IT, netv

1
IT, netværkslæring og sociale medier - i den
kliniske uddannelse af sygeplejestuderende?
Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab Center
for User Driven Innovation Learning and
Design www.ell.aau.dk Institut for
kommunikation Aalborg Universitet ryberg_at_hum.aau.d
k Twitter tryberg Diigo tryberg
2
Kort om mig

• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)
• Tilknyttet e-Learning Lab Center for
  Brugerdrevet Innovation, læring og design
  (www.ell.aau.dk)
• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab
  speciale om IKT i gymnasiet
• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD
  afhandling)
• Interesserer mig for nye teknologier, deres
  betydning og nye muligheder ifht. design af ikt
  og læring mobile learning, web 2.0, social
  networking og sociale medier
• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at
  understøtte underviseres brug af sociale medier
  ifht læring (designing for learning og
  empowerment/bemyndiggørelse)

3
Kort om jer

• Hvor mange
• Er på et socialt neværk (Facebook, Google,
  LinkedIn?)
• Besøger ofte YouTube?
• Har uploadet til youtube?
• Besøger ofte Wikipedia
• Har redigeret på wikipedia?
• Læser blogs?
• Har en blog?
• Abonnerer på RSS-feeds?
• Bruger Google Docs (online dokumenter)
• Bruger online fildeling - Dropbox eller lignende
• Bruger social bookmarking
• Bruger Twitter?

4
Program

• Problematisering af myter om teknologier, ungdom
  og læring digital natives
• Kort overblik e-lærings generationer særligt
  fokus på netværkslæring og connectivisme
• Inspirationsoplæg bred introduktion til sociale
  medier og læring
• Kræver didaktisk omtænkning af fagpersoner
• Sociale medier i undervisningen hvorfor?
• Sociale medier i sygeplejeuddannelsen nogle
  særlige udfordringer
• Sammenbinding ml teori og praksis
• Mindske frafald i den kliniske uddannelse
• Mere mobilitet i uddannelse og arbejde

5
De digitale indfødte og de digitale immigranter
6
Myten om de digitale indfødte

• Problematisering af myten
• De unge er digitale indfødte som automatisk ved,
  hvordan de skal bruge it ifht egen læring

7
Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky

• Digitale indfødte - født midt i 80erne - har det
  digitale sprog og praksisformer fra computere,
  computerspil og internettet som modersmål og
  habitus
• Tænker og behandler information helt anderledes -
  deres hjerner har fysisk forandret sig
• De digitale indfødte parallel-processerer og
  multitasker
• Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle
• Fungerer bedst i netværk,
• Kræver hurtig feedback samt belønning,
• Foretrækker leg og spil frem for seriøst arbejde

8
De digitale immigranter

• Digitale immigranter er ikke opvokset med
  teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet
  det som andetsprog.
• Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder,
  men taler med accent
• De printer deres mails
• Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en
  webside (frem for at sende et link)
• Ringer for at høre om folk har modtaget deres
  e-mail

9
Problemet med uddannelse

• - the single biggest problem facing education
  today is that our Digital Immigrant instructors,
  who speak an outdated language (that of the
  pre-digital age), are struggling to teach a
  population that speaks an entirely new
  language.(Prensky, 2001, p. 2)
• Uddannelse keder de unge
• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra
  traditionel uddannelse
• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at
  tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos
  de digitale indfødte
• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og
  unge som ressourcer men også en række
  problematikker
• Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital
  immigrant svar, der mest handler om smartere
  måder at lære det samme påog hvem er Prensky?

10
Alders-quizzen

• Et online fællesskab kan på ingen måde
  sammenlignes med et rigtigt venskab, og flere
  og flere unge lever et dobbelt liv Jeg synes,
  at det er skræmmende, at flere og flere personer
  har svært ved at agere i den virkelige verden, og
  derfor søger tilflugt i den virtuelle verden
• Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til
  at lege og det gjorde vi, både ude og inde. I dag
  har mange børn stor tendens til at bruge mange
  timer foran computeren - og deres forældre lader
  dem gøre det. Børns adgang til internettet er til
  tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært
  at være kritiske overfor nye ting, så forvolder
  det dem sommetider problemer

11
Sååååå ?

• Mange unge kompetente og kreative i forhold til
  IT og medier
• Men store forskelle internt i denne generation
  (digital divide)
• Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som
  metaforen antyder mest socialt og
  underholdning
• Forskellige elever med forskellige grader af
  it-kompetence og ikke mindst interesse
• Fra kun facebook til vifte af systemer
• Teknologi-brug ikke interessant i sig selv der
  skal være en mening
• Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge
  faktisk kan noget og vil noget og kommer med
  andre erfaringer, samt mere medialiserede
  tilgange til materialer og hvordan man finder
  viden!

