatri

• Etnisk kritik af psykiatrien
• Psykiatere er præget af stereotype forestillinger
  om etniske minoriteter
• Psykiatri ses som et værktøj til social kontrol
• Psykiatere kan fejltolke psykiske klager pga
  manglende viden/erkendelse om etniske og
  kulturelle forskelle
• Smaje 1995

36
Transkulturel Psykiatri

• Good practice
• Afklar pt.s primær sprog, religion, etnicitet,
  kulturel identifikation
• Definer begreber anvendt af både behandler og pt.
  for at sikre forståelse
• Identificer stress områder
• Ingen forudfattede meninger om patienten
• Belys uklare punkter
• Kommuniker konfidentialitet
• Vær ikke dømmende
• Bhugra Bhui, 2001

37
Transkulturel Psykiatri

• Good Practice
• Vær sensitiv over for sociale og religiøse tabuer
• Anvend ikke patientens pårørende som tolk
• Inddrag pårørende når relevant
• Diskuter fund med person bekendt med pågældende
  kultur uden brud på konfidentialitet
• Bhugra Bhui, 2001

38
Transkulturel Psykiatri

• Good Practice
• Undervisning og supervision integreret i
  behandlingsplanlægning
• Multidisciplinære teams
• Samarbejde på tværs af institutioner og
  professioner
• Vidensopsamling anvendes i daglig klinisk praksis
  bl.a. på baggrund af regelmæssig supervision.
• Bhugra Bhui, 2001

39
Transkulturel Psykiatri

• Compliance
• patienter fra Mellemøsten ofte forventning om
  medicinsk behandling
• særlig fokus på injektioner
• opmærksomhed på at forklare rette dosering
• ekstra opmærksomhed på vedligeholdelsesbehandling
  ved opnået effekt
• ofte samtidig anvendelse af traditionel
  behandling
• Nørregaard, 2002

40
Transkulturel Psykiatri

• Compliance
• opmærksom på stress og social støttes betydning
  for compliance
• opmærksom på kønsaspektets betydning
• forventning hos pt om en paternalistisk holdning
  hos behandler
• hypotese at ptt fra kulturer der lægger vægt på
  inter-dependence kræver mindre medicinering
• bipolære ptt fra kulturer med fokus på kontrol
  klager mindre over tab af extroversion f.eks ved
  litiumbeh.
• Bhugra Bhui 2001

41
Transkulturel Psykiatri

• Psykofarmaka
• ringe fokus på kulturelle og etniske faktorers
  betydning i valg af behandling
• mgl erkendelse af biologisk diversitet
• eurocentrisk attitude til behandling
• opmærksomhed på ordinations vaner

42
Transkulturel Psykiatri

• Psykoterapi
• etniske grupper ikke egnede - somatiserer, mgl.
  verbaliseringsevne
• fordomme og modstand mod hvideterapeuter
• ofte ignorer terapeuter etnicitets betydning
• mgl. fokus på etniske gruppers adgang til terapi

43
Transkulturel Psykiatri
Dyaden D.terapeut/D.pt. D. terapeut/I.pt. Fordele Bekræfter kultur Fælles identitet Opmærksom på forskelle Ulemper Mgl.mulighed for at lære mere Følelse af kulturel ulighed
I.terapeut/I pt. I.terapeut/D.pt. Fælles identitet erfaringer Mulighed for læring Mulig mgl. Tillid Dårlig kommunikation BhugraBhui,2001
44
Transkulturel Psykiatri

• Behandlingsplan
• overbringe diagnosen til pt og pårørende
• forklare anbefalet behandling
• diskutere ovennævnte i letforståeligt sprog
• sikre at budskabet er overstået
• diskutere fordele og ulemper ved behandling
• afklare pt og pårørende forventninger
• være forberedt på follow-up diskussion
• Bhugra Bhui, 2001

