En f

1
En fælles forståelse af begrebet læringHvordan
skaber vi en fælles platform?

• Tirsdag den 2. september 2014
• Kursus med pædagoger og lærere i Tårnby Kommune
• Stig Broström
• Aarhus Universitet
• Institut for Uddannelse og Læring (DPU)
• Forskningsenheden Barndom, læring og didaktik

2
Skolereform 2014
3
Skolereform 2014

• Aspekter af reformen
• Tillid til og trivsel i folkeskolen (fra målet)
• En længere og varieret skoledag og
  anvendelsesorienteret undervisning ikke bare
  mere af det samme
• Et tættere og mere udviklet samarbejde mellem
  pædagoger og lærere (understøttende undervisning)
• Samarbejde med eksterne den åbne skole
• Motion og bevægelse hver dag
• Musik i skoledagen
• Lektiehjælp og faglig fordybelse
• Valgfag (fra 7. klasse)

4
Skolereformen nogle nedslag

• Tillid til og trivsel i folkeskolen
• Undervisningsindholdet skal være meningsfuldt for
  børnene, metakognitiv tænkning, kunne overskue
  egen læring
• Ejerskab til egen læring, de skal være med til at
  formulere målene
• Ikke trivsel 6 c, første dag med flydende
  frikvarter

5
Skolereformen nogle nedslag

• En længere varieret skoledag og
  anvendelses-orienteret undervisning
• Veksle mellem klasserumsundervisning og projekter
• Variation den enkelte dag og i den enkelte
  lektion
• 1.m, matematik i skolegården model, opmålt
  rundboldbane, hvid spray, sørøverkort, find
  skatten

Foto Marianne Fløe Hestbjerg Skolegården på
Naur-Sir Skole i Holstebro bliver målt op
6
Skolereformen nogle nedslag

• Motion og bevægelse hver dag (både koblet til
  fagene, og fritstående - samt for 1) at lære, 2)
  at samarbejde, 3) for bevægelsens egen skyld)
• 2.a, skovtur med engelske gloser hængt op i
  træer, indplacering i kategorier
• 6 klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning
  med stopur, konstruktion af statistiske modeller
• Inddrage kropsbetonede lege, fx digital
  foto-tag-fat, cykel-tag-fat
• SFOs årlige frittercup aflyst pga kort SFO dag
  kunne være integreret i skoledagen
• Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere
  instruerer børnene i jiu-jitsu, BMX cykling

7
Samarbejde mellem pædagoger og lærere

• Pædagogers kompetencer
• Socialpædagogisk tilgang
• Relationsarbejde
• Social læring, dannelse
• Livsduelighed, kreativitet
• Forebyggelse
• Inklusion
• Brobygning

• Fra de første erfaringer, EVA 2014
• Samarbejdet med pædagoger giver ifølge skolerne
  bedre mulighed for at styrke elevers trivsel og
  inklusion

8
Pædagoger og lærere i skolen

• SFO SKOLE
• Traditionen
• Udviklingspsykologi Didaktik
• Omsorg og opdragelse Undervisning
• Leg og æstetik Fag, faglighed (øget krav)
• Fokus på relationer Individuelle mål
• Udvikling (Ind)læring
• Form Indhold
• Gruppe, fællesskab Individuelt arbejde
• Tilbud, frihed, autonomi Forpligtethed og
  disciplin
• Selvvirksomhed Organiseret virksomhed
• Barn Elev
• I dag ses en bevægelse mod en syntese
• didaktik og edu-care

9
Vertilkal og horisontal opdragelse

• Den vertikale eller lodrette opdragelse er først
  og fremmest optaget af, at ungerne udvikler sig.
  Den er interesseret i at løfte fra ét niveau til
  et højere niveau Kan du se! I går var det
  håbløst, men nu kan du. Det er vertikalt, lodret
  op.
• Det er en maskulin tilgang med rødder i skolens
  tradition (også Lars H Schmidt)
• Der er tale om et naturligt hierarki (barnet ses
  ikke som objekt, men subjekt)
• Peter Bastian. Mesterlære en livsfortælling,
  2011, s. 48-49 og 95

10
Vertilkal og horisontal opdragelse

• Den horisontale opdragelse har rødder i
  børnehavens tradition vækstpædagogikken, den
  antiautoritære pædagogik, en omsorgsorienteret
  pædagogik en feminin tilgang
• Det er tvingende nødvendigt, at begge er til
  stede i vores kultur
• Det er også en fortælling om omsorg og indlæring

11
Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning
Edu-care

• Omsorg, opdragelse og undervisning
• ? ?
• Barnets egen aktive virksomhed i et aktivt lege-,
  trivsels- og læringsmiljø
• ? ?
• Trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Altså en målrettet og intentionel pædagogik,
  didaktik
• En varieret undervisning der fører til læring

