Title: Vejrettigheder
1Vejrettigheder
Kursusoversigt
- Stiftelse af vejret
- aftale
- planlægning, ekspropriation, kendelse, dom
- hævd
- utilstrækkelig vejadgang
- Vejrettens beskyttelse
- Vejes brug
- færdsel
- andet
- Forandring af veje
Litteratur Vejrettigheder - private vejs
retsforhold, se http//www.plan.aau.dk/lr/Under
visning/Kompendier/Vejrettigheder.doc
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
2Vejrettigheder
Begreber
Privat vej
- færdselsarealer, der tilhører ejeren af den
ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er
offentlige veje
PVL 2 Ved private fælles-veje forstås i denne
lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden
at være offent-lige, jf. 1, tjener som
færd-selsareal for anden ejen-dom end den
ejendom, hvor-på vejen er beliggende, når
ejendommene er i særlig eje.
Privat fællesvej
- private veje, der tjener som adgangs-vej for
anden ejendom end den, hvor-på vejen ligger, når
ejendommene er i særlig eje
Enkeltmandsvej
- private veje, der ikke tjener som adgangsvej for
anden ejendom (markveje)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
3Vejrettigheder
Begreber
Private fællesveje, der er optaget på
matrikelkortet er
- enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der
er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller - udstykningsveje, som er veje, der er optaget i
forbindelse med matrikulære forandringer.
Dokumentation for vej-ret kan ikke forventes
Dokumentation for vejret indeholdt i den
matriku-lære sag
Vejretten til sådanne veje er normalt ikke
tinglyst.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
4Vejrettigheder
Ejerforhold
Private fællesveje tilhører ejeren af den
ejendom, hvorpå de ligger (vejeje-ren)- det
normale vejen anført stiplet på
matrikelkortet- restejendommen vejen udgør én
ejen- dom
Ejeren kan også være of-fentlige myndigheder
(ejes vejen af kommunen,bliver vejen ikke
offentlig)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
5Vejrettigheder
Begreber
Udlagt privat fællesvej
- areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse
som privat fællesvej i h.t. planer eller
beslutning. - Formålet er at fastlægge vejens placering og
udformning. - Vejudlægget stifter formentlig kun vejret, hvis
det sker i h.t. PVL 23, stk. 2 eller 3
Anlagt privat fællesvej
- privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
6Vejrettigheder
Udlagt privat fællesvej
PVL 3 Ved udlagte private fællesveje forstås
arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse
som private fællesveje efter 14 og 23-24, ved
retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved
reguleringsplan eller udred-ningsplan efter
byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller
lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en
ekspropriationskommission efter lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, eller som vedkommende kommunale
myndighed før lovens ikrafttræden har god-kendt
til anvendelse som private fællesveje.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
7Vejrettigheder
Lov om private fællesveje
- udgangspunktet er, at private veje reguleres
privatretligt - kommunen har indseende med vejes stiftelse
- og vejes stand (evt. efter vejsyn)
- skal varetage offentlige interesser
(færdselsformål) - men kan ikke afgøre privatretlige tvister
- to regelsæt (afsnit II og III)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
8Vejrettigheder
Gruppeopgave
g o d s e t s j o r d
e r
markvej 3.77 m
sti i marken
Over flere marker under et gods fører et vejspor
- nærmest en sti - fra en privat fællesvej til en
på godset beliggende skov. Vejen er optaget på
matrikelkortet, men der er ikke tinglyst
vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider
har været benyttet af beboerne i et nærliggende
villaområde som ad-gangsvej til skoven.
Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet
sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til
klage til kommunen, der er blevet anmodet om at
tage affære overfor gods-ejeren således, at det
igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen
ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den
anledning, hvorfor man har anmodet
landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
9Vejrettigheder
Lov om private fællesveje
Afsnit II - landzone
- udlæg af andre veje end til brug for LSF kræver
godkendelse - nedlæggelse af (alle slags) veje forudsætter ikke
godkendelse - nedlæggelses kan ske efter kap. 9
Afsnit III - byzone
- udlæg af veje kræver godkendelse
- nedlæggelse af veje kræver godkendelse
- nedlæggelses skal (i princippet) ske efter kap. 9
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
10Vejrettigheder
Stiftelse
Ingen skriftlige oplysninger om vejretten
- udskiftningsveje
- hævd
- mundtligt
Skriftlig form
aftale
- servitutter og deklarationer
- udstykningssager
- skøder
- dom/kendelse
- vejudlæg i h.t. PVL
- ekspropriation
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
11Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
- Skriftligt
- servitut (tinglyst dokument)
- erklæring (matrikulær sag - lyses ikke)
- skøde
- Mundtligt
- opfylder ikke vejadgangskravet
- typisk en midlertidig rettighed
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
12Vejrettigheder
Tinglysning af vejret
Vejretten beskrives i et dokument
- den påtaleberettigede (og den herskende ejendom
jf. TL. forslag) skal anføres (TL 10, stk. 6 -
er normalt den vejberettigede) - kommunen skal påtegne i h.t. PL 42
- rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på
matrikelkortet) - ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL
- fordel, at vejen optages på matrikelkortet
- beskytter efter VRL
- informerer om vejrettens eksistens
- vejarealet er fritaget for beskatning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
13Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
- vejret når
- der gives ret til færdsel
- for (ejeren) af en specifik ejendom
- ad en vej eller på en an-given lokalitet
- over en anden ejendom
- typisk ved erklæring i den matrikulære sag
- evt. i form af en deklaration (sekundær
adgangsvej)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
14Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
- tinglysningspåtegninger
- om indførelse i dagbog
- om lysning/aflysning/af-visning
- om evt. anmærkninger
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
15Vejrettigheder
Stedfæstelse af vejret
VRL 3 . Stk. 2. Såfremt der i et
servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke
henvises til matrikulskortets angivelse af vejens
beliggenhed, skal der ved dokumentets anmeldelse
til tinglysning medfølge en matrikulskort-kopi,
på hvilken vejen er indtegnet af en
landinspektør, samt en gen-part af kortet til
opbevaring i akten for den tjenende ejendom.
osse kaldet et tinglysningsrids kortbilag
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
16Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - aftale
Stedfæstelse
- enten henvise til vejen som anført på
matrikel-kortet - eller til et kortbilag
- der skal opfylde visse formkrav
- endnu analoge
OBS Fremover skal vejrettigheder (som alle andre
servitutter) stedfæstes i matrikelkortet
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
17Vejrettigheder
Stiftelse af vejret - hævd
Vejrettens indhold
- vindes begrænset, hvis den udøvede råden har
været begrænset (f.eks. kun gående færdsel eller
kun færdsel til fiskeri) - men ellers som en ordinær vejret
- indenfor det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD)
- også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis
alderstidsråden (U 1987.845 VLD) - man kan sige, at der erhverves en ret svarende
til en rettighed, man ville have formuleret
skriftligt
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
18Vejrettigheder
Stiftelse af begrænset ret ved hævd
Hvis den udøvede råden betjener sig af
enindretning er synlig vindes hævd
efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråd
en nej ja alderstidsråden nej nej ikke
synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til
kende ved (2) en særlig indretning (Illum)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
19Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejadgang
- I en lokalplan for et
- sommerhusområde
- byområde
- er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en
ejendom, der nu ønskes udstykket. - Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den
ejendom, hvorpå vejen er udlagt er ikke
interesseret i, at vejen anlægges. - Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt?
- Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget?
- Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
20Vejrettigheder
Vejudlæg i lokalplan
PVL 43 Reglerne i 23-29, jf. 31-34,
finder ikke anvendelse, når pri-vate
fællesveje1) fastlægges endeligt ved lokalplan
eller2) fastlægges ved beslut-ning af en
ekspropria-tionskommission efter lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de
fast ejendom.Stk. 2. I de tilfælde, der er
omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i
vejfortegnelsen.
