Skelfastl

1
Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Første kursusgang

• ejendomsdannelse
• arbejdsfunktionen
• informationskilderne

Litt. MS, s. 1-4, Skelkonstatering, s. 2-57
Anden kursusgang

• formodningsregler
• dias

Litt. Skelkonstatering, s. 57-69
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
2
Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Tredje kursusgang

• skelkonstateringen
• anvendelse af måloplysninger

Litt. Skelkonstatering, s. 69-76
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
3
Skelfastlæggelse
Kursusoversigt
Fjerde og femte kursusgang

• eksempler
• fastlæggelse af nye skel
• partsmedvirken

• skelafmærkning
• kravene til den matrikulære måling

Litt. MS, s. 4-19
Sjette kursusgang

• den matrikulære måling i praksis (Bent Hulegaard)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
4
Skelfastlæggelse
Lovgrundlaget
Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af
praktiserende landinspektører og deres
assistenter med landinspektørbeskikkelse.

• Matrikulære arbejder må kun udføres af
  praktiserende land-inspektører med be-skikkelse
  (LL 4 og UL 13)

Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en
landinspektør med beskikkelse. Matrikulært
arbejde omfatter afsætning af skel samt
udar-bejdelse af de dokumenter, der er nødvendige
for registrering af matrikulære forandringer,
herunder fremskaffelse af den nødvendige
dokumentation for, at  18-20 og 25-27 er
overholdt.

• Det omfatter også afsætning (fastlæg-gelse) af
  skel (UL 13)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
5
Skelfastlæggelse
Lovgrundlaget (UL 34)
Hovedbud
34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller
fastlægges ved mål, såfremt afsætnin-gen sker i
overensstemmelse med matriklens oplysninger om
skellets beliggenhed.Stk. 2. Stk. 1 gælder dog
ikke i følgende til-fælde 1) Skelafsætningen
sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved
skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens
oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler
land-inspektøren at indberette fejlen til
matrikel-myndigheden.

• matriklens skel skal afsættes, men kun
• hvis det svarer til ejendomsgrænsen
• og ikke, hvis regi-sterdata har
  fejl/u-nøjagtigheder

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
6
Skelfastlæggelse
Ved skelafsætningen

• skal ejendomsgrænsen fastlægges

• medmindre andet specifikt aftales/præciseres
• er grænsen ændret
• må skellet ikke afmærkes, hvis grænsen ikke
  registreres
• den ændrede grænse kan ikke vises som skel på
  kort, rids eller planer
• men nok som fysisk hegn (hæk m.v.)
• gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning
  (hvis det æn-drede skel af afgørende for
  byggeriets lovlighed)

7
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse - nødvendig?
I forbindelse med en bygningsafsætning
konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken
afviger fra matriklens grænse
Skal det ændrede skel registreres?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
8
Skelfastlæggelse
Parternes oplysninger

• et must hvis uoverensstemmelse/tvivl
• ikke kun for at få oplysning om
• baggrunden
• alder
• og beliggenhed
• men også for at få afklaret, om der er enighed om
  beliggen-heden en af grænserne

Denne dimension kan vi ikke håndtere i projektet
- drøft i stedet problemet med vejlederen!
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
9
Skelfastlæggelse
Matrikulære basismateriale
Primære informationskilder

• matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade
• måloplysninger (KMS) - udleveres
• fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60
  a/Valdemar

Sekundære informationskilder

• vurderingsoplysninger (indhentes senere over
  nettet)
• tingbogsoplysninger (indhentes senere over
  nettet)
• topografiske kort (skal I selv downloade)
• tekniske kort (skal I selv downloade)
• luftfotos (skal I selv downloade)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
10
Skelfastlæggelse
Matrikulære skel er dels
Udskiftningsskel (de færreste)

• stammer fra tiden omkring år 1800

dels
Udstykningsskel

• som er opstået efterfølgende i forbin-delse med
  matrikulære forandringer

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
11
Skelfastlæggelse
Det digitale matrikelkort

• er fremstillet på grundlag af analoge kort (med
  varierende - ofte ringe nøjagtighed)
• ved en kombination af digitalisering og
  konstruktion (på grundlag af foreliggende mål)
• udskiftningsskel (oprindelige skel mellem
  forskellige stamnumre) ikke målsat
• ældre veje anført med standardbredde (omregnede
  alenmål)
• tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut
  nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til
  skelfastlæggelse
• er et juridisk kortværk, der viser de
  registrerede forhold
• de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge
  af aftale, hævd eller naturlige ændringer

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
12
Skelfastlæggelse
Duller på det digitale matrikelkort
Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse),
er indlagt i kortet på grundlag af koordinater

• enten systemkoordinater
• eller efter digitalisering af målebladet

de har altså stor nøjagtighed
Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det
tidligere analoge kort i forhold til kredsede
punkter.

• Der kan udmærket være måloplysninger til disse
  punkter (som altså bare ikke har været anvendt
  ved konverteringen)
• Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan
  være ringe

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
13
Skelfastlæggelse
Duller på det digitale matrikelkort
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
14
Skelfastlæggelse
Måleblade
Der har altid været krav om indmåling af nye
eller ændrede skel.
Målingen har til formål at sikre data til
skelpunkterne, hvilket sker ved

• Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller
  lokale net
• Systemkoordinater

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
15
Skelfastlæggelse
Måloplysninger

• Før 1937 på udstykningskort
• efter 1949 på måleblade
• 1937 - 49 på udstykningskort/måleblade
• vejmålinger er altid på måleblade

Målangivelsen

• Før 1910 mål angivet i alen
• Efter 1912 mål angivet i meter
• 1910 - 12 mål angivet i alen eller meter

