Udkast til en semiotik

1
Udkast til en semiotik

• Ole Togeby
• Nordisk Institut
• Aarhus Universitet

2
Plan

• I. Hvad er et tegn?
• Noget der for nogen angiver noget andet som det
  er udformet til at angive
• II. Hvilke typer af tegn kan vi skelne mellem?
• Analoge tegn (billeder) og digitale tegn
  (tekster)
• III. Helhed og del
• Kompositionalitet og funktionalitet
• IV. Enkelt og dobbelt digitalisering
• Matematik og sprog
• V. Et eksempel

3
Hvad er et tegn?

• I.

4
I. Hvad er et tegn?

• Kriterielle træk på tegn
• Intentionalitet
• repræsentativitet, om-hed, de angiver noget
  andet end sig selv
• mulighed for misvisning
• Kommunikativitet
• ønske om intersubjektivitet, dvs.
• tegnet fungerer som et middel til at få de samme
  tanker i to hoveder (fællesgjorte tanker)

5
Intentionalitet og kommunikativitet

• Intentionalitet, som indebærer repræsentativitet
  og mulighed for misvisning, er karakteristisk
  både for de ydre repræsentationer billeder,
  gestus og mimik, tekster og musik, og for de
  indre private repræsentationer tanker, ønsker og
  antagelser.
• Kommunikativitet, som indebærer ønske om
  intersubjektivitet (fællesgjorte tanker), er kun
  muligt for ydre offentlige repræsentationer
  billeder, gestus og mimik, tekster og musik.

6
Peirces tegn

• Peirces definition af tegn
• Et tegn (en repræsentamen) defineres som noget
  der for nogen står for noget (objektet) i en vis
  henseende eller egenskab.
• Peirce skelner mellem tre typer af tegn på
  grundlag af forholdet mellem repræsentamen (R,
  tegnbæreren) og objekt (O, som det betegner)
• ikoner (billeder) bestemt ved lighed mellem R
  og O
• indekser bestemt ved påvirkning mellem R og O
• symboler (sproglige tekster) bestemt ved
  association mellem R og O

7
Peirces indekser er ikke tegn
Neros pølser er ikke mad

• Peirces tegnbegreb
• Et tegn er noget der for nogen står for noget i
  en vis henseende eller egenskab
• indebærer intentionalitet, men ikke
  kommunikativitet. Der kræves to bevidstheder for
  kommunikativitet, mens Peirces tegn kun kræver
  en.
• Peirces indeks, fx røgen fra et bål der for en
  tilskuer viser vindens retning, har nok
  intentionalitet, men ikke kommunikativitet det
  er ikke (nødvendigvis) den samme tanke inde i to
  hoveder, for der behøver kun at være et hoved.
• Derimod er en vejrhane som viser vindens retning,
  et tegn, for den angiver det som den af en anden
  er udformet til at angive.

8
Musik er ikke tegn

• Et stykke musik, fx Bachs Sicilienne , har
  nok intersubjektivitet, men ikke intentionalitet,
  dvs. det repræsenterer ikke noget andet end sig
  selv, har ikke om-hed og mulighed for
  misvisning.
• Derimod er en reveille et tegn, for det både
  kommunikere det samme til alle, og henviser til
  noget andet end sig selv, nemlig at det er morgen
  og alle skal op.
• Ethvert stykke musik har, som en sproglig tekst,
  syntaks, dvs. regler for kombination af leddene
  til en helhed og for kompositionel tolkning af
  helheden.

9
Dretskes repræsentationsbegreb

• Den amerikanske filosof Fred Dretske definerer
  repræsentation således
• Et repræsentation er noget der for nogen angiver
  noget andet som det er udformet til at angive
• Dretske 1995 side 2-3.
• Definitionens noget () som det er udformet til
  at angive indebærer to bevidstheder den som
  udformer dette noget, og den nogen for hvem det
  angiver.

10
Indre og ydre repræsentationer

• I forhold til Dretskes definition kan man skelne
  mellem to udformede repræsentationer
• ydre repræsentationer billeder, gestus,
  matematik og tekster, som er udformet af en
  afsender, og
• indre repræsentationer tanker, ønsker og
  antagelser, som er udformet af evolutionen så
  organismen kan overleve.

11
Definition af tegn

• Jeg vil derfor foreslå følgende tegndefinition
• Et tegn er noget (ydre) der for nogen angiver
  noget andet, som det er udformet til at angive

12
Det samme

• Definitionen Et tegn er noget der for nogen
  angiver noget andet, som det er udformet til at
  angive
• indebærer at noget angiver noget andet end sig
  selv som er det samme for to bevidstheder.
• Men hvad betyder i denne sammenhæng det samme?