45
Transkulturel Psykiatri

• Help-seeking
• begrænset forskning om etniske gruppers
  help-seeking adfærd
• systemets manglende evne til at opnå etniske
  gruppers tillid
• påvirkes af individuelle og sociokulturelle
  forhold
• etniske gruppers alternative pathways to care
• Bhugra et al 1999

46
Transkulturel Psykiatri

• Fokusgruppeinterviews
• Formålet med interviews var at
• få indblik i eksisterende erfaringer i arbejdet
  med målgruppen
• få et nuanceret billede af både problemer og gode
  erfaringer i praksis
• afdække behov for viden og erfaringsudveksling
• inspirere hinanden
• udveksle erfaringer og viden
• få ideer til forandringer i praksis til fremme af
  kvaliteten af behandlingen
•  
•  

47
Transkulturel Psykiatri

• Oversigt
• Sprog/kommunikationsvanskeligheder
• Kulturens betydning for behandlingen / relationen
• Betydning af flygtningens belastninger
• Samarbejde med familien
• Holdningers betydning
• Behandling og miljøterapi
• Tværfagligt samarbejde
• Organisatoriske tiltag

48
Transkulturel Psykiatri

•    Sprog
•     manglende psykiatrisk/ psykologisk viden hos
  tolke
•     manglende tolkeanvendelse i miljøterapeutisk
  arbejde
•    personalemodstand ved at anvende tolk
•     sproglig nuancering mistes ved tolkning
• vanskeligheder med at skaffe tolk, især akut
•     usikkerhed om tolken oversætter alt
•     kontakten hæmmes af tilstedeværelse af tredje
  person
• særlige vanskeligheder ved at bruge tolk til
  psykoterapi

49
Transkulturel psykiatri

• Kulturens betydning for relationen
• forveksle adfærd med kultur
• skelne mellem hvad er et kulturelt udtryk, og
  hvad er et symptom i forhold til diagnosticering
  og behandling
• anderledes sygdomsopfattelse
• anderledes kropsopfattelse, som kan betyde
  modstand mod f.eks. fysioterapi
• anderledes autoritetsopfattelse
• andre behandlingstraditioner og forventninger
  til behandling
• patientens sygdomsudtryk kan mistolkes, f.eks.
• psykiske problemer udtrykkes i fysiske klager
• kulturelt betingede udtryksformer kan tolkes
  som vrangforestillinger
• manglende compliance ved psykofarmakologisk
  behandling

50
Transkulturel psykiatri

• Betydning af flygtningens belastninger
• hører patienter med PTSD ind under psykiatriens
  målgruppe?
• øget mistro hos flygtninge, især pga
  traumatisk baggrund
• PTSD kan forvirre billedet af psykisk sygdom
• dissociative symptomer kan være vanskelige at
  skelne fra psykotiske symptomer
• tilstanden kan forværres af migrationsbelastning
  er
• risiko for retraumatisering ved
  tvangsforanstaltninger

51
Transkulturel psykiatri

• Samarbejde med familien
• Længere tid at skabe tillid
• Større afhængighed familiemedlemmer imellem
• Stor social belastning
• Manden ofte mistet autoritet i familien
• Store børneflokke
• Ingen erfaring med pårørendegrupper

52
Transkulturel psykiatri

• Holdningers betydning
• Fordomme fører til generaliseringer
• Arbejdet føles tidskrævende, tungere
• Usikkerhed hos behandlere
• Behandlere kan overinvolvere sig i patienterne
• Frygt for at blive opfattet som racist
• Problemer med adækvat grænsesætning

53
Transkulturel psykiatri

• Behandling og miljøterapi
• Manglende dansk medfører begrænset kontakt til
  miljøterapi
• Manglende tolk ved kontaktpersonsamtaler
• Patienter isolerer sig socialt på afdelingerne
• Færre tildeles kontaktpersoner

