Generation Happy?

1
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
Jeg blev sgu ramt af en folkevogn her i
weekenden!Et fagligt og forhåbentligt
festligt input omkring mainstream between- og
ungdomsliv i en tid hvor meget er til forhandling
2
Hvad er der på dagsordenen?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Fra to dage til et helt liv om prolongeringen
  af ungdomstiden
• Når man ikke længere skal finde sig selv.- hvad
  er projektet?
• Holder det? om de livsvigtige men skrøbelige
  venskaber
• Familien - det trygge omdrejningspunkt.
• Det er kvaliteten der tiltrækker og fastholder
  om fritidsaktiviteter
• Når man er vokset op med at spille stangtennis
  med en hamster om unges sprog.
• En række udfordringer til overvejelse

3
Fra to dage til et helt liv.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår
  er det lige, at den begynder og slutter?
• Alders- og livsunge lidt om såkaldt
  prolongering og downageing

4
Hvad skete der i skolen i dag,Terkel? om det
at vokse op i primært deskriptive kulturer

• Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte
  deskriptive eller manifestationskulturer
  mens det halter lidt med til at analysere..
• Det er den lamme der leder den blinde om
  ændringer i legekulturen
• Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal
  blive til læring er der det nødvendigt med
  såkaldte rum for refleksion..og de rum opstår
  hvor der er voksne der tør stille spørgsmål
  uden at de selv behøver at sidde inde med alle
  svarerne!

5
Unge anno 2009 ikke specielle!
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• De har de samme drømme som unge altid har haft.
  De skal dog navigere i en anden verden, og derfor
  er deres strategier noget anderledes
• Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er
  til forhandling, og at de ikke får den store
  historie serveret, men selv skal skrive den og
  de er på udkig efter voksne der har lyst og mod
  til at være med til at inspirere processen!

6
På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi
til ortopraksi
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Refleksivitet det meste er til forhandling
• De tror ikke på store ord, politikere, præster og
  eksperter, der i går sagde, at de skulle spise
  fisk og i morgen siger, de skal spise fugl
• De tror ikke på en meta-narrativ men på en
  såkaldt midi-narrativ nemlig på sig selv og
  mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske.
  
• Værdiformidling knytter sig langt mere til
  ortopraksi De rigtige handlinger - end til
  ortodoks De rigtige ord.

7
I spændingsfeltet mellem tryghed og intensitet
lidt om livsstrategier
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Søgen efter nærhed/tryghed
• Fokus på deres 3-6 gode venner
• Med i et par FB-grupper, forsvarspiller på det
  lokale 1.juniorhold i fodbold og med i et
  netværk, der spiller Warcraft.
• Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet
  hænger hjemme på køleskabet

8
Søgen efter et fast fundament
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• I en søgen efter faste fixpunkter søges der
  efter enkle
• svar på komplicerede spørgsmål
• I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt kan
  være knyttet til en stor historie
• I religiøse sammenhænge Islam, Faderhuset m.v.
• I bestemte subkulturer f.eks. de autonome, bander
  m.v.
• I ekstreme miljøer f.eks. eliteidræt

9
Ska vi tage en gang 30 sekunder? - søgen efter
intensitet
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Hvis man til daglig er den pæne og flittige
  dreng eller pige, der gør, hvad der bliver sagt,
  har man som modvægt til den institutionelle
  tryghed brug for at opleve, at man stadig er i
  live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem
  intense oplevelser, der kan give et kick.
• Ekstrem sport, ekstrem druk eller ekstreme
  aktiviteter som at køre ned af trapper i en
  indkøbsvogn fra Bilka!
• At noget er intenst betyder dog ikke at det
  behøver at være ekstremt

10
Friends make the world go around
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Venner er det inspirerende omdrejningspunkt i
  livet for unge. Det er dem, de bruger tid sammen
  med, sammenligner sig med og forstår sig selv i
  lyset af!
• Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode
  venner. Det er godt, så føler man sig ikke så
  alene (Lea) venner er succeskriteriet!
• Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles
  interesse eller historie - en historie, der ofte
  går tilbage til børnehaveklassen og det er ikke
  helt uproblematisk ikke at have fælles historie
  med dem man f.eks. går i skole med

11
Jeg håber det holder.?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Venne-relationerne fremtræder, set udefra, som
  komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser
  men er samtidig også præget af foranderlighed.
• Jeg håber det holder historien om den
  skrøbelige 24/7 venindegruppe og hvorfor det
  giver mening at sende 200 sms om dagen med
  indholdet Hvad laver du? Knuzz C
• Det unikke ved venne-relationer, i modsætning til
  f.eks. forældrerelationer, er at de skal
  tilkæmpes og vedligeholdes.