Vej endeligt fastlagt som adgangsvej
- vejens status er uafklaret
- lokalplaner indebærer almindeligvis alene en
arealreservation (jf. NKN 8.8.2001 i MAD
2001.1041) - substituerer udlæg efter PVL
- stifter kun rettigheder, hvis vejen udlægges
efter 23, stk. 2 eller 3 eller - hvis vejen kræves anlagt
- hvilket sker mod erstatning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
21Vejrettigheder
Kommunalt vejudlæg
- Vejudlæg efter PVL 23, stk. 3 kan ske i
særlige tilfælde - det forudsætter almen interesse
- kan Idasvej ud-lægges som ad-gangsvej for pc. 2?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
22Vejrettigheder
Vejanlæg
- sker normalt på vejers foranledning
- evt. efter aftale med vejberettigede
- kommunen kan kræve veje i byzone anlagt
- mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er
udlagt i lokalplan - gennemførelse efter lovens kap. 10
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
23Vejrettigheder
PVL 39 Af hensyn til udbygning af det samlede
vejnet inden for et område bestemmer
vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket
tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er
optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som
privat fællesvej.. 40 Arealer, der er udlagt
som privat fællesvej efter 23, stk. 1, eller
ved retningsplan efter den hidtidige
bygningslovgivning eller i henhold til en med
kommunens godkendelse derom pålagt deklaration,
kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget
uden erstatning.Stk. 2. ...Stk. 3. Arealer,
der 1)af vejmyndigheden er udlagt som privat
fællesvej efter 23, stk. 2 og 3,2)alene ved
byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,kan
kun kræves afgivet til vejanlægget mod
erstatning, herunder for bygninger, andre anlæg
af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt
ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art.
OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
24Vejrettigheder
Hvem agerer, når vej skal anlægges?
- vejejeren, men vil han ikke
- kan kommunen påbyde veje i byzone anlagt
- hvorfor ejeren må afstå (evt. mod erstatning, der
afholdes af kommunen) - og de(n) vejberettigede må betale
- fordeling kan ske mellem vejberettigede ejendomme
PVL 42 Med hensyn til fordelingen af udgifterne
ved anlægget af en pri-vat fællesvej og
betalingen af grund-ejernes andele heraf samt til
adgan-gen til at opnå lån af kommunen eller lån
mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder
reglerne i 57, stk. 4, 59 og 62 anvendelse.
Anmod-ning om fordeling af udgifterne skal
fremsættes over for vejmyndighe-den, før arbejdet
påbegyndes, og arbejdet må herefter først
påbegyn-des, når endelig beslutning forelig-ger.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
25Vejrettigheder
Vejrettens indhold
Udgangspunkt vejretten uindskrænket (vejretten
er begrænset i det omfang, det fremgår af
stiftelsesgrundlaget)Uspecificeret vejret
generel vejret
- Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten
kan - forandres (f.eks. svarende til ejendommens
forudsatte og naturlige udnyttelse), eller - udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte
parceller)
Det afgørende er da
- vejrettens forudsatte indhold
- idet kvalitative spring ikke kan accepteres,
mens - den konkrete genevirkning er væsentlig ved
kvantitative udvidelser
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
26Vejrettigheder
Udvidelse af vejret - retspraksis
Kvalitativ udvidelse
- U 1946.1320 ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne
ikke udstræk-kes til færdsel til et tilkøbt
grundstykke m.h.p. etablering af
indu-strivirksomhed) - U 1981.362 ØLD (ikke pligt til at tåle den
forøgelse af færdslen og den ændring af færdslens
karakter, som forventedes at følge af udlejning
af en del af den vejberettigedes ejendom til en
model-flyveklub
Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens
art ændres i mere intensiv retning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
27Vejrettigheder
Udvidelse af vejret - retspraksis
Kvantitativ udvidelse
- U 1966.663 ØLD (ret til badebro kunne ikke
udstrækkes til udstykkede parceller, idet man
ikke med rimelighed har kunnet forudse en sådan
udvidelse ved stiftelsen) - U 1970.246 ØLD (hvor en vejret til en vej, der
tjente som adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde
kunne udstrækkes til yderligere 13
sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den
vejberettigedes ejendom).
Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og
kan efter omstæn-dighederne være ganske
betydelige (den forøgede belastning vurde-res på
grundlag af de faktiske forhold og hvad, der
kunne forudses ved stiftelsen)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
28Vejrettigheder
Udvidelse af vejret
Ændret færdsel berettiget hvis
- det er aftalt
- eller kunne forudses ved stiftelsen/købet?
- færdslen bliver mindre belastende eller
- hvis færdslen kun indebærer en mindre forøgelse
af (den aktuelle) servitutbyrde (princippet om
servitutters udelelighed)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
29Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
- TL 1 og 5
- Tinglysning forhindrer ek-stinktion af
retsforfølgende kreditorer og omsætnings - erhververe i god tro
1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal
lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler
om ejendommen og mod retsforfølgning.
