Title: Disposition
1Disposition
- Præsentation af kurset
- Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt)
- Den dommerskabte naborets grundsætninger
- Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter)
- Sammenhængen mellem lokalplanlægning og
dommerskabt naboret - Opgave 2 (om Thisted rensningsanlæg)
2Hvad er naboret? (1)
Grl 73 Ejendomsretten er ukrænkelig..
3Hvad er naboret? (2)
4Hvad er naboret? (3)
- Lovskabt naboret omfatter hele den
offentligretlige planlægning og regulering, hvori
der kan, bør eller skal varetages nabohensyn, fx - Hegnsloven
- Mark- og vejfredsloven
-
- Klage og håndhævelse (forbud, påbud) foregår via
myndighedssystemet
- Dommerskabt naboret udgøres af de grundsætninger,
som kan udledes af domstolenes praksis i sager
vedr. ulemper i naboforhold. - Klage (stævning) og håndhævelse foregår via
domstolssystemet
5Hvad er naboret? (4)
- Der ud over består naboret af forskrifter i
private servitutter (ofte villaservitutter), der
er privatretlig regulering mellem naboer. Som
udgangspunkt påklages og håndhæves via
domstolssystemet. Men i visse tilfælde kan det
ske via de kommunale myndigheder, jf. PL 43.
(mere herom i kursusgang 2) - Definition Naboretten er et sæt af regler om
begrænsningerne i en ejers beføjelser af hensyn
til naboerne. Gælder fast ejendom og de særlige
forhold, der skyldes den geografiske nærhed
mellem ejendomme.
6Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred (Mark-
og vejfredsloven) LBK nr 818 af 11/12/1987
(Gældende)
- Erstatning for skade forvoldt af husdyr
- 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden
mands grund, skal dyrets besidder erstatte den
skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide
eller fortære afgrøder, beplantning eller
bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode
eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder
om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet
husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det
legemsbeskadigelse. - Færdsel på fremmed grund
- 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller
anden hjemmel færdes på anden mands grund eller
som færdes ad en privat vej, hvor det ved
færdselstavle eller andet lovligt opslag er
tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den
pågældende art er forbudt, straffes med bøde.
7Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelseLBK nr.
884 af 18/08/2004 (Gældende)
- Veje og stier
- 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det
åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods
eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter
bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun
helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til
gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
ejendommen, hvis den i særlig grad generer
privatlivets fred, eller hvis der er behov for
beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på
eget ansvar. - Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling
på stier, hvor cykling medfører særlige
problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje
og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller
hvor færdslen på grund af intensivt
landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. - Stk. 3. Amtsrådet kan helt eller delvis
tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende
færdsel for gennemgående vejes og stiers
vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et
forbud mod ridning på gennemgående private
fællesveje.
8Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004
- 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering,
udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder
stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg
inden for de i stk. 3 og 4 nævnte afstande, jf.
dog 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Etablering,
udvidelse og ændring uden for de i stk. 3 og
stk. 4 nævnte afstande, samt udvidelse og
ændring, der inden for disse afstande ikke
medfører forøget forurening, kan ske uden
godkendelse, jf. dog 29-30. - Stk. 2. Der skal i en godkendelse fastsættes
sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller
ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne
begrænses. - Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til
lokalisering af husdyrbrug med mere end 15
dyreenheder, hvis der - 1) Til en beboelsesbygning på en ejendom uden
landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse
i landzone, og som har en anden ejer end
driftsherren, er mindre end 300 m Ved en samlet
bebyggelse forstås, at der inden for en afstand
af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6
andre beboelsesbygninger på hver sin samlede
faste ejendom, jf. 2 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen.
Beboelsesbygninger på ejendomme med
landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt
beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren,
medregnes ikke. - 2) Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
rammedel, fremtidigt byzone- eller
sommerhusområde er mindre end 300 m - 3) Til område i landzone, der i lokalplan er
udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
eller til offentlige formål med henblik på
beboelse, institutioner, rekreative formål og
lignende er mindre end 300 m - Stk. 4. Der skal indhentes godkendelse til
lokalisering af husdyrbrug med mere end 100
dyreenheder, hvis der til nabobeboelse, som har
en anden ejer end driftsherren og som ikke er
beliggende på en ejendom med landbrugspligt efter
landbrugslovens regler, er mindre end 100 m.
9Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af
15/07/2002) som ændret vedBekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr.
161 af 17/03/2004
- 3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold,
herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsan
læg samt udvidelser og ændringer af eksisterende
dyrehold, der medfører forøget forurening, er
ikke tilladt - 1) i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens
rammedel, fremtidigt byzone- eller
sommerhusområde, - 2) i område i landzone, der i lokalplan er
udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv
eller til offentlige formål med henblik på
beboelse, institutioner, rekreative formål og
lignende, - 3) i en afstand mindre end 50 meter fra de i
nr. 1 og 2 nævnte områder, - 4) i en afstand mindre end 50 meter fra en
nabobeboelse. - Stk. 2. Dispensation til rideskoler og
hestepensioner kan dog meddeles af
kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på
vilkår om særlige krav til driften af ejendommen,
indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i
bekendtgørelsen omhandlede krav.
10Bekendtgørelse af byggelov (1) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)
- 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen
påbyde ændring af en foretagen regulering af en
grunds naturlige terræn ved afgravning,
påfyldning eller på anden måde, såfremt
terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens
skøn er til ulempe for de omliggende grunde.
Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i
øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende
arbejde. - Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende
forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan
eller byplanvedtægt. - 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer
og derpå værende indretninger skal holdes i
forsvarlig stand, således at de ikke frembyder
fare for ejendommens beboere eller andre eller på
anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
Endvidere skal ejendommen holdes i en under
hensyn til beliggenheden sømmelig stand.
11Bekendtgørelse af byggelov (2) LBK nr 452 af
24/06/1998 (Gældende)
- 22. Der kan meddeles dispensation fra
bestemmelser i loven og de i medfør af loven
fastsatte bestemmelser, når det skønnes
foreneligt med de hensyn, som ligger til grund
for de pågældende bestemmelser. - Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til
varetagelse af naboers interesser i 6 A, 6 B,
6 C, 8 og 10 A og de i medfør af 6 B, 6 C, 8
og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der
er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen
har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om,
hvortil der søges dispensation, og om, at
eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2
uger. .. - 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog
12, stk. 7, 16 A, stk. 4 og 18 A, stk. 4 kan,
for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til
statsamtet, i Københavns og Frederiksberg
kommuner til bolig- og byministeren. - ..
- Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan
påklages af afgørelsens adressat og andre, der
har en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald.
12Bekendtgørelse af lov om planlægningLBK nr. 883
af 18/08/2004 (Gældende)
- også Planlovens offentlighedsfaser vedr. fx
lokalplaners tilvejebringelse er en
reaktionsmulighed for naboer. Og
offentlighedsfaserne skal ikke mindst af den
grund tages alvorligt! Dette understøttes også
af Planlovens Formål - 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende
planlægning forener de samfundsmæssige interesser
i arealanvendelsen og medvirker til at værne
landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre-
og plantelivet. - Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
- 1) ..
- 5) at offentligheden i videst muligt omfang
inddrages i planlægningsarbejdet.
13Sammenfattende bemærkninger om lovskabt naboret
- Der er m.a.o. masser af eksempler på
offentligretlig nabobeskyttelse både i form af
specifikke lovbestemmelser og i form af
formålsbestemmelser i lovgivningen, som hjemler
at nabohensyn kan eller skal varetages i f.m.
lovens administration eller håndhævelse.
14Den dommerskabte naboret (1)
- bygger på nogle i retspraksis udviklede regler om
beskyttelse ud fra naboretlige synspunkter - fungerer dels ved siden af lovgivningen
(lovgivningen omfatter nemlig ikke alle former
for gener, fx gener fra skyggende træer eller tab
af udsigt), og - fungerer dels i et kompliceret samspil med
offentligretlige regler (nærmere herom i f.m.
dispositionens pkt. 5 Sammenhængen mellem
lokalplanlægningen og den dommerskabte naboret).
