Anatomi og fysiologi femur Art. Genus Muskler femur - PowerPoint PPT Presentation

1 / 27
About This Presentation
Title:

Anatomi og fysiologi femur Art. Genus Muskler femur

Description:

Title: PowerPoint-pr sentation Last modified by: Camilla Nielsen Created Date: 1/1/1601 12:00:00 AM Document presentation format: Sk rmshow Other titles – PowerPoint PPT presentation

Number of Views:83
Avg rating:3.0/5.0
Slides: 28
Provided by: sind70
Category:

less

Transcript and Presenter's Notes

Title: Anatomi og fysiologi femur Art. Genus Muskler femur


1
Anatomi og fysiologi femurArt. GenusMuskler
femur
2
Knogler
  • Crus underbenet
  • Tibia
  • Fibula
  • Os femoris
  • Patella

3
Tibia - skinnebenet
  • Kraftigste af underbenets to knogler
  • Den næstlængste rørknogle i kroppen
  • Extremitas proximalis indgår i knæleddet
  • Condylus medialis tibiae
  • Condylus lateralis tibiae
  • Tuberositas tibiae (det knoldede fremspring)
  • Corpus tibiae
  • 3 flader (fascies) og 3 kanter (margo), som er
    udspringssteder for underbenets muskler samt
    hæfte for lårets mm.
  • Extremitas distalis danner sammen med distale del
    af fibula fodledsgaflen (i ankelleddet)

4
Fibula
  • Den tynde, lateralt beliggende underbensknogle.
  • Extremitas proximalis ligger lidt posteriort og
    distalt for tibia og danner et ægte led
    (glideled) med denne.
  • Caput fibulae
  • Collum fibulae
  • Corpus fibulae 3 flader og 3 kanter
  • Extremitas distalis danner sammen med distale del
    af tibia fodledsgaflen, der er med i ankelleddet.

5
Knæets inddeling
  • Knæleddet er et sammensat led dannet af femur,
    tibia og patella.
  • Det anlægges af tre adskilte ledhuler, der
    allerede tidligt i fosterlivet smelter sammen.
  • Efter leddets anlæg med tre ledhuler kan man
    opdele det i en pars femurpatellaris og to partes
    femurotibialis (en medial og en lateral).

6
Art. genus
  • Ledtype
  • Et ægte hængselled med indbygget glideled
    sammensat af femur, tibia og patella
  • Det femoropatellare afsnit glideled
  • Det mediale og laterale femorotibiale afsnit
    hængselled.
  • Hvilke bevægelser kan et hængselled lave?

7
Knæets bevægelser
  • Fleksion (0-135?).
  • Ekstension (0 (ved ekstension over 10? taler
    man om hypermobilitet eller hyperekstension -
    sabelknæ).
  • Medialrotation (10?) når genu er flekteret og
    ligg. cruciata er laxiøse.
  • Lateralrotation (10?) når genu er flekteret og
    ligg. cruciata er laxiøse.

8
Den proximale tibia ledflade
  • AIA Area intercondylaris anterior Arealet
    mellem de to condyler fortil.
  • AIP Area intercondylaris posterior Arealet
    mellem de to condyler bagtil.
  • M-F Medial menisks forhorn Hvor medial forhorn
    er forankret.
  • M-B Medial menisks baghorn Hvor medial baghorn
    er forankret.
  • L-F Lateral menisks forhorn Hvor lateral
    forhorn er forankret.
  • L-B Lateral menisks baghorn Hvor lateral
    baghorn er forankret.
  • T-T Tuberossitas tibia Insertionsstedet for
    m. quadriceps.

9
Knæets ledkapsel
  • Membrana synovialis forer ledhulen, men følger
    ikke membrana fibrosa rundt langs knæet. Laver en
    omslagsfold, for derved at lave et tørt rum til
    korsbåndene.
  • Forestil jer en ballon presset ind forfra.
  • Membrana fibrosa følger ledlinien. Skal
    stabilisere knæet.

10
Knæets ledkapsel
11
Meniskiier
  • Meniskiis forankring følger den synoviale hinde.
    Består af fibrocartilago
  • Set i tværsnit er menisken trekantet.
  • Den yderste 1/3 af den består af et vaskulært
    netværk (rød/rød afsnit), der kommer fra den
    yderste del af den synoviale membran.
  • De inderste centrale 2/3 dele er avaskulære
    (hvid/hvid afsnit), og modtager næring fra
    synovialvæsken via diffusion.
  • Desuden delvis forankret i fibrøse membran (især
    mediale)

12
Form
  • Den laterale tibiacondyl er fladere og mere
    cirkulær end den mediale.
  • Dette går igen på de to meniskiier, hvor den
    mediale er C-formet, og den laterale er mere
    O-formet, dog med åbning anteriormedialt.

13
Meniskernes bevægelser
  • Meniskerne virker som bevægelige ledskåle under
    fleksion, hvor de tilpasser sig de ændrede
    femurcondyler.
  • Den laterale er mest bevægelig grundet mindre
    forankring (dog lig. Transversum genus). Den
    mediale mest stabile (lig. Coronarium)
  • Desuden støddæmpning

14
Lig. cruciatum anterius.
  • Det forreste korsbånd udspringer på den mediale
    flade af den laterale femurcondyl og løber
    distalt, diagonalt, anteriort og insererer
    anteriort på tibia (area intercondylaris anterior
    tibiale).
  • Dens funktion er at hindre en anterior
    forskydning af tibia i forhold til femur, samt at
    kontrollere lateralrotation i art. genu.

15
Lig. cruciatum posterius
  • Det bagerste korsbånd udspringer på den laterale
    flade af den mediale femurcondyl og løber
    distalt, diagonalt, posteriort og insererer
    posteriort på tibia (area intercondylaris
    posterior tibiale).
  • Dens funktion er at hindre en posterior
    forskydning af tibia i forhold til femur, samt
    medialrotation i art. genu.
  • Det posterior ligament er 1 ½ gang stærkere end
    det anterior.

16
Lig. collaterale tibiale
  • Ligamentet et det mediale sideligament i art.
    genu, og er et 15 mm bredt, fladt bånd, der
    udspringer ved epicondylus medialis.
  • I båndet kan man skelne mellem korte, dybe og
    lange, overfladiske strøg.
  • De korte, dybe strøg ligger indvævet i
    knæledskapslen og er distalt fæstnet til
    medialkanten af den mediale menisk og til
    condylus mediale tibiae
  • Funktion at hindre valgustraume

17
Lig. collaterale fibulare
  • Ligamentet er et tyndt, strengformet bånd, som
    proximalt hæfter til epicondylus lateralis og
    distalt til caput fibulae i nær relation til
    insertionen af m. biceps femoris.
  • Funktion at hindre varustraume

18
Lig. transversum genus
  • Dette ligament forbinder meniscus medialis og
    lateralis foran ligamentum cruciata anterior.

19
Lig. coronaria
  • Dette ligament er forstærkninger i den dybe del
    af ledkapslen, der fra den anteriomediale og
    anteriolaterale kant af tibia løber op bagud for
    at hæfte på de to meniskiier

20
Musculus quadriceps femoris, p 181
U Rectus femoris fra SIAI, vastus lateralis fra
den laterale bagflade, vastus mediale fra mediale
bagflade og vastus intermedius fra forfladen af
femur. I Løber henover patella, og ned på
tuberossitas tibia. F Ekstension i art. genus,
og rectus kan flektere i art. coxae.
21
Musculus biceps femoris, p. 177
U Caput longum fra tuber ischiadicum og caput
breve fra linea aspera. I Caput fibula. F Begge
hoveder flekterer og lateralroterer i art.
genus. Caput longum ekstenderer, adducerer og
lateralroterer i art. coxae.
22
Musculus semitendinosus
U Caput longum fra tuber ischiadicum. I Pes
anserinus. F Flekterer og medialroterer i art.
genus, samt ekstenderer, adducerer og
medialroterer i art. coxae.
23
Musculus semimembranosus
U Caput longum fra tuber ischiadicum. I Med 2
snipper på bagfladen og medialfladen af den
mediale tibia condyl. F Flekterer og
medialroterer i art. genus, samt ekstenderer,
adducerer og medialroterer i art. coxae.
24
Skader omkring knæleddet
25
Jumpers knee
  • Inflammation i patellasenen
  • Smerter i senen i tilhæftning på
  • nederste spids, især i forbindelse
  • med anstrengelse, f.eks.
  • knæbøjning med belastning.
  • Røngtenundersøgelse viser hævelse i
  • området, evt. ultralyd.
  • Risiko Kan blive kronisk!

26
Løberknæ
  • Løberknæ
  • Tr. Illitibialis slides mod
  • fremspring på laterale
  • femurkondyl ved bøjning
  • og strækning af knæet.
  • Smerter er lokaliseret
  • på knæets yderside.
  • Ofte fejlstilling i fod/
  • forskel i benlængde

27
Bursaer i knæet
Knæet har mange bursaer Ofte ses inflammation
omkring knæskallen (hvis man eks ligger meget på
knæ)
Write a Comment
User Comments (0)
About PowerShow.com