Radon

1
Radon

• Kilder, måling og sikring af nye bygninger

Erik Brandt, SBi
2
Radon hvad er det?

• Radon er en radioaktiv luftart som dannes ved
  henfald af radium den kan ikke ses eller
  lugtes.
• Radium findes overalt i i jorden og
  bygningsmaterialer fremstillet heraf
• Radon henfalder til en række andre grundstoffer
  som også er radioaktive de kaldes radondøtre

3
Hvorfor er radon interessant ?

• Dokumenteret sammenhæng mellem Radon og
  lungekræft allerede i 1950erne
• Anslået ca. 300 dødsfald årligt
• Det er radondøtrene, som kan skade luftveje og
  lungevæv ved at udsende stråling i forbindelse
  med deres henfald (primært a-stråling)
• Radon i boliger (Byggestyrelsen 1987)
• BR krav første gang i 1995
• Radonindhold måles i Becquerel/m3 dvs. antallet
  af radioaktive henfald pr. sek. pr. m3 luft

4
BRs krav og anbefalinger

• Krav til radonindholdet i nybyggeri
• ..så det sikres, at radonindholdet ikke
  overstiger 100 Bq/m3
• Anbefalinger til indholdet i eksisterende
  byggeri
• Enkle og billige foranstaltninger, hvis indholdet
  ligger mellem 100 og 200 Bq/m3
• Mere effektive foranstaltninger hvis indholdet
  overstiger 200 Bq/m3
• Der er ingen nedre grænseværdi for
  radonindholdet, dvs. ingen værdi hvorunder
  radonindholdet anses for uskadeligt stræb efter
  lavest mulige værdi

5
mSv mSievert ækvivalent strålingsdosis
6
(No Transcript)
7

• Sundhedsstyrelsen 9 af lungekræften kan
  henføres til radon (4000 tilfælde pr. år)
• Selv små reduktioner kan give store
  sundhedsmæssige forde-le, fx 56 færre dødsfald
  hvis alle huse ligger 200 Bq/m3

8
Hvor kommer radon fra ?

• Jorden geologiske sammensætning
• Moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver
  mest radon
• Flyvesand, saltvandssand og ferskvandstørv giver
  mindst
• Generelt størst ved klippegrund og fedt ler med
  sprækker
• Transport gennem jorden sker ved diffusion eller
  luftstrømning
• Diffusion 50 mm i vand, 2 m i tørt sand (svenske
  målinger)
• Indholdet varierer med tiden, fx vind og nedbør

9
Byggematerialer

• Indeholder radioaktive materialer som henfalder
  til radon (Ulbak, 1980)
• Byggemateriale Aktivitetskoncentration af
  radium-226 Bq/kg
• Kalksandsten 6-11
• Teglsten 36-43
• Beton 13-24
• Porebeton 9-25
• Porebeton med alunskifer 670 (Middelværdi)
• Naturgips lt 13
• Det vurderes, at stråling fra byggematerialer vil
  medføre et radonindhold på 10-20 Bq/m3
• Danmark har bestemmelser til begrænsning af
  anvendelsen af radioaktive byggematerialer
• Byggematerialer skal godkendes af
  Sundhedsstyrelsen (dog ikke materialer baseret på
  kendte danske råstoffer som sand og grus)

10
Drikkevand

• Radonbidraget fra drikkevand er mindre end for
  byggematerialer
• I praksis vurderes det ikke at have betydning for
  radonindholdet
• Radonindholdet i danske boliger som følge af
  drikkevand må vurderes at ligge under 10 Bq/m3
• Kun enkelte steder i Danmark, hvor der hentes
  vand fra egen boring kan det være nødvendigt at
  tage hensyn til radon

11
Indtrængning af radon

• Hovedparten kommer ind ved luftstrømning kun en
  mindre del ved diffusion

12
Konvektion og diffusion

• Konvektion luftstrømning pga. temperatur (varm
  luft er lettere end kold) eller
  lufttryksforskelle
• Små revner, dårligt udførte samlinger eller fuger
• Diffusion transport gennem materialerne
• Diffusionsmodstanden er afgørende for hvor meget
  der kommer igennem
• Det kan på baggrund af svenske undersøgelser
  antages, at bidraget fra diffusion gennem en 150
  mm tyk betonplade giver et bidrag på ca. 2 Bq/m3
  i Danmark

13
Radonindhold i indeluften

• Radonindholdet i luften afhænger af
• Undertrykket i forhold til trykket i jorden
• Gennemtrængeligheden af jordlagene
• Radonindholdet i jordluften
• Bygningens tæthed overfor konvektion/diffusion
• Luftskiftet i bygningen
• Luftskiftet er størst i rum i umiddelbar kontakt
  med jord, dvs. størst i rum over terrændæk eller
  kældre.