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
16
Skelfastlæggelse
Måleblade
Målingen findes anført som

• dimensionsmål eller målsat i forhold til andre
  skel - typisk på udstykningskortet
• ortogonal måling - typisk på selvstændigt
  måleblad
• EDM - koordinatliste

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
17
Skelfastlæggelse
Måleblad - dimensionsmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
18
Skelfastlæggelse
Måleblad - ortogonalmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
19
Skelfastlæggelse
Måleblad - EDM
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
20
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning

• Før 1937 krav om tydelige og varige mærker
• 1937 - 49
• skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske
  eller et drænrør
• betonblokke eller armerede betonpæle
• profiljern eller jernrør (min. 70 cm)
• doler (hedeegne)
• træpæle (eg, lærk, imprg. træ)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
21
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning

• 1949 - 76 natursten, doler og profiljern udgår,
  anv. af træ-pæle begrænses.
• Gældende se VMA afsnit 17.2.2.
• I praksis anvendes jernrør og små betonpæle
  (store beton-pæle ved veje)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
22
Skelfastlæggelse
Fikspunkter
Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning,
men de har fortsat betydning i forbindelse med
skelafsætning

• hvad enten de benyttes til at beregne
  systemkoordinater
• eller til skelafsætning

Der findes to slags fikspunkter

• GI-punkter 001-010 og 801-1000 (overordnede)
• MV- punkter 011-800 og 1001-5000 (etableret
  af landinspektører) - er typisk af beton

3-leddet nummerering 61-08-033 - de to første
markerer op-målingsdistriktet, det sidste
punktets nummer, også anført på matrikelkortet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
23
Skelfastlæggelse
Fikspunkter
Af hensyn til genfinding/genafsætning er
fikspunkter anført på en fikspunktskitse

• hvorpå der er anført mål til faste
  terrængenstande
• eller til visermærker

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
24
Skelfastlæggelse
Afsætningsgrundlaget
Andre informationer

• tidligere - ikke registrerede - målinger
  (målebøger)
• kort og rids
• og navnlig flyfotos kan have interesse

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
25
Skelfastlæggelse
Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære
arbejder skal foretages indenfor en rimelig
afstand på grundlag af en konkret vurdering af
forholdene.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
26
Skelfastlæggelse
Formålet med skelfastlæggelsen

• Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke
  ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning)
• Registrere ejendomsgrænserne i matriklen
  vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) -
  omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål
  til eksisterende skel

Registrering forudsætter

• at der findes mål til skellet, ligesom
• der ved registrering af nye/ændrede skel skal
  foreligge skel-erklæring

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
27
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse (definition, jf. VMA afsn. 7.1
skelafsætning)

• Fastlægge ejendomsgrænserne i marken ved
  afmærkning (med autoriserede mærker) og/eller ved
  indmåling
• Konstatering af, at en ejendomsgrænse i marken
  svarer til de registrerede oplysninger om
  skellets beliggenhed (altså også uden at der
  afmærkes/indmåles)

Får betydning

• for hvem, der skal udføre arbejdet (lspere med
  besikkelse)
• og for partsinddragelsen

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
28
Skelfastlæggelse
Naboskel - formodningsregler
Udgangspunktet for hegning er princippet om
halvt hegn, som allerede kendes fra
landskabslovene, og som er fasthold i senere
lovgivning.

• Formodningen er derfor, at skellet ligger i
  midten af fælles-hegn
• gælder også vandløb - skellet ligger i
  midtstrømslinjen

Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt

• Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før
  udskiftnin-gen eller før 1794
• Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
29
Skelfastlæggelse
Formodningsregler
HL 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større
ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne
hegn ikke have større højde end fælleshegn med et
tillæg svarende til af-standen fra hegnet til
skel-linien, dog må frugtplantagers egne hegn mod
syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang
afstanden fra hegnet til skellinien. .

• fælleshegn - midte
• egne hegn - ensidigt - NB mulighed for hævd
• hegn mod offentlig vej - en-sidigt (?)
• hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?)
• hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
30
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet

• jernbanehegn sat med forsiden (af stolper) i skel
• hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at
  hegnet helt står på egen grund (jf. HL 11) -
  men i skellet
• skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast
  (hævdsregel suspenderet)
• skellet i kanaler og større vandløb følger ikke
  nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer
  skellet i naturlige vandløb

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
31
Skelfastlæggelse
Hegn mod vej
11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som
er åben for almindelig færdsel eller udlagt til
brug for flere særskilt matrikulerede og i
særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt
på egen grund og levende hegn plantes i en sådan
afstand fra vejens areal, at bevoksningen til
enhver tid kan holdes inden for skellinien.
Hegnets højde fastsættes om fornødent af
hegnsynet under hensyntagen til bestemmelser-ne i
10, stk. 3 og 6. Grundejeren kan ikke over
for det offentlige eller vejejeren stille krav om
deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets
rejsning. Stk. 2. ..
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
32
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet

• kirkegårde (u-den for diget kan der være et
  fortorv - der typisk fremstår som et grus-
  eller græsareal)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
33
Skelfastlæggelse
Eget hegn
Ofte om-kring hel-årsgrunde mod dyr-kede area-ler
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
34
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.)
Søterritoriet
Tidevand ved Grenå ca. 30 cm Korsør ca. 15
cm Ærø lt 10 cm Aabenraa få cm
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
35
Skelfastlæggelse
Grænsen mod søterritoriet
land
forstranden
havstokken
strandbred
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
36
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod søer
 19, stk. 1 Arealer, som frem-kommer ved
sænkning af vand-standen i en sø eller ved
tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende
ejendomme, således at enhver af disse ejer det
areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest.
Umatrikulerede søer
NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
37
Skelfastlæggelse
Ejendomsgrænsen mod søer
Matrikulerede søer - er i særskilt eje
Ejendomsgrænsen ligger fast
VL 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de
tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der
fremkommer ved sænkning af vandstanden eller ved
tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer.

