Bygningers Energim

1
Bygningers Energimæssige Ydeevne

• Implementering af EU direktiv om bygningers
  energimæssige ydeevne i Danmark -
• Solenergi DTU 31. marts 2004

2
Implementering i Danmark

• Implementere hele direktivet
• 1. januar 2006
• Behov for tilpasning af
• Energimærkning af små bygninger
• ELO
• Bygningsreglement
• OR ordningen / gaskedler
• Ny AIRCON ordning

3
Energimæssige ydeevne

• Energimæssige ydeevne
• Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige
  energimængde til opfyldelse af de forskellige
  behov, som er forbundet med en normal brug af
  bygningen, herunder opvarmning, varmtbrugsvand,
  køling, ventilation og belysning.

4
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

• Direktivet indeholder krav om
• ramme for beregninger af energimæssige ydeevne
• fastsættelse af mindste krav til nye bygninger
• mindste krav for store bygninger ved større
  renovering
• energiattestering af bygninger
• krav om regelmæssigt eftersyn af kedler
• krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition
  anlæg
• krav til konsulenter / kontrollanter mv.

5
Nye bygninger

• Medlemslandene skal sikre at der
• fastsættes krav til energimæssig ydeevne i nye
  bygninger
• at det sker på baggrund af beregningsmetoden
• at disse tager hensyn til indeklima, herunder at
  der er tilstrækkelig ventilation
• at der tages hensyn til særlige lokale forhold,
  anvendelse og udformning
• at kravene revideres jævnligt og min hvert 5 år
• at muligheder for kraftvarme, fjernvarme,
  fjernkøling, VE og evt. varmepumper vurderes i
  store bygninger

6
Bygningsreglementer

• Stramning af kravene i bygningsreglementerne
• ny beregningsmetode - energimæssig ydeevne
• reduktion af maksimum for energitab med 25 - 30
• kan ske gennem isolering, bedre varme anlæg eller
  ved VE anlæg på grunden
• eksisterende store bygninger ved ombygning
• indføres fra 1. januar 2005
• overgangsordning på 1 år til 1. januar 2006
• stramningen laves som tillæg til BR 95 og BR-S 98

7

Det er ikke sikkert at alle nye bygninger er
simple !
8
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

• Direktivet indeholder krav om
• ramme for beregninger af energimæssige ydeevne
• fastsættelse af mindste krav til nye bygninger
• mindste krav for store bygninger ved større
  renovering
• energiattestering af bygninger
• krav om regelmæssigt eftersyn af kedler
• krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition
  anlæg
• krav til konsulenter / kontrollanter mv.

9
Certificering af bygninger

• Direktivforslaget indeholder krav om at der laves
  en energiattest når
• når bygninger opføres
• når bygninger eller lejligheder sælges
• når bygninger eller lejligheder lejes ud
• for lejligheder kan attesten baseres på en fælles
  attestering for hele bygningen eller for en
  repræsentativ lejlighed i ejendommen
• I offentlige bygninger på 1.000 m² nytteareal
• skal have en højst ti år gammel energiattest
• som opsættes på et sted, der tydeligt kan ses af
  alle

10
Certificering af bygninger

• Energiattesten
• må ikke være over 10 år gammel og skal svare til
  bygningens nuværende standard
• skal indeholde sammenligning med referenceværdier
• skal indeholde anvisning af mulige besparelser
• formålet med attesten er information men kan være
  knyttet sammen med andre tiltag
• attesten skal være udført af en uvildig og
  godkendt ekspert (konsulent)

11
(No Transcript)
12
Energimærkning af små bygninger

• Eksisterende krav
• Energimærkning kun ved salg -
• Bygninger og ejerlejligheder bygninger til handel
  og service
• Boliger, offentlige bygninger, handel og service
• Nye bygninger ved salg
• Højst 3 år gammel

• Direktivets krav
• Certificering ved opførelse, salg og udlejning
• Bygninger, ejerlejligheder, lejelejligheder,
  andelsboliger
• Alle typer af bygninger, kun få undtagelser
• Alle nye bygninger
• Højst 10 år gammel