12
Sociale medier et hurtigt overblik

• E-læringsgenerationer

13
eLærings generationer eLærings generationer eLærings generationer eLærings generationer
Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse  
1960erne Computer baseret træning Teknologien som en Automat Behaviorisme  
1970erne Intelligent computer baseret træning Teknologien som intelligent, adaptiv automat Kognitivisme  
1980erne Mikro verdener / computeren som Produktivt Værktøj Teknologien som redskab for produktion, teknologien som legetøj Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme (Papert)  
1990erne Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) Asynkrone værktøjer for kommunikation og samarbejde Social konstruktivisme, Den kulturhistoriske tradition/virksomhedsteori Situeret læring  
2000erne Virtuelle læringsmiljøer /blended learning Virtuelle Læringsmijøer (vle og LMS) - teknologier. Social læringsteori Ikke-institutionel læring  
2000erne Netværk, Flydende, sammensatte systemer, der er aggregeringer af services Social Software and Web 2.0 Kollektioner af værktøjer der kan udveklse Networked Learning multimedlemskab og boundary crossing formel/uformel online/offline Social læringsteori, social konstruktivisme, Connectivisme
14
Transformation på web web 2.0, social software,
sociale medier

• Alt skal tages lidt med et gran salt evolution
  eller revolution? (web has always been about
  sharing and collaborating Tim Berners Lee)
• Skift i fokus og brugerens rolle
• Personalisering/individualisering samtidig med at
  dette fundamentalt er socialt/kollektivt
  individet i isolation giver ikke mening
• Synliggørelse af egne netværk, relationer,
  interesser (identitet)
• Fra konsument til producent bruger genereret
  indhold
• Skift i indhold information fra center til
  mere distribuerede strømme, konversationer,
  interaktioner og samarbejde/deling
• Skift i teknologi Lettere teknologi gør
  indholdsproduktion, spredning og customisering
  import/eksport er nemmere

15
Nogle nøgle og buzz-ord

• Technologisk dimension
• Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)
• Rich Internet Applications (RIA) Google docs,
  web-office web as platform (Ajax, Java-script)
• Mashups, widgets, hackability, åbenhed,
  syndikering/aggregering
• Konceptuel dimension
• Bruger Genereret Indhold - Deling I mange
  former (lyd, billede etc.)
• Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sorteri
  ng)
• Folksonomier
• Bottom-up architecture of participation
• Brugeren i centrum - det forbundne individ i
  centrum
• Lettere udveksling af indhold (RSS feeds,
  Widgets)
• Blanding mellem det produktive og
  underholdningen
• Populære services
• Social networking sites (myspace, facebook,
  del.icio.us, arto)
• Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live,
  NetVibes, Yahoo 360)
• Import og samling af medier, ressourcer og
  nyheder fra forskellige kilder

16
Ikke kun en teknologisk forandring

• Netværksindividualisme (Castells)
  Individualisering af livsbane
• Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv
  uafhængig af tradition og familie (modernitet -
  Giddens, Beck, Baumann
• Horisontalisering af viden - fra
  eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af
  mening fra top-down til mere horisontaliserede
  mønstre
• Wikipedia vs. Britannica
• Netdoktor som udfordring for læger (mere
  kommunikation og meningsforhandling)
• Nye sociale medier og netværkstjenester en
  synliggørelse, radikalisering og materialisering
  af dette!
• Masse-populariseringen af internettet og de
  nemmere værktøjer også forstærkende faktorer

17
Individ i centrum af strømme
Styrke af bånd
Hjemmebase
Limet sammen af RSS, Widgets, open standards,
open APIs stømme der hele tiden udvikler sig
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers indhold
Interessefællesskabers indhold
kollektivets indhold
18
Netværksblik på læring

• Nye sociale arkitekturer for læring og
  videndeling
• Fra Social bounded spaces til flydende netværk
  og relationer mellem aktører i netværket
  connectivisime - netværkslæring
• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer
  eller fortolkningsfællesskaber for appropriering
  af viden
• Videns-repræsentationer emergerer fra
  kollektiver
• Skift i fokus fra interne processer til boundary
  work

19
Tre overordnede funktioner

• Netværk og synliggørelse
• Strømme der synliggør relationer mellem folk og
  mellem folk og materialer
• Dialog og interaktion
• Kommunikation og feedback
• Producere og dele
• Skabe og udveksle
• Baseret på Dalsgaard og Sorensen

20
Sociale konstellationer nye arkitekturer for
læring

• Gruppen
• Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde
• Team, projektgruppe
• Netværket
• Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration
  og udveksling
• Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
• Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke
  bevidst medlemskab ingen bånd, aggregering af
  ukoordinerede individuelle handlinger,
  twitter-tags?
• Lærende i centrum Skabelse af transparens ml.
  niveauerne

Picture taken from (Andersson, 2008)
http//terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-ve
rsus-groups-in-higher-education/
21
Nogle praktiske eksempler
22
Personaliserede ressource centre

• Web-desktop
• Individualisering, privatisering
• Individuel tilrettelæggelse af strømme og
  applikationer

23
Individet i centrum af netværket

• Individet er i centrum
• Profiler med varierende grader af oplysninger
• Men individet uden det sociale netværk giver ikke
  mening!...facebook, arto etc.
• Vennelister
• Statusopdateringer
• News-feeds (awareness) strømme
• Åben og privat kommunikation
• Dele Billeder, sende applikationer, spil
• På youtube, flickr er der også grupper, netværk
  etc. (men måske mere interessefæller end venner!)
• Ego-centriske netværk
• Objekt-centriske netværk

24
Forbindelser og relationer synliggøres

• Forbindelse mellem venner
• Relationer til grupper
• Kommentarer og testimonals
• Kontinuum af intimt/personligt til
  neutralt/professionelt
• Forbindelser til indhold/data (RSS) updates
  fra andre (status, indhold, lokation)
• Plazes.com, Twitter
• Events på FB
• Personaliserede og selv-tilrettelagte strømme
  af information/data
• Newsfeed

25
Brugergenereret relevans user ratings reviews

• På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet
  af brugere
• Youtube, Digg, delicious, Flickr
• Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle
  ikke-koordinerede handlinger skaber siderne
• Tag-clouds
• Populære videoer
• Skaber orden i kaos (clusters)
• Skaber nye relationer og forbindelser (eller
  genskaber eksisterende)
• Relaterede nøgleord, relaterede videoer,
  relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

26
Online videoer

• Undervisnings-videoer og præsentationer
• Lave små video-opgaver præsentere et emne,
  projekt, fremgangsmåde
• Videoer fra praksis

27
Google Docs

• Web-baseret kollaborativ skrivning
• Foregår synkront (samtidigt)
• Online/offline lager af dokumenter (tekst,
  regneark m.m)
• Til at lave små spørgeskemaer
• Arbejde sammen om en opgave
• Man kan også oprette åbne dokumenter, hvor alle
  med linket kan redigere
• Kan findes på docs.google.com

28
Blogs

• Post af indlæg i kortere eller længere form
• Nyeste først
• Tillader oftest kommentarer
• Mere end dagbøger og bitterfisser
• Mange professionelle har blogs, hvor de deler
  tanker ideer
• F.eks. Anne Marie Cunningham om medical education
• Gratis blog-tjenester wordpress.com, blogspot.com

http//wishfulthinkinginmedicaleducation.blogspot.
com
29
Zotero eller Diigo

• Online repræsentation af bookmarks eller
  referencer
• Del, forbind og udforsk andres bogmærker og
  referencer
• Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se
  hvad der er populært (tags)
• Brug del med verden, en gruppe, måske et
  semester det udvidede klasserum trække på et
  kollektiv
• Generere strømme af potentielt relevant materiale
• Zotero.org, diigo.com, delicious.com

30
Lifestreaming microblogging - Twitter.com

• Microblogging værktøj til 140 chars tweets
  (status updates)
• Følge folk (ikke nødv. gensidigt) Lance
  Armstrong, Howard Rheingold etc.
• Lave fokuserede strømme (e.g. huminf
  iranelection)
• Brug Holde sig opdateret gennem skabelse af
  professionelt netværk udvidet klasserum der
  spænder over klasse, semester mellem
  uddannelser
• Fokuserede strømme til events
• Til interessefællesskaber
• skolechat

31
Mulig betydning for læring og undervisning

• i sygeplejeuddannelsen

32
Sociale medier i undervisningen hvorfor?

• Et par bud
• Aktivere de lærende og gøre dem til
  (med)producenter af læring fremfor konsumenter
• Invitere de lærende til at bidrage til at lære i
  fællesskab synliggøre at de kan være ressourcer
  for hinanden
• At spille på andre registre og kompetencer lyd,
  video, billeder, spil læringsstile om I vil...
• At medvirke til at ændre lærerrollen fra sage on
  the stage to guide on side
• At medvirke til at de lærende bliver
  selvprogrammerede lærende, der kan danne egne
  læringsnetværk
• Skabe nye relationer mellem studerende og
  undervisere og større gennemsigtighed mellem
  parterne
• At medvirke til, at de lærendes interesser,
  projekter (problem), motivation og erfaring gøres
  til udgangspunkt for undervisningen tage
  udgangspunkt i de lærende

33
Særlige udfordringer i sygeplejeuddannelsen

• Stærkere sammenbinding mellem teori og praksis
• Kunne bevæge sig mellem individ, gruppe og
  netværk work based learning
• Digitalt portfolio identitet over tid
• Sygeplejere reflekterer over praksis blogs,
  twitter som bindeled mellem skole og klinik
• Mere mobil læring og udveksling (it i borgerens
  hjem)

34
Det udvidede undervisningsrum

• Tænke ud over uv-rum eller klinik til f.eks.
  deling, udveksling og diskussion på tværs af
  disse
• Tænke både i den enkeltes samt den kollektive
  ressource indsamling, diskussion og verificering
• Ressourcer gøres til genstand for debat og
  meningsforhandling i lærende netværk
• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men
  som facilitator og igangsætter (designer) af
  læringsaktiviteter
• Som rollemodel, der kender til det interessante

35
Wenger, 2005

• Udvikling af identitet og læring sker gennem
  multiple medlemskaber i overlappende,
  modstridende, praksisfællesskaber over tid.

Picture from Wenger, 2005
This simultaneous focus on constellations of
communities of practice and individual
trajectories will place emphasis on aspects of
the theory that have not received as much
attention as communities of practice per se
boundary structures, multimembership,
cross-community trajectories, various modes of
belonging, and large-scale properties of
composite systems (Wenger, 2005 Learning for a
Small Planet)
36
Individet

• Opbygge fagligt relevante selvtilrettelagte
  netværk og koble sig til relevante ressourcer og
  personer
• Twitter/Facebook
• Blogs
• Tidsskrifter
• Fag-magasiner
• Opbygge private/sociale ressource-banke
• Social bookmarking
• Engagere sig i løbende skriftlig individuel og
  kollektiv skriftlig refleksion
• Blog
• Portfolio
• Narrativer

37
Gruppen

• Digitale lærende praksisfællesskaber (5-10 pers.)
• Velkendte (mødregrupper, projektgrupper,
  interessegrupper)
• Tæt knyttede grupper med relativt fælles mål
• Gensidig tillid
• Overblik over medlemmer
• Behandling og diskussion af faglige og sociale
  svære problemstillinger
• Beherskelse og fælles behandling af
  informationskaos
• Fortolkningsfælleskab
• Social affirmation

38
Netværket

• Løs gruppering af folk med overlappende
  interesser (5-200)
• Deltagelse kan være perifer og skiftende
• Gensidig inspiration og diskussion ikke noget
  fælles mål
• Fælles udviklede dokumenter om god praksis -
  narrativer
• Udveksling af ressourcer og holdninger brokers
  som henter inspiration fra andre netværk
• Opbygge relevante netværk
• En sygechat
• Inspiration og provokation det uventede og
  heldige man falder over
• Serendipity det heldige man falder over

39
Forandret underviserrolle?

• Mere fokus på elevernes selvforvaltede
  læringsaktiviteter end på videreformidling af
  fagligt indhold (uden det sidste forsvinder)
• Underviseren forbliver central men som
  strukturerende ressource og som den der
  fastlægger rammerne for arbejdet
• Fra Sage on the stage to guide on the side
  formidler til facilitator af aktiviteter fra
  centreret praksis til decentreret praksis
• Underviseren som vindue til verden rollemodel
  som et socialt filter ifht eksterne ressourcer
  kende til ressourcer og personer
• Faglig garant og bedømmer
• Rammesættende hvad er en faglig relevant
  problemstilling? Hvad skal der arbejdes med og
  hvordan