15Den dommerskabte naboret (2)
- bliver på den ene side af mindre praktisk
betydning, idet den offentlige ret (bygge-, plan-
og miljølovgivningen) løser de naboretlige
problemstillinger - men på den anden side opstår der til stadighed
nye naboretlige problemstillinger, som
lovgivningen ikke (eller først meget senere)
løser, således at den dommerskabte/almindelige
naboret fortsat udvikles og holdes i live, fx - Vejstøj (U1999.353H sml. U1988.547H)
- Psykologiske immissioner (sygdomsfare i f.m.
højspændingsmaster - U1996.540H og U1998.1515H
frygt for eksplosion o.l.) - Forringet udsigt og risiko for lugtgener (Thisted
Rensningsanlæg U1995.466H)
16Den dommerskabte naborets grundsætninger (1)
- 1. Den beskyttede kreds
- (Hvem har krav på naboretlig beskyttelse?)
- Nabobeskyttelsen gælder en afgrænset kreds
(ejere, lejere), der bor i en vis geografisk
nærhed af den genegivende ejendom. - Fx
- U1965.761H, hvor der var 350 m til et støvramt
gartneri - U1968.84H, hvor der var jordrystelser i 100-200
meters afstand - U1995.466H, Thisted Rensningsanlæg
17Den dommerskabte naborets grundsætninger (2)
- 2. Tålegrænsen
- (Hvad er mindstemålet for at kunne reagere?)
- Der kan reageres mod ulemper, som i væsentlig
grad overstiger, hvad der er sædvanligt efter
områdets beskaffenhed (hvad man må forvente det
pågældende sted). - Der kan således kun reageres mod ekstraordinære
ulemper, dvs - I et landområde skal grundejerne tåle hanegal,
lugtgener fra minkfarme, som ikke er
ekstraordinære - I boligområder skal grundejerne tåle støj fra
legende børn, som ikke er ekstraordinære
18Den dommerskabte naborets grundsætninger (3)
- 3. Sanktioner
- (Hvordan løses ulempen?)
- Hvis der er tale om varige ulemper, der
overskrider tålegrænsen, vil domstolene kunne - Påbyde den forulempende til at træffe
foranstaltninger, der kan nedbringe ulempen til
et acceptabelt niveau, eller - Forbyde den forulempende (fx en
erhvervsvirksomhed) at fortsætte sin genegivende
virksomhed det pågældende sted, - Idømme den forulempende at betale erstatning til
forulempede (fastsættes skønsmæssigt med
udgangspunkt i ejendommens værdiforringelse men
i visse tilfælde sker fradrag hhv. tillæg).
19Opgave 1
- ØLD 19. august 1974 om vuggestue i villakvarter i
- Gladsaxe kommune
- Hvad er sagsøgernes påstand? Hvorledes begrundes
den? - Hvad er sagsøgtes påstand? Hvorledes begrundes
den? - Hvordan optræder tålegrænsen i sagen?
- Hvad bestemmer domstolen? Begrund!
20Erstatningsansvar (1)
- Culpa-reglen
- Den, der forvolder anden mand skade, skal
erstatte tabet, når han er skyld i skaden
dvs. har forårsaget skaden forsætligt eller ved
uagtsomhed. - Culpa-reglen er udgangspunktet ved
naboretskrænkelser navnlig ved enkeltstående
skader, men også ved vedvarende ulemper
- Objektivt erstatningsansvar
- Erstatningsansvar for handlinger, der ikke kan
betegnes som forsætlige eller uagtsomme. - Kan pålægges ved domstolene.
- Det er omstridt hvor langt det objektive
erstatningsansvar rækker, men det er i hvert fald
anerkendt ved domstolene ved visse
naboretskrænkelser (dårlig fundering af bygninger)
21Erstatningsansvar (2a)
- Jf. culpa-reglen er det skadevolderen, der må
bære erstatningsansvaret overfor den forulempede. - Dog
- Holte Midtpunkt (U1986.143H), der er eneste
eksempel på, at myndigheden (kommunen) blev
pålagt et erstatningsansvar (endog 100.000 kr.
trods værditabet kun var opgjort til 30.000 kr.)
formentlig pga. sit særlige engagement i
projektet (og dårlig planlægning). - Thisted rensningsanlæg (U1995.466H), som vi ser
nærmere på under opgave 2 - og
22Erstatningsansvar (2b)
- Hirtshals-sagen (U2001.2412H) vedr. gyllebeholder
placeret ved nabobebyggelse, hvor kommunen blev
dømt til at erstatte fjernelsen af
gyllebeholderen, fordi kommunen ved en fejl havde
accepteret gyllebeholderens opførelse uden
tilladelse. - i disse tre tilfælde kom kommunen til at betale.
