Medier og politik v/ Peter Nedergaard

1
Medier og politik v/ Peter Nedergaard

• Dagsorden
• The Political Economy of News
• The Social Organization of Networks
• Cultural Approaches
• Medielogik og politisk logik
• Medialiseringesn fire faser
• Magtudredningen medier og politik i dansk
  kontekst

2
Litteratur
Michael Schudson The News Media as Political
Institutions Jesper Strömbäck Four Phases of
Mediatization An Analysis of the Mediatization
of Politics. Lise Togeby et al. Magt og demokrati
i Danmark
3
Tre indfaldsvinkler til studiet af
nyhedsinstitutionerne

1. The Political Economy of News
2. The Social Organization of Networks
3. Cultural Approaches

4
The Political Economy of News Ejerskab og
regulering

• Sammenhængen mellem ejerskab og nyhedsdækningens
  karakter.
• Fx Betyder kædejerskab versus uafhængigt
  ejerskab noget for den redaktionelle linje? Nej.
• Men statsejerskab og -regulering har stor
  betydning.

5
The Political Economy of News Ejerskab og
regulering

• Nyheder på kommercielle vilkår har betydning for
  nyhedsindhold, men langt mindre end
  statsejerskab.
• Marked og især staten kan begrænse ytringsfrihed.
• Selv i liberale lande er den politiske regulering
  af medierne meget forskellig aktindsigt,
  mediestøtte, pressenævn, momsfritagelse osv.

6
The Social Organization of Networks Relationer
mellem mennesker

• Verden er bureaukratisk organiseret for
  journalister.
• Oftest er regeringsrepræsentanter journalisternes
  hovedkilder. Let. Hurtigt.
• Faren er en sammensmeltning mellem politik og
  presse (Japan, præsidentvalgkamp i USA, DK?).

7
The Social Organization of Networks Relationer
mellem mennesker

• At forlade sig på regeringsrepræsentanter leder
  ikke nødvendigvis til pro-regeringshistorier
• Ofte er det konklifter internt i
  regeringsapparatet, som fører til kilderne.
• Ikke desto mindre er kritikken af de mange
  officielle kilder udbredt. Men de er nødvendige.
• Medier har også indflydelse på nyheder fra
  regeringsrepræsentanter via viderebringelsen, via
  legitimeringen og via vinklingen.

8
The Social Organization of Networks Relationer
mellem mennesker

• Selvcensur Reporter-udgiverrollen.
• Kan journalister skrive som de vil? (Tyskl., Frk.
  ja UK, USA nej.- DK midt imellem).
• Subjektiv journalistik Frk. versus faktabaseret
  USA.
• Journalistholdninger Liberale til venstre.
  Betydning?
• Stigende lagdeling blandt journalister.

9
Så forskellige traditioner
10
Cultural approaches Relationen mellem facts og
kulturelle symboler

• Kulturelle rødder ideologi.
• Dækker både form og indhold.
• Hvilke normer bestemmer, hvad der bliver nyheder.

11
Cultural approaches Relationen mellem facts og
kulturelle symboler

• Også formelle konventioner skyldes overvejende
  landets politiske kultur.
• Hvad er legitime kontroverser?
• Kina USA DK.?
• Reportager mere uformelle, personlige, kritiske.
• Underholdningsjournalistik.

12
Four Phases of Mediatization

• Mediering Mediation
• Medialisering Mediatization
•  

13
Mediering af politik

• Er den situation, hvor medierne
• er blevet vigtigste kilde til information og
• omdrejningspunktet for kommunikationen
• mellem de, der styrer og de, der styres
• mellem politiske institutioner og befolkning

14
Medialisering af politik

• Er en proces, hvor
• udviklingen går i retning af øget
  medieindflydelse
• på politiske institutioner og
• folks opfattelser af politik.

15
Er Christiansborg Borgen eller er Borgen
Christiansborg?
16
Medielogik

• Er de nyhedskriterier
• medierne gør brug af for at fange opmærksomheden
• Er de fortælleteknikker, der drejer sig om
• polarisering, intensivering
• personalisering, visualisering
• stereotypisering, politik som et strategisk spil

17
Politisk logik

• Har en policy dimension
• hvordan der findes løsninger på problemer, der
  defineres som politiske
• og hvordan de implementeres
• Har også en politics dimension
• bestræbelserne for at skabe legitimitet omkring
  de institutioner, som udformer policies

18
Forsøg på adoption af medielogikken
19
Medialiseringens første fase

• Massemedierne
• udgør den vigtigste kilde til information
• er den vigtigste kommunikationskanal mellem
  befolkningen og de politiske institutioner og
  aktører (partier, ministerier, interessegrupper
  osv.)
• er afhængige af institutionelle aktører
  (partikontrollerede aviser osv.)