5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at
erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej
heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab til den. God tro må være til stede på
det tidspunkt, da aftalen anmeldes til
tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på
overdragelsens tid.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
30Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
- TL 52
- Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd,
ekspropria-tion, landvæsenskommis-sionskendelse
og udskift-ning er gyldige uden tinglys-ning
52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om
hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet
med rets-virkning for tredjemand uden
ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også
fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning.
Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke
be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst
uanset reglen i 15, stk. 2.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
31Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
- TL 26, stk. 1 Omsætningserhververe i god tro
kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd
inden 2 år efter erhvervelsen
26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er tinglyst og
derfor ville bortfalde over for en senere
erhverver i medfør af 1, skal denne dog gøre
sin ret gæl-dende inden 2 år efter, at hans ret
er tinglyst. I modsat fald får hævden også
gyldighed mod ham.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
32Vejrettigheder
Vejrettigheders retsbeskyttelse
- VRL (L 38) Udstykningsveje er på visse
betingelser beskyttet i h.t. 1, stk. 1
(svarende til tinglysning) og kan ikke fortrænges
af relakseren-de kreditorer ( 4), men nok af
andre kreditorer
1, stk. 1. Når en vej er eneste eller
væsentligste adgang til en ejendom eller til
nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på
matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige
stemmer med forholdene i marken, kan retten til
denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke
fortrænges af senere erhververe af rettigheder
over den tjenende ejendom ifølge aftale eller
retsforføl-gning.Stk. 2. Den, der vil bestride,
at der foreligger en ret til vejen, når de i stk.
1 nævnte betingelser er til stede, har
bevisbyrden.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
33Vejrettigheder
Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 1, stk. 1)
VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under
visse betingelser vej-rettigheder en
retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning
Betingelserne er
- vejen er den eneste eller den væsentligste
adgangsvej - lige vigtige ingen beskyttet
- sekundær vej bør lyses
- optaget på matrikelkortet
- med en beliggenhed, der i det væsentligste svarer
til forholdene i marken - i hvert fald i det væsentlige (der må ikke være
tvivl om, at vejen i marken svarer til vejen på
kortet)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
34Vejrettigheder
Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 1, stk. 1)
Hvis betingelserne er opfyldt er
- vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at
- den der vil anfægte vejrettens eksistens, har
bevisbyrden ( 1, stk. 2 omvendt bevisbyrde) og - forholdene er da af en sådan art, at det let
fører til ond tro
OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have
været en vejret) og omfatter ikke uberettiget
anvendelse af en vej
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
35Vejrettigheder
Alternativt opråb
Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken
risikerer - i sjældne tilfælde - at bortfalde ved
tvangsauktion (RPL 573, stk. 2)
Alternativt opråb
- kan begæres af en foranstående panthaver - som jo
ikke skal respektere servitutten - såfremt
auktionsbudet ikke yder pantet fuld dækning - i så fald værdisættes servitutten (såfremt den
ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke
er det normale) - ejendommen opråbes på ny, og rettigheden
bortfalder herefter mod det provenu, der måtte
fremkomme - bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen
vejløs
! Ny vejret kan skaffes gennem VRL 2
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
36Vejrettigheder
Vejrettighedslovens retsbeskyttelse
kommunevej
4.00 m br. pr. fl.vej
C
B
A
Byvej 7.53 m
B udstykket fra AVej over A findes ikke i
marken Har B vejadgang?Er vejretten beskyttet?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
37Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejadgang
Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden,
bebygget med et mindre fritidshus og henligger i
naturtilstand (hede- og lyngarealer).I
forbindelse med udstykningen blev der etableret
vejadgang ad en 3.77 m br. vej over matr.nr. 7 f
til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en
kortere årrække, men findes ikke mere i marken.
Vejretten er ikke tinglyst. I stedet benyttedes
en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej.
Vejretten er ikke tinglyst og vejen er ikke
optaget på matrikelkortet. Der foreligger i
øvrigt ikke oplys-ning om grundlaget for denne
færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at
den i hvert fald har været anvendt som adgangsvej
for matr.nr. 3 b i en periode på 30 - 40
år. Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for
ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den
tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af
vejen. Da dette mislykkedes, blev der med ejeren
af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af
en midlertidig vejadgang over denne
ejendom.Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik
på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca.
