Verdensbilledets udvikling fra myte til videnskab

1
Verdensbilledets udviklingfra myte til videnskab

• Eksempler fra ca.1000 f. Kr.
• til Tycho Brahe

2
Det ægyptiske verdensbilledeca. 1000 f. kr.
Himmelgudinden Nut hvælver sig over jordguden Geb
båret oppe af luftguden Shu. Jorden er flad og
himlen en hvælving, som Solen og Månen bevæger
sig hen over på skibe.
3
Det hinduistiske verdensbillede Indien ca. 500
f.kr.
En skildpadde bærer på sin ryg fire elefanter,
som igen bærer Jorden. Bemærk jordoverfladens
runding.
4
Det nordiske verdensbillede-- vikingetiden og i
dag(!?)
Træet Yggdrasil er centrum i verden. Midgård er
menneskenes verden (og flad) Asgård er gudernes
verden. Guder er fx Odin, Thor og Freya guderne
er dødelige og verden er endelig og
forgængelig. Figuren er en nutidig
fortolkning. At det er et verdensbillede, som
også forklarer oplevelser i den fysiske verden,
ses fx af, at torden og lynild stammede fra guden
Thors togt over himlen med sine gedebukke, mens
han svinger sin Hammer, så det blinker.
5
Fra JyllandsPosten 6.November 2003
6
Verdensbilleder Forsøg på at forklare
iagttagelser ud fra at naturen adlyder indre,
evige love

• Det græske verdensbillede ca. 350 f.kr./150 e.Kr
• Middelalderens verdensbillede ca. 1300
• Det kopernikanske verdensbillede ca. 1540
• Tycho Brahes observationer ca. 1580

7
Det græske verdensbillede

• Naturfilosoffer ca. 500 f.Kr.-150 e.Kr.
• Forlader den mytologiske verdens-opfattelse
• Kombinerer iagttagelser med matematiske og
  geometriske idéer
• Forskellige regler gælder på Jorden og for
  himmellegemer (forgængeligt/uforanderligt)
• Eksperimenter skaber kunstige situationer og
  viser ikke naturens orden (Aristoteles 384-322
  f.Kr)
• sanserne kan bedrage, hvorfor så stole på dem?

8
Det græske verdensbilledeJorden er rund

• Skibets mast ses først
• Ved måneformørkelse er Jordens skygge rund
• Stjernehimlen ændres, når man sejler fx mod syd

               
9
Det græske verdensbillede(i senere
middelalderlig -- katolsk -- fortolkning)

• Ca. år 250 f.Kr. til ??
• Jordkuglen er centrum i Universet.
• De fire elementer Jord, vand, luft og ild Sin
  rette plads.
• Foranderligt under Månen over evigt og
  uforanderligt (det femte element kvintessens)
• Meteorer, kometer og vejr findes under (!) Månen
  Meteor-ologi!
• Himmellegemer i jævne cirkelbaner på hver sin
  sfære (kugleskal, himmel).
• Stjerner sidder fast udenfor Saturns bane.
• Udenfor er krystalsfæren som antoges nødvendig
  for at holde alt i bevægelse
• Yderst er det himmelske Paradis

10
Epicykelmodellen à la ptolemæus

• Himmellegemer følger guddommelige
  cirkelbevægelser.
• Observationer, fx hvor en planet skifter retning
  i forhold til stjernehimlen (retrograd eller
  sløjfebevægelse), passer ikke med
  cirkelbevægelser.
• Himmellegemer kører rundt i cirkler, hvis centrum
  igen bevæger sin i en cirkel.

11
Epicykelbevægelse
12
Det ptolemæiske verdensbillede

• Ca. 150 e.Kr. (Bogen Almagest)
• Jorden er i centrum
• Planeter kredser om Jorden i hver sin sfære.
  Solen nr. 3
• Banerne er cirkler på cirkler (epicykler)
• Stjernerne sidder fast på den yderste kugleskal,
  som roterer og sætter det hele i bevægelse
• Merkur og Venus i retning af Solen

13
Det middelalderlige verdensbillede

• Det græske/Aristoteliske verdensbillede ophøjes i
  1272 til den katolske kirkes verdensbillede
• (frem til 1996 (?))
• Jorden er i centrum
• Bedre observationer kræver flere epicykler, i
  flere lag
• Stjernebilleder er yderst og kun halvlangt væk

