Opl

1

• Oplæg for Det Danske Selskab for Byggeret
• Regler og praksis om forældelse, reklamation og
  passivitet inden for byggeriet
• Ved advokat, associeret partner Charlotte
  Hasseriis Iversen
• 14. november 2013

2
Ophørsmåder

• Typiske ophørsmåder for fordringer inden for
  byggeriet, når kreditor gennem en vis tid ikke
  har gjort fordringerne gældende, er
• Manglende (rettidig) reklamation
• Retsfortabende passivitet
• Forældelse
• Præsentationen vil tage udgangspunkt i dansk rets
  almindelige regler om forældelse af fordringer,
  men vil til sidst også perspektivere til
  reklamationsreglerne inden for byggeriet samt til
  de almindelige grundsætninger om passivitet.

3
Forældelse særligt inden for byggeriet
4
1. Baggrunden for den nye lov

• 1.1 De gamle regler i hovedtræk
• Hovedregel DL 5-14-4 (20-årig forældelse fra
  kravets stiftelse)
• Undtagelser
• 1908-loven (5-årig forældelse fra kravets
  forfaldstid for krav omfattet af loven den
  praktiske hovedregel) suspension ved
  utilregnelig uvidenhed, men med (næsten) absolut
  20-årig forældelsesfrist

5
1. Baggrunden for den nye lov

• 1.2 Kritikken af de gamle regler
• Meget kortfattet - mange væsentlige spørgsmål
  overladt til retspraksis
• Hvis et krav ikke var omfattet af 1908-loven, var
  den undergivet den lange 20-årige forældelse i DL
  5-14-4 (fx krav om erstatning for mangler ved
  fast ejendom)
• Den 20-årige forældelsesfrist kunne afbrydes blot
  ved påmindelse (fx gennem fremsendelse af
  reklamation)
• Unødig lange frister efter nutidens forhold
  (lettere at få fat i debitor)
• Gamle krav præget af bevistvivl

6
2. Lovens anvendelsesområde

• Omfatter "Fordringer på penge eller andre
  ydelser", jf. 1.
• Hertil hører utvivlsomt fx krav om erstatning i
  anledning af påståede rådgiverfejl eller
  entreprenørfejl og krav om betaling for
  ekstraarbejder.

7
3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

• Hovedregel Alle forældelsesfrister regnes fra
  det tidligste tidspunkt, til hvilket
  fordringshaveren kunne kræve at få kravet opfyldt
  (forfaldstidspunktet), jf. 2, stk. 1.
• Der er ikke tilsigtet nogen ændring af praksis
  efter 1908-loven vedrørende begyndelsestidspunktet
  for forældelsesfristen.

8
3. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

• Forældelsesfristen for krav i anledning af
  misligholdelse af kontrakt løber fra
  misligholdelsestidspunktet, jf. 2, stk. 3.
• Forældelsesfristen for krav om erstatning eller
  godtgørelse for skade uden for kontrakt løber fra
  skadestidspunktet, jf. 2, stk. 4.

9
4. De almindelige forældelsesfrister

• Hvornår er kravet forældet?
• Hovedregel 3 år fra forfaldstidspunkt, jf. 3,
  stk. 1.
• Suspension indtil det tidspunkt, hvor
  fordringshaveren fik eller burde have fået
  kendskab til kravet og skyldneren, jf. 3, stk.
  2.

10
Voldgiftsrettens kendelse af 26. marts 1991

• 5 boligblokke med i alt 314 lejligheder var
  blevet opført i årene 1968-70. Der viste sig
  senere skader på betonelementerne i byggeriets
  altaner, facader og sternbjælker.
• Bygherren anlagde voldgiftssag mod den rådgivende
  ingeniør og entreprenør den 20. august 1987.
  Ingeniørfirmaet påstod frifindelse blandt andet
  under henvisning til, at et eventuelt
  erstatningskrav var forældet.