1 år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går
tværs over skovvejen, der findes i marken som et
delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a.
en del væltede træer.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
38Vejrettigheder
Vejadgang
Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den
midlertidige aftale om færdsel. I den anledning
ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens
vejadgangsfor-hold.
Hvad kan man på grundlag af ovenstående
oplysninger udlede om - vejretsforholdene?-
disses retsbeskyttelse/gyldighed Vil der i givet
fald være mulighed for at skaffe ejendommen den
fornødne vejadgang?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
39Vejrettigheder
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
40Vejrettigheder
Vejløse ejendomme
Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang,
er der mulighed for - mod erstatning - ved dom at
få tilkendt vejadgang i h.t. VRL 2, stk. 1 og 2
- ad en eksisterende vej (hvis den tidligere
vej-ret er bortfaldet/ ekstingveret i h.t. TL)
eller - ad en ny vej såfremt
- vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for
den tjenende ejendom - aftale ikke er mulig
- og ikke skyldes ejerens vilkårlige handling
(egen skyld - jf. KFE 1993.201 og 1991.112)
f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret.
NB! Den, der øn-sker sig tilkendt vejret må
stævne ejeren af den ejendom, hvorover vej-retten
ønskes
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
41Vejrettigheder
VRL 2
Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste
adgang til en ejendom eller til nogen af dennes
lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet,
kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal
vedvare mod udbetaling af erstatning efter
dommerens skøn til den, der kan kræve brugens
bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111
af 31. marts 1926. Adgang til vej over fremmed
ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor
retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig
skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt
meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler
herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte
erstatning, der i mangel af frivillig
overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter
påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne
gives pant i den herskende ejendom forud for
andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende
ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1
indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til
anvendelse, hvor en ejendom mangler den
nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og
det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst
på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang.
Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke
tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling
har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med
offentlig vej.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
42Vejrettigheder
Gruppeopgave
Hvilken ret vindes?
Som det fremgår af matrikelkortet er der på
matr.nr. 13 bm udlagt en sti, der fører over
matr.nr. 59, som er en tidligere jernbane
(nedlagt i 60erne). På arealet ligger der nu en
off. sti, der er etableret en gang i
70erne. Ejeren af matr..nr. 13 bm har udvidet
sin have ved at bortgrave en del af
skråningen. Det kommer herefter til
skelforretning, fordi der er uenighed om skellets
beliggenhed. Stien på matr.nr. 13 bm findes i
marken, men forholdene er som vist nedenfor. Hvad
kan der siges om matr. nr. 13 bms eventuelle
rettighedserhvervelse?
59
13 bm
Grænse i marken
59
Sti i marken
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
43Vejrettigheder
Beføjelser vedrørende private veje
Tjenende ejendom- er vejejeren, der kan udøve
dispositionsretten i respekt af PVL
- skal godkende vejens beliggenhed og udformning
- kan meddele vejret
- kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a.
vejrettighederne
Herskende ejendom- er de(n) vejberettigede
- har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke
tillader færdsel som meddelt - kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
44Vejrettigheder
Beføjelser vedrørende private veje
Facadeejendomme- er ejendomme, der grænser til
vejen (men som ikke ejer vejen)
- har vedligeholdelsespligt (i byer)
- men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det
fremgår af stiftelsesgrundlaget - kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et
naboretligt grundlag (væsentlig gene)
Andre- der bruger vejen i h.t. legal ret eller
til lovlig færdsel
- har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår
af lovgivningen
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
45Vejrettigheder
Må jeg færdes på privat vej?
- Veje, der henligger til almindelig færdsel OK
- En ejer kan ved skiltning/afspærring
forbyde/forhindre uvedkom-mende færdsel på priv.
vej (mark- og vejfredslovens 17) - Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land
er (normalt) åbne for færdsel til fods og på
cykel (NBL 26, stk. 1) - Færdsel kan i øvrigt udøves på andet
hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i
h.t. NBL kap. 4) - I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen
med politiets samtykke gennemføre
foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og
foretage hel- eller delvis afspærring (PVL 44,
stk. 1 og færdselslovens 92 og 100)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
46Vejrettigheder
MVL 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller
anden hjemmel færdes på anden mands grund eller
som færdes ad en privat vej, hvor det ved
færd-selstavle eller andet lovligt opslag er
tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den
pågældende art er forbudt, straffes med bøde.