14
Det middelalderlige verdensbillede

• Ca. 1300 e.Kr.
• Fra Dantes Den guddommelige komedie
• Jorden i centrum med helvede inderst
• Krystalsfæren sætter alt i bevægelse
• Empyrion er det himmelske paradis

15
Renæssancenfra 1400 tallet - Italien

• Kunstnere og forskere med ny livsholdning
• Opgør med kirken og dens autoritet
• Opgør med det Aristoteliske verdensbillede
• Det individuelle menneske i centrum
• Den naturvidenskabelige revolution

16
Det Kopernikanske verdensbillede

• Kopernikus 1473-1543
• Mere simpel model
• Centrum nær Solen
• Planetbanerne er cirkler (senere måtte epicykler
  tilføjes)
• Jorden er planet nummer 3, regnet fra Solen
• Religiøs anstødssten
• Offentliggjort ved hans død 1543

17
JP netavisOffentliggjort 3. november 2005 1941

• Liget af astronomen Copernicus meldes fundet i
  Polen
• Resterne af et gammelt skelet, som er udgravet i
  en katedral i det nordlige Polen, er efter alt at
  dømme Nicolaus Copernicus, siger arkæologer og
  retsmedicinere.
• Copernicus levede fra 1473 til 1543

Kopernicus i Warszawa -- af Bertel Thorvaldsen.
18
Kopernikansk verdensbillede i bevægelse Mars
retrograde bevægelse
19
Kopernikus igen

• Jupiters måner er tilføjet, de var ukendte for
  Kopernikus (opdaget af Gelileo 1610)
• Modellen kan alligevel ikke forklare observerede
  planetbevægelser uden epicykler
• Modellen forudsiger, at fixstjernerne set fra
  Jorden skal flytte sig lidt i årets løb

• Figur fra ca. 1660

20
Galilei Galileo 1564-1642

• Observationer af frit fald m.m.m.
• Den naturvidenskabelige metode
• Kikkerten Jupiters Måner
• Opfinderen (anvendt ballistik)
• Kirkens rolle/Afsværgelsen/Husarresten

21
Undersøgelser af faldlove

Eksperimentet har den højeste gyldighed
22
Galilei og Jupiters måner

• Observationer af universet (Jupiters fire store
  måner i opdages i 1610 foreslås senere brugt
  som international tidsenhed.)
• Himmellegemer i bevægelse om Jupiter
• ER Jorden centrum??

23
Tycho Brahes 1546-1601 observationer

• Opdager en ny stjerne 1572, komet 1577
• Støttes af Frederik II og senere Christian IV
• Observatorium på Hven
• Systematiske observationer - Hidtil uset
  målenøjagtighed
• Kirkens rolle ændret efter reformationen

24
Stjerneborg på Hven

• Indeholder præcisionsinstrumenter af forskellig
  type

25
Tycho Brahes murkvadrant

• Vi har ladet lave en meget stor Quadrant, som er
  fremstillet her ved Bogstaverne BDEC, kaldet
  "Muralis" eller "Tichonicus" efter den Mur,
  hvortil den er fæstet. Den er støbt af massivt
  Messing og meget fint poleret. Den er fem Tommer
  bred og to Tommer tyk, og dens Omkreds er saa
  stor, at den svarer til en Radius af næsten fem
  cubiti.
• Følgelig er dens Grader overordentlig store, saa
  at hvert enkelt Minut af dem endnu kan inddeles i
  sex Smaadele, og den kan altsaa overalt vise ti
  Sekunder tydeligt adskilte, saa at endog
  Halvdelen heraf, altsaa fem Sekunder, kan skelnes
  uden Vanskelighed
• og det sker altsammen ved Hjælp af nogle
  Transversalpunkter, der er meget fint tegnede
  efter vor sædvanlige Fremgangsmaade.

26
Hvor er vi blevet kloge!

• En missionær fra middelalderen har fundet det
  punkt, hvor himlen og Jorden rører hinanden. Han
  kigger ud gennem himlen og studerer Guds domæne
  udenfor.
• Træsnittet er udført af en ukendt kunstner i
  1888 til en populær astronomibog af Camille
  Flammarion.
• En typisk karikatur fra oplysningstiden, hvor man
  latterliggjorde tidligere opfattelser af verdens
  indretning.

27
Kort pause