12
Educare - pædagogisk takt

• Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge
  mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve
  sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man
  udfordrer barnet og giver støtte til dets læring
  og udvikling van Manen, 1993

• En opdragende undervisning
• Johan Friedrich Herbart, 1802
• En omsorgsfuld opdragende undervisning
• Educare
• Broström, 2006
• Kærlighed til barnet og til den pædagogiske
  læreplan - didaktik
• Van Manen, 1993

13
Barneperspektiv børns perspektiv

• At forstå børn og arbejde for børns interesser
  barneperspektiv (child perspective)
• At forstå hvordan børn tænker, se og opleve med
  børns øjne og give barnet en stemme og handling
  børns perspektiv (childs perspective)
• At inddrage børn som aktive deltager
• Give udtryk for egne interesser og blive hørt
• Børn organiserer aktiviteter sammen med andre
• Udvikling af handlekompetence at vide, ville,
  kunne og handle
• Kræver bevidsthed om egen virksomhed, læremotiv,
  metakognition
• FNs børnekonvention 1992 Bl.a. skabe
  muligheder og betingelser, sørge for beskyttelse
  samt inddrage børn (Provision, protection,
  participation)

14
Didaktik

• Didaktik vedrører alle former for intentionel og
  reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning
  med henblik på børnenes trivsel, læring og
  udvikling

• Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen)
• Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad)
• Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan)
• Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger
• Spørgsmålet om evaluering - vurdering af
  pædagogikken og børnenes læring (tests og
  kvalitetsoplysninger)
• Klafki, 2001

15
Didaktik

• Refleksion og begrundede valg vedr. dannelsens
  indhold - både mht. dannelse, demokrati, faglig
  indsigt, planlægning af praksis og analyse af
  læreprocesser
• Efter Snack, 2004

• Fagdidaktikken har fokus på indhold og emner
  inden for det enkelte fag
• Almendidaktikken tager sig af formål, mål og
  indhold osv. på et mere abstrakt plan, først og
  fremmest spørgsmålet om dannelse

16
En dynamisk og situationsorienteret didaktisk
model nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse)

Formulering af mål og tegn
Formål - dannelsesideal
SITUATIONS-ANALYSE
Valg af indhold
Rekonstruktion af pædagogikken
Udformning af metoder, principper
Dokumentation og evaluering
Gennemførelse Læringsforløb -LÆRINGSMILJØET

Klafki, 2001 Broström, 2006 Broström Vejleskov,
2009 Inspireret af Print, 1993
(Lege- og læringsteori)
17
Dannelsesidealet - demokrati

• Starte med det visionære og perspektivrige inden
  man konkretiserer, inden læreplansarbejdet
  begynder
• Dannelsesidealet er primat Klafki
• Den demokratiske dimension udgør en central del
  af dannelsesidealet og udtrykt i
  Daginstitutionsloven 2007 og Folkeskoleloven,
  1993

• Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse,
  medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
  med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og
  hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,
  ligeværd og demokrati.
• Dagtilbud skal give børn medbestemmelse,
  medansvar, forståelse for demokrati udvikle
  selvstændighed og evner til at indgå i
  forpligtende fællesskaber

18
Skolens fag Et overfagligt indhold Emner og
epoketypiske temaer
Dannelsens indhold
Barnets aktive lege- og lærevirksomhed Trivsel,
læring, udvikling og dannelse
Fremstilling af det faglige indhold - education
Omsorg og en anerkendende Relation - care
Den didaktiske trekant
Se fx Hopmann, s. 201, I Uljens, 1997
19
Relationen børn-børn
Indhold
Børn

Broström 2014 252 børn i 3.klasse
Pædagog
Barn
DEN DIDAKTISKE FIRKANT
Broström Vejleskov, 2009
20
Et fælles læringsbegreb

• Lærer-pædagogsamarbejdet kræver
• Konstruere et fagligt indhold, som er relevant
  for skolens fag og Nye fælles mål og som
  samtidigt rummer almen dannelse (dannelse,
  livsduelighed og kreativitet)
• Udvikling af et læringsbegreb, som de tror på,
  som de sammen vil forholde sig til, og som de kan
  anvende aktivt samt

21
Pædagoger i skolen

• Pædagogen må ud af rollen som hjælpelærer og må
• Udføre socialpædagogiske opgaver
• Indgå i understøttende undervisning
• Bidrage til udvikling og gennemførelse af faglige
  læringsforløb (dansk, matematik, natur og teknik
  osv.)

