Disposition - PowerPoint PPT Presentation

1 / 33
About This Presentation
Title:

Disposition

Description:

Disposition Pr sentation af kurset Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt) Den dommerskabte naborets grunds tninger Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter) – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:60
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 34
Provided by: Michael2193
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Disposition


1
Disposition
  1. Præsentation af kurset
  2. Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt)
  3. Den dommerskabte naborets grundsætninger
  4. Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter)
  5. Sammenhængen mellem lokalplanlægning og
    dommerskabt naboret
  6. Opgave 2 (om Thisted rensningsanlæg)

2
Hvad er naboret? (1)
Grl 73 Ejendomsretten er ukrænkelig..
3
Hvad er naboret? (2)
4
Hvad er naboret? (3)
  • Lovskabt naboret omfatter hele den
    offentligretlige planlægning og regulering, hvori
    der kan, bør eller skal varetages nabohensyn, fx
  • Hegnsloven
  • Mark- og vejfredsloven
  • Klage og håndhævelse (forbud, påbud) foregår via
    myndighedssystemet
  • Dommerskabt naboret udgøres af de grundsætninger,
    som kan udledes af domstolenes praksis i sager
    vedr. ulemper i naboforhold.
  • Klage (stævning) og håndhævelse foregår via
    domstolssystemet

5
Hvad er naboret? (4)
  • Der ud over består naboret af forskrifter i
    private servitutter (ofte villaservitutter), der
    er privatretlig regulering mellem naboer. Som
    udgangspunkt påklages og håndhæves via
    domstolssystemet. Men i visse tilfælde kan det
    ske via de kommunale myndigheder, jf. PL 43.
    (mere herom i kursusgang 2)
  • Definition Naboretten er et sæt af regler om
    begrænsningerne i en ejers beføjelser af hensyn
    til naboerne. Gælder fast ejendom og de særlige
    forhold, der skyldes den geografiske nærhed
    mellem ejendomme.

6
Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred (Mark-
og vejfredsloven) LBK nr 818 af 11/12/1987
(Gældende)
  • Erstatning for skade forvoldt af husdyr
  • 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden
    mands grund, skal dyrets besidder erstatte den
    skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide
    eller fortære afgrøder, beplantning eller
    bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode
    eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder
    om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet
    husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det
    legemsbeskadigelse.
  • Færdsel på fremmed grund
  • 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller
    anden hjemmel færdes på anden mands grund eller
    som færdes ad en privat vej, hvor det ved
    færdselstavle eller andet lovligt opslag er
    tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den
    pågældende art er forbudt, straffes med bøde.

7
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelseLBK nr.
884 af 18/08/2004 (Gældende)
  • Veje og stier
  •  26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det
    åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods
    eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter
    bestemmelserne i mark- og vejfredslovens  17 kun
    helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til
    gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
    ejendommen, hvis den i særlig grad generer
    privatlivets fred, eller hvis der er behov for
    beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på
    eget ansvar.
  • Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling
    på stier, hvor cykling medfører særlige
    problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje
    og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller
    hvor færdslen på grund af intensivt
    landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
  • Stk. 3. Amtsrådet kan helt eller delvis
    tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende
    færdsel for gennemgående vejes og stiers
    vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et
    forbud mod ridning på gennemgående private
    fællesveje.

8
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004
  •  4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering,
    udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder
    stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg
    inden for de i stk. 3 og 4 nævnte afstande, jf.
    dog  3, stk. 1, nr. 3 og 4. Etablering,
    udvidelse og ændring uden for de i stk. 3 og
    stk. 4 nævnte afstande, samt udvidelse og
    ændring, der inden for disse afstande ikke
    medfører forøget forurening, kan ske uden
    godkendelse, jf. dog  29-30.
  • Stk. 2. Der skal i en godkendelse fastsættes
    sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller
    ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne
    begrænses.
  • Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til
    lokalisering af husdyrbrug med mere end 15
    dyreenheder, hvis der
  • 1) Til en beboelsesbygning på en ejendom uden
    landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse
    i landzone, og som har en anden ejer end
    driftsherren, er mindre end 300 m   Ved en samlet
    bebyggelse forstås, at der inden for en afstand
    af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6
    andre beboelsesbygninger på hver sin samlede
    faste ejendom, jf.  2 i lov om udstykning og
    anden registrering i matriklen.
    Beboelsesbygninger på ejendomme med
    landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt
    beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren,
    medregnes ikke.  
  • 2) Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
    rammedel, fremtidigt byzone- eller
    sommerhusområde er mindre end 300 m
  • 3) Til område i landzone, der i lokalplan er
    udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
    eller til offentlige formål med henblik på
    beboelse, institutioner, rekreative formål og
    lignende er mindre end 300 m
  • Stk. 4. Der skal indhentes godkendelse til
    lokalisering af husdyrbrug med mere end 100
    dyreenheder, hvis der til nabobeboelse, som har
    en anden ejer end driftsherren og som ikke er
    beliggende på en ejendom med landbrugspligt efter
    landbrugslovens regler, er mindre end 100 m.