14
(No Transcript)
15
Variationer i radonindholdet

• Variationer over døgnet og over året
• Variation i ventilation
• Temperaturforskelle mellem inde og ude
• Bygningens indretning og brug (lukkede rum)
• Vindpåvirkning
• Brug af emhætte
• Pejs og brændeovn
• Bygningens placering
• Anvendelse af grundvand som husholdningsvand

16
Måling af radonindhold

• Integrerende målinger middelværdi over en
  periode
• Momentane målinger
• Kontinuert registrerende målinger
• Almindeligst anvendt er måling med dosimeter
• Dosimeteret anbringes så målingen giver et
  repræsentativt billede af brugernes eksponering,
  fx soveværelse eller stue
• Placeres så de ikke udsættes for sollys eller
  kraftige luftstrømme 1,5 m fra luftindtag,
  yderdøre, radiatorer mv. og mindst 0,25 m fra væg
  eller gulv
• Måling sker bedst i fyringssæsonen pga.
  temperaturforskelle og udluftning

17
(No Transcript)
18
Lokalisering af radonindtrængning

• Lækager medfører høj radioaktivitet
• Måling på mistænkelige steder, fx ved døre
  samlinger væg/gulv
• Måling evt. i forbindelse med øget undertryk

19
(No Transcript)
20
Hvordan sikrer man mod radon ?

• Ingen nedre grænseværdi - så lavt radonindhold
  som muligt
• Undersøgelser på nyere huse viser 7 over 100
  Bq/m3 og 1 over 200 Bq/m3
• I de 10 med højst radonindhold var luftskiftet
  ca. 0,38 gang pr. time
• 1. Tætning af konstruktioner mod jord
• 2. Reduktion af trykforskel mellem yder- og
  inderside af konstruktioner mod jord
• 3. Ventilation af bygningen med udeluft

21
Radonindtrængning

• Ingen overblik over faktorernes indflydelse
• Tætheden er den vigtigste faktor

22
Radonsikring

• Tætning radonstoppende plan under bygningen
• Suglag lag af nøddesten, singels eller coatede
  letklinker hvorfra der kan etableres udsugning
  til det fri

23
Materialer og konstruktioner

• Lufttætning mod jord kan etableres med flere
  typer materialer alle skal være robuste og
  tætte i hele bygningens levetid (eller lette at
  udskifte)
• Beton, urevnet murværk og letklinkerbeton
  (densitet over 1600 kg/m3 og med en tykkelse på
  mindst 100 mm anses for tætte
• Urevnet puds
• Flydende membraner, fx hydraulisk afbindende
  eller baseret på asfalt eller bitumen.
• Polyethylen (PE-folie) med tykkelse på 0,2 mm
  (evt. beskyttelse med fiberdug)
• Tætheden mod diffusion afhænger af tykkelsen
• Betonpladen i terrændæk 100 mm i beton 20 MPa
  armeret med 5 mm kamstål pr. 150 mm

24

• Også samlinger og gennemføringer skal være tætte
  og det er det svære!!
• Suglag skal være gennemtrængelige for luft, fx
  udført af nøddesten, singels eller coatede
  letklinker udlagt i mindst 100 mm lagtykkelse
• Luftstrømningen må ikke hindres af selvstændige
  fundamenter for indervægge
• Letklinkerbetonblokke anses ikke for at være
  lufttætte, men de kan reducere luftstrømning
  det anbefales at mindst hver anden studsfuge
  udføres åben
• Evt. kan luftstrømningen i suglaget forbedres ved
  udlægning af drænslanger i suglaget

25
Terrændæk

• Betonpladens størrelse bør begrænses med
  dilatationsfuger til felter på 25-30 m2
• Lufttætning af samlinger mellem felter kan ske
  med strimling over fuger eller udlægning af
  asfaltpap på isoleringen inden udstøbning
• Fugtspærren, fx PE-folie, kan udgøre
  tæthedsplanet eller være en ekstra sikring
• Membranen skal samles med overlapssamlinger og
  klæbes (butylfugebånd) eller tapes
• Fugt-/radonspærre kan også udføres med flydende
  membran

26
(No Transcript)
27
Kældervægge og kældergulv

• Kældergulve svarer til terrændæk
• Kældervægge kan sikres med membran udvendig
  og/eller med puds indvendig
• Der skal især udvises omhu ved samlingen mellem
  kældervæg og kældergulv

28
(No Transcript)
29
(No Transcript)
30
(No Transcript)
31
(No Transcript)
32
(No Transcript)
33
(No Transcript)
34
(No Transcript)
35
(No Transcript)
36
(No Transcript)
37
(No Transcript)
38
(No Transcript)