13
Betydningen af ordet samme

• 1) identisk med, netop dette eksemplar (eller
  individ), fx Læg bolden samme sted som Peter
  gør. Er det det samme maleri som det der blev
  stjålet?
• 2) ækvivalent med, af tilsvarende type, fx
  Gør det samme som mig. Det var den samme besked
  jeg fik. Det er den samme bil som du har. De to
  termometre viser samme temperatur.
• 3) som ikke har ændret sig, fx Han er ikke den
  samme som før han blev syg.
• I forbindelse med betegnelser for genstande og
  steder (nominaler) betyder samme 1) dette
  individ,
• i forbindelse med betegnelser for foregange og
  forhold (verber, adjektiver og verbalsubstantiver)
  betyder det 2) ækvivalent.

14
Intersubjektivitet samme tanker

• Når man siger at kommunikativitet indebærer et
  ønske om intersubjektivitet, dvs.
• at tegnet er et middel til at få de samme tanker
  i to hoveder (fællesgjorte tanker),
• og når man siger
• at noget angiver det samme for to
  bevidstheder,
• er det samme i betydningen ækvivalent, af
  tilsvarende type, ikke i betydningen identisk
  med, netop dette eksemplar (eller individ.
• Fælles tanker betyder at flere personer har
  tanker som både er repræsentationer af de samme
  (ækvivalente) genstande, foregange og forhold,
  og tanker som henviser til de samme (identiske)
  eksemplarer eller individer.

15
Forestille og ligne
I. Tegn

• Billedtegn, er ikke mere eller mindre vellignende
  kopier af de ting de er billeder af.
• Sprogbrugen bekræfter at dette
• Et maleri kan forestille en pibe.
• En sky kan ligne en pibe, men ikke forestille en
  pibe
• En kopi af fx et billede kan ligne originalen,
  men den kan ikke forestille originalen
• På den måde skelner vi i sproget mellem maleriet
  der er et tegn der forestiller noget, og skyen og
  kopien der ikke er tegn, men bare noget der
  ligner noget.

16
Ufuldkomne eksemplarer

• Billeder er heller ikke ufuldkomne eksemplarer af
  den art de forestiller.
• Tordenskjold var et eksemplar af arten
  menneske.
• Billedet af Tordenskjold er et eksemplar af arten
  billede,
• og mennesker og billeder er ikke samme art eller
  klasse.

Portræt malet 1719 af Balthasar Denner. Det
hænger nu på Frederiksborgmuseet. Maleriet er
siden 1882 reproduceret på tændstiksæskerne fra
H.E.Gosh Co.
17
Hvilke typer af tegn kan skelnes?

• II.

18
Kunstarter

• Der kan skelnes mellem fire kunstarter
  (tegntyper)
• Billedkunst (malerier, fotografier, grafik,
  tegninger)
• Sprogkunst (talte og skrevne tekster, poesi og
  prosa)
• Musik (selve musikken, ikke dens notation som er
  et sprog)
• Dans og teater (gestus og mimik)

19
Adskillende træk

• Foreslåede adskillende træk mellem kunstarterne
• Naturlig konventionel
• Individuel fælles
• Motiveret - arbitrær
• Lighed forskel (umotiveret) relation
• Genstand i rum handling i tid
• Kopierbarhed - gentagelighed
• Analog digital
• Tæthed artikulation (leddelthed)
• Mæthed differentierethed
• Indzoombarhed tællelighed pga. ikke-tegn
  (blanktegn)
• Funktionalitet kompositionalitet
• Billedet er del i en helhed teksten består selv
  af led og dele

20
Konventionalitet

• Både sproglige tekster, billeder, gestus og musik
  er mere eller mindre konventionelle, det er ikke
  et enten-eller, men et mere-eller-mindre.
• Det er klart at sproglige tekster betegner ved
  konventionalitet,
• men man kan ikke frikende noget billede for at
  involvere konventionelle træk fx er det en
  konvention at en streg på et papir kan angive
  omrids
• Man kan sige at realisme er det modsatte af
  konventionalitet, jo mindre konventionelt, desto
  mere realistisk.
• Perspektivtegning er jo også en konventionel måde
  at gengive det man ser.
• Ikke-konventionalitet ( naturlighed) og
  konventionalitet er derfor ikke et adskillende
  træk ved billeder eller mimik og gestus.

