Title: Martin Luther
1Martin Luther
2Luther 46 år gammel Maleri af Lucas Cranach 1529
( foto Wikipedia)
3Luthers barndom og skolegang
- Fødes 10. nov. 1483 i Eisleben (faderen arbejdede
med kobberminedrift) - Døbes 11. nov. og får dagens helgennavn Martin
- Barndom i Mansfeldt
- Skolegang i Mansfeldt, Magdeburg og Eisenach
- 1501 studerende ved universitetet i Erfurt
- 1505 magistergrad i filosofi, derefter
jurastudie fra maj til den 2. juli!
4Tordenvejret 2. juli 1505
- Et voldsomt tordenvejr slynger ham af hesten, han
såres og råber i angst de berømte ord - Hjælp, kære Sankt Anna, så vil jeg blive
munk.(Sct. Anna er Marias mor) - Bundet til sit løfte begynder Luther i
Augustinerklostret i Erfurt den 17. juli 1505
meget imod faderens vilje - Klosteret var kendt for streng disciplin og høj
teologisk standard
5Byerne i Luthers liv
6Klosterliv
- 1507 Luther ordineres til præst
- fra 1508 Teologiske studier i Erfurt og
Wittenberg - 1510 Rejse til Rom
- 1512 Doktor i teologi får herefter stillingen
som professor i teologi ved det teologiske
fakultet i Wittenberg - fra 1513 underviser han i bibelske skrifter
- fra 1517 prædiker han i bykirken i Wittenberg
7Note 1 Luthers tidlige teologi
- Knytter til ved kirkefaderen Augustin. - Luther
er augustinermunk - Er i kraftig opposition til filosoffen
Aristoteles - Aristoteles filosofi havde øvet en meget kraftig
indflydelse i Romerkirken gennem især
skolastikeren og kirkelæreren Thomas Aquinas (ca.
1225-74) ved dennes omfattende forening af
Aristoteles filosofi med kristendommen - Er kritisk overfor helgendyrkelse og valfarter
- Er optaget af skriftstudier og inderlig
religiøsitet
8Afladshandelen
- Afladshandleren Johan Tetzel nærmer sig i 1517
Wittenberg, hvor Luther gør præstetjeneste - Afladshandelen eksploderede i disse år og
finansierede fra 1507 en nyopførelse af
Peterskirken - Afladen opstod ca. 1035, voksede under korstogene
og yderligere fra ca. 1475 med omrejsende
adladshandlere - samt i kraft af
bogtrykkerkunsten - Aflad var oprindeligt en eftergivelse af timelige
(og derfor tidsbegrænsede, jordiske) bodsstraffe
(modsat evige straffe). Bodsstraffene skulle
sones i livet ved bønner og gode gerninger eller
siden hen i en periode i Skærsilden
Afladsbrev underskrevet af Johan Tetzel
9Note 2 Afladens baggrund
- Begrebet aflad findes ikke i Det Nye Testamente
- Baggrunden er anger og syndsbekendelse i
skriftemålet og paradoksalt nok
syndstilgivelsen i skriftemålet (absolutionen) - For nogle synder krævedes derefter en bod (at
gøre godt til gengæld eller at lide en
tidsbegrænset straf som følge af synden efter at
denne var tilgivet over for Gud) - Al unået bodsstraf overførtes ved døden til
skærsilden og forøgedes 10-fold - Man kunne også som bod betale til kirken og få et
dokument på dette afladsbrev - Læren om afladen og skærsilden medførte et
voldsomt fokus på frygt og straf og udviskede
troen på nåden og tilgivelsen
1031. oktober 1517- reformationsdagen -
- Luther slår 95 skrevne teser op på kirkedøren i
Wittenberg (det var den tids opslagstavle) - Han ønskede en debat om afladens misbrug
- Teserne oversættes, og Luthers skrifter spredes
- Okt. 1518 Luther for rigsdagen i Augsburg, hvor
han nægter at tilbagekalde sine ord og skrifter - Fra 1519 foregår der en kraftig debat mellem
Johann Eck, en af romerkirkens dygtigste
teologer, og Luther. Derved polariseres
holdningerne til afladen, paven og til kirkens
autoritet yderligere
11Luthers tårnoplevelse 1519
- Luthers personlige trosgennembrud, hvor han får
et nyt syn på tro og frelse, sker i klostertårnet
i Wittenberg ved læsning af Romerbrevet i NT - Fra da af følte han sig som nyfødt tilgivet
og fri fra frygt for Guds straf
12Note 3 Den nyfødte Luther
- Luthers egen beskrivelse af oplevelsen Jeg
havde også tidligere været grebet af stor iver
efter at forstå Paulus i Romerbrevet, men hidtil
havde noget stået i vejen. Ikke mangel på
interesse, men et eneste udtryk i kapitel l, 17
Guds retfærdighed åbenbares i evangeliet. Jeg
hadede det udtryk Guds retfærdighed,..Men hvor
meget jeg end levede som en ulastelig munk, følte
jeg mig dog over for Gud som en synder med en
meget urolig samvittighed. Jeg kunne ikke tro på,
at Gud var forsonet ved min fyldestgørelse.