12
Aktiviteter En undskyldning for at snakke
sammen.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid
  udstrækning som forskellige!
• Man snakker også meget bedre, hvis man ryger
  vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster
  med æbler, bruger penge hos bageren eller bare
  speeder rundt. Det ville virke underligt bare at
  sætte sig ned og sige Nu skal vi snakke
  (Jakob).
• Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne
  - og er afsæt for de eventuelle snakke, der
  finder sted.
• Pædagogik med og opdragelse af drenge hænger i
  vid udstrækning sammen med et aktivitetsfællesskab
  

13
Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• For piger er aktiviteterne ofte platform for
  yderligere historier og fortællinger om dem selv.
  
• Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi
  Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er
  model. Eller vi leger psykolog og lader som om,
  vi har problemer. Vi kan godt lide at være
  barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid
  være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel!
  Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst
  kender. (Charlotte).

14
De stakkels drenge ?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• De stakkels drenge oplever sig reelt ikke
  intimiderede af piger, der drøner rundt i den
  gule førertrøje og de stærke piger - selvom
  nogle af dem beskriver sig selv som selvglade!
  oplever ikke drengene som specielt stakkels!
• For en gruppe af piger består udfordringen i at
  skulle kombinere macho-inspireret bicthedness
  med hyperfeminitet hvilket ikke altid er helt
  enkelt!

15
Hverdagsritualerne - lidt om fritid

• Fjernsyn (62,8)
• Hører musik (47,2)
• Bruger tid på kæledyr (38,8)
• Spiller spil på nettet (29,8)
• Går i klub/SFO (27,8)
• Er sammen med venner (24,5)
• Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tid
• på lettilgængelige individuelle men potentielt
  kollektive aktiviteter!

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
16
Der sker noget i 4. klasse

• En væsentlig forskel mellem 3 og 4.klasse er at
  flertallet ikke længere går i klub/SFO og de
  tidsmæssige lommer, det måske efterlader og den
  vigende grad af institutionalisering af
  fritidslivet, stiller eleverne over for nye
  udfordringer
• Tendensen går i retning af mere tid sammen med
  vennerne, mere sport og stadig oftere i en
  foreningsregi og så lytter de mere til musik,
  ser mere fjernsyn og bruger mere tid på nettet.
• Omvendt ser det ud til, at de spiller noget
  mindre rollespil, dropper dukkerne og
  actionfigurerne, samler og bytter mindre, samt
  leger mindre med Lego-klodser.

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
17
Fritidsaktiviteter afvikles og udvikles stille og
roligt..

• 18 pct. af drengene leger med Lego i 3. klasse,
  13 pct. i 4. klasse, mens kun 3 pct. i 5. klasse
  ofte leger med Lego.
• I 3.klasse er 66 pct. jævnligt sammen med deres
  venner, i 4.kl er det 72 pct., mens det i
  5.klasse er 79 pct.
• Den mere traditionelle legekultur, som Lego er
  udtryk for, bliver altså i 4. og 5. klasse
  efterhånden afløst af andre lege eller
  aktiviteter.

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
18
Kvaliteten af aktiviteter tiltrækker og
kvaliteten af aktiviteten fastholder

• Det vigtigste er at aktiviteten er spændende
  (59 pct.) og at man lærer noget nyt (57 pct.)
• Kun 35 pct. angiver. at det er vigtigt at de er
  sammen med deres venner kvaliteten af
  aktiviteten ser således ud til i sig selv at være
  det vigtigste!
• Det vil ofte være sådan, at venner introducerer
  til en aktivitet, men det er ikke vennerne, der i
  udgangspunktet er det vigtigste i forhold til, at
  de forbliver aktive!

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
19
Der er gymnastikvenner og så rigtige venner

• Har du så mange venner til gymnastik?
• Ja, jeg har rigtig mange.
• Er det nogen, du også mødes med i fritiden?
• Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke
• været hjemme ved dem endnu.
• (Dreng, 10 år, 4.klasse)

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
20
Primære- og sekundære vennegrupper

• Den primærvennegruppe, man begynder at
  orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i
  nogen grad ud til at være den lokale gruppe
  bestående af venner fra skolen, SFO og
  nærmiljøet.
• De relationer ,man etablerer i forbindelse med
  fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en
  sekundær vennegruppe, der over tid kan få en
  vigtig funktion i den enkeltes liv men som pt.
  er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.

21
Forældre mere end blot venner!
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Der er nogle meget klare forventninger til
  familien
• Familien er der altid, om du så dræber hele
  verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun
  vil stadig være min mor () Veninder har man
  virkelig også brug for, men det er på en anden
  måde (Charlotte).
• Familien er det stabiliserende element, som man
  altid kan vende tilbage til
• Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det
  er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner
  med dem, men sån er det bare. Selvom jeg ikke
  kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de
  bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så
  kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil
  gøre det, men jeg ved, at jeg kan. (Mikala).

22
Familien står for det praktiske
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp.
  F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen.
  Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg
  mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider
  ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De
  er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De
  sover, arbejder, tager hjem og hører på vores
  mundlort Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i
  går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit
  værelse. Det var okay (Sebastian).

23
Jeg vil hellere have en mor..
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette
  klasse, hvis mor ville være veninde med hendes
  veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst
  til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en
  mor end en veninde veninder kan jeg nemt finde
  
• Hvad betyder det så, at din mor er mor for
  dig? Jeg kan fortælle hende, hvis der er et
  eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg
  spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for
  mig, selvom jeg hader det hver gang stort set.
  At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig
  selv.
• Hvilke grænser?
• Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og
  hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme
  halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten
  var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går
  vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige
  lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt
  se en mening med alle de grænser, mine forældre
  sætter, selvom det ikke altid er lige fedt
  (Mathilde).

24
De vil gerne snakke bare ikke om alt.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Min mor kan bare pisse mig sån af. Hun prøver at
  være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid
  sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er
  ikke alt, hun skal blande sig i (Sebastian).
• De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan
  noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg
  synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det
  er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg
  har en forventning om, at hun spørger om det der.
  Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men
  det kan selvfølgelig være irriterende, at hun
  spørger om noget, man helst ikke vil have, hun
  spørger om (Katrine).

25
Nogle at følges med hele vejen behovet for
voksne medvandrere
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• De forventer, at forældrene indtager rollen som
  en slags autoriative demokrater der kommer
  ned i øjenhøjde men som også rejser sig op igen.
  
• Forventningerne til voksne er generelt at de er
  til stede, sætte grænser/siger fra, kan lytte og
  inddrage, være interesserede og stille relevante
  spørgsmål ind i unges liv uden at være nede
  med dem!
• Direkte adspurgt forekommer klubpædagogen,
  præsten, venindens mor og fodboldtræneren - på
  2.holdet! at være gode samtalepartnere fordi de
  - i modsætning til forældre og lærere!
  repræsenterer rimeligt magtfrie rum!

26
Det virtuelle rum ikke længere et særligt rum
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Ungdomslivet leves for det store flertal i et
  dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle
  arenaer.
• Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig
  grænsesætte Relationerne online indgår i et
  gensidigt samspil med relationerne offline.
  Skabelsen af den sociale identitet går på tværs.
• Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke
  uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og
  offline-relation, men er en del af det, indvirker
  på det og påvirkes af det og for hovedparten af
  informanterne giver det virtuelle rum dermed også
  kun begrænset mening i sig selv.

27
De kan noget voksne ikke kan måske

• De deltager i stigende omfang i simultane
  samtaler på kryds og tværs af fysisk og
  tidsmæssig adskillelse .Det kræver en veludviklet
  koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne
  at deltage i mange samtidige dialogforløb. Det er
  evner som de fleste unge synes at udvikle
  forholdsvis ubesværet!(Carsten Jessen, DPU)

28
Nettet bruges til at holde sig orienteret med
mobilen til kommunikation

• IM- medier (Instant Messeging) som f.eks. MSN er
  på retur man kan lige så godt bruge sms
• SMS giver mulighed for give udtryk for, hvad jeg
  føler lige nu men ikke at svare på smser er
  også en trend
• Og hvordan blive man så lige updated på de
  vigtigste begivenheder????

29
Sociale netværkssider en integreret del af
virkeligheden

• Mødesteder på nettet hvor man primært
  kommunikerer med eksisterende relationer
  sekundært får nye relationer.
• Man har en profil brugernavn, billeder, data
  m.v.
• Man kan linke til hinanden, skrive kommentarer i
  hinandens gæstebøger osv.
• Man kan klikke sig fra profil til profil.