9
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004
  •  3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold,
    herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsan
    læg samt udvidelser og ændringer af eksisterende
    dyrehold, der medfører forøget forurening, er
    ikke tilladt
  • 1)   i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
    rammedel, fremtidigt byzone- eller
    sommerhusområde,
  • 2)   i område i landzone, der i lokalplan er
    udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
    eller til offentlige formål med henblik på
    beboelse, institutioner, rekreative formål og
    lignende,
  • 3)   i en afstand mindre end 50 meter fra de i
    nr. 1 og 2 nævnte områder,
  • 4)   i en afstand mindre end 50 meter fra en
    nabobeboelse.
  • Stk. 2. Dispensation til rideskoler og
    hestepensioner kan dog meddeles af
    kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på
    vilkår om særlige krav til driften af ejendommen,
    indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i
    bekendtgørelsen omhandlede krav.

10
Bekendtgørelse af byggelov (1) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)
  • 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen
    påbyde ændring af en foretagen regulering af en
    grunds naturlige terræn ved afgravning,
    påfyldning eller på anden måde, såfremt
    terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens
    skøn er til ulempe for de omliggende grunde.
    Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i
    øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende
    arbejde.
  • Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
    anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende
    forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan
    eller byplanvedtægt.
  • 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer
    og derpå værende indretninger skal holdes i
    forsvarlig stand, således at de ikke frembyder
    fare for ejendommens beboere eller andre eller på
    anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
    Endvidere skal ejendommen holdes i en under
    hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

11
Bekendtgørelse af byggelov (2) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)
  • 22. Der kan meddeles dispensation fra
    bestemmelser i loven og de i medfør af loven
    fastsatte bestemmelser, når det skønnes
    foreneligt med de hensyn, som ligger til grund
    for de pågældende bestemmelser.
  • Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til
    varetagelse af naboers interesser i 6 A, 6 B,
    6 C, 8 og 10 A og de i medfør af 6 B, 6 C, 8
    og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der
    er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen
    har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om,
    hvortil der søges dispensation, og om, at
    eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2
    uger. ..
  • 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
    forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog
    12, stk. 7, 16 A, stk. 4 og 18 A, stk. 4 kan,
    for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til
    statsamtet, i Københavns og Frederiksberg
    kommuner til bolig- og byministeren.
  • ..
  • Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan
    påklages af afgørelsens adressat og andre, der
    har en individuel, væsentlig interesse i sagens
    udfald.

12
Bekendtgørelse af lov om planlægningLBK nr. 883
af 18/08/2004 (Gældende)
  • også Planlovens offentlighedsfaser vedr. fx
    lokalplaners tilvejebringelse er en
    reaktionsmulighed for naboer. Og
    offentlighedsfaserne skal ikke mindst af den
    grund tages alvorligt! Dette understøttes også
    af Planlovens Formål
  •  1. Loven skal sikre, at den sammenfattende
    planlægning forener de samfundsmæssige interesser
    i arealanvendelsen og medvirker til at værne
    landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
    kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
    menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre-
    og plantelivet.
  • Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
  • 1) ..
  • 5) at offentligheden i videst muligt omfang
    inddrages i planlægningsarbejdet.

13
Sammenfattende bemærkninger om lovskabt naboret
  • Der er m.a.o. masser af eksempler på
    offentligretlig nabobeskyttelse både i form af
    specifikke lovbestemmelser og i form af
    formålsbestemmelser i lovgivningen, som hjemler
    at nabohensyn kan eller skal varetages i f.m.
    lovens administration eller håndhævelse.

14
Den dommerskabte naboret (1)
  • bygger på nogle i retspraksis udviklede regler om
    beskyttelse ud fra naboretlige synspunkter
  • fungerer dels ved siden af lovgivningen
    (lovgivningen omfatter nemlig ikke alle former
    for gener, fx gener fra skyggende træer eller tab
    af udsigt), og
  • fungerer dels i et kompliceret samspil med
    offentligretlige regler (nærmere herom i f.m.
    dispositionens pkt. 5 Sammenhængen mellem
    lokalplanlægningen og den dommerskabte naboret).