• søen uforandret søgrænsen i marken
• søgrænsen forandret matriklens skel

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
38
Skelfastlæggelse
Nærhedsprincippet
fastlægger den linje, der medfører, at arealerne
på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom
en nogen anden ejendom -
eller anderledes udtrykt arealerne tilhører
ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at
enhver af disse ejer det areal, der lig-ger
vedkommende ejendom nærmest (VL 19, stk. 1).

• Mod søterritoriet

• I vandløb

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
39
Skelfastlæggelse
Nærhedsprincippet
gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor
ejen-domsretten til menneske-skabte landdannelser
afhænger af de omstæn-digheder, hvorved de er
skabt.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
40
Skelfastlæggelse
Hvorfor fastlægge skellene?
Vi ønsker

• et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til
  ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer
  til de matrikulære grænser)

Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de
matrikulære grænser, kan skelpunktsdata
tilvejebringes på grundlag af måle-bladet - hvis
transformationsgrundlaget er i orden - målebladet
skal have den fornødne nøjagtighed
Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle
sådanne skel
Når skellene er fastlagt, har vi etableret
udgangspositionen for den matrikulære sag.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
41
Skelfastlæggelse
Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens
registrering og forholdene i marken

• uberettiget råden (kan betinge hævd) (1)
• uberigtigede overdragelser (2)
• naturlige ændringer (labile grænser) (3)
• fejl/unøjagtigheder (4)

Det kan være vanskeligt at afgøre, om en
uoverensstemmelse skyldes (4), eller at skellet
er forandret.
Matriklens skel skal som udgangspunkt fastholdes,
dog ikke

• hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3)
  og (4)
• hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
42
Skelfastlæggelse
Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem
forholdene i marken og registeroplysningerne, er
det væsentlig at vurdere

• skellets art og alder
• kvaliteten af matriklens oplysninger
• forholdene i marken
• skelmærkers art og placering
• hegns art, placering og fysiske alder
• besiddelsesforhold
• uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller
  naturens kræfter)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
43
Skelfastlæggelse
Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden
for hegnets fysiske grænser

• udstykningen 31 år gammel
• hæk plantet umiddelbart efter første salg

hæk
Er det midten af hækken eller matriklens skel,
der er ejendomsgrænse?
9 be
9 bd
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
44
Skelfastlæggelse
Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden
for hegnets fysiske grænser

• udstykningen 31 år gammel
• hæk plantet umiddelbart efter første salg

Er det midten af hækken eller matriklens skel,
der er ejendomsgrænse?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
45
Skelfastlæggelse
Eksempel
Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Er det målene eller mærket, der repræ-senterer
skellet?
Hvordan rettes uoverensstemmelsen?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
46
Skelfastlæggelse
Hvad repræsenterer skellet?
Uoverensstemmelse mellem i marken
skal mål holdes?
(ja)
- grænser og mål/afm.
nej
- mål og afm./grænser
Hvis uoverensstemmelse skal parterne
indrages.Problemet i ovennævnte tilfælde er, at
det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er
den registrerede grænse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
47
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Udgangspunktet er, at matriklens registrering
skal fastholdes, men her er der modstrid.
Praktiske hensyn taler for

• at grænsen i marken registreres som skel, idet
  parterne tilsyneladende accepterer denne grænse
  som faktisk skel
• at afmærkningen derfor fastholdes,
• således at målingen tilsidesættes, hvis der er
  uoverens-stemmelse mellem de faktiske grænser
  eller afmærkning
• hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål
  til skellet
• som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke
  teknisk ændring)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
48
Skelfastlæggelse
Der findes måloplysninger

• hvordan er målingens kvalitet?
• hvis afmærkning er mærkerne uberørt?
• ingen synlig afmærkning er grænserne i marken
  originale?
• kan målingen udnyttes
• transformation mulig (se senere)?
• genafsætning nødvendig?

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
49
Skelfastlæggelse
Skal matriklens mål holdes?
Som udgangspunkt JA (UL 34)
34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller
fastlægges ved mål, såfremt af-sætningen sker i
overensstemmelse med matriklens oplysninger om
skellets belig-genhed.Stk. 2. Stk. 1 gælder dog
ikke i følgende tilfælde 1) Skelafsætningen sker
som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved
skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens
oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler
land-inspektøren at indberette fejlen til
matrikelmyndigheden.
Er der uoverensstemmelse mellem forholdene i
marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve
alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I
MARKEN ER UFORANDREDE.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
50
Skelfastlæggelse
Skal mål holdes?
Er der uoverensstemmelse mellem mål

• har nyere mål præference frem for ældre, hvis
  begge kan repræsentere forholdene i marken
• dog har EDM/GPS-målinger lige præference
• ellers foretrækkes den måling, der passer med
  forholdene i marken

men de konkrete forhold i marken kan betinge,
at disse præ-ferenceregler fraviges.
Er der uoverensstemmelse mellem mål og et
uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra
målene.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
51
Skelfastlæggelse
Modstridende måloplysninger
Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod
matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen
mellem de to ejendomme af et bredt krat. Ved
undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet
mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og
svarer til matriklens oplys-ninger, men at
afstanden mellem disse to skel kun er 48.85
m. Kan skellet fastlægges på grundlag af
matriklens måloplysnin-ger? Hvordan kan
modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være
opstået?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
52
Skelfastlæggelse
Transformation af måleblade
Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis
målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser

• Derfor må det undersøges, om skellene i marken er
  originale
• I så fald opsøges et transformationsgrundlag
• bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede)
  fællespunkter
• som ligger passende spredt
• Fællespunkterne indmåles
• Og den foreliggende måling kan transformeres

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
53
Skelfastlæggelse
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
54
Skelfastlæggelse
Transformationspunkter
Det er væsentligt at sikre sig, at
transformationspunkterne er originale/uberørte

• er bygningen genopført?
• eller der skalmuret?
• står skelrøret korrekt?
• er fikspunktet uberørt?
• er elmasten fornyet? (se på træmaster evt.
  årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der
  angiver imprægneringsårstallet)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
55
Skelfastlæggelse
Vejskel

• Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i
  dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen)
• Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle
  dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte
  vejgrænse, der fastlægger skel-let.