22
Hvad er læring ?

• En kognitiv dimension At vide noget og at have
  bevidsthed om egen læring, læremotiv
• En færdighedsmæssig dimension At kunne noget.
• En viljes- og motivationel dimension At ville,
  at have lyst til at indgå i processen,
  lærevillig, nysgerrighed
• En handlingsdimension At gøre noget, at have
  handlekompetence
• En identitetsdimension At være noget, at opleve
  mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have
  selvværd
• Kompetencer er noget man har, når man ved noget,
  kan noget, vil noget og gør noget, der lever op
  til udfordringerne i en given social situation og
  i en bredere kulturel kontekst
• Grue-Sørensen, 1979 Vejleskov, 2004

23
3 dimensioner af læring

• Tre spørgsmål
• Hvad-spørgsmålet. Hvad skal børn lære? Altså
  dannelsens indhold.
• Hvordan-spørgsmålet, altså hvordan forløber børns
  læring mest optimalt? Hvordan er barnets aktive
  virksomhed udformet, hvordan er den
  karakteriseret?
• Læringsresultatet barnets / elevens udbytte

24
Et legeorienteret læringsbegreb

• Fire dimensioner
• Meningsfuld
• Social interaktion
• Nyskabende og kreativ
• Præget af variation (modsætninger)
• Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem
  dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk
  tidsskrift 50(3), 60-71

25
Inspiration fra legen

• Leg og god undervisning / læringsvirksomhed er
  præget af
• Indre motiveret
• Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden
• Barnet har kontrollen, tager initiativ,
  selvstyret
• Frihed, spontanitet glæde
• Kreative forandringer
• Kommunikation
• Flow koncentration, stærk motivation,
  meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid
  og sted, følelsesintensitet, dvs.
  højdepunktsoplevelse

26
Læring er meningsfuld

• Læring sker i en motiveret og meningsfuld
  virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer
  kundskaber, og hvor det skaber personlig mening
  mål-motiv legemotiv læremotiv fordybelse
• Leontjev, 1977 Lillemyr, 2004 Vygotsky 1978
  Bruner, 1999
• Samuelsson Carlsson 2003, s. 210 Bert van
  Oers, 2011

27
Læring er en social virksomhed

• Social interaktion et aktivt handlende subjekt
  der i samspil med andre virker ind på omverden,
  forandrer denne og dermed sig selv deltagelse i
  praksisfællesskabet (modsat at være tilskuer
  men positivt at lure)
• Deltagelse at tage del, være med, have andel, at
  bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og
  aktiv)
• At have en gensidige oplevelse af at være
  deltager i fællesskabets forhandling af mening
• Fra legitim perifer deltagelse til fuld
  deltagelse i fællesskabet
• Vygotsky, 1978 Leontjev, 1977 Tomasello
  Vygotsky, 1978 Lave Wenger, 1991, 1998, 2006
  Skjervheim, 1971

28
Læring via social interaktion

• Først sammen med andre og derefter alene
• Højere psykiske funktioner optræder to gange i
  barnets udvikling - første gang som kollektiv
  aktivitet, social handlen dvs. som en
  interpsykisk funktion. Anden gang som individuel
  aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en
  intrapsykisk funktion
• Vygotsky, 1978 dansk 1982, s. 12

29
To dimensioner ved læring

• Læring via tilegnelse
• Læring via social konstruktion

30
Læring via tilegnelse

• Leontjevs treleddede model
• tilegnelse
• Individ virksomhed omverden
• objektivering
• Tilegnelse og/eller konstruktion? Deltagelse
• Leontjev, 1977

31
Zonen for nærmeste udvikling

• Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som
  bestemt af selvstændig problemløsning og det
  potentielle udviklingstrin som bestemt af
  problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte
  eller i samarbejde med mere udviklede kammerater
• Vygotsky, 1978, p. 86

32
Social interaktion, vejledt deltagelse

• Guided participation, vejledt deltagelse
• Den gensidige involvering af individer og deres
  sociale partnere, der kommunikerer og koordinerer
  deres involvering, mens de deltager i
  sociokulturel strukturerede kollektive
  aktiviteter Rogoff, 1990, s. 146
• Men læring kommer ikke automatisk i stand
• Tilegnelsesprocessen skal være præget af
  kvalitet ?

33
Social interaktionIntersubjektivitet, deltagelse

• Intersubjektivitet en gensidig anerkendende
  væremåde, en symmetrisk dialog
• En frivillig tilstræbt deling af oplevelser,
  hændelser og ting
• Colwyn Trevarten, 1980
• Den flerstemmige dialog
• Baktin, 1991
• Dialogen, udfordrende, konflikt
• Wertsch, 1985

34
Læring som nyskabende og kreativ virksomhed

• Kreativ imitation ikke en passiv gengivelse af
  virkeligheden men en subjektiv, kritisk og
  forvandlet repræsentation
• Vygotsky, 1978 Holzman, 1997
• En udforskende, bidragsydende og nyskabende
  læring. En revolutionær virksomhed fordi den
  involverer forestillede situationer og skaber
  mening der ofte er nye og kreative expanding
  learning and play
• Newman Holzman, 1993 van Oers, 2008 Yrjö
  Engeström, 1987 Broström, 1992

35
Læring via variation

• Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for
  variation
• Introducere variation for at barnet kan adskille
  noget fra noget andet, fx
• tegne portræt ked af det - glad
• kvadrat overfor et rektangel
• Udnytte den variation der findes i børnegruppen,
  børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns
  mange udsagn
• - Marton Tusi, 2004 præsenterer
  variationsbegrebet
• - Hegels dialektik / marxismen Modsætningernes
  enhed og kamp
• - Doverberg, E., Pramling, N. Pramling
  Samuelsson, I. (2013). Att undervisa barn i
  förskolan. Liber.

36
Deweys metode

• Et optimalt trivsels-, lege- og læringsmiljø har
  mange forskellige materialer, og tid og plads til
  udforskning gennem lege og eksperimenter
  oplevelser bliver til erfarnger
• Børnene undre sig og stille gode spørgsmål
• Danne hypoteser, afprøve forskellige mulige
  forståelser gennem aktiv eksperimentering,
  dataindsamling
• Udvikler metoder til at tilegne sig ny viden og
  også selv at konstruere viden
• Problemløsning

37
Praksis
38
Praksis

• Matematik

• Dansk

39
Dansk Dialogisk læsning

• Dansk Det mundtlige og skriftlige sprog samt
  litteratur.
• Oplæsning
• Samtale
• Genfortælling og egen historiefortælling
• Genfortælle i form af æstetisk-narrativ
  virksomhed tegne og male
• Genfortælling i form af leg, rammeleg
• Broström, 1995 Gunilla Lindqvist 1995 Baumer
  mfl., 2005

Løven, heksen og garderobeskabet
40
Tegning og leg på baggrund af Fyrtøjet
41
Matematik i en legebaseret læreplan

• Læring sker bedst i en kontekst karakteriseret
  af leg og et udfordrende samspil hvor barnets
  perspektiv er medtænkt
• Legende læring matematiske fænomener
  præsenteres og indgår i en legende form
  (matematik først)
• Lærerig leg i barnets leg inddrages matematiske
  fænomener (legen først)
• Broström Vejleskov, 1999
• van Oers, 1996

Mate- matik
Leg
Leg
Mate-matik
42
Matematik i organiseret legeforløb

• Definition på matematik
• Matematikken reflekterer over betydningen af
  symbolske udtryk
• Ikke mindst symboler og tegn der referer til
  talmæssige og rumlige relationer
• van Oers, 1996 2008

43
Matematiske kategorier

• Klassifikation
• Rækkefølge
• Tælle
• En-til-en korrespondance
• Måle
• Vurdere, bedømme
• Løse tal problemer
• Mængde begreber
• Hvordan tallene ser ud og hvad de hedder
• Orientere sig i rum og tid
• Lave tabeller
• Håndtere dimensioner
• Håndtere penge

van Oers, 1996 2008
44
En legebaseret læreplan

• Indretter skobutikken
• disk, kasseapparat, lommeregner, penge,
  skotøjsæsker, spejl osv.
• Børn og voksne leger
• Pædagogen udfordrer, NUZ
• Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i?
• Mærke æskerne med M og P
• Tegne skolen
• Sætte stickers på
• Bert van Oers, 1996 2008

van Oers, 1996 2008
45
Matematiske kategorier i skotøjsbutikken

• Klassifikation (dette er mors sko)
• Rækkefølge (denne r større end den der)
• Tælle (gengiver en række af tal)
• En-til-en korrespondance (disse sko passer
  sammen)
• Måle (sammenligner sko i forhold til længde)
• Vurdere, bedømme (gætter på skonummer)
• Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60
  kr.?)
• Simpel regning (læg en til)
• Mængde begreber (de to her er et par)
• Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene)
• Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg
  denne på toppen af stablen)
• Lave tabeller (jeg bruger P for Papas sko)
• Håndtere dimensioner (refererer til længde,
  højde)
• Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)

46
Emner til aktionslæring

• Fagene og det faglige indhold skal også formidles
  i anderledes undervisning, fx legeorienterede
  forløb, drama (rammeleg) og kropslig aktivitet
• Læring sker gennem social interaktion hvor barnet
  er aktiv og eksperimenterende,
• Læring rummer både tilegnelse og konstruktion
• Læreren og pædagogen har en støttende virksomhed