20
Medialiseringens anden fase

• Massemedierne
• er blevet mere uafhængige af politiske
  institutioner og aktører
• styres nu af en medielogik og ikke af en politisk
  logik
• journalister professionaliseres, øget
  kommercialisering
• kontrollerer stort set eget indhold
• har ressourcer til selv at fastlægge
  nyhedsværdien af informationer (udvælgelse og
  fortolkning)
• står overfor politiske aktører med stigende
  kompetencer indenfor PR og news management

21
Medialiseringens tredje fase

• Massemedierne
• er blevet yderligere uafhængige og andre aktører
  tilpasser sig dem,
• får en så stor rolle, at medielogikken er
  dominerende
• (alle sociale institutioner er
  medieinstitutioner) og
• medie-overvejelser bliver en del af
  politik-processen (spin),
• hvilket politikerne tilpasser sig samtidig med,
  at de forsøger at bevare et manøvrerum

22
Medialiseringens fjerde fase

• Politiske aktører har internaliseret
  medielogikken og den er nu en fuld del af
  politiske styringsprocesser
• Medielogikken har koloniseret politikken med
  permanent valgkamp og konstant mediehåndtering
• Øget kommercialisering af medierne på bekostning
  af traditionelle journalistiske normer og værdier
• Medielogikken slår også delvis igennem i forhold
  til aktører, som hidtil har været beskyttede -
  fx embedsmænd, politi og domstole.

23
Den politiske kommunikations tre tidsaldre
  1) 1920-1959 2) 1960-1989 3) 1990-
Mediestruktur Partipresse, statsradiofoni TV bliver dominerende Medieeksplosion (nye medier, øget dækning, nye genrer)
Politisk system Politiske partier som kilde til initiativer og reformer Partisystem i opbrud Catch-all partier Virksomhedspartier centraliseret, lederorienteret, professional kommunikation
Politisk kommunikations karakter Følger skillelinjer i samfundet Informationsrig, nem adgang til politikere Sound-bites, intim kommunikation, personalisering, kampagner tilpasses medier Den politiske journalistik presses, differentieringsstrategi, flere populære formater
Publikums status Klasser Høj tillid til politiske institutioner Stor udvidelse af publikum Massepublikums tidsalder er forbi, mindre enighed om dagsordener (?)
24
Engang havde de fire gamle partier hver deres
presse
25
Hvilke sociale forandringer har drevet
medieudviklingen?

• Modernisering Øget social differentiering
  komplicerer politisk aggregering og kommunikation
• Individualisering Medborgere bliver politiske
  forbrugere
• Mindre autoritetstro Relationer mellem elite og
  befolkning ændres.

26
Hvilke sociale forandringer har drevet
medieudviklingen?
Markedsmæssiggørelse presse, journalistik,
uddannelse osv. underkastes i højere grad
økonomiske performance-kriterier. Æstetisering
Mere vægt på image, stil, præstation, smag osv.
bringer politikken nærmere populærkulturen Rationa
lisering Rationalisering af overtalelsesinstrumen
ter som reklame, marketing og PR
27
De politiske og demokratiske konsekvenser af
udviklingen

• Radikal segmentering af mediernes publikum
• Flere adgangsmuligheder og mere åbenhed fx
  internettet
• Tabloidisering, laveste fællesnævner OG
  empowerment, modstand muligt

28
Politikere stiller tilsyneladende op til hvad som
helst
29
Ændringer i forholdet mellem politikere og medier

• politikernes kontakt går ikke længere via
  partiorganisationerne, men via massemedierne
• før partipresse nu selvstændig fjerde
  statsmagt
• medielogikken slår igennem på politikken krav
  om aktualitet, væsentlighed, konflikt,
  identifikation, negativitet

30
Ændringer i forholdet mellem politikere og medier

• enkeltsagers politiske påvirkning er undtagelsen
• fx nogle døde hummere blev til 10-12 milliarder
  kr. brugt på en vandmiljøplan uden effekt på
  vandmiljøet
• indflydelsen går via påvirkningen af den
  politiske kommunikations struktur og form
• medierne styrer, hvem der får adgang til medierne
• medierne forenkler, konkretiserer, polariserer og
  personificerer nyheder
• medierne favoriserer det skråsikre og utvetydige
  standpunkter

31
Nogle døde hummere i TV-Avisen
32
Afslutning Åbne spørgsmål

• Er den fjerde statsmagt i forfald?
• Selvcensur?
• Politisk korrekthed?
• Stor afhængighed af kilder (Christiansborgjournali
  stik)
• Stor afhængighed af statspenge hvert eksemplar
  af Information får 10-15 kr. i statstilskud