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
56
Skelfastlæggelse
Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling
- 138
- 137
vejskel
sideskel
indmålt punkt
Vej- og jernbanemålinger skal som helt
overvejende hovedregel fastholdes ved
skelfastlæggelse

• idet grundejere ikke kan vinde hævd efter
  1957/1988
• mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
57
Skelfastlæggelse
Vejmålinger
Målingen knyttet til fikspunkter og faste
terrængenstande
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
58
Skelfastlæggelse
Problemer i forbindelse med vejmålinger
Skellet er fastlagt ved målebladets data, der
næsten altid skal fastholdes, når skellet
fastlægges. Men man må da være opmærksom på

• at skelafmærkning normalt ikke kan forventes
• om fikspunkterne findes/står uberørt/kan
  retableres
• om målingen kan retableres
• at der kan være netspændinger
• om koordinaterne repræsenterer de faktiske
  forhold
• kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets
  koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for
  tastefejl og overens-stemmelse)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
59
Skelfastlæggelse
Vejmåling
Traditionelt måleblad for en vejudskillelse

• Er der ingen faste genstande indmålt, kan
  genafsætning være umulig
• men matrikelkortets koordi-nater kan da - efter
  kontrol - bruges til skelafsætning
• hvis de passer med forholdene i marken

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
60
Skelfastlæggelse
Sideskel til udskilte veje
Sideskellet blev ikke nødvendigvis været
fastlagt, da vejen blev udskilt

• men på målebladet er sideskellet anført som et
  alm. skelpunkt
• i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som
  grundlag for fastlæggelse af vejskellet
• mens sideskellet må fastlægges i marken
• og sideskelpunktet fastlægges enten i marken
  eller beregningsmæssigt (efter indmåling af
  sideskellet)

Sideskelspunktet
Grænser i marken
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
61
Skelfastlæggelse
Sideskel til udskilte veje
B
J
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
62
Skelfastlæggelse
Der findes ikke måloplysninger eller skellet er
ændret

• afmærkning kan ikke forventes (men er ikke
  udelukket, da der senere kan være foretaget
  afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke
  mere muligt)
• er skellet skarpt?
• brug formodningsregler
• er skellet uskarpt eller blindt?
• matrikelkortet (analoge og digitale)

NB! Parterne bør altid inddrages i disse
tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets
beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske
forhold.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
63
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden

• God
• hvis skellet er uoverskueligt
• ingen (anven- delige) mål

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
64
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Situationsplan
vandløb
levende hegn
længdeprofil
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
65
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
1. Punktvalg
vandløb
levende hegn
x
x
x
x
x
Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med
passende afstand
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
66
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
vandløb
levende hegn
o
o
o
o
o
l f.eks. 5 m
x
x
x
x
x
Parallelforskydning så der opnås frit sigte
(afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
67
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
68
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
vandløb
levende hegn
o
o
o
o
o
Justering, så punkterne kommer på linje
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
69
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
70
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
4. Tilbageføring
vandløb
levende hegn
Parallelforskydning med den valgte
udflytningsafstand
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
71
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
o
o
x
x
kan anvendes både ved

• rette skel
• krumme forløb

x
o
d
For opretningen gælder følgende principper

• den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets
  fysiske grænse
• differencen d (mellem den fastlagte linje og
  hegnets midte) max. ca. 40 cm
• ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk
  (x)
• hvis grænsen er uforandret teknisk ændring
• hvis grænser er ændret ejendomsberigtigelse

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
72
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Skellet er ret
I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen
og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling

• af enten midt-punkter i skellet (ingen skygge)
• eller af den ud-flyttede (og ud-jævnede) linje
  (skygge)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
73
Skelfastlæggelse

Skellet fastlægges på grundlag af en samlet
vurdering af

• de matrikulære oplysninger og deres kvalitet
• skellets alder
• forholdene i marken (skelmærker, hegn,
  brugsgrænser m.v.)
• parternes oplysninger, hvis der er
  uoverensstemmelse/tvivl

Tekniske problemer

• måloplysningernes kvalitet og anvendelighed
• usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser
  i marken

Formelle problemer

• uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale,
  labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller
  manglende registrering

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
74
Skelfastlæggelse
Blinde skel
Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk
i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer
under samme ejendom (a) eller arealer, som drives
sammen (landbrug) (b)

• ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge
  (skellet slettes i den matrikulære sag)
• ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de
  registre-rede oplysninger

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
75
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem
forholdene i marken og de registrerede
oplysninger om skellet, må forholdene under-søges
med henblik på at undersøge, hvilken grænse, der
er ejen-domsgrænsen
Vurdér uoverensstemmelsens karakter

• hvordan er uoverensstemmelsen opstået?
• hvor længe har uoverensstemmelsen bestået?
• hvordan fremtræder grænsen i marken?

Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
76
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Vær opmærksom på

• at en afsætning kan synliggøre en
  uoverensstemmelse
• om ønsker at fastholde den faktiske grænse
• at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er
  erhvervet
• at uenighed om skellets beliggenhed kan
  nødvendiggøre en skelforretning

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
77
Skelfastlæggelse
Forskellige situationer ved skelfastlæggelse
(også andre for-hold kan spille ind)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
78
Skelfastlæggelse
Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?

• fastlægge områdets afgrænsning sammen med
  vejleder
• vurdere informationskilderne (kortindhold,
  luftfotos m.v.)
• vurdere og sortere måloplysninger på
  skelforløb/delområder
• eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte
  terrængenstande
• vurdere hegnene i marken (originalitet og alder)
• fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun
  hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet
  er forandret eller der savnes brugbare mål)
• etablere opmålingsnet og foretage opmåling
• beregne koordinater skel, som er fastlagt
• ved transformation
• efter afsætning/opmåling i marken

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
79
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelsen i marken
Der er i princippet kun tre muligheder

1. Der findes anvendelige måloplysninger
   transformation hvis mulig (forudsætter et
   transformationsgrundlag og at grænserne er
   uforandrede).
2. Der findes måloplysninger, men transformation er
   ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud
   fra de anvendelige data kombineret med forholdene
   i marken.
3. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret
   (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af
   matrikelkortet, men er skellet forandret, må det
   fastlægges på grundlag af forhol-dene i marken og
   parternes oplysninger.

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
80
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
Formål skaffe skelpunktskoordinater til de skel,
der registreres ved mål i den matrikulære sag
Måledata må kun bruges, hvis de repræsenterer de
gældende ejendomsgrænser

• Måleblade med systemkoordinater bruges direkte
• Målebladet i lokale systemer transformeres hvis
  muligt
• Måloplysninger på måleblade, der ikke kan
  transformeres, kan (skal) i øvrigt bruges sammen
  med forholdene i marken
• Ingen mål, skelpunkterne fastlægges i marken

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
81
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling - yderskel
Skelfastlæggelsen i projekt indebærer, at I skal
kunne præstere skelpunktskoordinater til
skellene. I behøver altså ikke at afmærke
skellene i marken (f.eks. i over-ensstemmelse med
et måleblad). Det gælder for så vidt også selv om
der ikke er måloplysninger til skellet, nemlig
hvis/når skelpunktet fastlægges i marken og
straks indmåles med GPS.
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
82
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
Formål skaffe skelpunktskoordinater til de skel,
der registreres ved mål i den matrikulære sag
Måledata må kun bruges, hvis de repræsenterer de
gældende ejendomsgrænser

• Måleblade med systemkoordinater bruges direkte
• Målebladet i lokale systemer transformeres hvis
  muligt
• Måloplysninger på måleblade, der ikke kan
  transformeres, kan (skal) i øvrigt bruges sammen
  med forholdene i marken
• Ingen mål, skelpunkterne fastlægges i marken

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
83
Skelfastlæggelse
Afrapportering I
Fokuserer på det særlige, jeres overvejelser,
valg og vurderinger
Hvad var formålet?

• både for jer selv om læseren er det vigtigt at
  vide, hvilket ærinde I er ude i

Generel karakteristik af situationen

• informationskildernes art, kvalitet og
  anvendelighed
• skelsituationen i marken - udseende, alder,
  afmærkning m.v.
• gerne understøttet af fotos, skitser og
  detailkort/kortudsnit

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
84
Skelfastlæggelse
Afrapportering II
Uddybning af særlige situationer

• hvordan var forholdene?
• uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret
  ved fotos, kort og skitser)
• hvordan mener I, at problemet er opstået?
• hvordan løses problemet?
• hvordan vurderer I resultatet?

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
85
Skelfastlæggelse
Lovregler af betydning for placering af nye skel

• bebyggelsesregulerende bestemmelser i
• bygge- og planlovgivningen
• planer
• servitutter

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
86
Skelfastlæggelse
Lovregler af betydning for placering anlæg i
forhold til skel

• stalde og møddinger ( 6 i bkg. nr. 604 af 15.
  juni 2002)
• pelsdyrfarme ( 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni
  2002)
• jordvarmeanlæg ( 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2.
  dec. 1980)
• samletanke ( 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af
  21. juni 1999)
• nedsivningsanlæg ( vejledende regler i afsn.
  12.3.19 i vejledning af 1. jan 1999)

Gælder kun fastlæggelse af nye skel, hvis
kommunen stiller krav herom (jf. VKT afsn. 4.5.)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
87
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning (BMA 27, VMA afsn. 17.1. og 2.)
Skelafmærkningen skal foretages med godkendte
skelmærker

• armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm)
• betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm)
• jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm,
  længde 60 cm)
• træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr.
  (min. 8x8x80 cm) - begrænset anvendelse
• bolt eller plade med skeltegn (til mur og
  befæstede arealer)

Alle skelmærker skal være forsynet med
påskriften SKEL og (under) en krone
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
88
Skelfastlæggelse
Krav om skelafmærkning
når skel registreres ( 27, stk. 1)

• nye skel, der fremkommer ved udstykning,
  matrikulering, arealoverførsel eller ved
  tildeling af matr.nr. til brugsrets-arealer
• ændrede skel, der fremkommer ved
  ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller ved
  skelforretning - bortset fra tekni-ske ændringer

når ikke tidligere målsatte skel fastlægges
ved mål ( 28, stk. 2) - gælder også, hvis de
foreliggende måledata er utilstrækkelige
(unøjagtige eller ikke kan udnyttes) målene
fastlægger i så fald ikke skellet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
89
Skelfastlæggelse
Afmærkning af eksisterende skel kræves
omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse
( 27, stk. 3)

• også eksisterende skel (omkring nye ejendomme)
• men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme,
  f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt
  af en skelændring mod naboejendommen
• omfatter ikke restejendommen, f.eks.
  bygningslodden på en landbrugsejendom
• kan der ikke identificeres en restejendom,
  afmærkes alle skak om alle ejendomme

men der kan naturligvis - om ønsket - også
foretages afmærk-ning af tabtgåede eller ikke
tidligere afmærkede skelpunkter
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
90
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - partsindragelse
BMA 4
4. Ved afsætning af skel skal landinspektøren
undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i
overensstemmelse med matriklens oplysninger om
skellets beliggenhed.Stk. 2. Hvis der ikke er
overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis
der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette
beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte
ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet
afsættes. Landinspektøren må derefter tage
stilling til, om skellet kan afsættes i
overensstemmelse med matriklens oplys-ninger,
eller om forholdet skal søges ordnet efter
reglerne om ejendomsberigtigel-se,
arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved
skelforretning.Stk. 3. Når et bestående skel
afmærkes, skal landinspektøren underrette
naboejerne om skelafmærkningen.
ikke nødvendigvis samtale
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
91
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse skal altid ske inden
skelfastlæggelsen, når der er

• uoverensstemmelse (grænsen er forandret) eller
• usikkerhed (diffus grænse og utilstrækkelige mål)
  eller
• fejl eller unøjagtigheder i matriklens
  registrering
• ingen formkrav!

OBS! Ikke foreløbig afmærkning - indsigelsesfrist
- endelig afmærk-ning Ikke henvise til
skelforretning, hvis et foreløbigt skel ikke kan
godkendes (true)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
92
Skelfastlæggelse
Ikke overensstemmelse omfatter situationer

• hvor grænsen i marken ikke svarer til den
  registrerede grænse
• hvor der ikke er nogen grænse i marken
• men er der en tydelig, uforandret grænse i
  marken, er det ikke afgørende, at der ikke findes
  (brugbare) mål.)

) selv om man i disse situationer kan hævde, at
ingen mål ude-lukker, at man kan tale om
overensstemmelse med matriklens registrering -
men man har jo altid matrikelkortet!
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
93
Skelfastlæggelse
Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er
nogen fysisk grænse, men der er tilstrækkelige
mål, som tillader afsætning?
VMA afsn. 7.3.4.Selvom der ikke er
uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl
om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl
kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige
mål til afsætning af skellet, og skellet heller
ikke er tydeligt på stedet.
Ingen eller diffus grænse
partsinddragelse (fordi der ikke er nogen grænse
på stedet jf. 4, stk. 1 - altså uanset
måloplysninger)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
94
Skelfastlæggelse
Partsmedvirken
Skal der ske forlods inddragelse

• fordi der ikke er overensstemmelse (grænse
  forandret)/tvivl
• kan der foretages foreløbig afmærkning af det
  registrerede skel (f.eks. med træpinde)
• som så må forklares for parterne
  (brev/situationsplan)
• anmode om meninger/accept
• men ikke sætte frist
• kan derfor ikke henvise til skelforretning, hvis
  det foreløbige skel ikke kan godkendes
• fordi lsp. i så fald da har taget stilling
• men godt oplyse, at skelforretning kan være
  nødvendig, hvis parterne ikke kan blive enige

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
95
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse
Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal
inddrages.
Forudgående

• Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før
  parterne har været inddraget
• Inddragelse bør ske personligt (skelmøde) eller
  telefonisk skriftlig inddragelse mulig, men
  mindre hensigtsmæssig

• Skellet kan også fastlægges af ansatte under en
  landinspek-tørs tilsyn, men
• da det i praksis ofte vil være nødvendigt at
  afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne
  har været inddraget,
• bør det være landinspektøren, der fastlægger
  skellet

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
96
Skelfastlæggelse
Orientering - efterfølgende

• forudsætter overensstemmelse mellem registreret
  grænse og grænsen i marken
• når der sættes mærker i registrerede skel
• ikke kun, hvor skelmærket er forsvundet
• men også nye i bestående skel (treskelpunkter)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
97
Skelfastlæggelse
Efterfølgende orientering

• kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er
  involveret i sagen skal kontaktes
• gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel
  allerede eksi-sterende som nye skelpunkter
• inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet
  fremsendes til orientering
• der bør ikke lægges op til reaktion
• naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre
  sagens videre gang)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
98
Skelfastlæggelse
Partsmedvirken
Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke
kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en
matrikulære sag,
men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at
konstatere, hvor skellet ligger.
VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE
PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
99
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - partsindragelse
Eksempel
S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel
a-b-c
Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d
N skal orienteres efter afmærkning af a og d
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
100
Skelfastlæggelse
Partsinddragelse
Hvem skal inddrages?
/NK - købere /K -
flg. aftale (ejeren må spørges) - iflg.
foreløbigt skøde
NE- ejerne E
dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og
hvis skellet er forandret tiltræde skelerklæring)

• salg fremgår ikke nødvendigvis af
  rådighedsattesten, hvor-for byrderubrikken må
  checkes
• også for naboejendommen (i orienteringssituationer
  )?