23Erstatningsansvar (3)
Eksempel for 400 kV ledning Nærføringserstatninge
n forhandles individuelt, når boligen ligger
nærmere end 80 m fra luftledningsanlægget. Der
ydes da en erstatning på mellem 50 og 75 af
boligens handelsværdi. Alternativt kan lodsejeren
vælge at tage imod elselskabets købstilbud på
hele ejendommen. Når boligen ligger mellem 80 og
280 m fra luftledningsanlægget, ydes en
erstatning på 50 af boligens handelsværdi ved
80 m faldende lineært til 0 kr. ved 280 m (dvs.
at erstatningen falder med 0,25 pr. m).
- Erstatning efter aftale er en anden mulighed,
- fx aftalen ml. Dansk Landbrug og Dansk Energi af
1. September 2004 om standardiserede princopper
og takster for erstatning for elanlæg, der
anbringes på eller i landbrugsjord
24Antenne-sagen
- En kommune (K) meddeler en nyoprettet
antenneforening (F) tilladelse til at opføre en
50 m høj fritstående TV-antennemast, der placeres
syd for sagsøgerens (S) ejendom i en afstand af
ca. 1½ m fra skel. - S krævede, at F fjernede masten, da den medførte
gener i form af dårlige modtagerforhold og
generende susen fra gitterkonstruktionen, der
kunne høres inde i huset, når det blæste. I
regnvejr faldt desuden store dråber regn ned på
taget af S hus, hvilket medførte støj i huset.
Og om vinteren faldt tilsvarende - store
istapper ned på husets tag og i haven, hvilket
gjorde ophold i haven risikabelt (efter
U1973.762Ø). - Hvem har et problem?
- Overholder byggeriet byggelovens krav?
- Kan problemet løses ved at flytte masten 2½ m væk
fra skel? - Kan problemet løses ved at udarbejde lokalplan?
25Sammenhængen mellem lokalplanlægningen og den
dommerskabte naboret
- Ad. 1
- Nabohensyn kan indgå blandt andre hensyn som
efter den pågældende lovs formålsbestemmelse
lovligt kan varetages i f.m. lovens
administration (se fx Planstyrelsens afgørelser
og vejledende udtalelser nr. 42/1988, nr.
57/1988 og nr. 87/1990). - Ad. 2
- I nye udbygningsområder fastlægger lokalplanen
som udgangspunkt områdets beskaffenhed. - Men i eksisterende byggeområder fastlægges
tålegrænsen med udgangspunkt i området som det
faktisk er. Dvs. en lokalplan, som ændrer på den
hidtidige lovlige arealanvendelse i et område og
dermed tillader (genegivende) virksomhed, som
naboerne ikke kunne påregne ville forekomme,
ændrer ikke områdets beskaffenhed og dermed den
naboretlige tålegrænse. (NB! Lov om ændring af
lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne
fra 2003)
26Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (1)
- I en kommuneplan kan der jf. PL 11, stk. 5, nr.
4) udpeges byomdannelsesområder, hvor
anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer
til erhvervsformål, havneformål eller lignende
aktiviteter skal ændres til boligformål,
institutionsformål, centerformål, rekreative
formål eller erhvervsformål, der er forenelige
med anvendelse til boligformål. - 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. 11, stk. 5,
nr. 4, skal afgrænses således, at det kun
omfatter et område, hvor anvendelsen til
miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller
lignende aktiviteter i den langt overvejende del
af området er ophørt eller under afvikling
27Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (2)
- 15. a, stk. 2. Lokalplaner, der tilvejebringes
for arealer i et område, som i kommuneplanen er
fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset
stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til
støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen
har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt
til ophør i løbet af en periode, der ikke
væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt
vedtagne lokalplan er offentliggjort. - 16 stk. 7. Redegørelsen til en lokalplan som
nævnt i 15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning
om, hvordan det sikres, at støjbelastningen
bringes til ophør. En redegørelse, der
forudsætter gennemførelse af støjdæmpende
foranstaltninger på eksisterende virksomheder,
skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget
for vurderingen af de enkelte virksomheder, og
oplysningerne skal så vidt muligt være
tilvejebragt i dialog med virksomhederne.