21
Lighed

• Alle ting ligner alle ting i en eller anden
  henseende.
• Og alle ting, selv to ens stole, er forskellige
  fra hinanden på en eller anden måde, de er aldrig
  samme eksemplar.
• Et billede ligner mere et andet billede end det
  ligner det det forestiller
• Lighed er en symmetrisk refleksiv relation,
  mens repræsentation for og tegn for er
  asymmetriske og irrefleksive relationer.
• Lighed kan derfor ikke være kriterium, men godt
  et accidentielt træk på repræsentativitet og
  tegnskab
• Lighed er ikke noget der findes eller på forhånd
  eksisterer mellem to ting, men noget der
  statueres (etableres)
• Billedet af Tordenskjold forstiller ikke
  Tordenskjold fordi det ligner ham, men er et
  forsøg på at få beskueren til at opfatte
  Tordenskjold i lighed med billedet.

22
Rum og tid

• Et billede er en genstand og ikke en begivenhed
• Det er en begivenhed at det er hængt op på en
  maleriudstilling eller trykt i en avis.
• En mundtlig sproglig tekst, gestus og mimik, og
  et stykke musik er en begivenhed, og ikke en
  genstand,
• men en film, og en skrevet tekst er både en
  genstand og begivenhed de skal opfattes i tid,
  men er også uforanderlige genstande i rum.
• Derfor kan rum og tid ikke bruges som kriterium
  for forskellen mellem billede, gestus, tekst og
  musik, selv om de er vigtige egenskaber ved tegn.
  

23
Analog og digital

• Digitalitet forekommer mig at være det bedste
  kriterium for skellet mellem analoge billeder,
  gestus og mimik på den ene side og digitale
  matematiske og sproglige tekster på den anden.
• (Musik er digital, men er ikke en repræsentation
  der betegner noget andet end sig selv, og derfor
  ikke et tegn)

24
Analoge og digitale ure

• Viseren på et analogt ur har altid bevæget sig
  mere eller mindre på sin vej rundt på urskiven,
  og det angiver om der er gået mere eller mindre
  tid. Tolkningsprocessen er tæt og mæt og
  forudsætter ikke genkendelse af enkeltelementer

Et digitalur angiver om klokken er 1345 eller
ej. Inventaret af mulige elementer er her 2 x 12
forskellige navngivne timer og 60 forskellige
minutter. Tolkningen er diskontinuert, og kræver
kendskab til inventaret af tegn
25
Analog og digital

• Modsætningen mellem analog og digital ser ud som
  modsætningen mellem rød og lang.

• digital betyder leddelt, diskontinuert, og
  modsætningen er holistisk og kontinuerlig.

• analog betyder faktisk som ligner, og
  modsætningen bør være anderledes,arbitrær

26
Tæthed og artikulation

• Men den væsentlige forskel på billede og tekst er
  at
• billedet har tæthed og mæthed,
• dvs. det tolkes kontinuerligt,
• og alle forskelle gør en forskel
• teksten er diskontinuert og artikuleret
  (leddelt),
• dvs. der er ikke-tegn mellem tegnene,
• og kun de forskelle der gør en forskel, tæller
  med
• Det er fx lige gyldigt hvilken farve der er eller
  hvor tyk stregen er på et givet bogstav p eller
  p, og L eller L.

27
Analog og digital

• Digitalitet er ikke et spørgsmål om
  kornstørrelsen i den manifeste og offentlige
  betegner. I bunden er alt kornet, og det er
  derfor ikke kriterium på digitalitet.
• Digitalitet er et spørgsmål om tolkningens
  diskontinuitet.
• Også dette billede med store raster er et
  analogt billede fordi det skal tolkes som ét
  tegn. De hvide prikker er ikke ikke-tegn. Alle
  forskelle gør en forskel.