54
Transkulturel psykiatri

• Tværfagligt samarbejde
• Vanskeligt at udsluse til meningsfuld
  beskæftigelse
• Vanskeligt at integrere patienterne i
  eksisterende aktivitetssteder
• Få strukturerede tilbud i socialpsykiatrien
  målrettet gruppen
• Behov for større samarbejde mellem
  socialforvaltning og psykiatrien

55
Transkulturel psykiatri

• Organisatoriske tiltag
• Manglende holdningstilkendegivelse fra lederside
• Erkendelse af mere tids- og ressourcekrævende
  behandling
• Behov for fokus på holdninger og værdier

56
Transkulturel psykiatri

• Samtale med transkulturel patient
• Behandler kan ikke gå ud fra fælles baggrund
• Fordomme og forudfattede meninger om hinanden
• Forskelle i traditioner og normer for at
  kommunikere følelser
• Forskelle i normer for og forestillinger om
  behandling
• Forskelle i forventninger til behandler-patient
  relation

57
Transkulturel psykiatri

• Patient-behandler relation
• Fordomme/forventninger til hinanden
• Direktiv kontakt contra dialog
• Autoritær contra demokratisk form
• Forskelle i tradition for at modtage gaver o.l.

58
Transkulturel Psykiatri

• Forskelle mellem terapeut og patient vedr.
• kultur
• køn
• sprog
• socialgruppe
• kan medføre ikke passende terapeutiske
  interventioner og give anledning til
  kommunikationsbrist

59
Transkulturel Psykiatri

• Forhold der kan føre til kommunikationsbrist
• forskelle i sygdomsopfattelse mellem terapeut og
  patient
• overvældende familiære og sociale problemer
• migrationsbetingede faktorer, f.eks.
  indvandrerstatus
• befolkningens accept af migranter
• forskellige synspunkter på hensigt med hvordan
  service bør indrettes
• Hegemann 2001

60
Transkulturel Psykiatri

• Ved sikring af kommunikation opmærksom på social
  vurdering af
• kønsroller
• religiøs indstilling
• erhvervsmæssig position
• kulturelle værdisæt
• socialt tilhørsforhold
• sprogkompetence
• Hegemann 2001

61
Transkulturel psykiatri

• Interkulturel kommunikation
• Evnen til at kunne overskride kulturelle
  barrierer kræver opmærksomhed på de sociale
  dimensioner af livet og psykisk lidelse
• Respektfuld nysgerrighed er bedste forudsætning
  for selv at kunne udvikle en mere kompleks
  forståelse for vekselvirkningen mellem kulturelle
  værdier og sundhedsmæssige belastninger
• Hegemann 2001

62
Transkulturel psykiatri

• Interkulturel kompetence forudsætter
• evne til at reflektere over egen kulturel
  bundethed
• villighed til at øge egen viden om andre kulturer
• refleksion over kulturel viden for at undgå at
  ligge under for kulturelle stereotypier
• Hegemann 2001

63
Kulturel Kompetence

• Opnåelse af kendskab til kulturer
• Basal viden om variationer i vaner, skikke,
  værdisystemer, sygdomsopfattelser for at kunne
  yde kulturelt relevant behandling og pleje
• Umuligt at have kendskab til alle kulturer
• Tseng 2003

64
Kulturel Kompetence

• Skærpelse af kulturel sensitivitet
• Acceptere forskelle i livsstil, synspunkter,
  holdninger og måder at håndtere og mestre
  tilpasning
• Vilje til at lære fra patienter og familier vedr.
  deres værdier, tro og holdninger og lyst til at
  lære om andres levevis
• Modtagelig over for kulturelle forskelle og
  godtage dem uden fordomme
• Tseng 2003

65
Kulturel Kompetence

• Evne til kulturel tilpasset rådgivning
• Erkendelse af at der ikke er særlige behandlings
  modeller til særlige etniske grupper
• Evne til at vurdere i hvilket omfang patientens
  problemer har relation til kulturelle forhold
• Evne til at forstå situationens kompleksitet
  herunder de biologiske, psykologiske, sociale, og
  kulturelle aspekter
• Tseng 2003