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
101
Skelfastlæggelse
Landinspektøren rekvireres til at foretage
afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er
udstykket for 10 år siden.
77 h
79 r
77 m
I den forbindelse konstateres det, at der mod
vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet
ligger 1.97 m fra et bygningshjørne.
Kan bygningen afsættes?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
102
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelse vedr. 77 m
Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede
og de fak-tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke
kan fastlægges før na-boen har været inddraget
Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke
fastlægges afvigende fra det, der er
registreret. Derimod kan skellet fastlægges, som
det er registreret. Men landinspektøren skal da
være helt sikker på, at skellet ikke er ændret -
i hvilken henseende skellets alder er væsentlig.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
103
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning
kan undlades jf. BMA 27, stk. 5

• når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament
  eller lign.)
• mod søterritoriet
• i vandløb og vandarealer (søer)

og er heller ikke nødvendig

• når skel bortfalder (VMA afsn. 17.1.)
• i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov
  (VMA afsn. 17.2.2.)
• når skel indmåles til brug for indlægning
  (støttemål)
• når gamle mål genanvendes (f.eks. ved
  transformation)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
104
Skelfastlæggelse
Afmærkning - hvordan?
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
105
Skelfastlæggelse
Skelpunkter i kurver

• de afmærkede punk-ter har status som
  mellempunkter
• arealet beregnes til kurven

• arealet bregnes til skelpunkterne

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
106
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)
I forbindelse med matrikulære forandringer
håndteres overflø-diggjorte skelmærker således

• mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere
  markerer et (knæk- eller mellem)punkt i et skel

• mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket
  marke-rer et punkt i et lige skel, der opretholdes

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
107
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)

• mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye
  måleblad anføres mål til punktet, eller hvis det
  markerer et knækpunkt i skellet

gl. j
Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker
skal indbe-rettes til KMS eller regler om
naboinddragelse
Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det
ikke flyttes uden partsinddragelse og -accept,
ligesom de kollegiale regler evt. må iagttages
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
108
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
De berørte ejere (og evt. købere) skal
underskrive erklæring om skellet, når skel
registreres i matriklen.
Det omfatter situationer som nævnt i BMA 3,
stk. 1 og 17, stk. 1 - dog særregel for skel
mod offentlige veje (jf. 1, stk. 2), nemlig hvor

• der opstår nye skel ved udstykning,
  arealoverførsel m.v.
• bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og
  areal-overførsel

Indhold (ikke normeret) Vi godkender skellets
således som det

• er afmærket og påvist i marken
• er anført på landinspektør . s måleblad dateret
  

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
109
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen
(nye og for-andrede skel)
Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af
eksisterende skel, skal der ikke afgives
erklæring om denne afmærkning - orien-tering er
tilstrækkelig Er der ikke overensstemmelse mellem
matriklens oplysninger til et eksisterende skel
og ejendomsgrænsen i marken

• kan der ikke foretages afmærkning af grænsen i
  marken uden at ændringen registreres
• hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne
  ikke ønsker forholdet berigtiget

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
110
Skelfastlæggelse
Skelafmærkning af anden grænse end grænsen i
marken

• kan kun være den registrerede grænse
• forudsætter forudgående partinddragelse
• kan ske på trods af uenighed
• hvis lsp. vurderer, at matriklens grænse er skel
• hvorfor lsp. bør kunne udelukke hævd
• f.eks. fordi skellet er yngre end 20 år

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
111
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
kan også være nyttig, når bestående skel
fastlægges

• når grænsen i marken afviger fra matriklens
  grænse, men hvor den registrerede grænse
  fastlægges som skel
• det er tvivlsomt, om skelerklæring da afskærer
  senere indsigelse mod skellets beliggenhed
  (nulstiller hævdsperioden)
• erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det
  ville være hensigts-mæssigt med en særlig
  notering herom
• Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel
  indmåles
• skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA 28,
  stk. 3)
• skelerklæringen er her mere ordensmæssig
  begrundet registrering ved mål bør forudsætte
  anerkendte skel.

OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give
problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes.
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
112
Skelfastlæggelse
Skelerklæring
Ikke krav om skelerklæring

• når skel bortfalder (ved sammenlægning eller
  inddragelse af matr.nre.)
• når der foretages afmærkning/indmåling af
  skelpunkter i bestående (uforandrede) skel
• heller ikke selv om skellet ikke tidligere er
  målsat
• når der opstår skel omkring et brugsretsareal
  (interne skel, der opstår ved tildeling af et
  matr.nr. til brugsretsarealet)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
113
Skelfastlæggelse
Den matrikulære måling
foretages for at kunne

• genafsætte skelpunktet
• foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde
  digitalt)
• beregne arealet for de matrikulære forandringer

Bemærk!Der er ikke i BMA krav om koordinering i
landssystemet
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
114
Skelfastlæggelse
Indmåling af skel - hvor godt skal der måles?
Hvis arealer efter opmåling angives m2-nøje

• på en byggegrund på 800 m2 (40x20 m) må
  spredningen kun være 1-2 cm. At (½x40x0.05) 1
  m2
• der skal derfor måles stærkt

Hvis overbestemmelser

• bør målingen være modsætningsfri (afstemning)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
115
Skelfastlæggelse
Indmåling af skel (BMA 28, VMA afsn. 17.3.)
Skel, der registreres, skal indmåles så

• punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte
  eller relativt)
• det kan genafsættes

Der indmåles
Støttepunkter giver mulighed for at checke
netspændinger mellem system-koordinater og
referencenettet

• eksisterende og nye skelpunkter
• bygninger og andre faste terrængenstande
• af hensyn til genafsætning
• fikspunkter

Mål er iflg. VMA afsn. 17.1.