Forsiden på Klaus Rifbjerg 1963 Portræt
28
Analog og digital

• Modsætningen står således ikke mellem lighed og
  diskontinuitet, men mellem

En digital tekst er en repræsentation som skal
tolkes i diskrete dele (led bogstaverne og
morfemerne) der hver især indgår i et inventar af
elementer som de enten er ækvivalente med eller
ikke ækvivalente med.
Et billede er en holistisk og kontinuerlig
repræ-sentation af noget andet et selv, som skal
opfattes i dets lighed.
29
Analog og digital

• Digitalitet skal her defineres således
• Analoge (ikke-digitale) tegn
• tæthed, mæthed, kontinuerlighed alle forskelle
  gør en forskel
• Enestående eksemplarer med kopierbarhed (kopien
  udfylder samme funktion som originalen),
• funktionalitet, dvs. kontekstafhængighed
• Digitale tegn
• differentieret, diskontinuert med blanktegn kun
  de forskelle der gør en forskel, tæller med, ikke
  alle varianterne
• elementer fra et inventar af kendte tegn med
  gentagelighed (gentagelsen indebærer en ny
  funktion),
• både kontekstuafhængig kompositionalitet og
  kontekstafhængig funktionalitet
• Nelson Goodman Language of Art

30
Konventionalisering og analogisering

• Analoge repræsentationer kan konventionaliseres
  og stiliseres og derved blive et digitalt tegn,
  som når billedet af en kriger med rundt skjold og
  et spyd op over til højre kan blive til et
  digitalt tegn for mand ?
• og digitale repræsentationer kan analogiseres når
  digitale prikker ophobes (uden syntaks, men i
  bestemte mønstre) til kontinuerlige billeder der
  ligner - på en fjernsynsskærm, eller i en
  smiley -).

31
Blandingstegn

• Både billedet af ellokomotivet og af
  damplokomotivet tæller ækvivalent som ubevogtet
  jerbaneoverskæring de er således varianter
  (allomorfer) af det samme digitale tegn.

• Mange repræsentationer er hybride, dvs.
  blandinger af analoge og digitale
  repræsentationer. I et vejskilt bliver et tæt
  billede gjort til et blandt flere elementer i et
  diskontinuert (sprogligt) tegn.

32
Komplekse kommunikative henvendelser

• Man må skelne mellem blandingsrepræsentationer,
• hvor der i en og samme repræsentationsenhed er
  både analoge og digitale træk,

og så komplekse kommunikative henvendelser der
består af et tegn af en type på baggrund af et
tegn af en anden type.
33
Analog og digital
Her er et eksempel på en kompleks kommunikativ
henvendelse, nemlig en tekst med en illustration
som baggrund. Billedet er en illustration til
teksten og angiver hvem der siger teksten.
34
Håndtegn

• Man kan ikke nødvendigvis på betegneren
  (repræsentationens fysiske side) se om det er en
  analog eller digital repræsentation
• Er dette håndtegn et billede som kan kopieres
  eller et digitalt tegn som kan gentages?
• Hvorfor er det lavet?

35
Helhed og del

• III.

36
Kompositionalitet og funktionalitet

• Kompositionalitet er det forhold at meningen med
  en enhed afhænger af summen af meningen af delene
  i den og meningen med måden de er kombineret på.
• Meningen med en matematisk formel er bestemt rent
  kompositionelt

Funktionalitet er det forhold at meningen med en
enhed afhænger af meningen med den helhed som den
indgår i, og af dens funktion i denne. Meningen
med et billede er bestemt overvejende
funktionelt.
37
Forholdet mellem helhed og del

• Dette kan kategoriseres som to streger.

Men når helheden er tydelig, er det to øjne
38
Forholdet mellem helhed og del

• Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to
  streger pludselig to sure øjne i stedet for to
  glade øjne.

39
Funktionel billedmening

• Billeders mening er bestemt rent funktionelt
• meningen med en detalje i billedet er bestemt
  som meningen med det billede som den indgår i, og
  dens funktion i forhold til dette og meningen
  med hele billedet er bestemt af dets funktion i
  den situation som det indgår i.

40
Billeders funktionalitet

• Meningen med den røde linje er bestemt
  funktionelt som en side i det mindste kvadrat, og
  som den mindste side i den retvinklede trekant,
  og dens længde bestemt som forholdet
• en formel som billedet er en illustration af.

a b c
a2 c2 b2
41
Matematikkens kompositionalitet

• Meningen med en matematisk formel, fx
• 32 42 52,
• er - i modsætning til meningen med en geometrisk
  tegning - bestemt alene ved kompositionalitet som
  summen af meningen med leddene 2, 3, 4, 5, og
  , og meningen med måden de er kombineret på (fx
  at 32 3 x 3, og at a b c har samme mening
  som a c b).

42
Tekster har både kompositionalitet og
funktionalitet

• Meningen med teksten PAS PÅ BØRN er bestemt
  ved kompositionalitet (summen af meningen med
  delene og måden de er kombineret på) passe på
  betyder være forsigtig med eller være vagtsom
  over for, bydeformen betyder at det er noget
  duet skal gøre, og barn betyder person under
  13 år. Sætningen kan derfor betyde vær vagtsom
  over for personer under 13.

Meningen med teksten er også bestemt ved
funktionalitet når det er et vejskilt, er
betydningen af pas på nok snarere vær
forsigtig, og børn er nok snarere en
nominalsætning end et objekt, og betyder der
leger måske børn på vejen.
43
Enkelt og dobbelt digitalisering

• IV.

44
Dobbeltdigitalisering
IV. Dobbeltdigitalisering

• Der er mange ligheder mellem matematiske formler
  og sproglige tekster De består begge af en række
  mindstetegn (tal, regnetegn eller morfemer), der
  kombineres efter morfologiske og syntaktiske
  regler til sætninger som har sandhedsværdi.
• Der er dog også forskelle sproglige tekster har
  to lag af digitaliseringer under niveauet for
  morfemer (og ord) er der et lag med bogstaver
  eller fonemer, således at hvert morfem består af
  fikserede rækker af bogstaver. Sådan er tallene
  og de matematiske formler ikke i skrift (men det
  er de hvis man skal læse dem op).

45
Sprogets dobbelte digitalisering

• Dobbelt digitalisering der er to inventarer af
  elementer som det leddelte tegn (fx en ytring)
  kan være sammensat af
• bogstaver (egl. fonemer eller grafemer) a, b, c,
  d, .
• morfemer (rødder, derivativer eller fleksiver).
  Børn, pas, på
• Meningen med et ord er ikke bestemt
  kompositionelt som summen af meningen med delene
  og måden de er kombineret på, og bogstaverne har
  hverken nogen stabil betydning eller nogen
  funktionelt bestemt mening.

• Skrevne tal er digitale repræsentationer med
  enkelt artikulation. Inventaret består af ti
  taltegn (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6,7,8,9), og nogle
  regnetegn (, -, x, /, v)
• og de kan så kombineres efter syntaktiske regler
  til fx 1345, hvor helhedens mening er
  kompositionelt bestemt.

46
Lighed ækvivalens - definition
I. Tegn

• Billeder betegner ved at den betegnede situation
  (Peter Wessel) skal opfattes i lighed med
  billedet af ham.
• Skiltet ved vejen betegner ved at de elementer
  der indgår i skiltet, Pet, Aet, Set osv. hver
  især tæller som ækvivalente med den til svarende
  lyd (Gombrich 2002),
• den matematiske formel betegner ved definition,
  nemlig den definition der står i den omgivende
  tekst Hvis katederne benævnes a og b, og
  hypotenusen kaldes c.

47
Tegntyper

• Analog Digital
  Dobbeltdigital
• Repræ billede matematik
• sentation
  sproglig
• 
  tekst
• Kommu
• nikation mimik musik

skriftlig eller mundtlig
48
Et eksempel

• V.

49
Sprog - matematik - geometri

• I dette tekststykke findes der tre typer af tegn
  
• Sproglige tegn
• Matematiske formler
• Geometriske figurer

De tre typer af tegn indgår i samme kommunikative
henvendelse, men fungerer som bærer af mening på
hver deres måde, og udfylder når de kombineres i
én henvendelse forskellige funktioner i forhold
til helheden.
50
Entydighed
I. Tegn

• Den matematiske formel er fuldstændig entydig,
  således at mulighederne for misvisninger er små
  (men dog mulige, fx ved antallet af decimaler).
  Meningen er syntaktisk.
• Billeder de mest flertydige tegn, som kan være
  mere eller mindre detaljerede og realistiske (er
  Frankrig en femkant?), men altid med mulighed for
  misvisning. Meningen er pragmatisk og semantisk.
• Sproglige tekster er til at gøre entydige.
  Læsningen af bogstaverne plejer at være ret
  sikker, således at alle læsere bliver enige om
  hvilke bogstaver der står men når det kommer til
  den semantiske mening, er sproget også
  flertydigt. Meningen er pragmatisk, syntaktisk og
  semantisk.

51
Vise bevise - overbevise
II. Vise bevise - overbevise

• Billeder bruger afsenderen i interaktion til at
  vise modtagerne hvordan sagen er,
• matematiske formler bruger afsenderen til at
  bevise at sagen er (sand)
• den sproglige tekst bruger afsenderen til at
  overbevise modtagerne om hvad sagen er

52
Sammenfatning
V. Billede matematik - sprog

• Billede matematik sprog
• Analog digital dobbelt digital
• Genstand genstand og handling handling
• Mangetydig entydig tvetydig
• Konceptuel propositionel (Inform) Interaktionel,
  informationel, prop. koncpt
• Ingen deiksis generisk OmSit deiksis
• Evident beviselig inferentiel
• deduktion abduktion
• Funktionel kompositionel kompositionel og
  funktionel
• Vise bevise overbevise

53
Litteraturliste

• Litteraturliste
• Dretske, Fred 1995 Naturalizing the Mind,
  Cambridge Mass. MIT Press.
• Gombrich, E.H (1977) 2002 Art Illusion. A
  study in the psychology of pictoral
  representation, London Phaidon Press Ltd.
• Goodman, Nelson 1976 Language of Art,
  Indianapolis Hackett Publishging Company
• Habermas, Jürgen 1971 Forberedende bemærkninger
  til en teori om den kommunikative kompetens,
  oversat af Peter Widell og Niels Hornborg Jensen,
  i Henriksen, Carol (red) 2001 Can you reach the
  salt?, København Roskilde Universitetsforlag
• Kress, Gunther and Theo van Leeuwen Reading
  Images. The Graqmmar of Visual Design, London
  Routledge
• Mitchell, W.J.T. 1986 Iconology. Image, Text,
  Ideology, Chicago The University of Chicago
  Press
• Panofsky, Erwin 1955 Meaning in the visual arts,
  Garden City N.Y. Doubleday Anchor Books
• Peirce, Ch.S. (1994) Semiotik og pragmatisme, på
  dansk ved Lars Andersen, udg. af Anne Marie
  Dinesen og Frederik Stjernfelt, København
  Samlerens Bogklub
• Togeby, Ole 1975 RO, Mål Mæle 2. årg. nr. 3,
  Kbh. Sigvaldis forlag
• Togeby, Ole 2003 Fungerer denne sætning?
  Funktionel dansk sproglære, København Gad.
• Togeby, Ole 2005 Ole tegner og fortæller. Om
  den semiotiske forskel på billeder og tekst i
  Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1,
  Århus Statsbiblioteket, side 29-46.
• Togeby, Ole 2005 Dette er (ikke) en pibe -
  billedtekster og tekstbilleder i Widell, Peter
  og Mette Kunøe 2005 10. møde om Udforskningen af
  Dansk Sprog. Aarhus Universitet 7.-8. oktober
  2004, Århus Aarhus Universitet, side 370-382.
• Watzlawick, Paul, Janet Helmick Beavin and Don D.
  Jackson 1968 Pragmatics of Human Communication.
  A Study of Interactional Patterns, Pathologies
  and Paradoxes, London Faber and Faber.
• Wilden, Anthony 972 System and Structure. Essays
  in Communication and Exchange, London Tavistock
  Publications

54
Peirces egne definitioner

• Hvad som helst, hvad enten det er en kvalitet, en
  eksisterende enkeltting eller en lov, er et Ikon
  for noget, for så vidt som det ligner den ting og
  bruges som tegn for den.
• Et Index er et tegn, som refererer til det
  Objekt, som det betegner, i kraft af at det
  virkelig er påvirket af det objekt.
• Et Symbol er et tegn som refererer til det
  objekt, som det betegner, i kraft af en lov, i
  reglen en association af almene ideer, som virker
  således, at Symbolet bliver fortolket som
  henvisende til det Objekt.
• Charles Sanders Peirce 1994 Semiotik og
  pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, Udvalg
  og forord ved Anne Marie Dinesen og Frederik
  Stjernfelt, København Samlerens bogklub. Side
  100.

55
Tegn og repræsentationer

• Dretskes repræsentationsbegreb, defineret som
  noget der for nogen angiver noget andet som det
  er udformet til at angive, indebærer både
  intentionalitet og intersubjektivitet,
• og hvis man regner med at organismen er udformet
  af evolutionen, er også konceptuelle tanker i en
  organisme efter definitionen tegn de angiver
  noget andet end sig selv, og de kan være
  misvisende, så de er helt klart repræsentationer,
  men spørgsmålet er om man faktisk kan sige at de
  er kommunikative selv når de angiver det som de,
  organismerne som har tankerne, er udformet til at
  angive.
• Det mest rimelige er dog at reservere ordet tegn
  til billeder, tekster og måleapparater (ydre,
  manifeste og offentlige) repræsentationer i
  modsætning til tanker som er (indre, latente,
  private) repræsentationer.