66
Kulturel Kompetence

• Sikring af kulturelt relevante interaktioner
• Behov for at tage patientens og terapeutens
  kulturelle baggrund i betragtning
• Opmærksomhed på kulturelle mønstre i adfærd over
  for autoritetsfigurer
• Evne til at opdage og håndtere kulturel grundet
  overføring og modoverføring
• Opmærksomhed på etiske aspekter af klinisk
  praksis og mulige kulturelle modifikationer
• Tseng 2003

67
Kulturel Kompetence

• Bedring af kulturel empati
• Evne til at føle og forstå patientens perspektiv
  og udvise empati
• Evne til at føle og dele patientens ængstlese
  basret på folketro
• Udvise omsorg og tilbyde støtte til patienten
• Tseng 2003

68
AnbefalingerPsykiatrisk Service

• Organisation
• Erkendelse af problemernes kompleksitet med
  involvering af mange instanser
• Akkrediterings standarder for good practice ved
  vurdering og behandling af transkulturelle
  patienter
• Skarpe grænser mellem det almene psykiatriske
  behandlingssystem og behandlingen af
  traumatiserede flygtninge er ikke hensigtsmæssige

69
AnbefalingerPsykiatrisk Service

• Organisation
• Kvalificerede tolke med viden om psykiatrisk
  terminologi skal være tilgængelige
• Tilgængelighed af informationsfoldere, etc på
  relevante sprog
• Omfang af tilgængelige aktiviteter skal være
  sammenlignelige for indvandrer- og danske
  patienter
• Tilpasning af den fysiske indretning af
  psykiatriske institutioner mhp
  indvandrerpatienters behov

70
AnbefalingerPsykiatrisk Service

• Behandling
• Behandling bør fokusere på distriktspsykiatrisk
  behandling og involvere eksperter på kulturelle
  områder
• Behandling kræver en multidisciplinær tilgang med
  opmærksomhed på psykologiske, somatiske, sociale,
  juridiske, og spirituelle aspekter
• Væsentligt af fokusere på empowerment som en del
  af al behandling

71
AnbefalingerPsykiatrisk Service

• Behandling
• Opmærksomhed på, men ikke over-fortolkning af
  kulturens betydning
• Bedre introduktion af transkulturelle patienter
  til lokale hospital rutiner
• Etablering af pårørendegrupper

72
AnbefalingerPsykiatrisk Service

• Undervisning
• Sikre at undervisning om kulturelle forhold
  indgår som en del af curricula for
  sundhedsuddannelserne
• Styrke undervisning af psykiatrisk personale om
  tværkulturelle emner
• Styrke kultursensitivitet og opmærksomhed på
  kulturelle værdier blandt psykiatrisk personale
• Undervisning i brug af tolk
• Mulighed for regelmæssig supervision

73
Behandling set med psykiatriens øjne

• Anbefalinger
• Erkendelse af problemernes kompleksitet
• Skarp skelnen mellem almen psykiatri og
  behandlingssteder til traumatiserede ikke
  hensigtsmæssig
• Multidisciplinær tilgang
• Distrikts/lokalpsykiatrisk tilgang med
  koordinering af indsats på tværs af instanser
• Medinddragelse af etniske grupper

74
Behandling set med psykiatriens øjne

• Anbefalinger
• Sikring af personalets kulturelle kompetence
• Basal viden om andre kulturer
• Kulturel sensitivitet og accept af forskelle i
  holdning og værdier
• Evne til kulturelt tilpasset rådgivning
• Respektfuld nysgerrighed over for det fremmede
  mhp bedring af kommunikation

75
Formål

• At beskrive karakteren af de psykiske lidelser,
  der medfører kontakter til det sekundære
  behandlingssystem, psykiatrisk og somatisk
• At vurdere kontaktmønsteret blandt forskellige
  etniske grupper

