Idebog- klasser

1
Idebog- klasseråd

• Udarbejdet af skolebestyrelsen

2
Indholdet i denne idébog

• Formålet med idébogen og kontaktforældreråd
• Organisering og forslag til møder
• Forslag til drøftelser og samarbejdsemner på de
  forskellige årgange
• Erfaringer fra det hidtidige arbejde

3
Det står klasseråd frit for at ændre og supplere
idebogen

• Formålet med denne idebog er
• Give ideer til at få organiseret klasserådet
• Give ideer til samarbejde med skolen
• Give ideer til samarbejde med klassens lærere og
  evt. pædagoger
• Give ideer til at støtte klassens sociale og
  faglige mål
• Give ideer til at opnå en god trivsel i klassen
• Give ideer til at forældre kan støtte hinanden,
  løse konflikter og forbedre hverdagen for sit
  barn og barnets omgivelser på skolen

4
Vi kan som forældre gøre en forskel det kræver
også en indsats

• Målet med samarbejdet er, at udnytte forældre
  som en betydende og aktiv medspiller, som kan
  gavne hverdagen for børnene og give mere udbytte

5
Det første forældremøde Organisering af
klasserådet

• På forældremødet - typisk august - vælges
  klasseråd.
• 3-5 medlemmer vil være passende
• Planlæg 4 møder i klasseråd, 2 inden årsskiftet
  og 2 inden sommerferien
• Regn med 1-3 ekstra dage hvor der gennemføres
  aktiviteter
• Alle forældre kan hjælpe med aktiviteter
• Vælg en tovholder som sikrer at møder indkaldes

6
Etabler et respektfuldt og loyalt samarbejde med
klassens betydende lærere - skab tillid.

• Afhold et møde med klassens betydende lærere (og
  evt. pædagoger).
• Drøft åbent hvordan klasseråd/forældre kan støtte
  klassens trivsel.
• Respekter at lærerne underviser og har den
  faglige kompetence - bland jer ikke i
  undervisningen, men brug konstruktiv feed back.
• Respekter at lærerne selv prioriterer, hvor meget
  tid de afsætter til denne del af deres arbejde
  de har jo mange andre prioriteringer at forholde
  sig til.

7
Det andet forældremøde Også faglige
aktiviteter

• Forældreteamet har mange kompetencer. Synliggør
  og tilbyd disse til lærerteamet- udarbejd f.eks.
  et lille katalog.
• Forældreteamet kan arrangere virksomhedsbesøg,
  aktiviteter som støtte til undervisningsaktivitete
  r.
• Forældreteamet kan løse konflikter, som læreren
  ellers skal bruge tid på.
• Forældreteamet kan sparre/evaluere med læreren om
  successer og ideer.
• Vind lærernes tillid til at åbne op for et
  udviklende samarbejde. Respekter lærernes
  faglighed og ansvar
• Brokkeri og find 5 fejl er FORBUDT

8
Inddrag børnene

• Drøft mobning.
• Drøft sprog- og god omgangstone.
• Drøft hjemmearbejde og det at være parat til
  skoledagen.
• Lav arrangementer for børnene så de kan forbedre
  deres sociale netværk både i og udenfor
  skoletiden.
• Bak op.
• Etabler tværgående leveregler for børnene -
  tilpasset deres alder.

9
Tredje forældrerådsmøde omkring februar

• Tag igen en snak med lærerne. Evaluer året til nu
  og kik frem på årets sidste måneder.
• Lær af gennemførte aktiviteter hvad har været
  givtigt lad os få mere af det
• Hvordan er børnenes
• Trivsel
• indsats
• motivering
• faglighed
• i forhold til forventet
• Hvor kan forældrene bidrage?

10

• Sikr en god social omgangstone og accept af
  elever, skole og lærere forældrenes aktive
  opbakning til skolens aktiviteter er meget
  vigtig.
• Afhold aktiviteter på tværs af forældregruppen og
  lær hinanden at kende vær parat til at løse
  konfliktsituationer i forældregruppen aftal
  f.eks. leveregler for forældresamarbejdet.
• Vær klar over, at ikke alle forældre vil/kan
  bidrage vi andre skal anerkende og acceptere,
  at ikke har ressourcer til at være en aktiv del
  af forældresamarbejdet

11
Det fjerde klasserådsmøde

• Evaluér jeres indsats og indsatsområder
• Hvad virkede, hvad virkede ikke
• Forslag til det nye klasseråd
• Tilbagemelding og erfaringsudveksling med
  skolebestyrelsen og andre klasseråd