Derfor elskede jeg ikke, nej, jeg hadede
tværtimod den retfærdige Gud, som straffer
syndere. Og selv om jeg tav med det, så harmedes
jeg dog på Gud, måske ikke ligefrem på
gudsbespottelig måde, men alligevel med stærk
uvilje. Jeg syntes, det var rigeligt, at stakkels
syndere var tynget af arvesyndens forbandelse og
al slags ulykke med De Ti Bud. Hvorfor skulle Gud
så oven i købet gennem evangeliet føje ny smerte
til den tidligere og også ved evangeliet holde
sin retfærdighed og vrede frem for os? - Således rasede jeg med en vild og forvirret
samvittighed. Men ikke desto mindre bankede jeg
vedholdende på hos Paulus på det pågældende sted
i Romerbrevet, idet jeg brændende tørstede efter
at vide, hvad Paulus mente. Og så endelig, mens
jeg tænkte efter dag og nat, fik jeg ved Guds
barmhjertighed øje på ordenes sammenhæng - For i evangeliet åbenbares Guds retfærdighed af
tro til tro som der står skrevet Den
retfærdige skal leve af tro. (Rom 1, 17). - Da begyndte jeg at forstå Guds retfærdighed,
som den retfærdighed i kraft af hvilken den
retfærdige lever ved Guds gave, nemlig ved tro.
Det gik op for mig, at betydningen er, at
evangeliet åbenbarer Guds retfærdighed i passiv
forstand. Det vil altså sige, at Gud i sin
barmhjertighed retfærdiggør os ved troen, sådan
som der står skrevet den retfærdige skal leve af
tro. - Nu følte jeg mig som født på ny og som gennem
åbne døre kommet ind i Paradis. Da viste der sig
straks et andet ansigt for mig gennem hele
bibelen. - Lige så meget, jeg før havde hadet ordet Guds
retfærdighed, lige så stor var nu den kærlighed,
med hvilken jeg priste dette ord som det
allerlifligste. Således blev dette sted hos
Paulus mig i sandhed en dør til Paradis.
13 Kryds ved TROEN - alene !
- Luther sætter et kryds i sin Bibel ved Paulus
brev til Romerne kap. 3 vers 28 - X For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt
ved tro, uden lovgerninger. - Og så tilføjede han i margenen
- sola - alene
141520 De reformatoriske hovedskrifter skrives
- Til den kristne adel af den tyske nation
- Om de gode gerninger
- Om et kristenmenneskes frihed
- Om kirkens babylonske fangenskab
151520 Kirkekampen skærpes
- 15. juni 1520 Paven udsender en bandbulletrussel
med krav om tilbagekaldelse og afbrænding af
Luthers skrifter - 10. dec. 1520 Luther kaster sammen med studenter
i Wittenberg bullen og de pavelige retsbøger på
bålet - Luther har hermed endegyldigt brudt med
- den katolske kirke
16Luther lyses i band
- Luthers liv er nu for alvor truet det overvejes
at sende Luther til Danmark til Chr. II - Kejser Karl V stævner foråret 1521 Luther med et
frit lejde til Rigsdagen i Worms - Luther nægter her at bøje sig med henvisning til
at være bundet til sin samvittighed, med mindre
Skriften (Bibelen) eller klare grunde modsiger
ham - 3. januar 1521 lyses Luther i band af paven
171521-1522Fredløs, forklædt og i husarrest
- På hjemrejsen sikrer Frederik den Vise, at Luther
fanges og bringes til slottet i Wartburg, hvor
han forklædes som Junker Jörg og arbejder her
flittigt med at oversætte Det Nye Testamente til
tysk og forfatter flere nye reformatoriske
skrifter - Kort efter Rigsdagen i Worms dømmer kejseren
Luther fredløs
18Tilbage til kirken i Wittenberg
- Radikale grupper (billedstormerne) overopheder
reformationen, og Luther forlader trods forbud
skjulestedet i Wartburg for at skabe ro på de
ophidsede - Fra 1522 til 1525 reformeres gudstjenesten mv
- Gudstjenesten og ritualerne bliver på tysk, der
udgives en tysk salmebog, Luther skriver sine
første salmer, han foreslår skolegang for alle
børn
191524 - Bondeoprøret
- Under påberåbelse af reformationen gør bønder
oprør. Kravene er nok forståelige, men Luther
opfordrer utvetydigt myndighederne til at stoppe
oprøret, da han anser oprør for at være misbrug
af evangeliet og aldeles forkert - Oprøret slås hårdt ned. Luther kritiserer
efterfølgende myndighedernes urimelige hårdhed
