Etik%20og%20moral,%20registrering%20og%20handleplaner%20Dilemmajagten

1
Etik og moral, registrering og handleplaner
Dilemmajagten

• Knud Ramian
• www.knudramian.pbworks.com

2
10 års samliv med handleplanernes dilemmaer

• Hvad er en god plan?
• Hvordan laver man den?
• Hvordan gør man den levende?
• Hvordan får man det til at ske?

3
Servicelovens 81 Omsorgspligten

• Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
  funktionsevne eller med særlige sociale
  problemer, skal der ydes en særlig indsats.
• Formålet med indsatsen er
• at forebygge, at problemerne for den enkelte
  forværres
• at forbedre den enkeltes sociale og personlige
  funktioner samt udviklingsmuligheder
• at forbedre mulighederne for den enkeltes
  livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,
  aktivitet, behandling, omsorg og pleje, og
• at yde en helhedsorienteret indsats med
  servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige
  behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov
  om almene boliger mv. eller i botilbud efter
  denne lov

4
Servicelovens 82Omsorgspligt tilsidesætter
tavshedspligten

• Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne
  lov i
• overensstemmelse med formålet jf. 81 til
  personer med betydelig nedsat psykisk
  funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres
  egne interesser, uanset om der foreligger
  samtykke fra den enkelte.
• Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk
  magt.
• Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er
  pårørende eller
• andre, der kan varetage interesserne for en
  person med betydelig nedsat psykisk
  funktionsevne.
• Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om
  der er behov for at bede statsforvaltningen om at
  beskikke en værge efter værgemålsloven.

5
Omsorgspligten

• Medarbejdere skrider ind mod borgerens vilje,
  hvis en handleplan fører til sundhedsfare eller
  omsorgssvigt.

6
Servicelovens 141Handleplanen og den
pædagogiske plan

• Et tilbud om
• en skriftlig handleplan for indsatsen for
  personer med betydelig nedsat fysisk eller
  psykisk funktionsevne eller personer med
  alvorlige sociale problemer.
• Handleplanen bør udarbejdes ud fra brugerens
  forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
  denne.
• Planen skal angive formålet med indsatsen,
• hvilken indsats der er nødvendig for at opnå
  formålet,
• den forventede varighed af indsatsen
• samt særlige forhold vedrørende boform,
  beskæftigelse, personlig hjælp, behandling m.v.

7
Det store overgreb

• Vi skal lave handleplansarbejde med borgere, selv
  om de ikke selv ved, hvad de vil med deres liv

8
En billet til fremtiden ?
Fortæller mig prisen
En rejseplan viser vejen
Giver systemet kontrol Har jeg billet? Kan
rejsen planlægges?
Viden om valgmuligheder veje og transportmidler
Skaffer mig en plads i systemet
Noget at glæde sig til
Forudsætning for en god oplevelse
Læring på vejen
9
Hvad er succeskriteriet for en god plan?

• Lyst til fremtiden
• Oplevelse af succes
• Læring på vejen

10
HVAD ER DEN STYRENDE DAGSORDEN?

• Dialog eller diktat?
• Garanti eller kontrol?
• Tilbud eller krav?
• Proces eller papir?

CNTX
11
Kontrolaspektet

• Handleplaner og status oplever borgeren som en
  kontrol af dem.

12
Diskretionen

• I forbindelse med en handleplan/ status, der
  indberettes elektronisk videregives personlige
  oplysninger af en karakter, der overskrider
  hensynet til diskretion.

13
Diktatet

• Der er krav om, at vi skal lave handleplaner, så
  det er ikke et tilbud man kan sige nej til at
  medvirke i.

14
Skriftligheden

• Kommunen stiller så store krav til den skriftlige
  indberetning af handleplaner og status at det går
  ud over dialogen.

15
Hvilke slags planer skal jeg medvirke i?

• Personlige planer--------------------
• Handleplaner efter 141
• Delhandleplaner indsatsplaner
• Pædagogiske planer/ omsorgsplaner
• Kriseplaner

16
Hvilke vilkår har jeg til min rådighed?

• High eller low-profile forvaltning
• Stifinder-modellen
• Rejsebureau-modellen
• Vejledningen

17
Hvem hos os har styr på love og regler?

• Samlivet med det offentlige kræver viden,
  overblik og argumenter
• Grundviden
• Specialisering

18
Kompetencen

• Der er medarbejdere, der laver handleplansarbejde,
  som ikke har indsigt i servicelovens paragraffer
  og ikke overblik over kommunens muligheder.