76
Baggrund

• Internationale undersøgelser, specielt i Holland
  og England, har påpeget betydelige etniske
  forskelle i visse psykiske lidelser, specielt
  skizofreni
• Tidligere danske undersøgelser har overvejende
  omfattet voksne og har haft fokus på de tunge
  psykiatriske sygdomme (skizofreni og andre
  psykoser)
• Undersøgelserne har fokuseret på betydningen af
  migration
• Den større forekomst af psykiske lidelser blandt
  efterkommere kan muligvis især relateres til
  psykiske problemer hos forældrene (følger af
  årsagerne til migration (PTSD) og til
  socioøkonomisk belastninger, oplevelse af
  fremmedhed, racisme) og til akkulturation
  (tilpasning til nye normer)

77
Registerundersøgelsens population

• Personer, der i 2003 er registreret med mindst en
  kontakt i det Psykiatriske Centralregister eller
  i LPR med en aktionsdiagnose inden for ICD10
  F0-F9 (psykiske lidelser), X600-X849
  (selvmord/selvskade) eller kontaktårsagskode 4
  (selvmordshandling) samt udvalgte Z-koder
  (retspsykiatri obs. psykisk lidelse).
• Udtræk registreringer i det Psykiatriske
  Centralregister og LPR i perioden 1995-2003

78
Registerundersøgelsens population

• Variable
• Dato for indlæggelse/ambulant/skadestue- eller
  distriktspsykiatrikontakt
• Udskrivelsesdato
• Aktions- og bidiagnoser
• Kontakttype
• Kontaktårsag
• Indlæggelsesvilkår (tvang.)
• Afslutningsmåde
• Udvalgte procedurer
• Tvangsbehandling

79
Indsamlede data

• Data i Danmarks Statistik
• Lægemiddelregisteret
• IDA-databasen
• Eget fødeland
• Forældres fødeland
• Tidspunkt for egen ankomst til Danmark
• Højeste uddannelse
• Civilstand
• Husstand

80
Kategorier af etnicitet

• Dansk født i Danmark og begge forældre født i
  Danmark
• Adoptivbarn Begge forældre født i Danmark, selv
  født i ikke-vestligt land, hovedsageligt Korea,
  Kina, Sri Lanka og Indien, Rumænien, Bulgarien,
  Rusland, Columbia, Brasilien
• Indvandrer Født i andet land end Danmark og
  mindst en forældre født i andet land end Danmark
• Efterkommer A Født i Danmark og begge forældre
  født i andet land end Danmark
• Efterkommer B Født i Danmark og en forældre født
  i andet land end Danmark

81
Populationen 50.877 personer fordelt på etniske
kategorier og hvor de er registreret
82
Kontakter til somatiske sygehusvæsen (LPR-data) i
2003. Rate pr. 10.000
83
Patientrater Antal forskellige personer
registreret med kontakt i 2003, pr. 10.000,
fordelt på køn og etnisk kategori
84
Kontaktrate for udvalgte psykiske lidelser blandt
mænd i 2003.
85
Kontaktrate for udvalgte psykiske lidelser blandt
kvinder i 2003.
86
Tværsnitsundersøgelse23.4.04 DPC Indre
Nørrebro

• Mindreårige børn
• Civil status
• Indlæggelser
• CGI sygdomsgrad
• Grad 1-7
• GAF funktionsniveau
• Niveau 1-100

• Alder og køn
• Diagnose
• Psykosediagnose
• Sidemisbrug
• Indvandrer
• Beskyttet boform
• Økonomi

• Diagnosekriteriet Svært psykisk syg
• Psykosediagnose og Aktuelt sidemisbrug eller
  mindst 4 indlæggelser eller 50 indlæggelsesdage
  inden for de seneste 2 år

