Kompetenceorienteret curriculumlogik

1
Kompetenceorienteret curriculumlogik
Jeppe Bundsgaard, jebu_at_dpu.dk Ph.d., lektor i
kommunikative kompetencer Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole Århus Universitet
2
Kompetencebegrebets historie en af vejene

• Latin Competentia sammentræf/stemme overens,
  fransk Compétence, tysk kompetenz (kilde ODS,
  bd. 10)
• Chomsky 1957 Linguistic Competence, Performance
• Dell Hymes 1972 Communicative competence
• SLA/DsA Færch et. Al 1984, van Ek 1985, Lund
  1997 osv. Kommunikativ kompetence

3
Kompetencebegrebet i didaktikken

• Hans Jørgen Kristensen (1983 1987)
• Karsten Schnack (1993 (s.m. Bjarne Bruun Jensen)
  2004)
• Karen Lund (1997)
• Per Schultz Jørgensen (1999 2005)
• Mogens Niss (1999 m.fl. 2002)
• Bundsgaard (2005 2006 2009)
• Tomas Højgaard (2007)
• Nikolaj Elf (2008)

4
Curriculum-udvælgelse Centrale spørgsmål

• Hvad skal eleverne lære?
• Og Hvad skal de ikke lære?
• Hvorfor?
• Hvad er vigtigst?
• Hvordan undgås Pensumitis
• Den består i, at pensum forveksles med faglighed
  (indsigt, forståelse og kunnen) og i, at
  undervisning forveksles med tilegnelse med den
  konsekvens, at tilrettelæggelse af undervisning
  indskrænkes til fastlæggelse af pensum (Jens
  Højgaard Jensen)
• Hvad er det der læres?
• Information? Viden?
• Viden og færdigheder?
• At være parat til at handle indsigtsfuldt?

5
Logikker for Curriculumudvælgelse

• fagdidaktik på grundlag af basisfag (kort form
  basisfags-didaktik)
• fagdidaktik på grundlag af hverdagserfaring (kort
  form etno-didaktik)
• fagdidaktik på grundlag af aktuel
  samfunds-problembestemmelse (kort form
  udfordrings-didaktik)
• fagdidaktik på antropologisk grundlag (kort form
  eksistens-didaktik)
• Frede V. Nielsen 2002
• Dertil kommer
• Traditionalistisk/pragmatisk curriculumlogik
• Kompetenceorienteret curriculumlogik

6
Fire tilgange til kompetencebegrebet

• En vidensområde-tilgang
• fx Kompetence og Matematiklæring og Fremtidens
  uddannelser
• En traditionaliserende/pragmatisk tilgang
• fx Fremtidens Danskfag
• En adhoc-tilgang
• fx Det Nationale kompetenceregnskab
• En situationsorienteret tilgang
• fx DeSeCo

7
Vidensområdetilgangen

• en matematisk kompetence er indsigtsfuld
  parathed til at handle hensigtsmæssigt i
  situationer, som rummer en bestemt slags
  matematiske udfordringer.
• Matematisk kompetence består i at have viden om,
  at forstå, udøve, anvende, og kunne tage stilling
  til matematik og matematikvirksomhed i en
  mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik
  indgår eller kan komme til at indgå. Dette
  implicerer naturligvis en mangfoldighed af
  konkret viden og konkrete færdigheder inden for
  diverse matematiske områder, men matematisk
  kompetence kan ikke, jf. det foregående,
  reduceres til disse forudsætninger.
  (KOM-rapporten)
• Udgangspunktet er i matematikken.
• Det matematiske fag-/videnskabsområde beskrives
• og derudfra bestemmes hvad eleverne skal lære.

8
Traditionaliserende/pragmatisk

• Fremtidens danskfag
• Første to rapporter fire kulturteknikker
• tale, lytte, læse og skrive
• Endelig rapport fire danskfaglige kompetencer
• tale, lytte, læse og skrive

9
Ad hoc

• Det nationale kompetenceregnskab
• Social kompetence
• Literacy
• Læringskompetence
• Kommunikationskompetence
• Selvledelseskompetence
• Kreativ og innovativ kompetence
• Demokratisk kompetence
• Miljø- og naturkompetence
• Kulturel kompetence
• Helbreds- og fysisk kompetence

10
DeSeCos definition
Rychen Salganik 2003
11
En tilsvarende definition

• Kompetence er
• at vide hvad der skal til,
• og kunne håndtere udfordringerne i en given
  situation,
• såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt
  
• og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at
  have kræfterne til det (energi), synes det er
  væsentligt (motivation) og godt (etik)).
• (Bundsgaard m.fl. 2009).

12
Uddannelsens formål

• Hvis formålet med skolen og ungdomsuddannelserne
  er
• at uddanne til at kunne begå sig, dvs. honorere
  kravene i situationer samt
• at diskutere grundlaget og deltage i forandringer
  af dette,
• så må målbeskrivelser også formuleres i et sprog
• der lægger vægten på at kunne handle
  indsigtsfuldt i situationer,
• mere end på at have færdigheder og viden
  uafhængigt af sammenhænge.