over for de bønder, som overgav sig
201525 Luther gifter sig
- 13. juni 1525 ægteskab med den tidligere nonne
Katharina von Bora - De to får sammen seks børn og skænkes et
tidligere kloster. I deres hus boede og bespistes
dagligt ca. 40 personer
211526 - 1530
- Årene gik især med opbygning af nye menigheder,
undervisning og nyordning af gudstjenesten
22Note 4 Kritik fra humanisterne
- Humanisternes sympati for reformationen smuldrede
på grund af flere anarkistiske eksempler blandt
reformationens tilhængere - Erasmus af Rotterdam angriber 1524 Luther i
skriftet Om den frie vilje Luther svarer i
skriftet Om den trælbundne vilje - Synet på den menneskelige viljes frihed fører
siden til adskillige diskussioner omkring Guds
forudbestemmelse (prædestination) og menneskets
reelle frihed både i forhold til humanisterne
og til de øvrige reformatorer i Europa Calvin og
Zwingli
23Luthers nærmeste medarbejdere
- Philip Melanchthon, professor i græsk
- Han bliver Luthers teologiske sekretær og lærer
Luther et bedre græsk. Han udarbejdede Den
Augsburgske Bekendelse - Johannes Bugenhagen, ekspert i kirkeret og
kirkeordninger. - Han sendes senere til Danmark i 1537-39 og
hjælper med den praktiske gennemførelse af
reformationen i Danmark efter 1536
241530 Rigsdagen i Augsburg
- Kejser Karl V indkalder til Rigsdag i Augsburg
- Luther er bandlyst og opholder sig et halvt år på
afstand i en fæstning i Coburg - Melanchthon skriver og fremlægger Den
Augsburgske Bekendelse for kejseren, hvori det
forsøges at genforene kirken, hvilket ikke lykkes
25Tiden efter Augsburg
- 1532 Religionsfreden i Nürnberg sikrer
foreløbigt protestanterne fri religionsudøvelse - 1534 Den første hele tyske Luther-bibel udgives
- 1535 Luther bliver dekan for det teologiske
fakultet i Wittenberg - 1536 Reformation gennemføres i Danmark
- Luther fortsætter med at forelæse og forfatter en
lang række skarpe teologiske og opbyggelige
skrifter - 1544 Luther indvier den første reformatoriske
kirke i Torgau uden stenalter og i stedet med et
nadverbord - Luther dør 62 år gammel den 18. februar 1546
under et ophold i Eisleben og begraves af
Bugenhagen i slotskirken i Wittenberg
26Luthers gudstjeneste
- Billedet viser
- Luther i almindelig borgerklædning på
prædikestolen pegende på den korsfæstede - en enkel kirke med forkyndelsen som det vigtigste
i gudstjenesten - den korsfæstede Jesus i centrum som frelseren
27Salmer af Luther
- Luther digtede et stort antal nye salmer. Fx
- Nu fryde sig hver kristen mand
- Vor Gud han er så fald en borg
- Det kimer nu til julefest
- I dødens bånd vor frelser lå
- Behold os Herre ved dit ord
- Af dybsens nød, o Gud, til dig
- Desuden bearbejdede Luther mange ældre salmer.
Fx - O store Gud! Vi love dig
- Lovet være du, Jesus Krist
- Nu bede vi den Helligånd
- Forlen os freden, Herre, nu
28Note 5 Kritikken af Luther
- Især to forhold har givet anledning til kritik
- Jødehadske udtalelser
- Set hen over Luthers liv var han ikke generelt
jødehadsk. Han hjalp således nogle jøder til
opholdstilladelse og skrev flere positive
artikler. En gruppe kristendomsfjendske
missionerende jøder blev i 1543 anledningen til
hans holdningsændring. Han udgav herefter sit
hadske og ofte kritiserede skrift Om jøderne og
deres løgne. - Nedslagtningen af bondeoprøret
- En gruppe bønder brugte de lutherske
frihedstanker som argument til at gøre oprør.
Luther svarede øvrigheden Slå dem ned som gale
hunde. Nedslagtningen blev meget voldsom, også
så voldsom, at Luther efterfølgende bebrejdede
den urimeligt hårdhændede fremfærd. - Det bør til forståelsen bemærkes, at Luther i
hele sit sprog var særdeles svulstig og barsk og
ikke kun specifikt i forhold til de nævnte
kritikpunkter
29Kendetegn på evangelisk luthersk
kristendomsforståelse
- Ordets forkyndelse prædikenen til tro er
centrum i gudstjenesten - Vægt på retfærdiggørelse af troen alene !
- Kun to sakramenter dåb og nadver
- Vægt på den troendes trøst og visheden om frelsen
og nåden i Kristus
- Den troende er på én og samme tid en synder og
retfærdig - Præsten er ikke en mellemmand, men er forvalter
af sakramenterne og forkynder af evangeliet - Kirken er der, hvor evangeliet forkyndes, og
sakramenterne forvaltes ret, - og er ikke en ydre
organisation
30Note 6 Evangelisk-lutherske principper
- Guds ord Bibelen og forkyndelsen skal forstås
som lov og som evangelium - Loven er Gud dømmende
- Evangeliet er Gud frelsende
- Troen alene (sola fide)
- - som den vigtigste desuden
- Skriften alene (sola scriptura)
- Nåden alene (sola gratia)
- Det almindelige præstedømme
- Bibelen skal forstås i lyset af Kristus
- Gud styrer verden gennem sine ordninger og sine
to regimenter (det verdslige og det åndelige) - Lovens tre forskellige brug
- Den kristnes frihed fra Moseloven og bundetheden
til Kristus alene - Livet i kald og stand
31Den danske folkekirke
- Er en evangelisk-luthersk kirke med dette
grundlag - Bibelen og fem bekendelsesskrifter
- De tre oldkirkelige trosbekendelser
- Luthers lille katekismus
- Den Augsburgske Bekendelse
Folkekirken er opdelt i 10 Stifter, som hver
ledes af en biskop, og kirken har således ikke en
fælles ærkebiskop. Staten understøtter
folkekirken og har overtaget det meste af den
jord, som tidligere tilhørte kirken.
32Luthers segl Lutherrosen
- Martin Luthers egen forklaringLuther beskriver
Lutherrosen i et brev fra 8. juli 1530 til
Lazarus Spengler i Nürnberg. Han kalder den "et
kendetegn på hans teologi" og forklarerFørst
skal der været et kors det er sort og findes i
hjertet, som har sin naturlige røde farve, for at
jeg kan blive mindet om, at troen på den
korsfæstede gør os salige. For når man tror med
hjertet, bliver man retfærdig over for Gud. Men
selv om korsets farve er sort, og selv om det
døder og gør ondt, så lader det dog hjertet
beholde sin farve det ødelægger ikke menneskets
natur dvs. det slår ikke ihjel, men gør levende
...Sådan et hjerte skal være midt i en hvid
rose, som fortæller, at troen giver glæde, trøst
og fred. Derfor skal rosen være hvid og ikke rød
for den hvide farve er ånders og alle engles
farve.Sådan en rose findes på den himmelfarvede
baggrund, fordi en sådan glæde i ånden og troen
er begyndelsen til den kommende himmelske glæde,
som man har i håbet, men som endnu ikke er
åbenbaret.Rundt om denne himmelske baggrund
findes en gylden ring, som fortæller, at en sådan
salighed varer evigt i himlen og aldrig får ende.
Den overgår alle andre glæder og goder, ligesom
guld er det ædleste metal ..."
33Tillæg om reformationen
- De største reformatorer
- Reformationens udbredelse i Europa
- Reformationens hovedpersoner i Danmark
34Reformatorerne
Martin Luther (1483-1546) De lutherske kirker
Jean Calvin (1509-1564) De reformerte kirker
John Knox (1505-1572) Skotlands reformator
Ulrich Zwingli (1484-1521) De reformerte kirker
foto Wikipedia
35(No Transcript)
36Reformationen i Danmark 1536
- Reformationstidens konger i en meget urolig
periode i danmarkshistorien - Christian II (1513-1523)
- Frederik I (1523-1533)
- Christian III (1534-1559) Første danske bibel
- (grevens fejde 1534-1536)
- Hans Tausen (1494-1561)
- Johanittermunk. Studerer i Wittenberg 1523-24 og
tilslutter sig her reformationen. Leder den
ublodige danske reformation med arrestation af de
katolske biskopper og konfiskationen af kirkens
og klostrenes store ejendomme. Senere biskop i
Ribe. Oversætter Bibelen til dansk. - Peder Palladius (1503-1560)
- Studerer seks år i Wittenberg og bliver her
magister og doktor i teologi. På Frederik Is
henvendelse anbefaler Luther P.P. til at føre
overopsyn med de nye lutherske menigheder i
Danmark. Senere biskop over Sjælland.
foto Wikipedia
37 - Folkekirkens Skoletjeneste
- Kgs. Lyngby Provsti
- til undervisning af skolens ældste klasser og
ungdomsuddannelserne - info_at_skole-kirke-klp.dk, 45 872 872
- Billedmateriale
- www.lutherdansk.dk og det frie net-leksikon
wikipedia