11
Voldgiftsrettens kendelse af 26. marts 1991

• Rustgennemslag var blevet konstateret i
  slutningen af 1982, og ingeniørfirmaet var blevet
  anmodet om at foretage undersøgelser. I
  ingeniørfirmaets rapport af 15. december 1982 var
  redegjort for en række betonskader, der var så
  alvorlige, at der snarest skulle repareres for
  ret store beløb.
• I en supplerende rapport af 3. marts 1983 havde
  ingeniørfirmaet angivet antallet af samtlige
  skader til 399 og anslået reparationsudgiften til
  cirka kr. 900.000,00. Det fremgik af
  skønserklæringer i sagen, at de første skader i
  sternelementerne havde været synlige allerede
  forud for ibrugtagningen, og at andre rustskader
  på betonen havde været meget tydelige fra midten
  af 1970erne.

12
Voldgiftsrettens kendelse af 26. marts 1991

• Voldgiftsretten udtalte på den baggrund, at de
  skader på betonelementerne, som sagen vedrørte, i
  hvert fald havde været synlige for bygherren før
  den 21. august 1982. Voldgiftsretten udtalte
  også, at skaderne inden denne dato havde et sådan
  omfang og en sådan karakter, at de kunne anses
  som mangler ved de leverede bygninger.
  Forældelsesfristen begyndte derfor at løbe senest
  den 21. august 1982, og forældelse var derfor
  indtrådt, da der blev udtaget voldgiftsklage den
  20. august 1987.
• Efter de nye forældelsesregler ville bygherren
  have haft to år mindre at løbe på.

13
Voldgiftsrettens kendelse af 28. februar 1992

• En bygherre havde overfor entreprenøren og den
  rådgivende ingeniør nedlagt påstand om betaling
  af en betydelig erstatning som følge af
  betonskade på et byggeri, der var blevet opført i
  1970-73. Klageskriftet var blevet indgivet den
  31. oktober 1984.
• Entreprenøren og ingeniøren gjorde blandt andet
  gældende, at der var indtrådt forældelse, idet
  det af korrespondance fra 1980 fremgik, at der
  var konstateret skader, ligesom det fremgik af en
  i sagen afgivet skønserklæring, at skaderne måtte
  antages at have været synlige efter nogle få års
  forløb.

14
Voldgiftsrettens kendelse af 28. februar 1992

• Voldgiftsretten udtalte, at det afgørende for
  forældelsesfristens begyndelsestidspunkt var det
  tidspunkt, hvor skaderne havde haft et sådan
  omfang og en sådan karakter, at bygherren burde
  have indset, at det skyldtes fejl fra
  entreprenøren og ingeniøren. Da dette tidspunkt
  på baggrund af sagens oplysninger måtte anses for
  indtrådt inden den 4. oktober 1979, var
  erstatningskravet forældet, da klageskrift blev
  indgivet den 3. oktober 1984.
• Efter reglerne i dag ville bygherren også her
  have haft to år mindre at løbe på.

15
Voldgiftsrettens kendelse af 13. oktober 1999

• Opførelsen af et antal rækkehuse, hvortil der var
  anvendt gasbetonelementer, blev afsluttet i
  efteråret 1985. I 1991 blev der konstateret
  revner, og der blev reklameret overfor
  gasbetonleverandøren. Bygherren anlagde
  voldgiftssag i 1998 mod den rådgivende ingeniør
  og gjorde gældende, at denne var ansvarlig, fordi
  der ikke var udført statiske beregninger og
  stabilitetsvurderinger.
• Voldgiftsretten lagde til grund, at der i 1991
  var forsøgt foretaget udbedring, men at revnerne
  hurtigt havde vist sig igen. Voldgiftsretten
  fandt derfor, at bygherren før den 23. februar
  1993 havde haft grundlag for at indse, at der
  kunne gøres et krav gældende. Da
  forældelsesfristen begyndte at løbe før dette
  tidspunkt, var kravet forældet, da klageskriftet
  blev udtaget den 23. februar 1998.