NBL 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i
det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til
fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning
efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens
17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen
er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
ejendom-men, hvis den i særlig grad generer
privatlivets fred, eller hvis der er behov for
beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på
eget ansvar.
NBL 26 Nedlæggelse af gennemgående veje og
stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt
fører til de naturtyper, der er omfattet af
22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører
til særlige udsigtspunkter, kultur-minder og
lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren
har givet skriftlig meddelelse herom til
amtsrådet.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
47Vejrettigheder
Færdsel på privat vej
Hvilken betydning har dette skilt for
almen-hedens færdsel på vejen?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
48Vejrettigheder
Forandring vedr. private veje
det følgende angår alene
- nedlægning og omlægning
- ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller
vejens udformning
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
49Vejrettigheder
Hvem skal, hvem kan gøre hvad?
Enkelt i princippet - kompliceret i detaljen
- Udgangspunktet istandsættelse og vedligeholdelse
af private fællesveje er et privat anliggende - private veje er (typisk) stiftet ved aftale
- og det er denne aftale, der er grundlaget
- ingen (færre) problemer, hvis der ved stiftelsen
er taget stilling til driften (kan være lyst),
eller der er et vejlaug - men også uden sådanne, er udgangspunktet klart
- vedligeholdes og istandsættelse påhviler brugerne
af vejen - PVL (kommunen) først på banen, hvis tvivl eller
tvist
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
50Vejrettigheder
Vejsyn
møde on location - konkret kendskab til
forholdene
- skal afholdes på begæring af en vejberettiget
(inkl. vejejeren) - eller på kommunens egen foranledning
- besigtigelse
- drøftelse
- evt. beslutning (kendelse)
Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som
nævnt i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver,
som vil blive berørt af den påtænkte beslutning,
bekendt med indhol-det af denne.
Få formelle regler (om f.eks. afvikling)
- obligatorisk på landet (PVLcirk. pkt. 8)
- men ikke i byen ( 59, stk. 2)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
51Vejrettigheder
Pligt til vejsyn ?
PVL 15, stk. 1
Stk. 1. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at
vejen ikke holdes i en stand, der er god og
forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang,
og at eksisterende bestemmelser om vejens
vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige til
dette formål, kan den vejberettigede forlange, at
vejmyndigheden afholder vejsyn.
PVLcirk. pkt. 8
Vejmyndigheden skal efter 15, stk. 1, afholde
vejsyn, såfremt en vejberet-tiget gør gældende,
at vejen ikke holdes i god og forsvarlig stand i
forhold til færdslens art og omfang, og at
eventuelle eksisterende bestemmelser, tid-ligere
aftaler eller kendelser om vejens vedligeholdelse
m.v. er utilstrække-lige.
Kommunen skal derfor kun vurdere retsgrundlaget
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
52Vejrettigheder
Kommunens opgaver iflg. PVL
forudsætningen er, at vejen er en fællesvej
- skal ikke nødvendigvis dokumenteres
- men bare sandsynliggøres
Kommunen skal gå ind i sagen hvis
- hvis parterne er uenige om vedligeholdelsen
(hvordan og hvem) - og der ikke foreligger aftaler om fordeling af
vedligeholdelses-opgaverne
Kommunen skal da tage stilling til vejens
standard, arbejdets udfø-relse og fordelingen af
omkostningerne
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
53Vejrettigheder
Holdepunkter
- kommunen ind sekundært
- kommunen skal finde en fremkommelig løsning på
mere tekniske spørgsmål - kommunen skal altså ikke løse juridiske
konflikter - men den kan, hvis enighed
- uenigheder om retsgrundlaget domstolene
- f.eks. fortolkning af aftale
- eller om vejret
19, stk. 1 Hvis der under et vejsyn ikke er
enighed om gyldigheden og forståelsen af særlige
overenskomster eller andre privatretlige
bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelses-by
rden, eller om, at disse spørgsmål afgøres af
vejmyndigheden, skal denne opfordre de
grundejere, der under henvisning til sådanne
bestem-melser påstår sig helt eller delvis
fri-taget for vedligeholdelsespligten, til at
indbringe spørgsmålet for dom-stolene. Samtidig
udsættes vejsynet, indtil en-delig dom er afsagt,
jf. dog 20, stk. 2.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
54Vejrettigheder
Bruttolisten ( 16, stk. 3)
- Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen,
skal beslutningen indeholde bestemmelser om, - 1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne
skal udbedres, - 2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at
der sker en forbedring af denne, - 3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,
- 4) hvem der skal udføre den påbudte
istandsættelse eller vedligeholdelse, hvilken
andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår
arbejdet skal være afsluttet, - 5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,
- et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet,
såfremt vejmyndigheden påtager sig udførelsen af
arbejdet.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
55Vejrettigheder
Bruttolisten ( 16, stk. 3)
Beslutninger skal omfatte
- identifikation af mangler, og hvordan de skal
afhjælpes - hvilke arbejder, der skal udføres
- og hvordan vejen fremtidig skal vedligeholdes
- hvem, der skal udføre hvilket arbejde, og hvornår
det skal ske - fordeling af vejsynsudgiften
- et skøn over den samlede udgift, hvis arbejdet
forestås af kommunen
næppe alle obligatoriske
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
56Vejrettigheder
Fordeling af arbejdet
- udgangspunktet sker efter brug af vejen 17
stk. 1 - altså de vejberettigede
- ingen retningslinjer for fordeling i PVL
- kan derfor ske efter et frit skøn
- som næppe skal baseres på mange kriterier
Stk. 1. Såfremt der ikke fore-ligger særlige
overenskomster eller andre bestemmelser om
fordelingen af de efter 16, stk. 3, påbudte
arbejder, skal disse fordeles mellem de
vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
57Vejrettigheder
Retsgrundlaget for veje i byer er typisk mere
afklaret
Kommunen har derfor ikke den samme rolle som på
landet
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket
omfang og på hvilken måde private fællesveje med
tilhørende afløb skal ved-ligeholdes, og kan for
at opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige
be-stemme, at en sådan vej skal istandsættes,
således at der sker en forbedring af denne.
Vejmyndigheden bestemmer, hvornår arbejdet skal
være afsluttet, og om det skal udføres som et
samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende,
under vejmyndighedens kontrol, eller om de
enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere
angiven del af arbejdet.
- skal ikke (men kan) påtage sig voldgift
- påser vejenes stand(ard)
- med beføjelse til at intervenere
- og til at diktere en bestemt standard
- også ud over, hvad der privatretligt er aftalt (
57)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
58Vejrettigheder
Kommunens muligheder
Anledningen kan være
- en anmodning
- kommunen ex. officio
udgangspunktet
- vejen holdes ikke i den under hensyn til
færdslens art og omfang tilstrækkeligt gode og
forsvarlige stand - hvorfor de fornødne arbejder kan forlanges
gennemført
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
59Vejrettigheder
Vejarbejder
Afhjælpning kan ske på 3 måder
- påbud til tilgrænsende ejere
- påbud til servitutforpligtede
- påbud til andre grundejere
evt. anvendt i kombination
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
60Vejrettigheder
Påbud til tilgrænsende ejere efter 57, stk. 1
Udgangspunktet intet (anvendeligt)
aftalegrundlag - istandsæt-telsesbyrden påhviler
tilgrænsende ejendomme
- uanset, om ejendommen har vejret, og
- selv om andre iflg. servitutter eller
overenskomster har ved-ligeholdelsesforpligtelsen
Administrativ let, men giver problemer hvis
- ejendommen ikke har vejret
- vejen anvendes af andre end dem, påbuddet
omfatter (gennemkørende eller særlig belastende
trafik) - omfordeling må ske efterfølgende (på privat
foranledning)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
61Vejrettigheder
PVL 57
Stk. 1. Det påhviler ejerne af de til en privat
fællesvej grænsende ejendomme at holde vejen i en
under hensyn til færdslens art og størrelse god
og forsvarlig stand. Vejen skal være forsynet med
forsvarligt afløb.
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
62Vejrettigheder
Påbud til servitutforpligtede efter 60
Stk. 1. I det omfang det efter tinglyste
servitutter påhviler andre end ejerne af de
tilgrænsende ejen-domme at vedligeholde en privat
fællesvej, kan vej-myndigheden, før reglerne i
57 og 58, stk. 1, jf. 59, bringes i
anvendelse, forlange, at de pågælden-de skal lade
et påbudt ved-ligeholdelses- eller
istand-sættelsesarbejde udføre eller afholde
udgifterne herved.