• retvinklede (y, x) eller polære (v, a) mål
• eller - typisk - retvinklede (system)koordinater

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
116
Skelfastlæggelse
Indmåling og afmærkning
Hvis indmåling så afmærkning (BMA 27, stk. 2)

• gælder kun i matrikulære sager

Hvis afmærkning så indmåling (BMA 28, stk. 2)

• gælder altid
• udenfor matrikulære sager nye mål skal
  indberettes

Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og
indmåling (BMA 27, stk. 3)

• gælder såvel nye som gamle skel
• arealer skal beregnes efter mål

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
117
Skelfastlæggelse
Supplerende målinger nødvendig

• når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA
  28, stk. 2
• når foreliggende måloplysninger er
  utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der
  afmærkes (forudsætter, at skellet i mar-ken er
  uforandret- ellers er der tale om
  ejendomsberigtigelse)
• Eks skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i
  alen

Supplerende målinger skal indberettes til KMS
(måleblad ind-sendes, BMA 25)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
118
Skelfastlæggelse
Arealberegning (BMA 32, VMA afsn. 21.)
skal foretages, når et matr.nr. fremkommer eller
forandres i en matrikulær sag, idet

• arealer, der skal (eller som omfatter arealer,
  der) anvendes intensivt, skal beregnes som (o)

• at kvaliteten af matriklens arealangivelser ikke
  må forringes

Er matriklens areal beregnet som (o), skal det
afgivne areal også kunne beregnes som (o) -
ellers må restarealet (evt. opmåles) og beregnes
som (o)
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
119
Skelfastlæggelse
Indberetning af arealer (BMA 34, VMA afsn.
21.3.)

• når arealer beregnes nøjagtigere end matriklens
• når der ved (k) eller (s) beregnede arealer
  konstateres afvi-gelser, der overstiger 2 i
  forhold til det areal, der fremkom-mer på
  grundlag af matriklens areal
• NB kontrolberegningen vedr. k -arealer kan ske
  på grund- lag af matrikelkortets koordinater
• også når der afgives attest om arealet (udenfor
  en matr. sag)
• beregningsdokumentation skal medfølge

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
120
Skelfastlæggelse
Arealberegning
Kun arealer, der anvendes intensivt skal beregnes
efter mål

• pcl. 1 - restparcellen ikke en ny ejendom
  (restsum)
• pcl. 2 - intensiv benyttelse (o)
• pcl. 3 - extensiv benyttelse (k) eller (s)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
121
Skelfastlæggelse
Arealberegning (BMA 32 og 33)
skal i øvrigt foretages således,

• at /- arealer har tilsvarende kvalitet,
  ligesom
• restarealer skal beregnes, hvis der fraskilles gt
  50 , mens
• der mod vandarealer beregnes til den indmålte
  grænse, og fredskovsarealer og arealer omfattet
  af kyst- eller klitfred-ningslinjen beregnes,
  hvis det ændres
• vejarealer beregnes, når de opstår/ændres (ingen
  nøjagtig-hedskrav), til indmålt (o) eller udlagt
  (k) grænse

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
122
Skelfastlæggelse
Rettelse af matrikulære k-arealer

• I MIA beregnes arealer på grundlag af
  matrikelkortet
• som sammenholdes med matriklens areal
  (differenceareal)
• der er ikke noget til hinder for at rette
  matriklens areal på grundlag af MIAs
  beregninger, selv om afvigelsen er min-dre end 2
• fordi en sådan rettelse fører til større
  konsistens mellem kort og registreret areal

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
123
Skelfastlæggelse
Nettilknytning (BMA 29, VMA afsn. 18.2.)
Den matrikulære måling skal knyttes til
fikspunkter inden for 1500 meter

• såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra
  et fikspunkt, eller
• hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme,
  eller
• ved strækningsmålinger længere end 300 m

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
124
Skelfastlæggelse
Nettilknytning
Hvis afstanden er mindre end 300 m

• skal der enten knyttes til fikspunkter indenfor
  1500 m eller
• etableres et nyt fikspunkt (som så koordineres i
  referencenettet)

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
125
Skelfastlæggelse
Nye fikspunkter (BMA 30 og 31)

• skal nummereres og registreres
• afmærkes med godkendte mærker - bortset fra
  skarpe, faste punkter
• indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en
  skitse
• særregler for master, skorsten o.lign. og
  elektromagnetiske sonder
• koordineres i referencenettet
• indmåles med overbestemmelse
• ved netmåling
• eller ved GPS
• netmålingen
• skal knyttes til eksisterende fikspunkter
  indenfor 500 m

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
126
Skelfastlæggelse
Netmålingen
Når der er krav om, at en måling tilknyttes
fikspunktnettet

• skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket
  tillader, at der kan beregnes systemkoordinater
  til de indmålte punkter)

Når der skal etableres nyt/nye fikspunkter

• er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt,
  såfremt
• skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet
  og
• målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller
  GI-punkt
• ellers mindst 2 nye fikspunkter
• netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en
  kvalificeret måling med overbestemmelser (jf. VMA
  afsn. 19.3.)
• hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende
  fiks-/GI-punkter (af god kvalitet) indgår i
  målingen
• ingen afstandskrav

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
127
Skelfastlæggelse
Nye fikspunkter - koordinatberegning ( 38)
registrering forudsætter endvidere følgende
oplysninger

• grundoplysninger vedr. opmålingen
• oplysninger om observationerne
• beregningsresultatet
• koordinatliste
• netskitse

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
128
Skelfastlæggelse
Fikspunktskitse (BMA 37 og VMA afsn. 23.2.)
udarbejdes på særlig blanket

• som en skitse, hvorpå
• der anføres udvalgt topografi
• påføres matr.nre og navne, og hvor der
• anføres direkte mål til støttepunkter og
• orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil
• punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater
  kun, hvis koordinaterne ikke ligger i
  referencesystemet)
• skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres

Formål

• genafsætning

• kontrol

• opsøgning

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
129
Skelfastlæggelse
Fikspunktet er forsvundet

• men kan genafsættes ud fra skitsen
• punktet kan bruges og er fortsat registreret
• men kan ikke genafsættes
• punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA
  31, stk. 7)
• hvilket kan ske på skematisk redegørelse
• og punktet tildeles diskriptor t i
  fikspunktregistret ) jf. VMA afsn. 19.4.)
• hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i
  300 m-reglen

Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars