IT, l

1
IT, læsning og skrivning
Ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole Aarhus Universitet. jeppe_at_bundsg
aard.net www.jeppe.bundsgaard.net

• Om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed
  for skrive- og læseundervisningen i folkeskolen

2
ForskningsprogramMedier og IT i Læringsperspektiv

• Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus
  Universitet

3
MålForskningsprogram for Medier og IT i
Læringsperspektiv

• At indkredse det læringspotentiale der knytter
  sig til medier og IT både i og uden for
  uddannelsesinstitutioner.

4
Fokus Forskningsprogram for Medier og IT i
Læringsperspektiv

• Didaktisk design med it
• Nye organisationsformer i undervisning
• Brugergrænseflader i æstetisk perspektiv
• Læring med it i institutionelle og
  hverdagslivssammenhænge
• Udfordringer for fagligheden i videns- og
  netværkssamfundet

5
DeltagereForskningsprogram for Medier og IT i
Læringsperspektiv

• 20 25 forskere
• Med forskellige forskningsprojekter
• I samarbejde med kolleger på universitetet
• Kolleger på andre universiteter
• Og i samarbejde med erhvervslivet.

6
Ny uddannelse

• Kandidatoverbygningsuddannelse i It-didaktisk
  design
• Læring og it
• Organisationer og it
• It-didaktisk design
• Projekt
• Teknologiworkshops
• Starter 1. september 2008
• Men der er jo stadig også
• Didaktik mshp. dansk!

7
Jeppe BundsgaardAdjunkt, ph.d.

• Digitalt indfødt lad os bare kalde det
• Nørd
• En periode med meget kritisk indstilling
• Undersøgelse af internettet med udgangspunkt i
  skriftens opståen for 8000 år siden.

8
Jeppe BundsgaardAdjunkt, ph.d.

• Danskfagets it-didaktik
• Hvilke nye (dansk-)faglige udfordringer møder vi
  i netværks- og videnssamfundet?
• Hvordan kan it bruges til at forandre
  undervisningsformerne?

9
Disposition

• Informationskompetence
• Søgning er læsning
• Surfesøgning
• Fuldtekstsøgning
• Forestillede kommunikationssituationer
• Kommunikationskritisk kompetence
• Og skrivning

10
Informationskompetence
11
Information literacy

• To be information literate, a person must be able
  to recognize when information is needed and have
  the ability to locate, evaluate, and use
  effectively the needed information (ALA 1989
  3).

12
Information literacy, Big6

1. Opgavedefinition
2. Definer problemet
3. Identificer informationsbehovet
4. Informationssøgnings-strategier
5. Bestem udvalget af kilder
6. Prioriter kilderne
7. Lokalisering og adgang
8. Lokaliser kilderne
9. Find informationen

• Informationsbrug
• Beskæftigelse (læse, se, lyt osv.)
• Træk informationen ud
• Syntese
• Organiser
• Præsenter
• Evaluering
• Bedøm produktet
• Bedøm processen
• (Eisenberg m.fl. 2000)

13
Information literacy

• The Association of College and Research Libraries
  (ACRL) siger, at den der søger
• Identifies keywords, synonyms and related terms
  for the information needed
• Constructs a search strategy using appropriate
  commands for the information retrieval system
  selected (e.g., Boolean operators, truncation,
  and proximity for search engines internal
  organizers such as indexes for books)
• Implements the search strategy in various
  information retrieval systems using different
  user interfaces and search engines, with
  different command languages, protocols, and
  search parameters

14
Søgning er Læsning
15
Læsning

• Tidligere
• Lineær læsning
• fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som
  omfatter oplevelseslæsning, skimming og
  nærlæsning, og
• Informationssøgning
• fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner,
  prisoversigter m.m. som omfatter læsning af
  indholdsfortegnelse og stikordsregister,
  overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

16
Hvordan læser man en hjemmeside?

• Se på disse tre sider og bemærk hvad I
  bemærker.

17
www.tv2.dk
18
Hvad så I?
19
www.arto.dk
20
Hvad så I?
21
(No Transcript)
22
Hvad så I?
23
Hvordan orienterer vi os?

• Hvad husker vi?
• Hvor kigger vi først?

24
Orienteringslæsestrategier
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen
Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi
Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre
25
Visuel grammatik

• Skærmen er det dominerende sted for skrift
• Skærmen er en visuel enhed vi ser skærmen som
  et billede
• Den skriftlige tekst skal nu se godt ud
• Stadig flere tekster ledsages af billeder.
• Gunther Kress

26
Visuel grammatik

• Grammatik
• Genkommende træk ved en given modalitet som en
  kultur har produceret (skrift, billede, gestik
  osv.)
• Betydende elementer
• Placering på fladen (top, bund, venstre, højre,
  midt)
• Placering i forhold til andre elementer (inden
  for, uden for, over, under osv.)
• Afstande
• Farver, skrifttype og størrelse osv.

27
Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?

• Bogens tekster er lineært orienterede.
• Man kan skimme og nærlæse.
• Fra øverst til venstre til nederst til højre.
• Man kan læse lange tekster
• Fysisk mærke afstanden mellem to steder i
  teksten.
• Skærmens tekster er centralt orienterede
• Man kan gøre noget med dem
• Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre
  fra
• Man skal ofte vælge tekster fra.
• Osv.

28
www.tv2.dk
29
Indholdslæsestrategier
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger
Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig
Nærlæsning Hvor læseren læser teksten
Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om
Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.
30
Søgning på nettet

• Fuldtekstsøgning er det man gør med Google.
• I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes
  med surfesøgning.

31
Hvordan surfesøger man?

• Hvor skal man starte sin surfesøgning?
• Linksamling
• Fx www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland
• Et kendt indholdssite
• fx www.zoo.dk, www.danskedyr.dk
• En faglig linksamling som Nielsens Litteratur
  Information http//www2.db.dk/hjn/littinfo.htm
• Et alment register som Fagenes infoguide eller
  Jubii.

32
Surfesøgning

• I har fået besked af jeres lærer på at gå på
  www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr.
• I må ikke bruge søgefunktionen!
• Jeres dyr er emuen.

33
Kategorier

• Projekt!
• Når man har et projekt, har man også kriterier
  for sin læsning. Et projekt kan fx være
  Grønlandske sælers liv og jagten på dem.
• Kategorier
• Hvis ikke man får leveret en linksamling med
  links inden for kategorien, skal man surfe sig
  vej gennem en række kategorier til den eller de
  kategorier man kan bruge oplysninger fra.

34
Læsestrategier

• Man går fra det abstrakte til det konkrete.
• At læse en række abstrakte kategorinavne og
  spørge Kan mit konkrete projekt, mit emne,
  findes inden for denne kategori?
• Man går fra det konkrete til det abstrakte
• At forestille sig Hvilke kategorier kunne mit
  konkrete projekt findes inden for?
• Netregistre kræver en række læsekompetencer
• at kunne skimme mange kategorier,
• læse korte beskrivelser,
• vurdere kategorien i forhold til eget projekt
• afprøve om man er på rette vej og
• vende tilbage hvis ikke man er.

35
Jeg kan få en blog på Jubii Men hvor?
36
Jubii er uegnet for børn

• Det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste
  børnene ud!
• - og heller ikke infoguide
• På trods af (Målgruppen er lærere og elever i
  grundskolen og på ungdomsuddannelserne)
• www.infoguide.dk

37
Eksempel

• Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset
  Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at
  planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt
  at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet.

Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og
beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan
ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet
(www.fyrtoejet.com).
38

• Sofie Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se
  bøgerne.
• Janne Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over
• bøgerne til venstre, de vokser en for en når
  musen er ovenover dem) Hop, hop, hop
• Sofie Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her
  er en
• bog med teksten til og højtlæsning af H.C.
• Andersens Tommelise).
• Søren Nej, det er ikke der (Janne klikker
  tilbage).
• Janne Hvad skal vi så?
• Sofie Skal vi prøve nyheder?
• Janne Ja, det kan vi godt.
• Søren Det skulle jo stå der på sedlen.
• Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med
  at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og
  bliver utålmodige der er for meget at læse, og
  det er for svært. Sofie kalder på læreren.

39
Surfesøgning fordrer at man

• Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig
  klart
• hvad man vil eller skal finde, og
• hvordan man forestiller sig at en given side som
  man har et link til, kan bidrage til denne
  opgave.

40

• Læreren kommer gruppen til hjælp Er der andre
  ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når
  eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man
  ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår
  Når man leger, når der er fest, når man spiller
  teater... Læreren spørger Hvad kunne man så
  kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen
  på siden

41
Surfesøgning fordrer at man

• Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og
  fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan
• opstille en hypotese om hvilke abstrakte
  kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind
  under,
• gøre sig forestillinger om hvad at givet
  menupunkt (en given kategori, et givent link)
  dækker over og
• kunne vurdere om det søgte kunne falde ind
  herunder.

42

• Søren Dér, under Drama (han peger på
  et menupunkt i topmenuen).
• Sofie Klik på den (Janne klikker, en tekst
  kommer frem med et billede af en pige der er
  sminket til skuespil).
• Søren SÅ! Nu har vi fundet det!
• Lærer Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive
  ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet?
• Sofie Der, på siden! Nåe nej. Vi må hellere
  læse det.
• Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne
  overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i
  stå, da Søren ser en emailadresse og et
  telefonnummer og herefter en henvisning til at
  man skal læse videre på to andre sider. De
  klikker ind på dramorløb og kan her læse om
  priser og forløb for forskellige klassetrin og
  om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs
  ende!

43
Surfesøgning fordrer at man

• Kan gennemgå en række links (menupunkter,
  kategorier i søgeregister osv.)
• ved at prøve sig frem, og/eller
• ved at vurdere om den forestilling man gør sig,
  kan omfatte det fænomen man er på udkig efter.
  Herunder
• vurdere generelle beskrivelser af et site kan
  det søgte falde ind herunder,
• vurdere den nære kontekst til et link.

44
Forestillinger om kommunikationssituationer
45
Betaler Warner Bros. Coca-Cola?

• Interview med grupper af elever fra 6. og 9.
  klasse
• Eleverne arbejdede med en række opgaver på min
  hjemmeside.
• Opgaverne havde alle Katrine som hovedperson.
• I den opgave jeg citerer dialogfragmenter fra
  her, havde Katrines veninde Pia fortalt Katrine
  at Coca-Cola havde indgået en aftale med Warner
  Bros. om at Warner Bros. betalte Coca-Cola for at
  reklamere for den første Harry Potter-film.
• Eleverne skulle nu med Katrine undersøge om Pias
  oplysninger var sande og hvad der lå bag dem.

46

Ib Går bare ind på dot com. Her. (Klikker på det øverste link i Altavistas søgeside. Coca Colas side kommer frem). Okayyye.
Inger Åhr, århar.
Ib Coke music. (Ib kører med musen fra den ene runde kugle der vokser og formindskes rytmisk til den næste han og Inger læser navnene op på skift)
Inger Vanilie Coke, Oh!
Ib American Idol
Elisabeth Partnership (peger på den sidste af cirklerne, der hedder Youth Partnership). Uarh, jeg ved ikke (lavt)
Ib (klikker på Youth Partnership og Elisabeth trækker sin tvivl i sig. Billedet kommer frem). Så skal vi se.
Elisabeth Bare lav den større nu.
Ib Oukay. Tiger Woods. (En stemme og nogle lyde). uhørligt (læser op eller gentager et ord fra filmen der kører på siden)
Inger uhørligt
47
Elisabeth Jeg tror ikke der er så meget der. uhørligt
Inger uhørligt (Elisabeth og Ib kigger nærmere på skærmen efter andre muligheder)
Ib Ja, det er i hvert fald ikke det her vi skal bruge.
Elisabeth Skal vi prøve at klikke på noget af det her oppe. (Ib kører med musen hen over bjælken med muligheder oppe i toppen af siden, standser 3/4 henne)
Ib What do you think? Det kan vi godt gå ind på det her.
Elisabeth Så prøver vi. (Ib klikker)
Ib Name, vi skriver bare mit. (går i gang med at udfylde et skema hvor man kan skrive sin mening om sitet, de specifikke sider de netop har været inde på osv.)
Inger År, skuffende.
Elisabeth Hvad er det, hvad skal vi skrive? Hvad skal vi bruge det til at skrive noget der?
Ib Ja, men, det er fordi vi sender så noget til dem og så får vi svar. (Kikker på uret) nej, det kan vi altså ikke nå påe ... to minutter. Det kan vi vist godt glemme.
48
Elisabeth og Ib

• Her møder Ibs centrallæsning Elisabeth centralt
  og perifert orienterede læsning
• Forskellige indholdslæsestrategier
• Ib
• forestilling om S1 er meget vag og flydende
• bedst metaforiseret ved læreren, der beredvilligt
  står klar til at svare ærligt og redeligt på de
  spørgsmål Ib stiller
• Elisabeth
• er tydeligvis klar over at S1 ikke har hendes
  spørgsmål i centrum for sine meddelelser (hun er
  ikke den intenderede modtager for meddelelsen).
• hun bruger fokuslæsningsstrategien til at finde
  ind i de områder af hyperteksten hvor svaret på
  hendes spørgsmål kunne være at finde.

49
Type I S2 forestiller sig en diffus afsender (ofte omtalt som de også selv om der kun er en person som S1). O for S1 og teksten formodes at være det O S2 søger tekster om. Teksten tillægges autoritativ status når det står der må det passe.
Type II S2 forestiller sig hvem der er afsender og gør sig derudfra overvejelser over hvor i hyperteksten oplysningerne skal findes. Dvs. S2 har en forestilling om dele af S1s forudsætninger og intentioner, men sikkert mindre om interesser.
Type III Som II. Men med kritisk stillingtagen til S1s forudsætninger og interesser. Forholder sig til om teksten er troværdig ud fra en undersøgelse af indholdet på siden.
Type IV Som III. Går tillige bag om siden og forsøger at finde sidens producent og derudfra gøre sig overvejelser over hans, hendes eller deres forudsætninger, interesser og mål.
50
Type 3

• En gruppe elever ser den side som Pia har sine
  oplysninger fra.
• Michael er fra vores hidtidige samtale klar over
  at jeg ønsker en vurdering af troværdighed
• Han læser at en engelsk boghandlerkæde har
  forbudt Harry Potter.

Michael Najm, det der ser ikke umiddelbart specielt sandfærdigt ud. (Læser) Der. (Griner og læser op fra siden) Naj. Det ikke sandfærdigt. Man forbyder Harry Potter på grund af er for magisk. Jaer. Den tror vi på (Smiler. Klikker vinduet med Save Harry frem igen). Men det står der jo der.
51
At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst I

• Læseren kommer til et hyperlink, hvor konteksten
  tyder på at den er relevant
• Læseren opstiller en hypotese om indholdet af den
  forestillede potentielle tekst på baggrund af
  linkets nære og fjernere kontekst.
• På sider på et site undersøges
• linkets fremtræden (placering, grafik, effekter)
• teksten på linket, beskrivelsen af teksten.
• linkets kontekst (den omkringstående tekst)
• På søgemaskiners linksider undersøges
• sidens titel, nøgleordenes kontekst
• domæne og øvrig url.

52
At vurdere en potentiel og evt. faktisk tekst II

• Læseren vurderer den forestillede tekst ud fra
  sin forestilling.
• Læseren vurderer indledende den faktiske tekst,
  før hun læser den nærmere
• kigger på form og fremtræden (herunder billeder,
  layout, mængden af indhold, formuleringer,
  stavning osv.)
• kigger efter fremhævede ord, skimmer og
  overblikslæser
• tager hensyn til den tidligere kontekst (fx når
  den foregående side linkede hertil, må der være
  noget brugbart)

53
Fuldtekstsøgning
54
Find noget om emuen

• Gå på og find noget om
  emu-fuglen
• Find derefter ud af hvor hurtigt den kan løbe

55
Google Fuldtekstsøgning

• Google
• I princippet en kopi af hele internettet
• Finder de sider søgeordene optræder på
• Læsestrategi
• Tænk på de ord der findes på den søgte side og
  ikke på særlig mange andre sider.
• At forestille sig eller læse en potentiel tekst

56
Søgeordsudvikling, del I

• Søg efter nøgleord og andre ord der med stor
  sandsynlighed står på siden,
• undlad emneord,
• undlad i første omgang ord der kun måske står
  på siden, og
• varier ordenes staveformer og forsøg med
  synonymer.

57
Søgeordsudvikling, del II

• Udvikling af søgeord på baggrund af
• forhåndsviden om emnet
• samtaler med mere vidende
• undersøgelser i bøger osv.
• undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2
  Forsøg.
• Forsøg med søgeord
• indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af
  linksider og sider der ikke umiddelbart kan
  anvendes til det endelige formål.

58
Søgeoperatorer i Google

• -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder.
• stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord
  og staveord.
• flere ord Find kun sider hvor ordene står netop
  i den rækkefølge
• Jeg ikke repræsenterer hvilket som helst ord,
  så Google finder Jeg har ikke, jeg tror ikke
  osv.
• 14501470 Finder sider hvor et tal i intervallet
  1450 til 1470 findes
• siteurl Finder alle sider på hjemmesiden med
  adressen url
• /AND behøves ikke i Google, for det er
  underforstået

59
Fragmentlæsning
60
At vælge fra og måske til

• Fragmentoverblikslæsning
• for at vælge fra
• for at finde nye søgeord
• Fragmentlæsning
• for at vælge fra og måske til
• ved at vurdere en potentiel tekst

61
Tekstuel og kontekstuel viden I

• Intertekstuel genreviden for eksempel kan
  læseren spørge Ser dette ud til at være
• En forside
• som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem
  yderligere?
• En side den beskæftiger sig med at andet aspekt
  af emnet end søgt efter?
• En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel
• som måske er forældet, eller kun inkluderer
  spørgsmålet og ikke svaret?
• En kommerciel side,
• fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene
  i titlen?
• En side som refererer til en anden side som
  inkluderer søgeordene
• En personlig hjemmeside
• som fx er under udarbejdelse

62
Tekstuel og kontekstuel viden II

• Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil fx kan
  læseren spørge Ser dette ud til at være
• For informelt sprog til at emnet behandles
  seriøst, eller for formelt til at det er til at
  forstå,
• For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med
  emnet, eller for fortællende til at være præcist
• For personligt til at være relevant
• osv.

63
Overblikslæse fragmenter

• Ikke det samme som at overblikslæse
  sammenhængende tekster
• Er et første indtryk af søgeresultatet
• Som kan bruges til at beslutte om man vil gå
  nærmere ind på hitsene, eller
• Til at forfine søgeordene.
• Meget vigtigt at være i stand til at beslutte
  hvad man ikke skal læse

64
At finde en relevant side

• Tjekke siden med skimning og vurdering af layout,
  sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).
• Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.
• Læsning af layout, design, struktur,
  professionalisme
• Kritisk granske sidens oplysninger og analysere
  kommunikationssituationen (kommunikationskritisk
  læsning).

65
Eksempel

• Webinterview om Ringenes Herre
• Tre 9. klasseelever
• Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget?

66
(De klikker ind på søgeopgaven. De læser i
tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt
"Sindarin") Michael Fordi... (skriver)... man
søger på. Eva Jeg tror bare du skal skrive...
(peger på skærmen) Michael Ringenes Herre
eller? SusanneEva Ja (Michael skriver
søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne Hvor
dan er det man kan se... (peger langt fra
skærmen). Michael Jaer uforståeligt ...
fakta. Eva Undervisningsmaterialet, hvis du
lige prøver det (peger på et af de øverste
links (Ringenes Herre undervisningsmateriale)
). Michael Joe, det kan vi godt
prøve. Eva Okay, det var ikke lige... (efter
at have kigget meget kort på siden 2 sek.).
67
Michael Nej. Eva Det kan selvfølgelig godt
være det står der (mens Michael klikker tilbage
til søgeresultatet). Susanne Så skulle man hen
og komme ind på et eller andet sted hvor man kan
søge underforstået På sitet. Eva Mnn. Michael
Amon (siger ordet for sig selv det er det de
skal finde. De vender tilbage til linksiden).
Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva N
ej, deee mumler uforståeligt. (Michael fører
musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så
siden ruller nedad til de sidste resultater).
Michael Fakta... (Susanne peger på et link på
siden). Michael Eventyret om ringen. Eva Bare
prøv. Det kan være vi...
68
(Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker
Michael ind på et nyt link (Scope gt Fakta).
Fører musen lidt rundt på siden til forskellige
links). Eva Okay uforståeligt måske
imponeret over sidens mange tekster og
billeder. Susanne (Peger på søgefeltet
øverst i venstremenuen herunder står
avanceret søgning) Prøv at trykke neden under
søgning. Eva Det er øh... (Susanne vender
hovedet mod Eva, men Eva stopper
sætningen). Michael (Kigger hvor Susanne peger,
men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden
ned med musehjulet, mens han tilsyneladende
afviser Susannes forslag) uforståeligt.
Eva Prøv i stedet med uforståeligt.
69
Michael (Michael klikker på tilbageknappen.
Kigger på siden før den skifter, og ser et
"fakta"-link midt på siden under infoboksen om
filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta"
der ... Hvad tror du det var? Eva Bare frem
(peger på fremknappen. Michael klikker og
klikker så på "fakta"). Michael Hvad tror I vi
skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt
de er allerede på siden med faktaoplysningerne)
. Eva Der står ikke rigtig noget. Michael (Klik
ker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det
der, at det var fra Simanrin eller sådan
noget. Eva Det tror... Michael Se (Klikker på
opgavesiden i bundbjælken). Michael Det er (Eva
istemmer) sindarin-ord. Sindarin skal vi prøve
at skrive det? Susanne Det kan vi da
godt. Michael (Sætter musen i opgavesidens
Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede?
... Eller Ringenes Herre? (slår spørgende ud
med armene).
70
Eva Ja (Michael skriver Ringenes Herre).
Michael Og så i parentes. Eller hvad? Eva Nej
bare skriv det... Michael Sindarin. Eva Ja. Mic
hael Mumler i sin hånd (Klikker et forkert
sted hen). Eva Prøv lige at gå tilbage en gang
(peger på tilbageknappen). Michael Der? Eva Mn
n, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med
Google (Peger på knappen på opgavesiden til
åbning af Googles søgeside med de skrevne
søgeord. Michael klikker og efter en rum tid
kommer siden frem). Michael (De kigger kort på
siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i
munden på hinanden og peger begge på det samme
link midt på siden) Skal vi prøve under
det? Eva Ja (Michael klikker og de kommer til
Chaias hjemmeside).
71
Michael Udtale i elversprog. Eva Ja, den der
(Michael klikker ind på siden. De kigger på
siden ca. 25 sekunder, Michael maksi- merer
siden og kører lidt nedad med musehjulet).
Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en
anden en der var god. Michael Eje
uforståeligt (Klikker på tilbageknappen. Eva
peger på bundbjælken). Susanne Der var en anden
en hvor der stod Sindarin. Eva Var der? (Peger
på linket Elementer i navne på Quenya og
Sindarin). Michael (Klikker). Det er så A
jo. Eva A. (De læser lidt) (Michael istemmer)
Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som
findes... Michael ... som første del af mange
navne. Flertal... Men det er Høj bakke. Eva Ja.
72
Den typiske fuldtekstsøger

• Forbereder ikke sin søgning,
• Søger med ét eller to søgeord,
• Vælger et af de første søgeresultater uden at
  undersøge det nærmere,
• Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af,
• Forholder sig ikke til producentens
  forudsætninger, interesser og mål,
• Lader sig let aflede,
• Begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne,
• Er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og
• Opgiver efter forholdsvis kort tid.

73
Spørg eksperten ?

• Hvor gamle bliver emu-er?

74
Læseaspekter, fuldtekstsøgning

• Læse en potentiel tekst
• Hvad står der i den tekst jeg skal finde?
• Fragmentoverblikslæsning
• Ser disse tekster ud til at handle om det jeg
  søger?
• Fragmentlæsning
• Hvad står der i den tekst jeg ser uddrag fra?
• Overblikslæsning
• Var det den tekst jeg troede?
• Fokuslæsning
• Står der noget jeg kan bruge?
• Kritisk læsning
• Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få
  mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det
  til at forstå for mig?

75
Kommunikationskritisk kompetence
76
Et eksempel Islam og tørklæder

• Et emne om ligestilling.
• Kasper, Jonas og Ida Islam og kvinders brug af
  tørklæder.
• Eleverne søger på Google og finder en side som de
  synes præsenterer sagen meget godt, så de
  kopierer en del af teksten og sætter den ind i
  deres opgave. Der står
• Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både
  som uren og som shalmuda (ludder) og er selv
  skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt
  op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

77
Hvem siger det?

• Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?"
  og læser bl.a.
• 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske
  eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær
  vidensinformation. En del artikler er lagt ud til
  kommentatorer i udlandet.
• Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så
  informationerne er let tilgængelige
  for skoleelever og studerende, der fx skal skrive
  specialer, samt alle, som ønsker regulær
  information på et sagligt grundlag.
• Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på
  siden uredigerede og uden ændringer.
  Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk
  historie er baseret på den historisk kritiske
  metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

78
Resume

• Eleverne skriver i deres opgave
• Islaminfo.dk er en side skrevet af danske
  eksperter i islam der ønsker at formidle regulær
  vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der
  står på siden.

79
Lidt analyse

• www.danskkultur.dk
• Kulturerklæringen
• For at standse en katastrofal udvikling, som vil
  undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil
  homogene samfund, og føre til stadig stigende
  uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks
  Kulturerklæring. 1. Vort folk har ret til at
  værne om sin kultur. ...4. Den danske kultur
  er et gode, som ikke må tilsidesættes med
  henvisning til konventioner eller fremmede
  kulturer

80
En metode

• Metafor
• Deixis
• Modalitet

81
Og en billedanalyse
82
Kommunikationskritiske kompetencer

• Kontekstanalyse
• at analysere baggrunde og forudsætninger,
  interesser og mål for producenter af tekster
• At kende og forstå betydningen af og handle i
  forhold til kontekster
• Institutionsanalyse
• Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv.
  distribueret meddelelsen
• Hvem er intenderet modtager
• Platformsanalyse
• Hvad betyder platformen (fx tv, email, www) for
  meddelelsen

83
Tekstuel og kontekstuel viden III

• Kontekstuel viden om producenten og
  produktionsomstændighederne fx kan læseren
  spørge
• Hvad ser ud til at være producentens
  forudsætninger
• Hvilken art hjemmeside er dette (universitet,
  nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening
  etc.)
• Hvad kan være producentens interesser og mål med
  at udarbejde hjemmesiden.
• Osv.

84
Kommunikativ kompetence ved halvoffentlig
kommunikation

• Kommunikation med ukendte og uerkendte fremmede
• Det er vigtigt at
• Udvikle måder at overveje kommunikationssituatione
  n på
• Udvikle en strategi for intentionel overvejelse
  af implikationerne af at publicere en given
  tekst, billede, video osv.
• Dvs. Analysere mulige scenarier.
• At udvikle empati med sit eget fremtidige jeg

85
Og skrivning

• Skrive små bøger på internettet
  www.bundsgaard.net/2ab
• Udarbejde hjemmesider
• Lave dynamiske lærebøger (www.dynamitbogen.dk)
• Deltage i webparlamenter (www.webparlament.dk)
• Lave klassens egen avis med Redaktionen
  (www.ekstrabladet.dk/skole)
• Osv ?

86
Læs mere

• Bundsgaard, Jeppe (2005) Bidrag til danskfagets
  it-didaktik med særligt henblik på
  kommunikative kompetencer og på metodiske
  forandringer af undervisningen. Odense, Forlaget
  Ark. www.did2.bundsgaard.net
• Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007)
  Danskfagets it-didaktik. København Gyldendal.
• Artikler
• Søgning er læsning (forthcoming) I Viden om
  læsning III. www.videnomlaesning.dk/4.aspx
• Kommunikationskritisk kompetence I Bundsgaard,
  Jeppe et al. (forthcoming) En kompetencevinkel
  på dansk. Gyldendal.
• Forestillinger om kommunikationssituationer
  (2002). I Rapport fra Møde om Udforskningen af
  Dansk Sprog (MUDS 9). www.jeppe.bundsgaard.net/ar
  tikler/artikler