19
Hvilke værktøjer har jeg til min rådighed?

• Tilbudsafgivelse
• Afklaring og målfinding
• Prioriteringsarbejde
• Målsætningsarbejde
• Planlægning og gennemførelse økonomi og
  arbejdstilrettelæggelse
• Evaluering og læring

20
Handleplanskonceptet

• Et fælles handleplanskoncept passer ikke til alle
  borgere, men fagfolkene kan ikke at tilbyde
  borgerne forskellige måder at lave handleplaner
  på.

21
Hvordan kan vi kvalificere os så vi kan udnytte
planarbejdet?

• Brugerkvalificering
• Informationer
• Kurser
• Fagfolk
• Grunduddannelse
• Specialisering

22
Borgerkvalifikationer

• Borgeren tilbydes ikke information/undervisning
  om, hvordan der arbejdes med handleplaner og er
  uforstående overfor arbejdet.

23
Hvordan skal jeg samarbejde med andre om
handleplanerne?

• Samarbejdsguiden
• de andre
• med forvaltningen
• med psykiatrien
• med netværk
• med beskæftigelse
• lokalsamfund

24
PLANERNE OG REALITETERNE
25
Papirplanen

• En handleplan der bliver lavet, men har ikke
  meget med virkeligheden at gøre, men dækker
  kommunens behov

26
PLANPROCESSERNE
Status
Evaluering
Gennemførelse
Plan
Målsætning
Vision
Status
Kontekstforhandling
HPPS
27
PLANER HAR EN LIVSCYKLUS
TDO
28
Dilemmaer omkring tid

• Handleplanen skal laves før vi får etableret en
  ordentlig relation

29
HVAD ER EN STATUS MED BORGEREN?

• Forhandling mellem virkelighederne

ASI- COPM-CAN -LMB- PADL
30
Problemerne

• Handleplanerne får først og fremmest sat fokus på
  problemerne og ikke på ressourcerne så borgeren
  mister modet af planarbejdet.

31
Kontaktpersonen

• Borgeren er nødt til at lave handleplan med en
  person hun ikke bryder sig om

32
De to verdner

• Selvom borger og fagperson har forskellige
  opfattelser fremgår det ikke af handleplanen.

33
Fortroligheden

• Da alle skal kende indholdet af handleplanerne
  ved borgeren ikke, hvad der kan tales fortroligt
  med en kontaktperson om.

34
Hvilke ønsker har kommunen til status?

• Borgervenlighed
• Timing
• Aktuel situation
• Indsats i relation til 141
• Indsatsens virkning
• Fremtidsperspektiv

35
Statuskrav

• Det er kommunens ønsker, der styrer hvornår der
  laves status og ikke borgerens behov.

36
HVAD ER VISIONSARBEJDE?

• Skabelsen af en drøm
• Identifikation af de grønne trafiklys

37
HVAD ER MÅLSÆTNINGER?
GAS -LMB
38
Forbedringspresset

• I handleplanerne forventes det, at der er ønsker
  til forandringer og udvikling, hvis der skal
  gives en bevilling.

39
HVAD ER EN PLAN PLAN FOR?

• Forhandling af årsag og virkning, skyld og ansvar

GAS
40
Metodefriheden

• Medarbejderen lavede handleplaner som han synes.
  Der var ingen sikkerhed for at de dækkede
  borgerens behov.

41
Effekten

• Handleplansarbejdet bliver bare til en ny måde at
  tilpasse borgerens behov til institutionens
  løsninger.

42
Underskriften

• En underskrift bruges til at antyde, at man har
  en forpligtende aftale

43
Arbejdsdelingen

• Handleplanen handlede mere om, hvad borgeren
  skulle gøre, end hvad fagfolkene skulle

44
HVAD ER GENNEMFØRELSE?

• Mobilisering af tilstrækkelig vilje og de
  nødvendige ressourcer

ENG KOMP
45
Individualiseringen

• Når alle skal have individuelle løsninger går det
  ud over, hvad der kan laves i fællesskabet.

46
Gennemslagskraften

• Da handleplanen var vedtaget var det svært at få
  den realiseret.

47
HVAD ER EN EVALUERING?

• Definition af succes og fiasko
• Aftale om belønning og straf

maxpos minneg
48
DEN LEVENDE PLAN

• Når planerne giver mening
• Når planerne er præsente
• Når tilrettelæggelsen har baggrund i aftalerne og
  den udvikling der sker
• Når samarbejdet fører til løbende revision af
  planerne

49
Skuffeplanen

• Der var ingen, der kunne huske, hvad der stod i
  handleplanen så derfor virkede den ikke.