Form

1

Kvantitativ metode og spørgeskemaer
Formidling og metode uge 44, efterår
2008 Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.
dk
2
Lidt historieKilde http//www.clbs.dk/userfiles/
pdf/metoder_opslag.pdf
3
Formålet med kvantitative undersøgelser

• Formålet med kvantitative stikprøve-undersøge
  lser er at finde mønstre i mangfoldigheden. Disse
  undersøgelser fokuserer på et mindre antal
  kendetegn hos mange respondenter, hvor den
  kvalitative undersøgelse fokuserer på et større
  antal kendetegn hos få undersøgte enheder.
• (Sepstrup, Preben (2002) En undersøgelse
  viser, s. 19)

4
Måle og veje

• Den kvantitative metode antager, at de
  undersøgte forhold kan måles og værdisættes eks
•  
• Hvor hyppigt taler du i mobiltelefon?
• Hvor vigtig er din mobiltelefon for dig på en
  skala fra 1-5?

5
Styrke og svagheder

• Metodens styrke
• Klarhed
• Overblik
• Tal ( en undersøgelse viser)
• (Anerkendelse)
•  
• Metodens svaghed
• Reduceret forståelse
• Minus nuancer
• Minus dybde

6
Hvad kan vi ikke-matematikere bruge kvantitative
metoder til?

• Måle tendenser - Mænd dropper smøger oftere end
  kvinder
• Generalisere - Mange unge drikker for meget
• Lave prognoser - Ved f.eks. valg eller nye
  produkter
• Triangulering - Brugere af nyhedsbrev i en
  organisation
• Få et fingerpeg, en stikprøve - Kendskab til
  hjemmeside
• Udvælgelse af interviewpersoner

7
Population og delmængder

• Hvis det er for omkostningsfuldt at spørge
  hele populationen, kan man lave en
  stikprøveundersøgelse - en delmængde.
•  
• 2 typer af stikprøver
• 1) Repræsentative stikprøver
• 2) Ikke-repræsentative stikprøver

Helge Østbye et al. Metodebok for mediefag,
Bergen-Sandviken, 1997
8
Ikke-repræsentative stikprøver

• Når man ikke kender populationen, ex. Skypes
  brugere, må man nøjes med at lave
  ikke-repræsentative stikprøver
•  
• Den ikke-repræsentative stikprøve er defineret
  ved, at udvælgelsen ikke er tilfældig, og at
  sandsynligheden for, at et medlem af populationen
  udvælges, ikke kendes.
• (Sepstrup, Preben(2002) En undersøgelse
  viser, s. 27)
•  
• Det kan i disse tilfælde være væsentligt, at man
  har spurgt til fakta køn, alder, herkomst,
  indkomst, bopæl, uddannelse etc.

9
Repræsentative stikprøver

• Når man kender populationen, kan man lave
  repræsentative stikprøver
•  
• ..en sandsynlighedsbaseret stikprøve, der
  defineres som en tilfældig udvalgt stikprøve med
  en kendt sandsynlighed for, at det enkelte medlem
  af populationen indgår i stikprøven.
• (Sepstrup, Preben(2002) En undersøgelse
  viser, s. 26)
•  
• En miniaturegruppe af de mennesker, man gerne
  vil undersøge noget om.

10
Validitet og repræsentativitet

• Repræsentativitet
• Den gruppe, man spørger, skal repræsentere den
  gruppe, man vil vide noget om
• Validitet Kan man tro på svarene? Forstås de
  rigtigt og ens eks. bjørnetjeneste
• Et eksempel med hjemmehjælp Spørger man på
  biblioteket, er det de stærke ældre, der svarer.
  Sender man skemaet ud til pensionisterne i
  kommunen, er det måske dem, der har behov eller
  er utilfredse, der svarer.

11
Hvor mange og hvem skal man vælge?Kilde
Rasmussen, Viktor R. m.fl. Målgruppeanalyse,
teknisk forlag, 2008, side 121
12
Et eksempel tænk i mindste enhed
Kilde Hansen, Niels Henrik m.fl. Spørgeskemaer
i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 48
13
Udvælgelse af svarpersoner

• Simpel tilfældig udvælgelse
• Systematisk udvælgelse (ex. hver 10ende
  husstand eller computergeneret), CPR-numre
  (koster penge), medlemslister (eks. hver femte),
  Nørreport, arbejde etc.
• Klyngeudvælgelse
• Populationen opdeles i delgrupper klynger, der
  er repræsentative. Ex. hele 8. klasser i
  Nordjyllands amt.

14
Stikprøvens størrelse

• Gallup bruger 1000 enheder til at sige noget om
  den danske befolkning
• I USA bruger de 2000 enheder
• Tommelfingerregel ikke færre end 100 enheder

15
Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer

• Vær klar over formålet hvad skal det bruges
  til?
•  
• Begrænsningerne Hvad kan man ikke forvente at
  få besvaret ved denne metode?
•  
• Spørgeskemaerne kan være åbne, lukkede,
  semilukkede. Med efterfølgende konsekvenser for
  bearbejdningen.
•  

16
Spørgsmål

• 1) Spørgsmålene skal være entydige
• 2) Spørgsmålene må kun have én dimension
• 3) Spørgsmålene må ikke være ledende
• 4) Spørgsmålene skal være korte, præcise og
  forståelige
• 5) Spørgsmålene må ikke være provokerende
• 6) Successive spørgsmål skal være enslydende
• 7) Undgå hypotetiske spørgsmål
• Vær meget opmærksom på ledende spørgsmål

17
Svarmuligheder

• De skal være gensidigt udelukkende
• De skal være relevante
• De skal være ensartede
• De skal være tilstrækkeligt findelte
• Undgå for mange svarmuligheder
• Åbne spørgsmål kan bruges, hvis en kategorisering
  bliver for kluntet eller til sidst til f.eks.
  evaluering
•  
• Kortfattet kan man sige, at svarmulighederne
  skal være fornuftige og væsentlige. Der skal være
  nok og ikke for mange muligheder (max 7
  kategorier)

18
Rækkefølgen

• 1) Rækkefølgen må ikke være ledende
• 2) Gå fra det generelle til det specielle
• 3) Gå fra det kendte til det mindre kendte
• 4) Spørgsmål om samme emne bringes sammen
• 5) Spørgsmål, der kan forventes mindre
  svarvillighed på, bringes til sidst
•  

19
Opstilling af spørgeskema
Kilde Hansen, Niels Henrik m.fl. Spørgeskemaer
i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side
68
20
Spørgmålsrækkefølge
Kilde Hansen, Niels Henrik m.fl. Spørgeskemaer
i virkeligheden, samfundslitteratur, 2008, side 63
21
Adfærdsundersøgelser og ærlighed

• Adfærdsundersøgelser eks. arbejdsulykker
  (definitionen af alvorlig)
• Danskerne pjækker ikke
• Sort arbejde (bedre at spørge Hvis du fandt ud
  af, at din nabo benyttede sort rengøring, ville
  du melde ham/hende til politiet?)
• Hvor mange penge bruger du på prostitution?

22
Brugen af pendulord

• Bjørnetjeneste
• Ældre Tjeneste, der gør mere skade end gavn
• Yngre Stor tjeneste
• Klokken er godt 11
• Ældre Lidt over tolv
• Yngre Lidt i tolv
• Forfordele
• Ældre At blive snydt
• Yngre En fordel

23
Kreativitet

• Køn? Ja
• Stilling? Siddende

24
Eksempel på spørgeskema
25
Brugen af ved ikke-kategori

• Hvis man ikke har dækkende svarkategorier
• Ulempe
• Magelighedsrespondenter
• Går efter gaven
• Tager ikke stilling
• Ikke validt

26
TalkategorierEnig - uenig

• Talkategorier
• Fra 1-5 - normalt opfattes 5 som det bedste
• Hvor enig er du i?...
• Det er ikke ok at være uenig
• Helt uenig Uenig - Hverken eller Enig Helt
  Enig

27
De laaaangeeee
Kilde Hansen, Niels Henrik m.fl.
Spørgeskemaer i virkeligheden, samfundslitteratur,
2008, side 63
28
Opsamling Det gode spørgsmål, 1

• Sprog, som respondenten forstår
• Brug målgruppens terminologi
• Undgå dobbelt negationer (Undlader du aldrig at
  hjælpe en)
• Undgå lange spørgsmål
• Undgå ledende spørgsmål eks. Bortset fra mord,
  hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes?
• Undgå upræcise spørgsmål eks. hvor ofte holder
  du rygepause?
• Indføj kontrolspørgsmål trives på
  arbejdspladsen/sygedage
• Tag højde for respondentens selvværd eks.
  spørgsmål om, hvad en præsident hedder
• Ib Andersen Dataindsamling og spørgeteknikker,
  Samfundslitteratur,2006, side 55-61

29
Opsamling Det gode spørgsmål, 2

• Spørg positivt først, så evt. negativt hvad kan
  du godt lide/ikke lide
• Afgør gradbøjningen af spørgsmål
• Formuler spørgsmålene, så de ikke virker
  nedværdigende
• Personlig upersonlig stil man/du
  passiv/aktiv
• Generelt specifikt
• Begræns spørgsmål (max 30)
• Gør plads til svar
• Overvej brugen af lukkede og åbne spørgsmål
• Beskriv emneovergang eks. de næste 10 spm.
  handler om
• 7 svarkategorier
• Ib Andersen Dataindsamling og spørgeteknikker,
  Samfundslitteratur,2006, side 55-61

30
Øgning af svarprocent

• Kort spørgeskema bedre end langt
• Udsendelse af rykkere/mails
• Officiel afsender
• Objektive/faktuelle informationer (eks. til
  forskning af sygdomme)
• Ib Andersen Dataindsamling og spørgeteknikker,
  Samfundslitteratur,2006, side 62

31
Online-undersøgelser

• Efterhånden meget brugt - til målgrupper, der er
• Vante internetbrugere, f.eks. online
  fællesskaber/spil
• Afgrænset som population - ansatte i en
  virksomhed
• Vanskeligt tilgængelige f.eks. i udlandet eller
  skifteholdsarbejdere, følsomme emner
• Bred geografisk tilgang - hele landet
• Desuden godt til indledende eksplorative
  undersøgelser.
• Tids og ressourcebesparende
• Ex. transportudgifter, transskribering.

32
Online-undersøgelser, 2

• Minus
• Man ved ikke, om man får de rigtige respondenter
• Seriøsitet
• Forståelse
• Plus
• Billige
• Hurtige
• Kontrol hvis du glemmer at sætte kryds, kommer
  der en lille boks op med information det gør
  også nogen irriterede
• Der findes software-pakker inden for området
• Open source-løsninger

33
Online-undersøgelser, 3

• En af de mere oplagte metoder er online
  spørgeskemaer, men i princippet kan de fleste
  andre metoder overføres til en virtuel udgave.
•  
• Online standardiseret interview
• Struktureret e-mail interview
• Online spørgeskema
•  
• Online ikke-standardiseret interview
• Semi-struktureret/åbent E-mail interview
• Chat

34
GenereltLav en pilot

• Får luget ud i fejlene og spørgmålsforvirring