87
Vurdering af GAF
Funktionsvurdering ved GAF Global Assessment of Function Funktionsvurdering ved GAF Global Assessment of Function
1-10 Manglende evne til at opretholde et minimumskrav af personlig hygiejne.
21-30 Pt. er ude af stand til at fungere på næsten alle områder.
31-40 Pt. er svært hæmmet på mange områder, f.eks. det arbejdsmæssige, familieforhold, vurderingsevne, tænkning eller stemning.
41-50 Pt. er hæmmet i sin funktion socialt, beskæftigelsesmæssigt.
51-60 Pt. har moderat besvær ved at fungere socialt.
91-99 Pt. fungerer godt på alle områder og har kun dagligdags problemer eller bekymringer.
88
Vurdering af CGI

• Sygdomsgrad vurderet ved CGI Clinical Global
  Impressions
• 0 Ikke vurderet
• 1 Normal
• 2 Grænsetilfælde af psykisk sygdom
• 3 Mild grad af psykisk sygdom
• 4 Moderat grad af psykisk sygdom
• 5 Udpræget grad af psykisk sygdom
• 6 Alvorlig grad af psykisk sygdom
• 7 Blandt de mest ekstremt syge patienter

89
Fordelt på køn, alder, CGI, GAF
Alle Alle UNG VKS UNG VKS TRK TRK Statistik Mann-Whitney test
N Pct N Pct N Pct Statistik Mann-Whitney test
Alle 261 100 210 100 51 100
Mænd 143 55 112 53 31 61
Kvinder 118 45 98 47 20 39
Alder middel 45,9 46,8 41,9 P 0,026
CGI middel 5,1 5,2 4,7 P 0,002
GAF middel 47,9 47,2 50,6 P 0,033

Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
90
Diagnostisk fordeling
Alle Alle UNG VKS UNG VKS TRK TRK Statistik ?2-test
N 261 Pct N 210 Pct N 51 Pct Statistik ?2-test
DF 00-09 3 1 3 1 0 0 ns
DF 10-19 7 3 6 3 1 2 ns
DF 20-29 210 80 175 83 35 69 P 0,018
DF 30-39 28 11 15 7 13 25 P lt 0,001
DF 40-49 1 0 0 0 1 2 ns
DF 50-59 0 0 0 0 0 0 ns
DF 60-69 12 5 11 5 1 2 ns
Psykosedg. 235 90 191 91 44 86 ns
Minus psykd. 26 10 19 9 7 14 ns
Intet misbrug 143 55 102 49 41 80 P lt 0,001
Akt. misbrug 58 22 54 26 4 8 P 0,006
Tidl. misbrug 60 23 54 26 6 12 P 0,034
Svært p. syg 106 41 94 45 12 24 P 0,006
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
91
Boform, børn, indlæggelser
Alle Alle UNG VKS UNG VKS TRK TRK Statistik ?2-test
N 261 Pct N 210 Pct N 51 Pct Statistik ?2-test
Beskyttet boform 36 14 34 16 2 4 P 0,023
Hjemmeb. mindreårige børn 40 15 12 6 28 55 P lt 0,001
Antal børn 97 17 80 P lt 0,001
Do middel 2,4 1,4 2,9
Ingen indl. 35 13 15 7 21 41 P lt 0,001
1-3 indl el. lt 50 dage lt 2 år 19 7 12 6 7 14 P 0,048
4 indl el. gt 50 dage lt 2 år 81 31 72 34 9 18 P 0,021
Indl. gt 2 år 125 49 111 53 14 27 P 0,001
Statistik Mann-Whitney Test
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
92
Økonomi, civilstand
Alle Alle UNG VKS UNG VKS TRK TRK Statistik ?2-test
N 261 Pct N 210 Pct N 51 Pct Statistik ?2-test
Førtidspens. 167 64 145 69 22 43 P 0,001
Folkepens. 18 7 18 9 0 0 P 0,030
Efterløn 1 0 1 0 0 0 ns
Kontanthj. 46 18 21 10 25 49 P lt 0,001
Sygedagp. 4 2 3 1 1 2 ns
Arb.l.dagp. 5 2 5 2 0 0 ns
Under udd. 6 2 5 2 1 2 ns
I arbejde 13 5 11 5 2 4 ns
Flexjob 1 0 1 0 0 0 ns
Samboende 55 21 25 12 30 59 P lt 0,001
Enlige 193 74 177 84 16 31 P lt 0,001
Enlig plus 13 5 8 4 5 10 ns
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
93
Første - anden generations antipsykotika
N 261 hvoraf 90 har psykosediagnoser
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
94
Vurdering af Fordeling på køn, GAF, CGI
Alle Alle Danske Danske Indvandrere Indvandrere Statistik Mann-Whitney test
N Pct N Pct N Pct Statistik Mann-Whitney test
Alle 261 100 193 100 68 100
Mænd 143 55 102 53 41 60
Kvinder 118 45 91 47 27 40
Alder middel 45,9 47,1 42,4 P 0,020
CGI middel 5,1 5,2 4,8 P 0,001
GAF middel 47,9 47,0 50,3 P 0,010

Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
95
Diagnostisk fordeling
Alle Alle Danske Danske Indvandrere Indvandrere Statistik ?2-test
N 261 Pct N 193 Pct N 68 Pct Statistik ?2-test
DF 00-09 3 1 3 2 0 0 ns
DF 10-19 7 3 6 3 1 1 ns
DF 20-29 210 80 159 82 51 75 ns
DF 30-39 28 11 14 7 14 21 P 0,002
DF 40-49 1 0 0 0 1 1 ns
DF 50-59 0 0 0 0 0 0 ns
DF 60-69 12 5 11 6 1 1 ns
Psykosedg. 235 90 175 91 60 88 ns
Minus psykd. 26 10 18 9 8 12 ns
Intet misbrug 143 55 96 50 47 69 P 0,006
Akt. misbrug 58 22 47 24 11 16 ns
Tidl. misbrug 60 23 50 26 10 15 ns
Svært p. syg 106 41 86 45 20 29 P 0,029
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
96
Boform, børn, indlæggelser
Alle Alle Danske Danske Indvandrere Indvandrere Statistik ?2-test
N 261 Pct N 193 Pct N 68 Pct Statistik ?2-test
Beskyttet boform 36 14 31 16 5 7 ns
Hjemmeb. mindreårige børn 40 15 10 5 30 44 P lt 0,001
Antal børn 97 14 83 P lt 0,001
Do middel 2,4 1,4 2,8
Ingen indl. 35 13 13 7 22 32 P lt 0,001
1-3 indl el. lt 50 dage lt 2 år 19 7 11 6 8 12
4 indl el. gt 50 dage lt 2 år 81 31 66 34 15 22
Indl. gt 2 år 125 49 102 53 23 34 P 0,007
Statistik Mann-Whitney Test
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,
97
Økonomi, civilstand
Alle Alle Danske Danske Indvandrere Indvandrere Statistik ?2-test
N 261 Pct N 193 Pct N 68 Pct Statistik ?2-test
Førtidspens. 167 64 132 68 35 51 P 0,012
Folkepens. 18 7 17 9 1 1 ns
Efterløn 1 0 0 0 1 1 ns
Kontanthj. 46 18 19 10 27 40 P lt 0,001
Sygedagp. 4 2 3 2 1 1 ns
Arb.l.dagp. 5 2 5 3 0 0 ns
Under udd. 6 2 5 3 1 1 ns
I arbejde 13 5 11 6 2 3 ns
Flexjob 1 0 1 1 0 0 ns
Samboende 55 21 22 11 33 49 P lt 0,001
Enlige 193 74 163 84 30 44 P lt 0,001
Enlig plus 13 5 8 4 5 7 ns
Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,