Udgangspunktet der eksisterer et
aftale-grundlag, som udpeger de(n) forpligtede
- udstykkeren
- en grundejerforening eller et vejlaug
- de vejberettigede
kommunen
- er ikke bundet af aftalegrundlaget
- eller af dets standsnorm
- ligesom indsigelser mod aftalegrund-laget
(utidssvarende, uretfærdigt) kan afvises (civilt
søgsmål)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
63Vejrettigheder
Påbud til andre grundejere efter 58
Udgangspunktet deres brug medfører særligt slid
på vejen
Stk. 1. Vejmyndigheden kan bestemme, at andre
brugere af en privat fæl-lesvej end ejerne af de
tilgrænsende grunde skal deltage i udgifterne ved
vedligeholdelsen eller istandsættelsen, såfremt
deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i
særlig grad at medføre slid på vejen. Dette
gælder også for benyttelse af midlertidig
karakter.
- hvis vejret
- også selv om der ikke eksisterer no-gen
forpligtelse i aftalegrundlaget - ellers kan der i stedet foretages afspærring for
denne bruger
Typisk anvendelig sammen med andre påbud
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
64Vejrettigheder
Samlet arbejde efter 57, stk. 2
Stk. 2 ... Vejmyndigheden bestemmer, hvornår
arbejdet skal være afsluttet, og om det skal
udføres som et samlet arbejde, også i
regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens
kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade
udføre en nærmere angiven del af arbejdet.
I praksis ikke hensigtsmæssigt med spredt
istandsættelse
- derfor kan der påbydes samtidighed under
kommunens kontrol, eller (og mere håndterligt) - at det udføres af en entreprenør (evt. af
kommunen)
Herefter opstår der et fordelingsproblem
- medmindre der foreligger et aftale-grundlag
- hvis tvist herom eller ingen regler fordeling på
grundlag af vejbidrags-lovens 11-12
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
65Vejrettigheder
Vejbidrag - samlet arbejde
Hvis arbejdet udføres samlet, skal omkostningerne
også kun på-lægges de tilgrænsende ejendomme, men
kun ejendomme med vejret (PVL 62, stk .2 )
hvilket Vejdirektoratet forstår således, at
fritagelse kan ske, når der er enighed mellem
grundejerne om, at der ikke er vejret (brev af 6.
dec. 1996)
- men god forvaltningsskik bør tilsige, at kommunen
selv vur-derer, om vejretten er sandsynlig - f.eks. tager hensyn til den faktiske vejadgang og
de fysiske forhold
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
66Vejrettigheder
Gruppeopgave
Vejbidrag - samlet arbejde
Ejendommen matr.nr. 3 ny benytter Hasselvej som
adgangsvej (vejret tillagt ved udstykningen), men
grænser også til Løndalen, hvortil der dog ikke
er vejad-gang, ligesom de fysiske forhold
(terræn-spring) umuliggør færdsel. I forbindelse
med et vejsyn har kommunen påbudt samlet
istandsættelse af Løndalen og pålagt matr.nr. 3
ny en andel af omkostningerne
- efter hvilke regler skal omkostningerne fordeles?
- hvordan afgør man, om 3 ny har vejret til
Løndalen? - hvem skal afgøre dette spørgsmål
- kan kommunens afgørelse påklages?
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
67Vejrettigheder
Vejbidragslovens fordelingsprincipper
Fordeling mellem tilgrænsende ejendomme med vejret
- færdslens art (kvalitativt - skønsmæssigt)
- ejendommens størrelse (færdslens kvantitative
omfang) - vejlængden
f.eks. ud fra anparter (parcelhuse 5, sommerhuse
2, små landbrug 10, store 20, erhvervsvirksomhed
30)
- tvivl om vejret forhindrer ikke fordeling
- summarisk fordeling, hvis ensartet område
men fordelingen kan også aftales konkret (VBL
12)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
68Vejrettigheder
Vejmyndighedens opgaver
På landet
- løse uenigheder om vejes stand
- og fordele omkostninger, hvis det ikke er fastlagt
I byen
- sikre at veje har den fornødne stand
Litt Leif Larsen, Dansk Vejtidsskrift 2003, nr.
3, s. 50 Lars Ramhøj Istandsættelse og
vedligeholdelse af private fællesveje, foreløbigt
tryk (se www.land.auc.dk/lr)
Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj