Title: Social ulighed i sundhedsadfrd
1Social ulighed i sundhedsadfærd
FSV-uddannelsen, 1 semester 2003
2Spædbarndødelighed på Vestmannaøerne, Island 1846
Dødeligheden per 1000 levende fødte (5-12 dage
efter fødslen) i relation til fædrenes erhverv
- Børn af danske forældre
231 - Børn af islandske embedsmænd og faglærte 426
- Børn af husmænd
609 - Børn af bønder, sømænd og arbejdere
692 -
Olafsson, J Clin Epidemiol 1999,905-8
3Antal spædbarnsdødsfald pr 1000 børn, opdelt på
moderens skoleuddannelse 1982-83 og 1991-92
Helweg-Larsen k et al. 1999
4Procent af eleverne hvis helbred er meget godt,
efter familiesocialgruppe i skolebørnsundersøgelse
n 1998
Rasmussen et al. Skolebørnsundersøgelsen 1998
5Dødelighed blandt erhvervsaktive danske mænd,
1991-95
Andersen et al.2001
6Household income and all-cause mortality in a
prospective study of 25.728 Danish men and women
Hazard rate ratios with age as time scale
Osler et al., BMJ 2002
7Prescott et al., Eur Resp J 2003
8Mortality from non-valvular heart disease in men
during 1931-71 according to social class and age
(deaths/100.000)
55-64 years
45-54 years
Marmot et al.,BMJ 1978,1109-12
9Impact of a new therapy. Death rates per million
from diabetes at 20-35 years of age. Males,
England and Wales
Morris JN. Uses of epidemiology, 1957
10Mortality, cancer incidence and use of health
services in three groups of municipalities in
Copenhagen County with different social
structure.Yearly rates per 100.000 inhabitants
aged 40-64 years,1988-93.
Osler Klebak, Scand J Soc Med 1998,1-4
11- Most affluent
- Dragør, Gentofte, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk,
Søllerød, Vallensbæk, Værløse - Intermediate
- Ballerup, Gladsaxe, Høje-Tåstrup, Tårnby
- Least affluent
- Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre,
Ishøj, Rødovre
12Mekanismer bag social ulighed i helbred
Social position
Helbred
13Mekanismer bag social ulighed i helbred
Kultur og adfærd Materielle forhold Psyko-socia
le Sundhedsvæsenet Selektion
Social position
Helbred
14Mulige forklaringer på den sociale ulighed i
sygelighed og dødelighed
- Forskelle i sundhedsadfærd og associerede
biologiske faktorer - Forskelle i psykosociale forhold
- Forskelle i fordelingen af samfundets goder
- Forskelle i adgang til sundhedsydelser
- Selektiv drift, dvs det forhold at personer med
kronisk sygdom bevæger sig nedad den social
rangstige
15Akkumulationsmekanismen
- Ulighed i helbred er et resultat af akkumulerede
helbredspåvirkninger gennem et livsforløb fra
fødsel til død. Helbredsskadelige påvirkninger af
forskellig karakter og betydning har en tendens
til at ophobes blandt de social dårligst stillede.
16Social ulighed i sundhedsadfærd
- En af mekanismerne bag social ulighed i helbred
(forklare en del af den sociale gradient i
sygelighed og dødelighed) - Bidrage til forståelse af forhold af betydning
for sundhedsadfærd - Målgrupper for forbyggelse
17Household income and all-cause mortality in a
prospective study of 25.728 Danish men and women
Hazard rate ratios with age as time scale
Osler et al., BMJ 2002
18Socioecononic status and health behaviour. A
comprehensive model. Aarø, 1986
Personal factors a) physiological b) psychological
Socioeconomic status -income -occupation -educatio
n
Health behaviour -smoking -exercise -diet -alcohol
-use of seat belts -oral hygiene
Environmental factors a) physical environment b)
social environment
19Percent smokers and persons with high knowledge
of health consequences of smoking in relation to
vocational education
Osler Kirchhoff, Public Health 1995,245-50.
20Percent with daily intake of fat and persons with
high knowledge of consequences of unhealthy
behaviour in relation to vocational education
Osler Schroll, Eur J Public Health 1995,109-12.
21Socioecononic status and health behaviour. A
comprehensive model. Aarø, 1986
Personal factors a) physiological b) psychological
Socioeconomic status -income -occupation -educatio
n
Health behaviour -smoking -exercise -diet -alcohol
-use of seat belts -oral hygiene
Environmental factors a) physical environment b)
social environment
22Price elasticities of cigarettes, consumption and
biennial effects of health publicity on cigarette
consumption in Britain 1972-90 by socioeconomic
group for men.
Significance of difference from zero lt0.05
plt0.01 plt0.001 Not significant different
from zero and variable omitted when model rerun.
Townsend et al BMJ 1993
23The taxation of tobacco products Conclusion
- Estimates from high-income countries indicate
that youth and young adults, less educated
persons, and those with lower incomes will be
relatively more responsive to price changes
Jha et al. Tobacco control in developing
countries, WHO 2000
24Recommendations for sociostructural improvements
in the independent inquiry into inequalities in
Health, UK 1998