Dias nummer 1

1
Arbejdsmiljø og økonomi
Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejd
smiljøkonferencen 2006 Hotel Nyborg Strand
2
Tre økonomiske hovedproblemstillinger

• Den samfundsøkonomiske byrde
• af arbejdsmiljø-skabte problemer
• Cost-of-illness analyser
• 2. Fordeling af ressourcer til forbedring
• af arbejdsmiljøet
• cost-effectiveness analyse
• cost-benefit analyse
• Økonomiske incitamenter til
• påvirkning af miljøet

3
Lidt forhistorie --- 25 år tilbage
4
1983-1984 Projekt v. Odense Universitet

• To publikationer
• Af Klavs Lindeneg
• 1. Samfundsøkonomiske
• konsekvensberegninger
• på arbejdsmiljøområdet
• 2. Kroner og ører i
• Arbejdsmiljøet
• Udgivet af
• Arbejdsmiljøfondet

5
1985
6
1994
1987
7
2000
8
Incitamentspakken for arbejdsmiljø 2001 (fra
regeringens resultater oktober 2000-maj 2001)
For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø
på de danske arbejdspladser er der vedtaget en
samlet incitamentspakke på arbejdsmiljøområdet
samt gennemført en række ændringer i
arbejdsmiljøloven. Incitamentspakken vil give
virksomhederne en væsentlig tilskyndelse til ad
frivillighedens vej at forbedre arbejdsmiljøet
samt give mulighed for en intensiveret
tilsynsindsats i de brancher, der er særligt
belastede af et dårligt arbejdsmiljø.
Incitamentspakken består af en arbejdsmiljøafgift
til staten, en certifikats- og tilskudsordning og
et gebyrbelagt tilsyn. Alle arbejdsgivere
opkræves 65 kr. pr fuldtidsansat pr. år og der
opkræves 280 mio. kr. pr. år hos
forsikringselskaber, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomsikring og selvforsikrede.
Virksomheder med et særlig godt arbejdsmiljø kan
opnå et arbejdsmiljøcertifikat og derigennem få
et tilskud til dækning af den arbejdsmiljøafgift
de har betalt. Virksomheder i særligt belastede
brancher skal igennem et særligt tilsyn fra
Arbejdstilsynet, som virksomhederne skal betale
gebyr for. Virksomheder, der forinden har fået et
arbejdsmiljøcertfikat, kan dog slippe for det
gebyrbelagte tilsyn. Desuden er der indført et
ansvar for udbydere i forbindelse med udbud af
tjenesteydelser. Udbydere skal således påse, at
der i forbindelse med udarbejdelsen af
udbudsmaterialet er taget hensyn til
arbejdsmiljøet. Som led i indsatsen for at få
forbedret arbejdsmiljøet på byggepladser er
bygherrernes ansvar blevet strammet. Bygherren
kan som følge heraf ikke fremover overdrage sit
ansvar til andre. Hermed samles ansvaret hos den,
der effektivt kan løfte pligterne. Der er også
etableret hjemmel til, at Arbejdstilsynet under
særlige omstændigheder kan udstede administrative
bøder. Pligten til at etablere
bedriftssundhedstjeneste vil omfatte hele
arbejdsmarkedet fra januar år 2005. Udbygningen
starter med hospitalsområdet i oktober 2001.
9
OG Arbejdsmiljøplanen 2006-2010
10

• Den samfundsøkonomiske
• byrde på grund af dårligt
• arbejdsmiljø
• cost-of-illness analyser

11
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 1

• populær analyseform
• analyser af skadevoldere som
• arbejdsmiljø
• tobaksrygning
• alkohol
• trafikskade
• analyser af mange hovedgrupper af sygdomme, fx
• ryg-og bevægeapparatsygdomme
• cancer
• kardiovaskulære lidelser
• fedme
• diabetes . osv.

12
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 2

• store tal
• Danmark
• Ryg-og bevægeapparatlidelser, 1996 19,7 mia
  kr.
• Tobaksrygning, 1995 7,4 mia. kr.
• Arbejdsmiljø, 1992 22,9 mia. kr.
• Arbejdsmiljø, internationalt
• Finland, 1994 3,1 mia ecu., 3,9 af BNP
• UK 8,4 - 16,8 mia. ecu, 1-2 af BNP
• Holland, 7,5 mia. ecu - 2,6 af BNP
• Sverige - 7,2 mia. ecu - 3,4 af BNP
• USA, 1997, 171 mia. , 2,1 af BNP

Kilde bl.a. European Agency for Safety and
Health at Work, rappor Arbetarskyddets
ekonomiska effekter Eus medlemsst. .
13
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 3

• og misvisende sammenstillinger af tal
• kan ikke meningsfyldt angives som pct. af BNP
• kan ikke meningsfyldt angives som pct.-andel af
• fx. udgifterne til sundhedsvæsenet eller
  udgifterne
• til førtids-og folkepension.

14
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 4

• TEORI OG HOVEDKOMPONENTER
• 1. Baseret på teorien om human kapital
• mennesket anskues på lige for med fysisk
  kapital
• og værdisættes som produktionsfaktor
• har som underforstået mål maksimering af
  bruttonational-
• produktet.
• 2. Enkel analyse - men datakrævende
• de direkte omkostninger (i et givet år)
• typisk behandling, rehabilitering, materielle
  skader m.m.
• de indirekte omkostninger (i den
  erhvervsmæssige restlevetid)
• præmatur død
• invaliditet
• sygelighed/sygefravær

kan anskues - samfunds- økonomisk - kasseøko-
nomisk (offentlige kasser, ar-
bejdstager/ giver )
15
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 5

• Grundforløb i en konkret analyse
• 1. Hvor mange berøres
• normalt prævalens - men undertiden en
  sammenblanding
• af incidens og prævalens
• på en række områder, fx. rygning og arbejdsmiljø
  
• må der arbejdes med ætiologiske fraktioner
• 2. Ressourceforbrug i forbindelse med
  behandling rehabilitering
• sengedage, konsultationer, medicin m.m.
  (MÆNGDE)
• værdisætning af ressourceforbruget, dvs.
  enhedsomkostninger
• per sengedag, konsultation m.m. (PRIS
  ENHEDSOMKOST.)
• 3. Mistet produktion på grund af præmatur død og
  invaliditet
• hvor mange og alder
• antal år mistet erhvervsmæssig restlevetid
• værdisætning af bidrag til produktion i denne
  periode.

16
De samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom
eller skadevolder 6
ANVENDELSE vanskelig til tvivlsom!

• opmærksomhedsskaber (via store tal- især
  kr.-øre opgørelse)
• (måske) overordnet prioritering af forebyggelse
  og sundheds-
• fremme
• (måske) forskningsprioritering
• (tvivlsom) som potentiel gevinst ( sparede
  omkostninger)
• i en cost-benefit-analyse (såkaldte avoided
  cost analysis)
• teoretisk problematisk
• beregningerne er normalt for grove i forhold til
  relativt
• konkrete interventioner/regler.

17
Resultat, dansk undersøgelse Regningen for
Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr.
Samfundsøkonomisk Kasseøkonomisk
1. Bevægeapparatsygdomme
7,13 31 3,34 29
2. Psykiske lidelser
2,62 11
1,55 14 3. Hjerte/kar sygdomme
3,09 14
1,15 10 4. Arbejdsulykker
2,95 13
1,34 12 5. Sygdom i nerve-og
sanseorg. 1,66 7
0,94 8 6. Luftvejssygdomme
1,58 7
0,76 7. Hudsygdomme
0,72 3
0,40 8. Svulster
0,61 3
0,20 9. Mave/tarmkanalsygdo
mme 0,47 2
0,25 10. Infektioner
0,20 1
0,12 11. Andere sygdomme
0,29 1
0,16 12. Efterløn (rest)
1.54 7
0,12 revali 0,150 I ALT
22,9
11,38
18
Underopdeling, dansk undersøgelse Regningen for
Arbejdsskaderne, 1994, mia. kr
samfundsøkonomisk
kasseøkonomisk
Sygehusbehandling 2,3 10
2,3 20
Medicin og øvrig 1,8
8 1,2 11
behandling Sygefravær
4,5 20 0,85
7 Udstødning
12,3 54 6,9 61
Dødsfald
2,0 9 revalider 0,15 1 I
ALT 22,9
11,38
19

