Videnskabelig argumentation

1
Videnskabelig argumentation

• Vi er ikke i tvivl om at argumentation er et
  kernepunkt i al videnskabelig skrivning Opgaven
  ses som et udsagn i en løbende faglig debat
  inden for sit felt.
• (Rienecker, Jørgensen 1999, 162)

en selvstændig opgave ses som en undersøgelse af
ét fagligt problem, og argumentationen i en
opgave går ud på at dokumentere at når man
undersøger dette faglige problem på denne måde
(analyse, JZ), og med netop denne dokumentation
(belæg det analyserede datamateriale), så kommer
man frem til denne konklusion. (l.c.)
2
Argumentationens mening

• Meningen med at opbygge et projekt som et
  argument for konklusionen er

at overbevise læseren af projektrapporten at man
kan begrunde projektets konklusion gennem
sin analyse af datamaterialet (begrebsdannelse)
og
dets argumentative rekonstruktion (syntese
hypotesedannelse afledning af konsekvenser)
3
ArgumentationToulmin-model

• model1

Påstand Konklusion derfor, altså
Belæg Hvordan vil du bevise påstanden? Datamateri
alet fordi
Styrkemarkør Hvor sikker er du på
påstanden sandsynligvis
Hjemmel Generel sandhed, lov, hypotese som
accepteres af sender og modtager eftersom
Gendrivelse Mulige indvendinger mod hjemlen
medmindre
rygdækning
4
Argumentationforklaring(Rienecker/Jørgensen
1999, 164-165)

• påstand (hypotese) det der skal begrundes vha.
• argument(er)

• belæg konkrete oplysninger eller udsagn som
• støtter påstanden

• hjemmel det generelle synspunkt der kan få
• modtageren til at acceptere at de konkrete
  oplysninger
• (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden
  af
• udsagnet (påstanden)

5
påstand

• Påstand er alt det man mener er sandt mhp.
  problemstillingen og kan begrundes vha.
  datamaterialet og de konsekvenser man kan aflede
  deraf.

Det kan være beskrivelser af empiriske fakta,
afledte delkonklusioner eller selve
konklusionen. Karakteristiske ord som markerer en
påstand/konklusion derfor, altså
6
belæg

• Belæg for den påstand man fremsætter som
  konklusion er projektets data, dvs. de
  kendsgerninger eller fakta man har indsamlet
  omkring problemstillingen

altså det som man har fundet ud af (gennem
empiriske eller teoretiske studier), at det er
(eller gælder for) sandt mhp. problemstillingen.
Karakteristisk ord fordi

• empiriske studier kan være
• fx interview, observation, spørgeskema
• teoretiske studier kan være
• fx læsning af teorier der opfattes som
  relevante og
• holdbare mhp. problemstillingen

7
hjemmel

• Hjemmel er generelle sandheder udtrykt i
  generelle påstande der gælder som holdbare
  (empirisk konfirmerede og logisk
  gyldige/argumentativ accepterede).
• Det kan være empiriske eller logiske love eller
  hele teorier (logisk/argumentativ sammenhæng af
  forskellige love).
• Det kan også være generelle eller af afsender og
  modtager accepterede (handlings-) regler/normer.
• Karakteristisk ord eftersom

8
gendrivelse

• Gendrivelsen indeholder de forbehold der er for
  hjemlens gyldighed, og som man derfor bør tage
  for gyldigheden af påstanden. Her ekspliciteres
  den usikkerhed der er for hjemlens gyldighed
  (Rienecker/Jørgensen 1999, 165)
• Karakteristisk ord medmindre, hvis ikke
• Det er en god idé selv at formulere de mulige
  indvendinger/modargumenter mod ens hjemmel (
  generelle sandheder/accepterede hypoteser eller
  regler).