13
Konsekvenser bl.a.

• Fagfolk har ikke det sidste ord i spørgsmålet om
  hvad der er relevante faglige emner at behandle
  og arbejde med i undervisningen.
• Jens Højgaard Jensen, fysikdidaktiker
• Matematik er for vigtigt til at vi kan overlade
  bestemmelsen af undervisningsindholdet til
  matematikerne.

14
Konsekvenser II

• Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager
  til udviklingen af relevante kompetencer.
• Uddannelse til elevernes fremtid i stedet for til
  fagenes fortid.

15
Det globale og det lokale

• Siger ikke noget om hvor meget pensum eller
  indhold der er bestemt fra centralt hold.
• En konsekvent kompetencelogik
• I enhver curriculumbeskrivelse er der levnet
  plads til lokale kompetenceanalyser
• Så deltagerne kan tage udgangspunkt i
  problemstillinger der er lokale (i tid eller
  sted) eller individuelle.

16
Opgaven

• Én væsentlig didaktisk diskussion må
  væreHvordan kan vi beskrive relevante
  kompetencer med henblik på at finde måder at
  organisere undervisningen på så eleverne kan
  videreudvikle disse kompetencer.

17
3 Spørgsmål

• Sociologisk
• Hvilke kompetencer må forventes at være centrale
  for den overvejende del af den opvoksende
  generation (nøglekompetencer) og hvorfor?
• Dannelsesmæssigt
• Hvilke af disse kompetencer kan
  uddannelsessystemet bidrage til udviklingen af?
• Fagligt
• Og hvori består de faglige aspekter af disse
  kompetencer.

18
Key Competencies for a Successful life and a
Well-Functioning Society

• Interacting in socially heterogeneous groups
• relating well to others,
• cooperating,
• managing and resolving conflict.
• Acting autonomously
• acting within the big picture or the larger
  context,
• forming and conducting life plans and personal
  projects,
• defending and asserting one's rights, interests,
  limits, and needs.
• Using tools interactively
• using language, symbols, and text interactively,
• using knowledge and information interactively,
• using technology interactively
• DeSeCo, Rychen 2003

19
Fem identiteter

• Den produktive (arbejderen)
• Den sociale (personen)
• Den demokratiske (borgeren)
• Den kulturelle (æstetikeren)
• Den konsumerende (kroppen forbrugeren)

-gt
20
Eksempel-analyse Den produktive (arbejderen)

• Manuel Castells (2003) Netværkssamfundet og dets
  opståen
• Det informationsteknologiske paradigme baserer
  sig på fem egenskaber
• at der er tale om teknologier der bearbejder
  information,
• teknologier der er "altgennemsyrende", dvs.
  vedrører kommunikation som er en grundlæggende
  del af vores individuelle og kollektive eksistens
• at teknologierne fremmer og drager fordel af
  netværksdannelse
• at teknologierne fremmer fleksibilitet fordi de
  som det materielle grundlag kan omprogrammeres,
  hvorved organisationsformerne kan blive mere
  flydende og fleksible, og
• at teknologierne konvergerer mod et højintegreret
  system.

21
Det betyder bl.a.

• Mellemledere forsvinder (organisationsstrukturern
  e bliver fladere),
• medarbejderne organiseres i mindre formandsløse
  selvstyrende teams
• Kommunikationen imellem teams foregår både
  internt i virksomheden og eksternt.
• Ikke blot er noget der sker for højt placerede
  arbejdere, men en bevægelse der omfatter næsten
  alle niveauer.

22
Netværkskompetence

• At kunne indgå i sociale netværk
• om løsning af fælles projekter eller udveksling
  af produkter eller ydelser, og
• skabe og vedligeholde arbejdsrelaterede og
  sociale relationer,
• ved anvendelse af forskellige kommunikationsteknol
  ogier, og
• ved valg af passende teknologi til den givne
  situation.

23
Det er fagligt!

• At kunne skrive under hensyntagen til konteksten
  (genre, deltagere, formelle rammer (jura) osv.)
• At kunne bruge skrift, tale og andre modaliteter
  til at skabe og vedligeholde netværk.
• At kunne håndtere konflikter på skrift
• At kunne samarbejde om produktion på tværs af
  kulturer

24
Men(Den produktive (arbejderen) 2)

• De magtstrukturer, som skjuler sig bag den
  moderne fleksibilitets former, består af tre
  elementer traditionsnedbrydende genopfindelse af
  institutioner og virksomheder, fleksibel
  specialisering af produktionen og
  magtkoncentration uden centralisering
• Richard Sennett The corrosion of character. 1999

25
Bevægelse fra kommunikation til information

• At udnytte information til at styre andre
  menneskers indbyrdes forhold og til selv at opnå
  fordele.
• Vi mister med andre ord kontrollen over
  informationer om os selv, vi bliver forsvarsløse
  når de bruges imod vores interesser.
• Richard Sennett The Culture of the New
  Capitalism (2006)
• Frisættelse af mennesker kammer let over i
  rodløshed, personlige kriser, tvivl om egen
  karakter osv.
• Medarbejderne oplever deres problemer som
  individuelle og selvforskyldte, eller de oplever
  sig som ofre og handlingslammede.