12
Se endvidere eksempler på ting som støtter
lærerteamet på de forskellige årgange

• Livslang aktivitet spis-sammen-grupper
• Læreren laver grupper med 4-5 børn i, som på
  skift tager hjem og spiser hos hinanden ca. en
  gang om måneden, dvs. at hvert forældrepar én
  gang på et halvt år får besøg af 3-4 andre børn
  fra klassen til en gang mad
• Det giver forældrene mulighed for at lære de
  andre børn at kende, og børnene får set, hvordan
  deres klassekammerater bor spis-samme-grupperne
  er nu udbredte i en hel del klasser på skolen
• Efter det halve år laver læreren så nye grupper,
  og så kører rumlen igen
• Det betyder, at nogle af de børn, som måske ikke
  snakker sammen til dagligt, pludseligt får øjnene
  op for, at de hver især faktisk er gode nok og
  har nogle kvaliteter, som ikke opleves i skolen,
  hvor man jo hurtigt får en bestemt rolle, dvs. at
  det er en måde at ryste og rykke de sociale
  mønstre på og det kræver altså bare, at de
  enkelte forældre laver mad (evt. sammen med
  børnene) til 4-5 stk. mere to gange om året

13
Fællesskab og god trivsel forudsætter fælles
oplevelser

• At skabe fællesskabet
• Fællesskaber eksisterer ikke på forhånd, de må
  skabes gennem fælles oplevelser
• Mennesker oplever den tavse udelukkelse fra
  fællesskabet som den værste form for mobning. Og
  det kan være svært at gøre indsigelser mod noget,
  der ikke er blevet sagt, f.eks. når man ikke
  inviteres med til en fødselsdag
• Tænk derfor i fællesskaber og lav aftaler om det
  i klassen, f.eks. at alle skal med, når I og
  børnene inviterer til fødselsdag. De mindre
  sammenkomster på f.eks. farvehold, med de to-tre
  nærmeste veninder eller kammerater kan altid
  arrangeres og behøver ikke nødvendigvis finde
  sted i de sammenhænge, hvor man kan understøtte
  det store fællesskab
• Fejring af f.eks. fødselsdage er velegnede til at
  styrke fællesskabet. Man må ikke tro, at de børn,
  som ikke inviteres, er uvidende om, at der finder
  et arrangement sted børn såvel som voksne ved
  som regel udmærket godt, når der sker noget, de
  ikke er en del af
• Så tænk i helheder som alle drenge, alle piger
  eller hele klassen vælg fællesskabet de gange,
  hvor der helt naturligt er mulighed for det

14

• 0. kl.
• Opbyg forældrenetværk
• Forældrenes kendskab til de andre forældre og
  børn styrker klassens trivsel markant!
• Til forebyggelse af konflikter, drilleri og
  mobning
• Skaber fælles rammer
• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden
  bedre og har aftaler omkring kommunikation, hvis
  det er nødvendigt
• Hjælper til at undgå misforståelser,
  frustrationer og usikkerhed
• Et godt forældrenetværk består af forældre, som
• Tager ansvar for hinandens børn
• Vil samarbejde omkring hinandens børn
• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og
  klogt herpå
• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer
  og tager andre forældre med på råd
• Ikke går alene med sine bekymringer
• Drøfter fælles fødselsdagstraditioner
• Laver aftaler om legetøj/ikke legetøj i skole/SFO
• Opretter legegrupper/hygge- eller spisegrupper
• Stjæl de andres gode ideer ?

15

• 1. kl.
• Diskuter hvordan I som forældre kan påvirke en
  god trivsel
• Giv hinanden lov til at kontakte hinanden ved
  bekymring aftal retningslinjer
• Arranger dialogmøde med diskussion i mindre
  grupper og plenumopfølgning om holdninger og
  værdier samt principper for børnenes samvær
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt

16
Stor i indskolingen

• 2. kl.
• Lav legegrupper
• Diskuter åbenhed i forældregruppen hvor meget
  åbenhed er der, hvordan kan vi blive bedre til at
  skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad
  skal vi dele og hvornår?
• Diskuter hvornår børnene må få mobiltelefon
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Stjæl de andres gode ideer ?

17
Ny på mellemtrinnet

• 3. kl.
• Diskuter omgangstone og sprog
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Stjæl de andres gode ideer ?

18

• 4. kl.
• Diskuter opførsel i fællesskab skal vi have
  fælles normer i klassen og i fritiden? Hvad kan
  vi ikke accepetere? Hvad gør vi, hvis vi opdager,
  at nogen ødelægger noget/laver hærværk o.l.?
  Hvordan forholder vi os til dvd-aftener kun for
  de udvalgte o.l.?
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Diskuter udfordrende modepåklædning
• Diskuter omgangstone og sprog
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Stjæl de andres gode ideer ?