16
Voldgiftsrettens kendelse af 21. maj 2002

• Denne kendelse har jeg medtaget, idet den viser,
  at afhjælpningsforsøg ikke altid udskyder
  forældelsen.
• Voldgiftsretten udtaler således til sidst i
  kendelsen
• "Reklamationerne over vandindtrængning ved
  ovenlysvinduerne er efter de afgivne forklaringer
  fremsat fra engang i 1994, og den
  forældelsesfrist, der herefter løber, udløb
  engang i 1999. Den omstændighed, at indklagede i
  tiden derefter foretog flere udbedringsforsøg,
  ændrer ikke ved fristberegningen."

17
Voldgiftsrettens kendelse af 18. september 2009

• Denne sag handlede om mangler ved gulvet i en
  lagerhal. Manglerne fremgik af protokollatet for
  1 års eftersynet.
• Voldgiftsretten udtalte følgende i præmisserne
  "Uanset at årsagen til manglerne ikke da var
  afklaret, havde klageren en sådan viden om
  manglerne, at forældelsesfristen er begyndt at
  løbe på dette tidspunkt."

18
Voldgiftsrettens kendelse af 18. juni 2012

• "Bygherren, der havde en professionel
  organisation og en uafhængig byggeherrerådgiver
  blev løbende orienteret om de gentagne forgæves
  forsøg på at hindre vandindtrængning og om, at
  det ikke var lykkedes at finde årsagen hertil.
  Under de anførte omstændigheder finder
  voldgiftsretten det godtgjort, at Bygherren,
  uanset at årsagen til vandindtrængningen ikke var
  afklaret, senest i foråret eller sommeren 2008
  havde eller burde have kendskab til muligheden
  for at rejse erstatningskrav vedrørende
  vandindtrængningen i den jorddækkede kælder ikke
  alene imod Entreprenøren, men også imod
  Rådgiveren som projekterende og tilsynsførende.
  Forældelsesfristen må derfor efter
  forældelseslovens 3 regnes fra dette tidspunkt,
  således at den udløb inden den 8. september 2011,
  hvor voldgiftssag blev anlagt".
•  

19
Voldgiftsrettens kendelse af 16. april 2013

• Aflevering af et byggeri i januar 1999. Samme år
  konstateredes varme- og lysproblemer og
  efterfølgende tillige kuldeproblemer. Den Kgl.
• Bygningsinspektør påtalte ved 1-års gennemgangen
  over for bygherren, at der forelå "emner, som
  dels kan henføres som en entreprenørmangel og
  dels som en rådgivermangel". Bygherren bad i maj
  2000 sin bygherrerådgiver om at tage stilling
  til, om der forelå projektfejl, men modtog først
  denne vurdering 9 måneder efter.
• Rådgiverne afgav suspensionserklæringer i
  november 2005 vedrørende krav, der ikke allerede
  var forældede. Det afgørende var derfor, om
  forældelsesfristen var begyndt at løbe mere end 5
  år før dette tidspunkt.

20
Voldgiftsrettens kendelse af 16. april 2013

• Voldgiftsretten udtalte, at "i 2000 var de
  årsager til problemerne og dermed den henførelse
  til projektfejl, der anføres i skønserklæringen
  af 6. oktober 2011, og som bygherren nu støtter
  sit krav på, ikke fuldt ud klarlagt. Men der var
  rejst spørgsmål herom. i bl.a. bygningsdriftens
  liste og bygherrerådgiverens bruttoliste
  Voldgiftsretten finder, at bygherren i hvert
  fald under disse omstændigheder forud for den 18.
  november 2000 i et sådant omfang var bekendt med
  de forhold, der kunne begrunde et krav mod de
  indklagede, at bygherren ikke var i
  utilregnelig uvidenhed om sit krav".

21
4. De almindelige forældelsesfrister

• Absolutte forældelsesfrister forældelse
  indtræder senest
• 30 år efter den skadegørende handlings ophør for
  krav på erstatning og godtgørelse i anledning af
  personskader og miljøskader. Relevant hvis en
  rådgivnings- eller udførelsesfejl undtagelsesvis
  skulle have resulteret i en person- eller
  miljøskade.
• 10 år fra den skadevoldende handlings ophør for
  anden skade uden for kontraktforhold.
• 10 år fra forfaldstidspunktet for andre krav.
  Omfatter bl.a. krav om erstatning for rådgiver-
  og entreprenørfejl fra de pågældendes aftalepart.

22
5. Særlige frister og tillægsfrister

• Regreskrav mellem solidarisk hæftende skyldnere
  (fx flere skadevoldere), jf. 12
• Den regressøgende indtræder i skadelidtes
  forældelsesmæssige retsstilling mod
  medskadevolder med en tillægsfrist på 1 år fra
  det tidspunkt, hvor den regressøgende skadevolder
  har afbrudt fristen, opfyldt fordringen eller
  indrømmet skadelidte fristforlængelse.
• Fx ved solidarisk ansvar mellem ingeniør og
  entreprenør ingeniør opfylder overfor den
  skadelidte bygherre den 2. januar 2011.
  Bygherrens krav mod entreprenør ville have været
  forældet den 5. januar 2011. Men pga.
  tillægsfristen har ingeniøren indtil 2. januar
  2012 til at gøres sit regreskrav gældende mod
  entreprenøren.

23
6. Afbrydelse

• Endelig afbrydelse Forskellige skridt, hvis
  iværksættelse indebærer, at en ny
  forældelsesfrist begynder at løbe fra afbrydelse.
  Længden af den nye forældelsesfrist afhænger af
  forældelseslovens regler (og dermed blandt andet
  karakteren af kravet).
• Foreløbig afbrydelse Forskellige skridt, hvis
  iværksættelse indebærer, at der løber en
  tillægsfrist til at få iværksat en endelig
  afbrydelse.

24
7. Endelig afbrydelse af forældelse

• Hvornår/hvordan afbrydes forældelsesfristen
  endeligt
• Blandt andet
• Når skyldneren udtrykkeligt eller ved sin
  handlemåde erkender forpligtelsen (et krav af en
  bestemt størrelse).
• Når fordringshaveren foretager retlige skridt, fx
  anlæggelse af retssag eller udtagelse af
  voldgiftsklage, for at få en afgørelse, der
  fastslår kravets eksistens og størrelse
• De retslige skridt skal forfølges inden rimelig
  tid.

25
8. Foreløbig afbrydelse

• Hvornår/hvordan afbrydes forældelsen foreløbigt
• Hvis der er sket (foreløbig) afbrydelse ved
  retslige skridt, men uden at det fører til en
  realitetsafgørelse el.lign., indtræder forældelse
  tidligst 1 år efter, at fordringshaveren har fået
  besked om, at sagen er afsluttet.
• Denne tillægsfrist kan dog ikke påberåbes, bl.a.
  hvis
• Det retslige skridt åbenbart ikke kunne føre til
  en realitetsafgørelse. Dette er fx tilfældet,
  hvis der anlægges retssag, selv om det er
  åbenbart, at der er indgået aftale om voldgift.
• Hvis fordringshaveren hæver sagen, selv om
  realitetsafgørelse kunne være opnået.

26
8. Foreløbig afbrydelse

• En række forskellige skridt indebærer også en
  foreløbig afbrydelse med en tillægsfrist på 1 år
  
• Hvis der inden forældelsesfristens udløb er
  anlagt sag af eller mod fordringshaveren om
  grundlaget for fordringen, indtræder forældelse
  tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse.
  Relevant ved fx sag om anerkendelse af
  ansvarsgrundlaget, hvor kravet endnu ikke kan
  gøres op.
• Hvis en sag indbringes for et privat klagenævn
  (fx Byggeriets Ankenævn), indtræder forældelse
  tidligst 1 år efter nævnets afgørelse.