9
rygdækning

• Modsat gendrivelsen understøtter rygdækningen
  hjemlen.
• Rygdækningen bruges for at dokumentere hvilket
  grundlag der er for at stole på den generelle
  regel som udtrykkes i hjemlen.
  (Rienecker/Jørgensen 1999, 166)

10
Styrkemarkør

• Styrkemarkøren er knyttet til påstanden og
  angiver med hvor stor sikkerhed påstanden er
  gyldig, dvs. hvor sikker afsenderen er på
  påstanden. (Rienecker/Jørgensen 1999, 166)
• Karakteristisk ord sandsynligvis, formodentlig,
  måske, tilsyneladende

11
Fortolkning som argument
model2
Påstand Fortolkning Materialets mening er
Belæg Datamaterialet og dets analyse der støtter
fortolkningen
Styrkemarkør Hvor sikker er du på fortolkningen?
Hjemmel Metode hvilken analyseme- tone bruger du?

• Gendrivelse
• Hvilke problemer kan være forbundet med
  analysemetoden?

Rygdækning Hvorfor er metoden brugbar?
12
Eksempel

• Datamateriale dialogfragment mellem A og B fra
  sidste møde.
• Problemstilling i hvilken type
  kommunikationssituation kunne dialogen mellem A
  og B finde sted?
• Påstand dialogen kan fx (styrkemarkør) finde
  sted i en situation hvor A vil leje og B vil
  udleje en lejlighed.
• Belæg det er en lejer-udlejer dialog fordi hvad
  A og B siger, giver mening/bliver forståeligt i
  sådan en situation.
• Hjemmel Nogle udlejere accepterer ikke lejere
  med husdyr.
• Gendrivelse Der findes dog også andre
  situationer hvor den undersøgte dialog giver
  mening (fx restaurantpersonale
  restaurantbesøger).
• Rygdækning Det må i hvert fald være en situation
  hvor B har mulighed/magt overfor A til at
  forhindre ham/hende i at tage sin hund med til et
  sted hvor A ønsker at begive sig hen til.

13
Hvad er et argument?

• I den mere gængse betydning er et a. en samling
  påstande hvoraf en, konklusionen, fremsættes som
  begrundet af de øvrige, præmisserne. Et a. er
  ikke en påstand og er derfor ikke sandt eller
  falsk. Det vurderes som gyldigt, hvis præmisserne
  faktisk begrunder konklusionen ellers som
  ugyldigt. Et gyldigt a. er holdbart hvis alle
  dets præmisser er sande. Et ugyldigt a. kaldes en
  fejlslutning (ugyldig slutning).

14
gyldig, holdbar

• 1.Et begreb er g. i en bestemt sammenhæng, hvis
  det er anvendeligt på et givet emne. 2. En dom,
  et udsagn, en slutning el. en teori siges at være
  g., hvis den er sand.
• 3. Et argument el. en slutning er g., hvis
  konklusionen følger af argumentets (el.
  slutningens) præmisser. Er præmisserne yderligere
  sande, siges argumentet (slutningen) at være
  holdbart.

15
Argumentationsformerdeduktivt argument

• Hvor konklusionen præsenteres som en logisk følge
  af præmisserne, er der tale om et deduktivt
  argument. Et sådant er gyldigt, netop hvis
  præmisserne logisk medfører konklusionen. I så
  fald må konklusionen være sand, såfremt
  præmisserne er sande.

16
deduktion

• 1. I formel logik er dette at deducere identisk
  med dette at foretage en deduktion, dvs. udlede
  et udsagn (en dom) fra andre udsagn (domme) i
  overensstemmelse med logiske slutningsregler.
  'deducere' og 'deduktion' er syntaktiske
  begreber, eftersom det er muligt at følge
  slutningsreglerne og at kontrollere
  følgerigtigheden af deduktionen, uden at man
  behøver at kende den mening, vi forbinder med de
  ord, som optræder i præmisser og konklusion.

17
Argumentationinduktivt argument

• Et induktivt a. foreligger, hvor præmisserne
  anføres til støtte for konklusionen, uden at et
  logisk følgeforhold antages. Det er gyldigt, hvis
  antagelsen af præmisserne
• er en god grund til at hævde konklusionen.

18
induktion

• I logik og metodelære betegner 'i' (også kaldet
  induktiv slutning eI. erfaringsslutning) enhver
  form for slutning, hvor præmisserne underbygger
  konklusionen uden dog at medføre denne logisk. I
  forb. med sådanne slutninger vil det altid være
  muligt uden selvmodsigelse at hævde præmisserne
  og benægte konklusionen. Den grundlæggende form
  for i. er i. ved simpel opregning , hvor der
  sluttes fra dette, at samtlige undersøgte
  fænomener af en given type A har egenskaben B,
  til det, at alle A-fænomener overhovedet har B.
  Med andre ord sluttes der fra en endelig række af
  singulære udsagn, 'A1 har B', 'A2 har B', 'An har
  B', til det tilsvarende (ubegrænsede) universelle
  udsagn, 'Alle A har B'.

19
abduktion

• 1. I traditionel logik betegnelse for en
  syllogisme, hvori oversætningen er sand, men
  undersætningen og dermed konklusionen kun
  sandsynlig. 2. Hos Peirce er a. en slutningsform
  ved siden af deduktion og induktion.
• Støder vi på en eller anden mærkværdig
  kendsgerning, så benytter vi os af a., hvis vi
  opstiller en hypotese, der forklarer den
  mærkværdige kendsgerning derved, at den følger
  deduktivt af hypotesen.
• (Lübcke 1996, 7)

20
syllogisme

• (af gr. syllogismos, sammenregning), et argument
  med to præmisser og en konklusion, som alle er
  kategoriske. udsagn, f.eks.
•  
• Alle mennesker er fejlbarlige
• Alle filosoffer er mennesker
• Alle filosoffer er fejlbarlige
•  
• Ordet anvendes ofte i en videre betydning om alle
  argumenter med to præmisser og én konklusion.
• (Lübcke 1996)

21
hypotese

• (af gr. hypothesis, antagelse), foreløbig
  antagelse, formodning. I moderne videnskabsfil.
  er en h. en påstand, der antages uden at være
  verificeret. Påstanden ophører med at være en h.,
  hvis den enten bliver verificeret, dvs.
  bekræftet, (evt. sandsynliggjort) eller
  falsificeret, dvs. forkastet, af erfaringen. If.
  nogle fil., bl.a., Popper, er alle videnskabelige
  love og teorier, der handler om virkeligheden, h.
  og kan ikke være andet.
• (Lübcke 1996, 200)

22
Eksempler

• Deduktivt argument
• Præmis 1
• Alle danskere har blå øjne.
• Præmis 2
• Saddam Hussein er dansker.
• Konklusion
• Saddam Hussein har blå øjne.
• Slutningsregel
• ?x (D(x) ? B(x)) og D(a), derfor B(a)
• Læs hvis alt hvad der er D også er B og hvis a
  er D, så er a B.

23
Eksempler forts.

• Induktivt argument
• Præmis1
• Anders Fogh Rasmussen er dansk statsminister og
  har blå øjne.
• Præmis2
• Poul Nyrup Rasmussen har været dansk
  statsminister og har blå øjne.
• Præmis3
• Poul Schlüter har været dansk statsminister og
  har blå øjne.
• Konklusion
• Alle danske statsministre har blå øjne.

24
Eksempel forts.

• Abduktivt argument
• Præmis1
• Alle franskmænd er europæere.
• Præmis2
• De fleste personer der bor i Frankrig, er
  franskmænd.
• Præmis3
• Anna Karina bor i Frankrig.
• Konklusion
• Anna Karina er europæer.
• Bemærk
• Her er konklusionen en hypotese (en muligvis sand
  påstand) som begrundes ved de sande påstande at
  alle franskmænd er europæere og at de fleste af
  dem der bor i Frankrig, er franskmænd.
  Kendsgerningen at Anna Karina bor i Frankrig
  medfører derfor en vis sandsynlighed at hun er
  franskmand og derfor europæer.

25
Argumentation og projektarbejde

• Projektfaser
• Problemstilling (meningsdannelse, abduktion)
• Indsamling af data (empiri, litteratur)
• Analyse af data, litteraturlæsning
• Hypotesedannelse (induktion)
• Afledning af konsekvenser (deduktion)
• Afprøvning af hypoteserne mhp. data
• Konklusion
• Perspektivering