19

• 5. kl.
• Diskuter hvordan vi ønsker, at vores børn skal
  bruge mobiltelefonen og internettet
• Nu starter risikoadfærden hvordan kan vi som
  forældre forebygge en sådan adfærd i vores
  klasse?
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Sæt fokus på social pejling tag udgangspunkt
  i holdninger, grænser og dilemmaer fra hverdagen
  og gå ikke efter, at alle skal være ens, have ens
  grænser eller løse konflikter på samme måde, for
  social pejling er en fordomsfri debat med
  konkrete eksempler for at kunne pejles ind på
  andre forældres grænser, holdninger og meninger.
  Lad dig inspirere og få afklaret, om du selv er
  for meget på kant ift. resten af
  forældregruppen gode emner kan være
• Pligter
• Mobiltelefon
• Lommepenge
• Komme hjem-tider
• Sengetider
• Fjernsyn
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Stjæl de andres gode ideer ?

20

• 6. kl.
• Er der konflikter blandt vores børn? Hvordan
  løses de? Hvordan kan vi som forældre støtte
  heri?
• Diskuter hvordan man kan understøtte overgangen
  til udskolingen, dvs. 7. kl., og hvordan vi som
  forældre tager hånd om børn i puberteten
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Sæt fokus på social pejling tag udgangspunkt
  i holdninger, grænser og dilemmaer fra hverdagen
  og gå ikke efter, at alle skal være ens, have ens
  grænser eller løse konflikter på samme måde, for
  social pejling er en fordomsfri debat med
  konkrete eksempler for at kunne pejles ind på
  andre forældres grænser, holdninger og meninger.
  Lad dig inspirere og få afklaret, om du selv er
  for meget på kant ift. resten af
  forældregruppen gode emner kan være
• Pligter
• Mobiltelefon
• Lommepenge
• Komme hjem-tider
• Sengetider
• Alkohol og fester
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Stjæl de andres gode ideer ?

21
Godt på vej i udskolingen

• 7. kl.
• Diskuter om der skal være alkohol på bordet, når
  vores børn er sammen? Hvordan opnår vi, at det
  ikke kommer på?
• Udsættelse af alkoholdebut
• Forældreaftaler herom?
• Risikoadfærd
• Sociale overdrivelser?
• Hvordan skal blå mandag foregå?
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Stjæl de andres gode ideer ?

22

• 8. kl.
• Diskuter misbrug og stoffer Hvad gør vi, når vi
  får kendskab til brug af narkotiske stoffer
  blandt eleverne?
• Hvis vi indgik en alkoholaftale, skal den så
  ændres nu? Eller skal vi tage en snak herom i det
  nære netværk, dvs. blandt forældrene til vores
  børns nærmeste venner?
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Stjæl de andres gode ideer ?

23
På vej ud i livet

• 9. kl.
• Drøft hvordan sidste skoledag skal fejres
• Hvad tillader vi omkring at sove sammen, hvad er
  acceptabelt i dag?
• Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan
  lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan
  man omgås ordentligt
• Sikr at alle inviteres med til sociale
  arrangementer
• Stjæl de andres gode ideer ?

24
Forældrenes feed-back -udfordringer og
gevinster 1

• Sikre positiv kommunikation
• Definer hvad kontaktforældre må blande sig i
• Lærere skal som gruppe definere hvad de kan/vil
  bruge forældregrupperne til
• Lærere vil have gavn af at planlægge for at kunne
  inddrage kontaktforældrer
• Få lærere til at forstå at forældre tilbyder sig
  som en ressource der kan trækkes på
• Klare linier og retningslinier

25
Forældrenes feed-back -udfordringer og
gevinster 2

• Pas på her
• Undgå at drøfte personrelaterede sager
• Lærere er ansvarlig for at sikre den faglige
  udvikling
• Tag eksempelvis fat i
• Kommunikation omgangstone
• Konfliktløsning
• Påklædning
• Fødselsdage

26
Forældrenes feed-back -udfordringer og
gevinster 3

• Bestyrelsen/skolen skal kommunikere klart fra
  starten
• Forældre skal kende hinanden bedre
• Differentier mellem indskoling mellemskole og
  udskoling
• Konstruktiv kritik fra skole til forældre
  imødeses
• Sikre fornyelse
• Sikre tværgående samarbejde klasseråd
  aldersrelateret
• Øget involvering fra alle forældre
• Faglighed også input fra forældre