Selvfordobling

1
Selvfordobling

• Hegel, Heiberg Dannelse er en selvfremmedgørelse,
  en selvobjektivering, hvor man bliver i stand
  til at erkende sig selv og derigennem overskride
  sig selv og blive fortrolig med det fremmede.
• Pontoppidan Mennesket må bestandig overskride
  sig selv for at blive sig selv.
• Dannelse er således både overindividuel
  kulturskaben og personlig identitetsdannelse.
• Det er menneskets konstitutionelle
  selvfordobling Det at vi kan se os selv som
  tænkende individer (med krop, følelser, fantasi,
  indføling osv.).
• En spiralbevægelse hvor man på stadig højere
  niveauer ser landskabet under sig og sig selv i
  dette landskab.

2
Selvfordoblingens fordobling

• Men højere oppe kan vi se os selv se os selv.
  Dette er selvfordoblingens fordobling.
• Dette er et grundvilkår i det senmoderne
  Giddens. Selvet er et refleksivt projekt. Vi
  forholder os ikke blot til hvem vi er og hvad vi
  gør, men også til hvem vi vil være og hvad vi vil
  gøre.
• Vi fortæller os selv og andre fortæller os.
• Ikke attituderelativisme eller fragmenterede
  selv-er, men netop et integreret hele med mange
  fremtrædelser, holdt sammen af fortællingerne.
• Litteraturens temaverden er stiliseret over
  basale erfaringer og kognitive former, sådan som
  de foreligger i menneskers hverdagsliv og vaner.
• Derfor giver det mening at undervise med og i
  litteratur.

3
Fortællingen

• Fortællingen er et grundlæggende psykisk træk. Vi
  forstår verden i sammenhænge og i
  formålsorienterede kategorier.
• Fiktion er er en anskuelses- eller
  imaginationsform som gør det muligt for mennesker
  at distancere sig fra virkeligheden for at kunne
  få bedre hold på den.
• Det fiktive er en grundlæggende
  bevidsthedsposition, der funktionelt modsvarer
  udfoldelsen af den abstrakte refleksion, men som
  samtidig adskiller sig fra denne form for
  refleksion ved at tænke konkret, dvs. udfolde
  sg imaginativt-anskueligt fortolkende i forhold
  til menneskers faktiske handlinger og
  lidenskaber. Fiktionen befinder sig således i en
  art midterposition mellem den abstrakte tænkning
  og den umiddelbare, ureflekterede fortællende
  væren i verden (s. 160).

4
Narrativitet og litteratur

• Narrativiteten er netop det at vi ser genkommende
  mønstre i vores væren-i-verden, mønstre som vi
  både ser og får fortalt fra vi er helt små,
  således at vi genbruger disse mønstre, disse
  manuskripter, disse genrer i vores fortælling af
  verden. Fx Jeg faldt, jeg græd, jeg fik den
  grønne sut. Nu græder jeg ikke mere, nu er jeg
  glad igen.
• Litteraturen er således ikke blot en blandt mange
  teksttyper, men en særlig sådan. Skønlitterære
  tekster reflekterende gradbøjninger af elementære
  kognitive former på én og samme tid en virkning
  og en bevidst udfoldelse af menneskets
  konstitutionelle selvfordobling (s. 165).
• Litteraturen virker åbnende for læserens
  bevidsthed En komprimering af begivenheder og en
  ekspansion i læserens bevidsthed om disse
  begivenheders beskaffenhed.

5
Litteraturens muligheder i undervisningen

• En tilgang til de selvrefleksive formers
  forandringshistorie
• Litteraturen er selvfordoblende og overskridende
  og på en og samme tid dannet og dannende
• Beskæftigelsen undervisningen repræsenterer en
  yderligere refleksion over litteraturens allerede
  reflekterede former.
• Og litteraturarbejdet fordrer og befordrer
  tilsvarende refleksive processer i eleverne
• Processer der er konkrete

6
Lærerens arbejde er fokuseret på tre områder

• De forståelsesformer teksterne er udtryk for
• De forståelsesformer eleverne udfolder i arbejdet
  med teksterne.
• Og de forståelsesformer underviseren selv
  benytter.

7
Opgaven ifht. objektet (indholdet i dannelsen)

• Eleverne skal lære et repræsentativt udvalg af
  tekster at kende
• Og gennem arbejdet skal de udvikle personlige og
  sociale kompetencer gennem arbejdet med
  teksterne. Vedrørende det at forstå sproglige,
  kulturelle udtryk.
• Sammen med litteraturen står disse kompetencer i
  centrum for litteraturundervisningen.
• Hertil kommer en forståelseskompetence
  (hermeneutisk kompetence)

8
Litteraturundervisningens formål

• Det udvidede erfaringsbegreb At erfare hvad vi
  allerede har erfaret, men ikke har bemærket eller
  ikke har fattet betydningen af.
• Målet er således på langt sigt at pirke ved det
  givne, tilsyneladende selvindlysende, for på den
  måde at overskride erfaringen og forståelsen som
  umiddelbar form.
• Eleverne skal lære at forholde sig vidende og
  kritisk til den kompleksitet der knytter sig til
  livet i vores samfund i stedet for at
  naturalisere den.
• Kun på den måde kan litteraturfaget på linje
  med andre fag bidrage til en sand demokratisk
  dannelse.