Peter Nedergaard: VUK p

1
Peter Nedergaard VUK på tværs

• Dagsorden
• Helmuth Nyborg-sagen
• Kildekritik
• Positivismen
• Hermeneutikken
• Argumentationsteori
• Værdirelativisme
• Eksamen

2
Helmuth Nyborg-sagen

• Hvad går Helmuth Nyborg-sagen ud på?
• 1) Hvilke krav skal der stilles til
  videnskabelige publikationer?
• 2) Hvad ligger der i begreberne metodefrihed og
  offentlig publicering?
• 3) Hvorfor er metodefrihed og offentlig
  publicering nødvendig for ordentlig videnskab?

3
Helmuth Nyborg-sagen

• Hvordan sikres forskningsmæssig kvalitet?
• 1) Den enkelte forskers ansvar er afgørende.
• 2) Hertil kommer kolleger via interne workshops,
  seminarer osv.
• 3) Institutlederen har også et formelt ansvar.
• 4) Endelig er der forskningsministerens Udvalget
  vedrørende videnskabelig uredelighed.

4
Kildekritik hvad er det?

1. Kildekritik består i kunsten at bedømme. En
   måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt
   arm på. En kritisk distance.
2. Til at styre indsamling af datamaterialet.
3. Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på
   systematik, metodik og til- og fravalg.
4. Anvendelse af kildekritik viser overblik og
   fagligt overskud.
5. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på
   statskundskab i større eller mindre omfang.

5
Udgangspunktet for al kildekritik

• Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter
  osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst.
• Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid
  have denne kontekst med i baghovedet. Det kan
  være svært, for det kræver til tider stor viden
  om forne tider.
• Indgangen til kilden er kilden selv, dens
  budskab, målgruppe og sprogbrug.

6
Kildetyper

• Primære og sekundære kilder. Svarer ikke til
  opdelingen i første- og andenhåndskilder.
  Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast.
• Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på
  problemformuleringen. Der er tale om en løbende
  proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør
  genovervejes.
• En primær kilde er den kendte kilde, som er
  tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten
  førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på
  andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder
  det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder.
  Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

7
Begrebet tendens

1. Alle kilder indeholder en tendens, som har stor
   betydning for, hvordan kilderne anvendes
   farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og
   indhold.
2. Litteraturvidenskaben En tekst har en overflade
   ( kildens umiddelbare budskaber og referencer
   til virkeligheden) og en undergrund (
   ophavspersonens fortolkning af denne
   virkelighed).
3. Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver,
   indtil det modsatte bevist. Man tvinges til at
   stille kritiske spørgsmål til kilderne om,
   hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør.
4. Mistankens hermeneutik kritisk læsemåde.

8
Kildernes værdi

• Udsagnskraft
• Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi
  ønsker at undersøge.
• Dvs., hvilken egnethed kilderne har for
  problemformuleringen
• fx i forhold til emnets relevant,
  ophavspersonens relation til emnet og kildens
  type.

9
Videnskabsteoretisk styret analyse

• Videnskabsteoretisk styret analyse
• Det betyder, at man foretager et bevidst og
  argumenteret valg af en videnskabsteoretisk
  position. Analysen foretages derefter på baggrund
  af denne positions synsvinkel og begreber.
• Man indleder således med en generel diskussion,
  som leder frem til. Valget af den
  videnskabsteoretiske position.

10
Positivisme - Comte

• Auguste Comte (1798-1857) grundlagde den
  positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til
  at få sikker viden.
• Det positive stadie kun erfaring og logik kan
  skaffe os viden
• Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis
  og positiv (dvs. bygge samfundene op og ikke
  negativt

11
Positivisme - grundlaget

• At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige,
  at
• Viden er indsamlet empirisk
• På baggrund af en objektiv og ikke-normativ
  dataindsamling
• Disse data/kilder kan både være kvalitative og
  kvantitative
• Med henblik på at analysere sig frem til at
  formulere regelmæssigheder
• Og teorier med hypoteser, som kan testes.

12
Positivismen - forskeren

• Samfundsforskeren skal ifølge positivismen være
• Uhildet, objektiv og neutral
• Han og hun skal både i givet fald kunne anvende
  induktion og deduktion.
• Dataindsamlingen vil ofte ske på en måde, således
  at interviewpersoner, informanter osv. betragtes
  udefra
• Målet er indsamling af hårde data á la hvad skete
  der faktisk

13
Positivismen som normalvidenskab

• Positivismen er blevet en slags den
  samfundsvidenskabelige normalvidenskabelige
  metode
• I forbindelse med forskningsdesign og analyser
• Anvendes imidlertid ofte i forbindelse med andre
  videnskabsteoretiske retninger.

14
Positivismen problemer med at måle det umålelige

• Positivismen tilsiger, at man skal kunne måle
  noget, før der er tale om sikker viden.
• Men det er ikke alt vigtigt, der kan måles.
• Fx kan det, som personer tænker og synes, også
  have betydning for deres handlinger.
• Det kan fx være en motivationseffekt af den
  undersøgelse, som forsøgspersoner deltager i. I
  så fald taler man om den såkaldte
  Hawthorne-effekt.

15
Forskningsprocessen ifølge hermeneutikken

• Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte
  som enten en induktiv eller en deduktiv proces.
• Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid
  et både-og, dvs. en vekselvirkning mellem kilder
  og teori.
• 2) Ifølge en hermeneutisk forståelse af
  forskningsprocessen er målet forståelse, som
  imidlertid begynder med forforståelse.
• Udgangspunktet er, at vi aldrig går
  forudsætningsløst til noget.
• Man skal med andre ord læse andres arbejder
  først. Der findes ingen ren induktion.
• Men ren deduktion ud fra teorien er lige så
  problematisk, fordi den ikke tager hensyn til de
  konkrete kilders indhold.

16
Hermeneutikken forståelse er nøgleordet

• Hermeneutik handler om at forstå tekster,
  ytringer, udsagn og handlinger af enhver art?
• Hvordan griber vi forståelsesprocessen an?
• Hvad sker der, når vi prøver at forstå?
• Hvordan forstår vi i det hele taget?

17
Hermeneutikken den hermeneutiske cirkel

• Deles af alle hermeneutiske skoler delene kan
  kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt
  kan delene kun forstås i kraft af delene.
• Sammenhængen mellem delene og helheden er det
  meningsskabende.
• Fx statsministerens nytårstale Del enkeltord
  fx Niqib/burka. Helhed regeringens
  udlændingepolitik.
• Forståelse heraf Fortolkeren vil muligvis kunne
  forstå forfatteren bedre end forfatteren selv via
  inddragelse af den politiske og politiske
  kontekst.

18
Hermeneutikken i samfundsvidenskaberne

• Hermeneutikkens anvendelse i samfundsvidenskaberne
  
• 1) En del af det datamateriale, som forskerne
  benytter sig af, består af meningsfulde
  fænomener, dvs., at de sociale aktører, der
  analyseres, er menings- og betydningsbærere.
• 2) Samtidig bevæger samfundsforskere sig i et
  genstandsfelt, det på forhånd er fyldt op med
  fortolkninger og forhåndsforståelser.
• 3) Der er samtidig ikke muligt at observere
  meningsfulde handlinger. Handlinger skal forstås
  som meningsudtryk, det er muligt at fortolke på.

19
Hvordan indsamles datamateriale? - hermeneutikken

• 1) Interview (samtale og dialog). I kvalitative
  analyser søger man via dialogen efter viden om de
  sociale aktørers praksis, forståelseshorisont,
  handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som
  er i centrum, og det er her, at meningsfuld viden
  opstår.
• 2) Fortolkning af historiske og nutidige
  dokumenter. Det, teksten siger os, forstår vi på
  baggrund af vores egen historiske kontekst og
  situation.

20
Argumentationsteori Toulmins ærinde

• Den engelske filosof Steven Toulmins påstand er
• at logik og retorik i praksis ofte er
  sammenblandet, og at den rene logiske
  argumentation kun anvendes i meget begrænsede
  sammenhænge
• at overtalelsesevne og overbevisningskraft ofte
  kommer til at betyde mere end formel logik.
• Det søgte han at vise i bogen The Use of
  Argument fra 1958, som har fået status som
  klassiker inden for argumentationsteorien.

21
Argumentationsteori analytiske og substantielle
argumenter

1. Påstanden om sammenblandingen af logik og retorik
   gælder for de såkaldte substantielle argumenter,
   som Toulmin separerer fra de såkaldte analytiske
   argumenter.
2. Forskellen består i, at i analytiske argumenter
   følger konklusionens gyldighed nødvendigvis af
   forudsætningen, mens der i det substantielle
   argument ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem
   konklusionen og forudsætningen.
3. Analytiske argumenter karakteriserer Toulmin
   derfor som Field-invariant (kontekstuafhængige),
   mens substantielle argumenter er
   Field-dependent (kontekstafhængige).

22
Argumentationsteori substantielle argumenter

• I en samfundsvidenskabelig sammenhæng kan en
  argumentation kan have mange formål, når det
  drejer sig om substantielle argumenter
• at nå frem til sandheden,
• at vinde tilslutning for sin sag,
• at blive klogere,
• at få ret og
• at opnå magt.

23
Argumentationsteori substantielle argumenter

• De fleste substantielle argumenter kan ifølge
  Toulmin koges ned til følgende figur
• Et argument kræver belæg (data) på baggrund
  af en hjemmel (warrant), der ofte implicit
  etablerer en sammenhæng mellem påstand og belæg
  for at en påstand (claim) accepteres.
• Hjemmelen er det interessante. Den repræsenterer
  ofte noget generelt og regelorienteret. Den
  repræsenterer endvidere noget tidsligt og aktivt
  i forbindelse med argumentationen.
• At kunne adskille belæg fra hjemmel er en af de
  vigtigste opgaver i forbindelse med afdækningen
  af et arguments struktur.

24
Argumentationsteori - eksempler

• Argumentet ovenfor kunne fx lyde således
• Jeg skal frikendes (påstand). Vedkommendes belæg
  er, at jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget
  for (belæg). Det hænger sammen med (har hjemmel
  i), at der gælder det princip, at er man ikke
  skyldig i en anklage, skal man under alle
  omstændigheder (styrkemarkør) frifindes
  (hjemmel). Det gælfer uanset, om man er anklaget
  for mord eller tyveri (gendrivelse). Samtidig
  gælder reglen også i alle retssystem er i verden
  uanset politisk system (rygdækning).
• Både på tekstniveau og sætningsniveau.

25
Videnskabelig værdirelativisme

• Kløftdoktrinen
• 1) Værdidomme kan ikke begrundes bør
  politikere kun begrundet i relation til andre
  værdidomme
• 2) Empiriske domme kan begrundes er
  embedsmænd, forskere
• - baseret på baggrund af iagttagelser og
  fornuftssandheder

26
Videnskabelig værdirelativisme

• Hume, Weber, logiske positivister, Rasmussen
  o.a.
• Trods kløftdoktrinen kan værdier altid gøres til
  genstand for empirisk og rationel orienteret
  samfundsforskning.
• Deres begrebslige betydning. Sammenhæng med andre
  værdier.
• Samtidig anerkendes det, at politiske værdier
  sætter rammen for den samfundsvidenskabelige
  forskning.
• Realiserbarhed (hvis man fx foreslår planøkonomi
  indført).

27
Alternativ kohærentisme

• En doms begrundelse afhænger af, om den indgår i
  et netværk af domme, som er mere sammenhængende
  end andre konkurrerende sæt af domme.
• Eksempel Rawls oprindelige position forestil
  samfundet indrettet uden, at du kender din egen
  senere sociale placering pga. familie, klasse
  osv. På dette grundlag kan man ifølge Rawls
  begrunde normative principper.
• Men hvad med fx kommunismen?

28
Kritik af værdirelativismen

• Charles Taylor
• X fremmer menneskenes interesser bedst muligt.
• Ergo må X være god eller retfærdig.
• MEN Beror det ikke på en præmis Det, der
  fremmeer menneskenes interesser, er godt.
• Ligner Aristoteles klassiske syllogisme.
• God samfundsvidenskab Værdier ok i
  opdagelsesfasen, men ikke i analysefasen.

29
Eksamen

• Aflevere opgaven
• fredag 19. november kl. 10 2010 med
  petitumforside
• 1. genindlevering 6. januar 2011
• 2. genindlevering 20. januar 2011
• Man genindleverer samme opgave med en forbedret
  besvarelse. Første indlevering skal imidlertid
  være forsøgt besvaret. Ellers tæller den ikke som
  en indlevering.
• Er der elementer i opgavespørgsmålene, man er i
  tvivl om, hvordan skal forstås, skal man skrive
  eksplicit, hvordan man opfatter dem og herefter
  besvare dem herefter.