28Lov om ændring af lov om planlægning
(Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (3)
- 3 gode spørgsmål
- Hvilke konsekvenser har byomdannelsesbestemmelsern
e for virksomheder hhv. naboer? - Hvordan får kommunen om muligt ved tvang - en
virksomhed til at overholde støjbestemmelserne? - Hvad nu, hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at
skride ind overfor virksomheden?
29Sammenfatning Relationen mellem den lovskabte
og den dommerskabte naboret
- Den lovskabte naboret hhv. den dommerskabte
naboret fungerer som to parallelle, uafhængige
systemer. - Det er forudsat, at den lovskabte naboret
træder i aktion først, enten - - ved at forebygge naboulemper, fx gennem god
planlægning, eller - ved at løse ulemper vha. de påbud- og
forbudsmuligheder, der ligger i lovgivningen. - Den dommerskabe naboret er snarere et
ejendomsretsbeskyttende sikkerhedsnet under den
enkelte grundejer i det omfang den offentlige
ret ikke kan (eller vil) løse ulempeproblemer i
naboforholdet.
30Bør lokalplanlæggeren indtænkte naboretten i sine
lokalplaner?
- Ja, selvfølgelig!
- Nabohensyn er (som sagt) ikke blot et lovligt
hensyn at inddrage i administrationen af (og
lokalplanlægningen efter) planloven, jf. PL 1. - Det ligger også som et af (lokal)planlægningens
centrale elementer at forhindre naboulemper (jf.
bl.a. zoneringsprincippet). - Det ulempeforebyggende ideal cementeres på
flere, enkeltvise punkter i lovgivningen og
vejledninger, - fx PL 15 a, stk. 1 En lokalplan må kun
udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom
anvendelse, hvis planen med bestemmelser om
etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v.,
jf. 15, stk. 2, nr. 12 og 18, kan sikre den
fremtidige anvendelse mod støjgener. - Miljøministeriet Håndbog om miljø og
planlægning 2004.
31Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)
- Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i
planlægningen og omvendt - For at sikre inddragelsen af miljøhensyn i
planlægningen kan følgende fremgangsmåde generelt
anbefales - Forud for igangsætning af en planlægning
kortlægges mulige forureningskilder forurenende
virksomheder og anlæg. - Samtidig kortlægges arealernes forskellige
følsomhed dels m.h.t. natur- og miljøforhold
(f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-,
støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks.
boligområder, institutioner og friarealer). - Registrering af eventuel jordforurening er også
vigtig. - I forbindelse med udlæg af arealer til
forskellige formål tages samtidig stilling til,
hvordan eventuelle afledte miljøkonflikter kan
afbødes (f.eks. gennem planens indretning,
etablering af støjvolde, ekspropriation).
32Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i
lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og
planlægning 2004, s. 23)
- Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at
miljøforhold i forbindelse med planlægning også
omfatter en lang række andre forhold end de her
nævnte bl.a. flora, fauna, landskab og
kulturarv. - For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn i
behandlingen af miljøsager kan følgende
fremgangsmåde generelt anbefales - Forud for en beslutning om at regulere en
forurenende virksomhed skal der fremskaffes
oplysninger om alle relevante forureningsbidrag
fra den virksomhed, som skal miljøsagsbehandles,
samt om arten og graden af følsomhed i
omgivelserne i forhold til såvel den planlagte
som den faktiske anvendelse. - Forureningen skal begrænses mest muligt "ved
kilden". I det omfang dette ikke er muligt, eller
til supplement heraf, bør der sigtes mod at
begrænse forureningen i omgivelserne mest muligt
ved hjælp af afskærmning, afstande og/eller
skorstenshøjder. Det må dog under alle
omstændigheder sikres, at de vejledende
grænseværdier overholdes eller nedbringes under
hensyntagen til økonomien i henhold til
miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip.
- Når der er truffet beslutning om regulering af en
forurenende virksomhed, bør det hermed afledte
konsekvensområde registreres og, i samarbejde med
planmyndighederne, friholdes for fremtidig
forureningsfølsom anvendelse.
33Opgave 2
- Thisted rensningsanlæg (U1995.466H)
- Hvorledes bliver sagens udfald (hvad er det
konkret, der begrunder erstatning)? - Spiller det nogen rolle, at der er udarbejdet
lokalplan?