30
Og hvad er funktionen?

• Selvfremstilling
• En måde at være social på uden at være F2F
• Vedligeholdelse af kontakt herunder også mere
  perifære kontakter
• Vedligeholdelse af socio-mentale bånd
• Mulighed for at drøfte temaer som det kan være
  svært at drøfte IRL

31
Et medie for selvfremstilling med kontant
afregning

• Udfordrende billeder handler om at nogen ser mig
  og bekræfter mig.og billedkommentarer fungerer
  som her-og-nu-bekræftelse.
• Vigtigt at beskeder er offentlige ideen er jo
  at andre skal kunne se dem og reelt fungerer
  skribenter som medkonstruktører af hinandens
  identitet
• Den bedste besked er ultimativt Jeg elsker dig
  for evigt x 10!

32
Et supplement til de kontrollerede rum.

• Netværkssider kan i nogen grad ses som
  supplementer til de kontrollerede rum de ofte
  bevæger sig i.- i gamle dage havde man huler,
  kældre og cykelskure.i 2009 har man nettet

33
Kan man slå op med kæresten via sms?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Det store flertal praktiserer god stil, når det
  gælder internet og mobil. De er med på, hvad man
  kan smse, og hvad der skal siges F2F
• Du skal ikke slå op over mobil (Filip). Tobias
  supplerer Ja, det er taberagtigt Så har du
  ikke nok nosser til at stille dig over for hende
  og sige Din lede so (Tobias).
• Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i
  spillet om at blive eller holde op med at være
  kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt
  over for den anden og dermed en selvrespekt - i
  det, der ellers så nemt bliver til en leg.

34
SMS en pigeting?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den
  kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og
  hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest
  nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få
  dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen
  rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet
  ikke så meget som pigerne. De lever af at sende
  smser (Sebastian).
• Drengene udgør ¾ af denne gruppe.

35
Kort om forbrug

• 55 af de 13-17-årige arbejder
• Gennemsnitsindtægten er 1134 kr om måneden
  inkl. lommepenge og penge fra bedsteforældre.
• Hvem bruger flest penge på tøj drenge eller
  piger?
• Det er ikke helt enkelt ikke at have 1134 kr.

36
212 af alle danske unge går til fest hver
weekend altså i følge TV2!!!!!
Fest- type 1 eller mere pr uge 1-2 gange pr. md 1 gang hver 2.md. Sjæld-nere Aldrig
Privat-fester 21 26 12 28 15
Disko-tek 5 12 8 22 54
Hal-fester 1 12 14 42 31
37
Hvad er idealet???

• Der er ikke noget hverken faglig dygtighed,
  sportspræstationer der m.v. - kan slå alkohol og
  deltagelse i fester når det social status blandt
  unge der er mere prestige i at score til festen
  på Ungdomsskolen end at score på 1.holdet lørdag
  eftermiddag..
• Det tankevækkende er så at for en del voksne ser
  det også ud til at være idealet!

38
Fuck hvor taler de grimt.- eller er vi bare
nogle whiners.?

• Der er ikke noget der tyder på at unge bander
  mere end voksne og unges sprog har altid
  provokeret!
• Bandeord bygger altid på noget der er kulturelt
  tabuiseret eller stigmatiseret
• Det religiøse Satan, fandme, Søren, for helvede
• Pokkers må du få syfilis og kopper..
• Kropsfunktioner Skide, pisse, lort.
• Bandeord udtryk for vrede, skuffelse
• Skældsord udtryk der skal skabe en reaktion hos
  modtageren

39
Sprogforskerne

• De unges sprog er sprogets motor og dele af
  ungdomssproget vil være mainstream i løbet af
  nogle tiår mens andre dele ungdomssproget dør
  når man får ind i en ny livsfase.og findes frem
  igen når man kommer til gamle elevers fest.
• De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog
  der fungerer i hvilke sammenhænge der er
  forskel på dansk stil, en jobsamtale og så
  samværet med vennerne.
• Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser
  glæde, sorg osv. - og man anvender derfor
  udtryk der afspejler detteog i den sammenhæng er
  fuck et fantastisk udtryk.
• Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres
  hår og gå i mærkeligt tøj, så forlader de med
  tiden ungdomssproget.

40
Psykolgerne

• Verden skaber sproget og sproget skaber verden
  og hvis man lukker lort ud i det fælles
  sproglige miljø, kommer fællesskabet til at
  stinke(Hans Henrik Knoop)
• Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der
  ingen at provokere og alt hvad der hedder
  opdragelse og pædagogik forsvinder men det er
  svært at provokere voksne der selv siger
  motherfucker..
• Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at
  snakke om hvorfor..

41
Og så lidt mere praktisk

• De unge er vokset op med at spille stangtennis
  med en hamster og det store flertal
  forekommer at være ret kompetente i forhold til
  at afkode hvornår man siger hvad.- og de ved
  godt at de er meget få 9-årige der nakker noget
  som helst.
• Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det
  vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen.- og
  så rejse sig op og evt. sige fra
• Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra
  og specielt hvis vi kan argumentere for vores
  synspunkt.
• Husk altid at have et billede af din mor på dig.

42
Hvad unge finder mest i orden i prioriteret
rækkefølge
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• 1. Være kristen
• 2. Gå meget op sit udseende
• 3. Være muslim
• 4. Synes, politik er spændende
• 5. Tro på det, der står i Bibelen
• 6. Få en tatovering
• 7. Være homoseksuel
• 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier
• 9. Der er for mange fremmede
• 10. Kopiere ulovlige comp.programmer
• 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere
• 12. Slå nogen, som generer dig
• 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det

43
Hvad unge finder mest i orden i prioriteret
rækkefølge
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• 14. Danskere er bedre end udlændinge
• 15. Pjække fra skole
• 16. Ikke købe billet til bus/tog
• 17. Begå selvmord
• 18. Have to kærester samtidig
• 19. Lyve over for en ven
• 20. Stjæle slik/tøj i en butik
• 21. Nogen lyver over for dig
• 22. Bruge doping for at forbedre
  sportspræstationer
• 23. At begå hærværk
• 24. Svigte sine venner
• 25. Bryde ind i hus for at stjæle

44
Værdier
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der
  er i praksis er vigtige at navigere efter,
  forekommer der at være en høj grad af konsensus
  omkring værdier knyttet til de nære relationer
  meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader
  eller svigter sine venner.
• En voksende gruppe viser reelt nypuritanistiske
  træk en udvikling der ser ud til at være affødt
  af, at de selv er ansvarlige for projektet.og
  blandt en voksende gruppe er f.eks. kriminalitet
  totalt taberstil.
• Værdier udvikles i dialog.

45
Ligheden mellem Jesus og Villy Søvndal????

• De har begge gode opinionsmålinger men er reelt
  uden indflydelse i hverdagen.
• Tro spiller ikke den store rolle i deres liv
  ikke fordi det er tabu der er blot andre ting
  der er vigtigere!

46
Men jeg har et sødt ansigt om det ambivalente
forhold til kroppen
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• To tilgange til kroppen
• De, der i et eller andet omfang er ambitiøse
  omkring deres krop og som derfor bruger tid på
  træning, er bevidste omkring ernæring og som har
  evnen til en vist fremtidsdisciplinering.
• De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet
  ved at være inaktive og derfor bruger meget tid
  på sofaen.

47
Er du tilfreds med din krop?
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)
48
Om krop og vægt
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• Det ser ud til, at der kunne være en mulig
  sammenhæng mellem teenagernes oplevelse af deres
  krop og deres livskvalitet.
• Af de, som mener, de vejer for meget, tænker 36
  ofte over døden i forhold til de, som IKKE mener,
  de vejer for meget, tænker kun 13 ofte over
  døden.
• Samme tendens i forhold til tænker ofte over
  meningen med livet
• 43 i forhold til 24
• Stressede hver dag 19 - 6
• Ensomme næsten hver dag eller ofte 16 - 5
• Meget lykkelige 32 - 39

49
Fantastiske forandringer...
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• - Ca. 1/3 af danske teenagere afviser ikke at
  deltage i programmer som Fantastiske
  Forandringer, Extreme Makeover m.v. - også
  selvom det skulle indebære et plastikkirurgisk
  indgreb
• -- Ca 40 af de 15-17 årige piger har allerede
  bestemt sig for, hvilket indgreb, de skal have
  foretaget, når de er gamle nok og har pengene.

50
Et par udfordringer til os såkaldt
voksne
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik
(CUR)

• At udvikle en tænkning og praksis, der tager
  afsæt i virkeligheden!
• At vi skabe rum for refleksion.
• At vi erkender at unge ved mere om ungdomsliv
  herunder om folkekvogne.
• At vi stiller os selv spørgsmålet Hvad er det
  lige, VI har gang i?..