27
8. Foreløbig afbrydelse

• Hvis der er fremsat begæring om syn og skøn,
  indtræder forældelse tidligst 1 år efter
  skønsforretningens afslutning. Ifølge
  forarbejderne anses skønsforretningen for
  afsluttet på tidspunktet for den sidste
  skønserklæring.
• Hvis der indledes forligsforhandlinger, indtræder
  forældelse tidligst 1 år efter, at
  forhandlingerne er afsluttet.

28
Voldgiftsrettens kendelse af 7. maj 2013

• Denne sag handlede om forældelse af muligt
  rådgiver- og entreprenøransvar over for bygherren
  for vandindtrængning gennem facaderne på en
  boligbebyggelse.
• Forældelsesfristen blev anset for at løbe fra
  den 8. februar 2005, hvor bygherren modtog
  Byggeskadefondens 1-års rapport, hvori problemet
  med vandindtrængningen var omtalt.
• Denne frist var midlertidig blevet suspenderet
  ved afholdelse af syn og skøn. Men da
  voldgiftsklage var indgivet mere end 1 år efter,
  at den sidste skønserklæring forelå, kunne denne
  suspensive virkning ikke opretholdes, med mindre
  der forinden udløbet af denne 1 års tillægsfrist,
  den 8. december 2011, var indledt
  forligsforhandlinger.

29
Voldgiftsrettens kendelse af 7. maj 2013

• Bygherrens advokat skrev den 30. november 2010
  til advokaterne for rådgiverne og entreprenøren
  og spurgte "om der er grundlag for at søge at
  tilvejebringe en samlet fredsommelig løsning på
  sagen".
• Min tidligere kollega, som havde sagen på
  daværende tidspunkt, svarede den 6. december
  2010, at det lød fornuftigt at afklare
  forligsmulighederne i sagen, og at han ville
  afklare det med sin klient.
• Den 21. december 2010 skrev bygherrens advokat
  igen og bad om svar inden udgangen af januar
  2011.
• Entreprenørens advokat var tavs indtil den 28.
  december 2010, hvor han skrev, at hans klient
  afviste ansvar, men efter omstændighederne ville
  være indstillet på at bidrage med kr. 200.000.

30
Voldgiftsrettens kendelse af 7. maj 2013

• Den 3. januar 2011 skrev rådgivernes advokat, at
  han på baggrund af drøftelser med entreprenørens
  advokat ikke anså en forligsmæssig løsning for
  realistisk. Herefter kom der ikke en lyd fra
  bygherrens advokat, før klageskrift blev udtaget
  i december 2011.
• Voldgiftsretten udtalte, at der ikke var tale om
  egentlige forhandlinger omfattet af
  forældelseslovens 21, stk. 5, men "alene
  sondringer om, hvorvidt der overhovedet var
  grundlag for at indlede sådanne forhandlinger
  mellem parterne".

31
8. Foreløbig afbrydelse

• Hvis der er tale om solidariske skyldnere,
  forældes et krav tidligst 1 år efter, at sagen
  med fordringshaveren er afsluttet ved forlig, dom
  eller på anden måde.
• Dette forudsætter dog, at de øvrige skyldnere er
  blevet underrettet om, at der er indledt
  retsforfølgning, og opfordret til at varetage
  deres interesser under sagen (procestilvarsling)
• Det samme gælder, når fordringen afhænger af et
  retsforhold, hvorom der er rejst sag af eller mod
  fordringshaveren.

32
9. Virkningerne af forældelse

• Fordringshaveren mister retten til at kræve
  opfyldelse af kravet.
• Hvis hovedkravet forældes, bortfalder kravet på
  renter og lignende ydelser også, jf. 23.

33
10. Fravigelighed

• Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges
  til skade for skyldneren (ligesom i dag).
• Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges
  til skade for fordringshaveren, når denne er
  forbruger (nyt).
• Dette indebærer fx i entrepriseretten, at en
  bygherre, entreprenør og rådgiver ikke kan
  påberåbe sig 5-årsreglen fra aflevering i ABT 93,
  36, AB92, 36, og ABR89, punkt 6.2.3.1, over
  for en forbruger.
• Gælder kun for aftaler indgået efter 1. januar
  2008.

34
11. Ikrafttrædelse

• Trådte i kraft den 1. januar 2008.
• Gælder krav stiftet efter 1. januar 2008
• Gælder også krav stiftet før 1. januar 2008, som
  ikke før denne dato var forældet efter de gamle
  regler.
• Overgangsregler frem til 1. januar 2011, men nu
  er loven slået fuldt igennem.

35
Reklamation inden for byggeriet
36
Hvad udgør en behørig reklamation?

• Minimumskravene til klientens/bygherrens
  reklamation er
• at klienten/bygherren har orienteret
  rådgiveren/entreprenøren om, at ydelsen er
  mangelfuld, og
• samtidig har orienteret rådgiveren/entreprenøren
  om, at klienten/bygherren agter at påberåbe sig
  denne mangel overfor rådgiveren/entreprenøren.

37
Praksis om behørig reklamation

• KFE 95.66 "Det findes ikke af klageren
  godtgjort, at han inden udløbet af den i ABR 75
  6.2.3 fastsatte frist den 7. oktober 1992 har
  meddelt indklagede, at han over for denne ville
  påberåbe sig en af denne som rådgiver begået fejl
  eller forsømmelse. Allerede af denne grund må der
  gives indklagede medhold i, at et eventuelt
  rådgiveransvar er forældet." I sagen havde
  rådgiveren deltaget i et afklaringsforløb,
  hvilket ikke blev anset for en behørig
  reklamation.
• KFE 06.033 I sagen havde bygherren gjort
  gældende, at bygherrens "brevveksling med E, som
  I gennem hele sagsforløbet har modtaget under
  alle omstændigheder er tilstrækkeligt til at
  afbryde forældelsesfristen efter ABR 89 punkt,
  6.2.3.1". Voldgiftsretten udtalte "Selv om det
  til afbrydelse af den 5-årige forældelsesfrist
  efter ABR 89 punkt 6.2.3.1 ikke kræves, at der
  foretages retslige skridt inden fristens udløb,
  må det af en reklamation, der skal afbryde
  forældelsesfristen, kræves, at det klart og
  utvetydigt fremgår af den, at det over for
  rådgiveren gøres gældende, at dennes rådgivning
  har været mangelfuld, og at rådgiveren gøres
  ansvarlig herfor."
• KFE 06.232 Der var givet meddelelse om mangler,
  men meddelelsen indeholdt ikke nogen udtrykkelig
  angivelse af, hvem der skulle gøres ansvarlig for
  de påberåbte fejl og mangler. Dette var ikke
  tilstrækkeligt til at udgøre nogen behørig
  reklamation.

38
Reklamationsfrister

• Relativ reklamationsfrist
• Bygherren skal reklamere over for entreprenøren
  inden rimelig tid efter manglerne er eller burde
  være opdaget, jf. AB 92 ABT 93 32, stk. 2
• Klienten skal reklamere over for rådgiveren, så
  snart klienten er eller burde være blevet
  opmærksom på tilstedeværelsen af rådgiverens
  mulige erstatningsansvar, jf. ABR 89 pkt.
  6.2.3.2.
• Absolut reklamationsfrist
• Bygherren skal reklamere inden fem år efter
  aflevering, jf. AB 92 ABT 93 36, stk. 1 samt
  ABR 89 pkt. 6.2.3.1.
• Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse
  krav mod entreprenøren eller rådgiveren (ej
  heller vedrørende skjulte mangler)
• Reklamation er tilstrækkelig, og det er ikke et
  krav, at der foretages retslige skridt for at
  afbryde reklamationsfristen
• Husk forældelsesreglerne, som gælder sideløbende
  med de almindelige reklamationsregler!
• Suspensionsreglens betydning begrænses af den
  absolutte reklamationsfrist