26
Kontekstualiserings- elleroprørskompetence

• At kunne handle kollektivt,
• dvs. at kunne forstå sine egne problemer som en
  del af et større hele og derigennem
• kunne bidrage til at forandre de institutioner
  man indgår i.

27
Den faglige udfordring I
Hvilke kompetencer kan det enkelte fag bidrage
til at eleverne udvikler?
28
Den faglige udfordring II

• Hvilket stof/materialt indhold kan eleverne
  arbejde med i dette fag
• Matematik Kompetence-matrix
• Dansk Tekster Modaliteter

29
Et kompetencehjul for dansk
30
Udfordringer

• Stopproblemet
• Udvælgelsesproblemet
• Målet er at formulere tilstrækkeligheds-betingelse
  r og nødvendigheds-betingelser for at en given
  situationstype kan håndteres.
• Opgave for skolen
• Hvordan løser skolen opgaven
• Hvilke fag der har ansvar for at eleverne
  udviklinger den givne kompetence.
• Formaldannelsesfaren
• Målet er kategorial dannelse
• Videnskabeligt grundlag for tilgangen

31
Opgaver

• At foretage analyserne og beskrive
  kompetencedelmål
• At udvikle en kompetenceorienteret
  undervisningspraksis/-metode
• At udvikle evalueringsformer såvel summative
  som formative der evaluerer kompetenceudvikling
• Jf. PISA

32
Kompetenceorienteret undervisning

• KOMPIS-projektet
• Samarbejde mellem DPU, UCSj og 4 skoler i
  Slagelse kommune om udvikling af
  kompetenceorienteret undervisning
• 4 års udviklingsarbejde
• Forskning under fornøden bevilling
• www.kompis.dk

33
Læs mere

• Bundsgaard, Jeppe (2005) Bidrag til danskfagets
  it-didaktik med særligt henblik på
  kommunikative kompetencer og på metodiske
  forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget
  Ark. www.did2.bundsgaard.net
• Bundsgaard, Jeppe (2006) Nøglekompetencer med
  bud til de humanistiske fagområder. I Cursiv.
  Danmarks Pædagogiske Universitet.
  www.dpu.dk/cursiv
• Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007)
  Danskfagets it-didaktik. København Gyldendal.
  www.it-didaktik.dk
• Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009) Kompetencer i
  dansk. København Gyldendal. www.kompetenceridansk
  .dk
• www.jeppe.bundsgaard.net

34
Litteratur

• Castells, Manuel (2003) Netværkssamfundet og
  dets opståen. Informationsalderen Økonomi,
  samfund og kultur. Bd. 1. København, Hans
  Reitzels Forlag.
• Chomsky, Noam (1957) Syntactic Structures. The
  Hauge Mouton.
• Elf, Nikolaj (2008) Towards Semiocy. Odense
  University of Southern Denmark.
• Hymes, Dell (1972) On Communicative Competence.
• Jensen, Bjarne Bruun Karsten Schnack (1993)
  Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske
  Studier 2. København, Danmarks Lærerhøjskole
• Jensen, T. H. (2007). Udvikling af matematisk
  modelleringskompetence som matematikundervisningen
  s omdrejningspunkt hvorfor ikke? Roskilde
  Roskilde Universitetscenter.
• Jørgensen, Per Schultz (1999) Hvad er
  kompetence? I Uddannelse, nr. 9/1999.
  København, Undervisningsministeriet.
• Kristensen, Hans Jørgen (1983) Hvad vil vi i
  skolen mellem 1984 og 2000? I Pædagogisk
  orientering, nr. 4-5/1983.
• Lund, Karen (1997) Lærer alle dansk på samme
  måde? København Special-pædagogisk forlag.
• Mortensen, Klaus P. (1999) Litteratur,
  dannelse, selvfordobling litteraturundervisning
  i det senmoderne I Didaktisk refleksion i
  æstetiske og humanistiske fag. Forskningstidsskrif
  t fra Danmarks Lærerhøjskole. 3. årg. nr. 4,
  oktober 1999, København, Danmarks Lærerhøjskole.
• Nielsen, Frede V. (2002) Almen Musikdidaktik.
  København, Akademisk Forlag.
• Niss, Mogens m.fl. (2002) Kompetencer og
  matematiklæring. Ideer og inspiration til
  udvikling af matematikundervisning i Danmark.
  Undervisningsministeriet, København.
  http//pub.uvm.dk/2002/kom
• Rychen, Dominique Simone Laura Hersh Salganik
  (red.) (2003) Key Competencies for a Successful
  Life and a Well-Functioning Society. Cambridge,
  MA Hogrefe Huber Publishers.
• Sennett, Richard (1999) Det fleksible menneske
  eller arbejdets forvandling og personlighedens
  nedsmeltning. Højbjerg, Hovedland.
• Sennett, Richard (2006) The Culture of the New
  Capitalism. New Haven, Yale University Press.