• arbejdsulykker
• arbejdsbetingede
• lidelser
• psykisk
• arbejdsbelastning

Ser typisk på
Statens Institut for Folkesundhed, juni 2006
20
Arbejdsulykker
En anden, a-teoretisk måde at beregne produktionst
ab på
En mærkværdighed
21
Mange omkostninger ikke medtaget (data begrænser
nøjagtighed)
22
Arbejdsbetingede lidelser
23
Psykisk Arbejdsbelastning
24
2002
25
Kunne have fået data
26
In conclusion
L\PSA01\8. PERSONLIGE ARKIVER\LNA\Forskere\Tage
The number of hospitalizations in Denmark would
be reduced by 10-15 if all occupational groups
had the hospitalization rates of teaching
research The highest proportions were seen for
ischaemic heart diseases (24-31) and
musculoskeletal diseases (19-20). The estimates
(controlled for social class) were very similar
to etiologic fraction estimates from the
literature calculated with different
methods. The method seems to be promising when
knowledge about causal risk factors is lacking.

27
Omkostnings-effekt-analyser at vælge den
intervention hvor den sundhedsmæssige gevinst er
størst, næststørst osv.
28
Cost-effectiveness og cost-utility analyser

• To typer af analyser
• baseret på original-data
• model-baseret, fx matematiske
• modeller, med brug af
• sammenstykkede data

Cost-effectiveness brøken, fx kr. 25.000 per
sparet arbejdsulykke, jo lavere jo bedre
Costs
Effects

• EFFEKTER
• Kvalitetsjusterede leveår, QALY
• Fx ændring i naturlige enheder)
• arbejdsulykker, førtidspen.,
• sygefravær osv.
• Baseret på kontrollerede inter-
• ventions-studier
• eller meta-analyser/Cochrane

• OMKOSTNINGER
• Behandlings/pleje/rehab ..
• omkostninger (direkte ressourceforbrug)
• uanset, hvor de afholdes
• Sparede ressourcer
• uanset, hvor det finder sted
• (normalt) ikke ændringer i indirekte
• omkostninger

29
Eksempler på nødvendige data om
effekter m.m. 1. Pelletier KR. A
review and analysis of the clinical and
cost-effectiveness studies of
comprehensive health promotion and disease
management programs at the worksite update
VI 2000-2004. J Occup Environ Med. 2005
Oct47(10)1051-8 2 Micthcell, CS
Outcome Studies in industry cost-effectiveness
of comulative trauma disorder
preventions American Journal of
industrial medicine, 29 689-696 3.
Smedslund G, Fisher KJ, Boles SM, Lichtenstein
E.Related Articles, The effectiveness
of workplace smoking cessation programmes
a meta-analysis of recent studies. Tob
Control. 2004 Jun13(2)197-204. Review.
4. Schonstein E, Kenny D, Keating J, Koes B,
Herbert RD.Related Articles, Physical
conditioning programs for workers with back and
neck pain a cochrane systematic
review. Spine. 2003 Oct
128(19)E391-5. Review
30
Sammenligning af fx. to metoder til
ulykkesforebyggelse(A og B). Hvad skal man
vælge i lyset af information om effekt og
omkostninger?
Sammenligning af den sundhedsmæssige effekter af A og B Sammenligning af den sundhedsmæssige effekter af A og B Sammenligning af den sundhedsmæssige effekter af A og B Sammenligning af den sundhedsmæssige effekter af A og B
Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B A større end B A B A mindre end B
Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B A mindre end B
Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B A lig B
Sammenlig-ning af omkost-ninger ved A og B A større end B
?
Vælg A
Vælg A
Her bruge cost- effectiveness- brøken
?
Vælg A
Vælg B
?
Her bruge cost- effectiveness- brøken
Vælg B
Vælg B
MEN hvordan opgøres omkostninger og effekt?
31
Cost-effectiveness analyse af traktorføreværn
Problemstilling dispensation eller ej fra krav
om traktørføreværn
(for ældre traktorer, eksempel fra medio
80) Vigtigste effekt-mål antal (undgåede)
dødsfald i forbindelse med
traktoruheld.
På analysetidspunkter ca. 24
dødsfald/år som
følge af væltning af traktorer m.m.