39
Reklamation og forældelse - fortsat

• Case
• Bygherren gør i forbindelse med 1-års
  gennemgangen gældende, at vandet ikke løber
  hurtigt nok væk fra tagterrasserne ved kraftigt
  nedbør. Entreprenøren afviser.
• I forbindelse med 5-års gennemgangen fremkommer
  bygherren igen med samme påstand.
• Kan bygherren gøre krav gældende over for
  entreprenøren?
• Resultat Kravet er forældet
• Det anbefales, at bygherren indgår en aftale med
  entreprenøren om suspension af forældelsens
  indtræden i perioden indtil 5-års eftersynet.

40
Forældelse Gode råd

• Vær opmærksom på, at en bygherre, som har
  reklameret rettidigt til entreprenøren over
  konstaterede mangler, derudover skal afbryde
  forældelsen (fx foretage retslige skridt) inden
  tre år efter at manglen er opdaget, hvis
  entreprenøren ikke forinden udbedrer manglen
  Husk derfor at følge op på, om entreprenøren
  rent faktisk udbedrer manglen, da mangelkravet
  ellers kan forældes efter forældelseslovens
  regler
• Udnyt reglerne i forældelsesloven, hvis forholdet
  ikke kan afklares, fx
• Suspensionsaftale
• Retslige skridt
• Syn og skøn
• Forhandlinger mellem parterne
• Pas på, at entreprenøren ikke får anledning til
  at udnytte reglerne i forældelsesloven til at
  afvise mangelkrav, allerede fordi de er forældede
• Udarbejd interne procedurer som sikrer opfølgning
  over for entreprenører

41
Almindelige grundsætninger om passivitet inden
for byggeriet
42
Passivitetsgrundsætningen

• Passivitetsgrundsætningen er udviklet i
  retspraksis.
• Retstab kan forekomme i situationer, hvor der
  foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det
  burde give kreditor konkret anledning til at gøre
  sit krav gældende, men hvor dette på trods heraf
  ikke sker.
• Afgørende om kreditors adfærd er egnet til at
  skabe en forventning hos debitor om, at kravet
  ikke eksisterer, eller at kreditor stiltiende har
  givet afkald på at forfølge sit krav.
• Passivitetsvirkning forudsætter således andet og
  mere end blot det, at kreditor over en vis
  periode forholder sig passiv.
• Tidsfaktoren er således kun ét moment blandt
  flere.

43
Passivitet og forældelse

• Det centrale i passivitetsvurderingen er
  kombinationen af debitors gode tro og kreditors
  onde tro.
• Forældelsesreglerne beskytter derimod både den
  debitor, som har glemt kravet eller tror, at det
  er opfyldt, og den debitor, som er klar over sin
  skyld og blot afventer, at forældelsesfristen
  udløber.
• Der er behov for passivitetsgrundsætningen som
  supplement til forældelsesreglerne for at
  beskytte den godtroende debitor i tilfælde, hvor
  debitors vildfarelse om kravets (fortsatte)
  eksistens er kendelig for kreditor, der således
  har en særlig anledning til at gøre debitor
  opmærksom på vildfarelsen (et udslag af
  loyalitets-pligten).

44
Passivitet og forældelse

• Behovet for en passivitetsgrundsætning som
  supplement til forældelsesreglerne afhænger i
  første række af, hvor lang forældelsesfristen er,
  og behovet er således størst ved den absolutte
  frist.
• Den nye forældelseslovs forkortelse af
  forældelsesfristerne har umiddelbart mindsket
  behovet for en passivitetsvurdering.
• Dog ikke udelukket, at der fortsat kan statueres
  passivitet inden for forældelseslovens frister
• - Se f.eks. U 2009.865 V (næsten 2 år).
• - I praksis har retsfortabende passivitet dog i
  de fleste tilfælde strakt sig over mere end 3
  år.
• Kravet til passivitetens varighed er mindre,
  desto større anledning kreditor havde til at gøre
  kravet gældende.