15
Den dommerskabte naboret (2)
  • bliver på den ene side af mindre praktisk
    betydning, idet den offentlige ret (bygge-, plan-
    og miljølovgivningen) løser de naboretlige
    problemstillinger
  • men på den anden side opstår der til stadighed
    nye naboretlige problemstillinger, som
    lovgivningen ikke (eller først meget senere)
    løser, således at den dommerskabte/almindelige
    naboret fortsat udvikles og holdes i live, fx
  • Vejstøj (U1999.353H sml. U1988.547H)
  • Psykologiske immissioner (sygdomsfare i f.m.
    højspændingsmaster - U1996.540H og U1998.1515H
    frygt for eksplosion o.l.)
  • Forringet udsigt og risiko for lugtgener (Thisted
    Rensningsanlæg U1995.466H)

16
Den dommerskabte naborets grundsætninger (1)
  • 1. Den beskyttede kreds
  • (Hvem har krav på naboretlig beskyttelse?)
  • Nabobeskyttelsen gælder en afgrænset kreds
    (ejere, lejere), der bor i en vis geografisk
    nærhed af den genegivende ejendom.
  • Fx
  • U1965.761H, hvor der var 350 m til et støvramt
    gartneri
  • U1968.84H, hvor der var jordrystelser i 100-200
    meters afstand
  • U1995.466H, Thisted Rensningsanlæg

17
Den dommerskabte naborets grundsætninger (2)
  • 2. Tålegrænsen
  • (Hvad er mindstemålet for at kunne reagere?)
  • Der kan reageres mod ulemper, som i væsentlig
    grad overstiger, hvad der er sædvanligt efter
    områdets beskaffenhed (hvad man må forvente det
    pågældende sted).
  • Der kan således kun reageres mod ekstraordinære
    ulemper, dvs
  • I et landområde skal grundejerne tåle hanegal,
    lugtgener fra minkfarme, som ikke er
    ekstraordinære
  • I boligområder skal grundejerne tåle støj fra
    legende børn, som ikke er ekstraordinære

18
Den dommerskabte naborets grundsætninger (3)
  • 3. Sanktioner
  • (Hvordan løses ulempen?)
  • Hvis der er tale om varige ulemper, der
    overskrider tålegrænsen, vil domstolene kunne
  • Påbyde den forulempende til at træffe
    foranstaltninger, der kan nedbringe ulempen til
    et acceptabelt niveau, eller
  • Forbyde den forulempende (fx en
    erhvervsvirksomhed) at fortsætte sin genegivende
    virksomhed det pågældende sted,
  • Idømme den forulempende at betale erstatning til
    forulempede (fastsættes skønsmæssigt med
    udgangspunkt i ejendommens værdiforringelse men
    i visse tilfælde sker fradrag hhv. tillæg).

19
Opgave 1
  • ØLD 19. august 1974 om vuggestue i villakvarter i
  • Gladsaxe kommune
  • Hvad er sagsøgernes påstand? Hvorledes begrundes
    den?
  • Hvad er sagsøgtes påstand? Hvorledes begrundes
    den?
  • Hvordan optræder tålegrænsen i sagen?
  • Hvad bestemmer domstolen? Begrund!

20
Erstatningsansvar (1)
  • Culpa-reglen
  • Den, der forvolder anden mand skade, skal
    erstatte tabet, når han er skyld i skaden
    dvs. har forårsaget skaden forsætligt eller ved
    uagtsomhed.
  • Culpa-reglen er udgangspunktet ved
    naboretskrænkelser navnlig ved enkeltstående
    skader, men også ved vedvarende ulemper
  • Objektivt erstatningsansvar
  • Erstatningsansvar for handlinger, der ikke kan
    betegnes som forsætlige eller uagtsomme.
  • Kan pålægges ved domstolene.
  • Det er omstridt hvor langt det objektive
    erstatningsansvar rækker, men det er i hvert fald
    anerkendt ved domstolene ved visse
    naboretskrænkelser (dårlig fundering af bygninger)

21
Erstatningsansvar (2a)
  • Jf. culpa-reglen er det skadevolderen, der må
    bære erstatningsansvaret overfor den forulempede.
  • Dog
  • Holte Midtpunkt (U1986.143H), der er eneste
    eksempel på, at myndigheden (kommunen) blev
    pålagt et erstatningsansvar (endog 100.000 kr.
    trods værditabet kun var opgjort til 30.000 kr.)
    formentlig pga. sit særlige engagement i
    projektet (og dårlig planlægning).
  • Thisted rensningsanlæg (U1995.466H), som vi ser
    nærmere på under opgave 2
  • og

22
Erstatningsansvar (2b)
  • Hirtshals-sagen (U2001.2412H) vedr. gyllebeholder
    placeret ved nabobebyggelse, hvor kommunen blev
    dømt til at erstatte fjernelsen af
    gyllebeholderen, fordi kommunen ved en fejl havde
    accepteret gyllebeholderens opførelse uden
    tilladelse.
  • i disse tre tilfælde kom kommunen til at betale.

23
Erstatningsansvar (3)
Eksempel for 400 kV ledning Nærføringserstatninge
n forhandles individuelt, når boligen ligger
nærmere end 80 m fra luftledningsanlægget. Der
ydes da en erstatning på mellem 50 og 75 af
boligens handelsværdi. Alternativt kan lodsejeren
vælge at tage imod elselskabets købstilbud på
hele ejendommen. Når boligen ligger mellem 80 og
280 m fra luftledningsanlægget, ydes en
erstatning på 50 af boligens handelsværdi ved
80 m faldende lineært til 0 kr. ved 280 m (dvs.
at erstatningen falder med 0,25 pr. m).
  • Erstatning efter aftale er en anden mulighed,
  • fx aftalen ml. Dansk Landbrug og Dansk Energi af
    1. September 2004 om standardiserede princopper
    og takster for erstatning for elanlæg, der
    anbringes på eller i landbrugsjord

24
Antenne-sagen
  • En kommune (K) meddeler en nyoprettet
    antenneforening (F) tilladelse til at opføre en
    50 m høj fritstående TV-antennemast, der placeres
    syd for sagsøgerens (S) ejendom i en afstand af
    ca. 1½ m fra skel.
  • S krævede, at F fjernede masten, da den medførte
    gener i form af dårlige modtagerforhold og
    generende susen fra gitterkonstruktionen, der
    kunne høres inde i huset, når det blæste. I
    regnvejr faldt desuden store dråber regn ned på
    taget af S hus, hvilket medførte støj i huset.
    Og om vinteren faldt tilsvarende - store
    istapper ned på husets tag og i haven, hvilket
    gjorde ophold i haven risikabelt (efter
    U1973.762Ø).
  • Hvem har et problem?
  • Overholder byggeriet byggelovens krav?
  • Kan problemet løses ved at flytte masten 2½ m væk
    fra skel?
  • Kan problemet løses ved at udarbejde lokalplan?

25
Sammenhængen mellem lokalplanlægningen og den
dommerskabte naboret
  • Ad. 1
  • Nabohensyn kan indgå blandt andre hensyn som
    efter den pågældende lovs formålsbestemmelse
    lovligt kan varetages i f.m. lovens
    administration (se fx Planstyrelsens afgørelser
    og vejledende udtalelser nr. 42/1988, nr.
    57/1988 og nr. 87/1990).
  • Ad. 2
  • I nye udbygningsområder fastlægger lokalplanen
    som udgangspunkt områdets beskaffenhed.
  • Men i eksisterende byggeområder fastlægges
    tålegrænsen med udgangspunkt i området som det
    faktisk er. Dvs. en lokalplan, som ændrer på den
    hidtidige lovlige arealanvendelse i et område og
    dermed tillader (genegivende) virksomhed, som
    naboerne ikke kunne påregne ville forekomme,
    ændrer ikke områdets beskaffenhed og dermed den
    naboretlige tålegrænse. (NB! Lov om ændring af
    lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne
    fra 2003)

26
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (1)
  • I en kommuneplan kan der jf. PL 11, stk. 5, nr.
    4) udpeges byomdannelsesområder, hvor
    anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer
    til erhvervsformål, havneformål eller lignende
    aktiviteter skal ændres til boligformål,
    institutionsformål, centerformål, rekreative
    formål eller erhvervsformål, der er forenelige
    med anvendelse til boligformål.
  • 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. 11, stk. 5,
    nr. 4, skal afgrænses således, at det kun
    omfatter et område, hvor anvendelsen til
    miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller
    lignende aktiviteter i den langt overvejende del
    af området er ophørt eller under afvikling

27
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (2)
  • 15. a, stk. 2. Lokalplaner, der tilvejebringes
    for arealer i et område, som i kommuneplanen er
    fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset
    stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til
    støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen
    har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt
    til ophør i løbet af en periode, der ikke
    væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt
    vedtagne lokalplan er offentliggjort.
  •  16 stk. 7. Redegørelsen til en lokalplan som
    nævnt i  15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning
    om, hvordan det sikres, at støjbelastningen
    bringes til ophør. En redegørelse, der
    forudsætter gennemførelse af støjdæmpende
    foranstaltninger på eksisterende virksomheder,
    skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget
    for vurderingen af de enkelte virksomheder, og
    oplysningerne skal så vidt muligt være
    tilvejebragt i dialog med virksomhederne.

28
Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (3)
  • 3 gode spørgsmål
  • Hvilke konsekvenser har byomdannelsesbestemmelsern
    e for virksomheder hhv. naboer?
  • Hvordan får kommunen om muligt ved tvang - en
    virksomhed til at overholde støjbestemmelserne?
  • Hvad nu, hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at
    skride ind overfor virksomheden?

29
Sammenfatning Relationen mellem den lovskabte
og den dommerskabte naboret
  • Den lovskabte naboret hhv. den dommerskabte
    naboret fungerer som to parallelle, uafhængige
    systemer.
  • Det er forudsat, at den lovskabte naboret
    træder i aktion først, enten -
  • ved at forebygge naboulemper, fx gennem god
    planlægning, eller
  • ved at løse ulemper vha. de påbud- og
    forbudsmuligheder, der ligger i lovgivningen.
  • Den dommerskabe naboret er snarere et
    ejendomsretsbeskyttende sikkerhedsnet under den
    enkelte grundejer i det omfang den offentlige
    ret ikke kan (eller vil) løse ulempeproblemer i
    naboforholdet.

30
Bør lokalplanlæggeren indtænkte naboretten i sine
lokalplaner?
  • Ja, selvfølgelig!
  • Nabohensyn er (som sagt) ikke blot et lovligt
    hensyn at inddrage i administrationen af (og
    lokalplanlægningen efter) planloven, jf. PL 1.
  • Det ligger også som et af (lokal)planlægningens
    centrale elementer at forhindre naboulemper (jf.
    bl.a. zoneringsprincippet).
  • Det ulempeforebyggende ideal cementeres på
    flere, enkeltvise punkter i lovgivningen og
    vejledninger,
  • fx PL 15 a, stk. 1 En lokalplan må kun
    udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom
    anvendelse, hvis planen med bestemmelser om
    etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v.,
    jf.  15, stk. 2, nr. 12 og 18, kan sikre den
    fremtidige anvendelse mod støjgener.
  • Miljøministeriet Håndbog om miljø og
    planlægning 2004.

31
Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)
  • Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i
    planlægningen og omvendt
  • For at sikre inddragelsen af miljøhensyn i
    planlægningen kan følgende fremgangsmåde generelt
    anbefales
  • Forud for igangsætning af en planlægning
    kortlægges mulige forureningskilder forurenende
    virksomheder og anlæg.
  • Samtidig kortlægges arealernes forskellige
    følsomhed dels m.h.t. natur- og miljøforhold
    (f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-,
    støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks.
    boligområder, institutioner og friarealer).
  • Registrering af eventuel jordforurening er også
    vigtig.
  • I forbindelse med udlæg af arealer til
    forskellige formål tages samtidig stilling til,
    hvordan eventuelle afledte miljøkonflikter kan
    afbødes (f.eks. gennem planens indretning,
    etablering af støjvolde, ekspropriation).

32
Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)
  • Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at
    miljøforhold i forbindelse med planlægning også
    omfatter en lang række andre forhold end de her
    nævnte bl.a. flora, fauna, landskab og
    kulturarv.
  • For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn i
    behandlingen af miljøsager kan følgende
    fremgangsmåde generelt anbefales
  • Forud for en beslutning om at regulere en
    forurenende virksomhed skal der fremskaffes
    oplysninger om alle relevante forureningsbidrag
    fra den virksomhed, som skal miljøsagsbehandles,
    samt om arten og graden af følsomhed i
    omgivelserne i forhold til såvel den planlagte
    som den faktiske anvendelse.
  • Forureningen skal begrænses mest muligt "ved
    kilden". I det omfang dette ikke er muligt, eller
    til supplement heraf, bør der sigtes mod at
    begrænse forureningen i omgivelserne mest muligt
    ved hjælp af afskærmning, afstande og/eller
    skorstenshøjder. Det må dog under alle
    omstændigheder sikres, at de vejledende
    grænseværdier overholdes eller nedbringes under
    hensyntagen til økonomien i henhold til
    miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip.
  • Når der er truffet beslutning om regulering af en
    forurenende virksomhed, bør det hermed afledte
    konsekvensområde registreres og, i samarbejde med
    planmyndighederne, friholdes for fremtidig
    forureningsfølsom anvendelse.

33
Opgave 2
  • Thisted rensningsanlæg (U1995.466H)
  • Hvorledes bliver sagens udfald (hvad er det
    konkret, der begrunder erstatning)?
  • Spiller det nogen rolle, at der er udarbejdet
    lokalplan?
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com