Effekten af en dispensation forventes at
være
(statistisk) 16,2 flere dødsfald sammenlignet
med et
forbud. Omkostningssiden Samfundsmæssige
netto-omkostninger hvis ikke dispensation 34,6
mio. kr. Cost-effectiveness ratioen 34,6
mio kr./16,2 (dødsfald) 2, 133 mio.
kr.gevinst

per undgået dødsfald
Kilde Klavs Lindeneg Samfundsøkonomiske
konsekvensberegninger på arbejdsmiljøområdet.
1984
32
Anvendelse af beregningerne i Regningen for
Arbejdsskaderne
Cost-benefit analyse af bekendtgørelse om
støjgrænser på arbejdspladsen

• 1. effektside
• antal eksponerede kumulative effekt
• beregner skadesreduktionen i antal personer på
  grund af
• den lavere støjgrænse i år 10 1.000-3.000
  år 11-20 1.900-6.400
• antagelser om hvor mange der heraf ville være
  blevet udstødt
• i år 10 250 - 750
• 2. Beregner kun besparelserne på grund af
  udstødning (fordi man ikke har
• opgørelser i analysen på niveauet for
  høreskader )
• 3. Arbejdsgivernes investeringer på grund af de
  nye støjgrænser, ca. 0,5 mia
• plus årlig vedligehold m.m. (ser ikke på
  spørgsmålet om flytning/ophør af
• produktion ).

33
Cost-benefit analyse af bekendtgørelse om
støjgrænser på arbejdspladsen
Resultat, 20-årig perspektiv, 4 diskontering,
1993 priser, mia. kro
minimum
maksimum omkostninger 1,30
1,30 gevinster
2,21 7,03 nettoresultat
0,92 5,73
NB ikke en rigtig cost-benefit-analyse, dvs.
ikke baseret på den rigtige teori og
relevante omkostninger og gevinster.
34
2002
35
Eksempel på tænkning 1
1. Problemet
2. Mulige interventioner forvententet effekt
Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne bruges
som eksempel
36
Eksempel på tænkning 2
3. Hvad koster interventionen? Ikke berørt i
publikationen!
4. Gevinst (især lig besparelser)
37
Incitamenter og regulering
38
Reguleringformer

• Love/bekendtgørelser/retningslinjer
  (politisk-adminstrative)
• Administrativt apparat (tilsyn m.m.)
• Samfundsøkonomiske analyser af foranstaltninger
• Nye regler underkastes cost-benefit-analyse før
  
• igangsættelse
• Økonomiske incitamenter
• Fx (yderligere) risiko-afhængige
  forsikringspræmier
• Afgifter
• Bøder/tilskud
• Osv.
• Markedet
• Virksomhedernes og de ansattes ansvar

39
Berlingske Tidende 19. nov., 2001
40
(No Transcript)
41
(No Transcript)
42
Arbejdsmarkedets Erhvervsskadeforsik.
43
(No Transcript)
44
(No Transcript)
45
(No Transcript)
46
Work and death How many deaths are due to working
conditions ?
Men Women Total
Death, all causes 10 2 7
Heart disease 19 9 17
Stroke 12 8 11
Cancer 14 2 8
Respiratory diseases 7 1 4
Accidents, violence 4 0.4 3
All proportions apply to Finland All proportions apply to Finland All proportions apply to Finland All proportions apply to Finland
Nurminen Karjalainen. Scand J Work Environ
Health 200127161-213.
47
Hjertekarsygdomme Ætiologiske fraktioner for
arbejdsmiljøfaktorer i Danmark
RR Eksponerede Eksponerede Ætiologiske fraktioner Ætiologiske fraktioner
Mænd Kvinder Mænd Kvinder
Fysisk inaktivitet 1,8 90 90 42 42
Skifteholdsarbejde 1,4 20 20 7 7
Tempoarbejde 2,0 6 16 6 14
Passiv rygning 1,4 12 13 3 3
Støj 1,2 7 4 1 1
Kemiske stoffer gt1,0 1 lt1 1 lt1
I alt 51-59 56-67
I alt, uden fysisk inaktivitet 16-17 23-25
Olsen Kristensen, 1988.
48
Årsager til kræft i Danmark
Tilfælde, der kunne forebygges
Tobaksrygning 5.300
Solbadning 935
Infektioner 600
Arbejdsmiljø 500
Alkohol 440
Naturlig stråling 430
Medicinsk stråling (røntgen) 430
Svær overvægt 120
Radon 40
Passiv rygning 30
Forurening pga. trafik ca. 500
Olsen et al. Ugeskr Læger 19991613469-72.
49
Der mangler estimater for arbejdsmiljøets samlede
betydning for

• Bevægeapparatsygdomme
• Psykiske lidelser
• Fraværet
• Indeklimasymptomer
• Allergier
• Luftvejslidelser
• Førtidspension
• Stress, burnout, dårligt selvvurderet helbred
• Tobaksrygning, alkoholforbrug mv.