13
ELO / Energiledelse i store bygn.

• Eksisterende krav
• Boliger, offentlige bygninger, handel og service
  
• ELO i alle bygninger over 1.500 m²
  
• ELO hvert år eller evt. hvert 3. år
• Oplyste / aflæst forbrug
• -
• Nye bygninger efter 1 år

• Direktivets krav
• ELO kun i offentlige bygninger, evt. bygninger
  med lejligheder
• ELO i bygninger over 1.000 m² netto areal ca.
  1.200 m²
• ELO kun hvert 10. År -
• Beregnet energiforbrug
• Evt. aflæst i offentlige
• Nye bygninger ved opførelse

14
Energimæssige ydeevne

• Indikator tal
• Denne energimængde udtrykkes ved et eller flere
  indikatortal, som beregnes under hensyntagen til
• bygningens varmeisolering,
• dens tekniske egenskaber
• og egenskaberne ved dens installationer,
• dens udformning og placering i forhold til
  klimamæssige aspekter,
• udsættelse for sol og påvirkning fra tilstødende
  bygninger,
• egenproduktion af energi og andre forhold,
• herunder indeklima, der påvirker behovet for
  energi.

15
Metode / ramme

• EM ELO
• a varmeisolering, evt. også lufttæthed
  (?)
• b opvarmningsanlæg, varmt vand, incl. Isolering
  () (?)
• c klimaanlæg - (?)
• d ventilation (-) (?)
• e indbygget belysningsinstallation -
  (?)
• f bygningers placering, orientering, udeklima
  (?)
• g passive solenergisystemer og solafskærmning
  () / - (?)
• h naturlig ventilation () (?)
• i indeklima, herunder det planlagte indeklima
  () (?)

16
Metode / ramme

• Skal tage hensyn til positive virkning af
  EM ELO
• a aktive solenergisystemer, () (?)
• andre VE opv. og elforsyningssystemer (-)
  (?)
• b elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg
  () ()
• c fjernvarme- eller blokvarmeanlæg ()
  ()
• fjern- eller gruppekøleanlæg (-) (?)
• d naturligt lys - (?)

17
Behov for tilpasning

• Krav om gennemførelse ved nybyggeri
• Krav om gennemførelse ved udlejning
• ELO krav offentlige bygninger, handel og service,
  bolig ?
• Gyldighed / hyppighed ??
• Lovkrav skal ændres / nyt lovforslag
• Detailkrav i bekendtgørelser skal ændres
• Beregningsregler skal udbygges / ændres
• CEN standarder ??
• Oplyst og beregnet forbrug ??

18
Ønsker til nye ordninger

• Samtidigt ønske om at videreudvikle ordningerne
  og at opnå
• Øget udbredelse af ordningerne
• Større realisering af de anviste
  energibesparelser
• Optimal anvendelse af ressourcer
• Øget samarbejde med de øvrige mange aktører, som
  forsyningsselskabernes rådgivning, håndværkere,
  producenter, lokale aktører
• Øget dataudveksling mellem aktører,
  arbejdfordeling
• Opleves som fornuftig, herunder ønske om god
  brugerøkonomi
• Forbedret kvalitet, mindre administration osv.

19
Tidsplan Implementering

• Tidsplan for implementering
• 2003 (1) planlægning / kortlægning behov for
  ændringer
• 2003 (2) organisering / metode / projekt
• 2004 (1) høringer / udarbejdelse af lovforslag
• 2004 (2) folketingsbehandling / forbered
  bekendtgørelse
• 2005 (1) udarbejdelse af regler / håndbøger /
  EDB
• 2005 (2) sekretariats kontrakt /
  efteruddannelse
• 2006 (1) fuld implementering fra 1. januar

20
Projekter om energimærkning

• 2003 - 6 udviklingsprojekter
• energimærkning af nye bygninger (By og Byg )
• energimærkning af lejligheder (BC / VIF )
• energimærkning offentlige bygninger / ny ELO (RU
  store)
• justering energimærkning for små bygninger (RU
  små)
• energiforsyningsselskaber andre (Gas / El)
• kommunikation generelt specielt lejligheder
  (PR)

21
Udviklingsprojekter / lovforslag

• 2003 sept. - projekt start / kontrakter
• 2003 okt. - forslag / koncept papirer
• 2003 okt. / nov. - inddragelse af interessenter
  
• 2003 dec. - endelig rapport og anbefalinger
• 2004 febr. / marts - høringer / offentlige
  møder anbefalinger
• 2004 marts - endelige anbefalinger
• 2004 april / maj - lovforslag
• 2004 juni - høring på lovforslag
• 2004 okt. - fremlæggelse i folketinget
• 2006 jan.- dec. - færdiggørelse og
  implementering

22
Organisering

• Inddragelse af brugere aktører
• Energistyrelsen / Erhvervs og Boligstyrelsen
  (ESTB)
• konsulenter / projektgruppe (6)
• vigtige aktører / interessenter (25)
• stor høringsgruppe af interessenter (100 - 200)
• Internet / hjemmeside (alle / offentligt)
• Debat forum (alle)

23
Organisation
Consultant
Offentlig/ alle
Aktører / brugeres
Vigtige aktører
Konsulenter
Energist. / ESTB
Debat forum
Høringer
Projektgruppe
Følge gruppe
Internet
Møder
Hjemmeside
24
Konsulentopgaver anbefalinger 1

• Energiattester af nye bygninger bør fremme
  lavenergihuse / passivhuse
• Dobbeltarbejde ved byggetilladelse og
  energiattest bør undgås
• Energiattest for ny bygninger bør medvirke til at
  følge op på opfyldelse af energikrav i BR
• Fokus på at bygningsreglement er minimumskrav
• Påvirke før opførelse
• Samme beregning for nyt og gammelt
• Stor fokus på drift og ibrugtagning,
  månedsværdier / selvaflæsning
• Ordningerne bør fokusere på brugergrupper, fx
  boliger og andre
• Større fokus på brugerens behov
• Vedvarende energi bør fremmes og have selvstændig
  håndtering
• Øget fokus på varmeanlæg øget uddannelse

25
Konsulentopgaver anbefalinger 2

• Øget fokus på energiplanen
• Opfølgning på mærkningen
• Gøre mærkningen tilgængelig for aktører
• Gøre energiattesterne tilgængelige over
  internettet, brug fx OIS
• Lav energilogbog for huset, fx på internettet /
  samle oplysninger
• Beregning bør følge huset / genanvendelse af data
• Tilpas mærkning og hyppighed til brugere
• Jo større ejendom jo oftere besøg
• Indberetning af gennemførte energibesparelse /
  opfølgning
• Vandforbrug bør bibeholdes i ELO ejendomme
• Etabler målsætninger for indsatsen
• Systematisk opfølgning og information via
  registreringsudvalg

26
Konsulentopgaver anbefalinger 3

• Gøre energiattesterne tilgængelige over
  internettet (pinkode ?)
• Bedre muligheder for finansiering
• Målrettet opfølgning på besparelser via
  forsyningsselskaber og andre
• Årlig opfølgning på forbrug via informative
  energiregninger
• Grænsen mellem små og store bør sænkes yderligere
  fx 400 - 500 m²
• I offentlige bygninger siger det målte forbrug
  måske mere end det beregnede
• Konsulenterne bør klædes bedre på til samarbejde
• Øget samarbejde / arbejdsdeling med
  forsyningsselskaber
• Øget fokus på andre aktører / ambassadører
• Synergi med andre aktiviteter som
  oliefyrsmontører, skorstensfejere (OR),
  naturgasservice, service på ventilation og AIRCON
• Førøget gyldighed (småhuse 10 år), store
  bygninger efter størrelse

27
Lejligheder, ejerlejligheder mv.

• Forskellig mærkning ved forskellige grupper og
  forskellige behov
• Energimærkning af lejligheder bør rettes mod hele
  bygninger og ikke mod den enkelte lejlighed
• Andelsboliger, lejeboliger og ejerlejligheder
  meget forskellige
• Evt. samlet ELO på boligblok kombineret med
  data om lejlighed
• Ved lejligheder skal flere forskellige grupper
  påvirkes, lejere, administratorer, ejere,
  driftspersonale osv.
• Energibesparelser er ofte fælles beslutning -
  ikke individuel
• Enkelte beboer lille indflydelse
• Kollektiv afregning og fordeling slører forbrug
  og besparelsesmuligheder
• Ejer / lejer problemstillingen (beslutningstager
  !)
• Påvirkning af de reelle beslutningstagere

28
Kommunikation

• Handler i høj grad om kommunikation !
• Øget synlighed gør det ikke alene
• Inddrag andre argumenter end økonomi
• Kombination af og kommentering af sammenhæng
  mellem oplyst og beregnet forbrug giver størst
  troværdighed
• Differentiering af ordningen på grundlag af alder
  og størrelse mv.
• Se på mulighed for større integration med
  huseftersynsordningen
• Øget fokus på kommunikation, også i uddannelse og
  kvalitetssikring
• Behov for målrettet og regelmæssig markedsføring
  af ordningerne
• Simpel adgang til information fx OIS
• Bør kombineres med andre incitamenter /
  informationstiltag

29
Bygningers energimæssige ydeevne

• Debat
• læs mere om direktivet på Energistyrelsens
  hjemmeside
• giv din mening til kende på vore debatforum
• Gå ind via den almindelige hjemmeside
• www.ens.dk
• eller direkte på
• www.ens.dk/bygningsdirektiv

30

31
(No Transcript)
32
(No Transcript)
33
Energimæssig Ydeevne i Bygninger

• Direktivet indeholder krav om
• ramme for beregninger af energimæssige ydeevne
• fastsættelse af mindste krav til nye bygninger
• mindste krav for store bygninger ved større
  renovering
• energiattestering af bygninger
• krav om regelmæssigt eftersyn af kedler
• krav om regelmæssigt eftersyn af aircondition
  anlæg
• krav til konsulenter / kontrollanter mv.

34
Eftersyn af kedler

• For kedler indeholder direktivforslaget krav om
• regelmæssigt eftersyn af kedler der bruger
  flydende eller fast brændsel og har en effekt på
  mellem 20 og 100 kW (ikke VE)
• for oliekedler over 100 kW er der krav om
  eftersyn hvert andet år
• for gaskedler over 100 kW er der krav om eftersyn
  hvert 4 år
• for varmeanlæg med en nytte effekt på over 20 kW
  skal der ske et on/of eftersyn af varmeanlægget
  når kedlen er over 15 år gammel

35
On/off eftersyn af kedler

• on/off inspektionen omfatter hele varmeanlægget
• on/of eftersynet er inkl. vurdering af
  dimensionering og samlet effektivitet i forhold
  til bygningens varmebehov varmeanlægget
• eftersyn evt. skal indeholde forslag
• til udskiftning af kedel,
• ændring af anlæg
• eller til alternative løsninger

36
Eftersyn af klimaanlæg

• Der skal fastsættes krav for efftersyn af
  klimaanlæg ( aircondition )
• gælder for anlæg med samlet køleeffekt på over 12
  kW
• eftersyn skal vurdere effektivitet
• eftersyn skal indeholde rådgivning
• om forbedring,
• om evt. udskiftning
• eller om alternative løsninger
• Helt ny ordning i Danmark

37
Processen med kedler og vent.

• Processen med kedler og ventilations- /
  klimaanlæg er ikke helt så langt som
  energiattesterne
• Forventes mindre behov for lovændring - kan
  klares med nye bekendtgørelser
• Videreudvikling af eksisterende OR, gasordninger
  og frivillig VENT ordning
• Udvikling af regelmæssig kontrol af
  olie-/gaskedler og ventilations- / klimaanlæg
  ventes at følge tilsvarende mønster
• Debat og forslag vil være tilgængelig via
  hjemmesiden

38
Deltag i debatten

• læs mere om projekterne på Energistyrelsens
  hjemmeside
• giv din mening til kende på vore debatforum
• Gå ind via den almindelige hjemmeside
• www.ens.dk
• eller direkte på
• www.ens.dk/bygningsdirektiv

39
Evaluering 2000