Dom

1
Domæneanalyse i samfundsvidenskab4 semester BA
2007Birger Hjørland
2
Hvad er samfundsvidenskab?

• En  måde at definere samfundsvidenskaber på er
  den ekstentionelle At opregne de fag og
  tværfaglige områder, der falder ind under
  begrebet.
• Det er naturligvis vigtigt hvilke kilder, man
  bruger til dette. I det følgende er valgt nogle
  kilder med en vis autoritet, der samtidig er
  vigtige bibliotekariske redskaber.

3
Hvad er samfundsvidenskab?

• International Encyclopedia of the Social and
  Behavioral Sciences (Smelser Baltes, 2001)
  klassificerer deres artikler således
•  
• Overarching Topics
• Methodology
• Disciplines
• Intersecting Fields
• Applications

4
Hvad er samfundsvidenskab?

• Overarching Topics
• Institutions and infrastructure
• History of the social and behavioral sciences
• Ethics of research and applications
• Biographies
• Integrative concepts and issues

5
Hvad er samfundsvidenskab?

• Methodology
• Statistics
• Mathematics and computer sciences
• Logic of inquiry and research design

6
Hvad er samfundsvidenskab? Disciplines

• Anthropology
• Archaeology
• Demography
• Economics
• Education
• Geography
• History
• Law
• Linguistics

• Philosophy
• Political science
• Clinical and applied psychology
• Cognitive psychology and cognitive science
• Developmental, social, personality and
  motivational psychology
• Sociology

7
Hvad er samfundsvidenskab? Intersecting Fields.

• Evolutionary sciences
• Genetics, behavior and society
• Behavioral and cognitive neuroscience
• Psychiatry
• Health

• Gender studies
• Religious studies
• Expressive forms
• Environmental/ecological sciences
• Science and technology studies
• Area and international studies

8
Hvad er samfundsvidenskab? Applications.

• Organizational and management studies
• Media studies and commercial applications
• Urban studies and planning
• Public policy
• Modern cultural concerns

9
IESBS

• I alt ca. 4.000 artikler. Dette er på mange måder
  en meget bred og vidtfavnende dækning af
  samfundsvidenskaberne, med flere helt nye
  kategorier, f.eks. science studies,
  samfundsvidenskabelige aspekter af sundhed,
  økologi, religion, expressive forms osv.
• Sammenlignet med Social Sciences Citation Index
  er IESBS dog konservativ. I SSCI er mange
  områder, f.eks. LIS og sygepleje medtaget.

10
SSCI subject categories

• Anthropology
• Applied linguistics
• Area studies
• Business
• Business, finance
• Communication
• Criminology penology
• Demography

• Economics
• Education Educational research
• Education, special
• Environmental studies
• Ergonomics
• Ethics
• Ethnic studies
• Family studies

11
SSCI subject categories

• Geography
• Gerontology
• Health policy and services
• History
• History Philosophy of
• Science
• History of social science
• Industrial relations and
• labor
• Information science
• Library Science

• International relations
• Law
• Management
• Nursing
• Planning Development
• Political science
• Psychiatry (!)

12
SSCI subject categories

• Psychology, applied
• Psychology, Biological
• Psychology, clinical
• Psychology, developmental
• Psychology, educational
• Psychology, experimental,
• Psychology, mathematical
• Psychology,
• multidisciplinary
• Psychology, psychoanalysis
• Psychology, social

• Public administration
• Public, Environmental
• Occupational health
• Rehabilitation
• Social issues
• Social sciences,
• biomedical
• Social Sciences,
• Interdisciplinary
• Social sciences,
• Mathematical methods

13
SSCI subject categories

• Social Work
• Sociology
• Substance abuse
• Transportation
• Urban studies
• Womens studies

14
Hvad er samfundsvidenskab?

• Det er vigtigt som bibliotekar informationsspecial
  ist at vide noget om hvad disse discipliner og
  områder beskæftiger sig med.
• Det er også vigtigt at kunne vurdere et værk som
  IESBS overordnet, om der er systematiske
  tendenser i hvad der er med og hvad der ikke er
  med. (I dette tilfælde meget adfærdsbiologi og
  relativt lidt om samfundsvidenskabelige
  institutioner. Kan det forklares som en
  videnskabsteoretisk tendens til reduktionisme,
  der stammer fra den logiske positivismes
  indflydelse?).

15
Lidt historie

• For at få en vis sammenhæng og systematik i sin
  viden om samfundsvidenskabernes organisation er
  det også vigtigt med en vis historisk indsigt.
• På den ene side går samfundsvidenskab langt
  tilbage. Platons værk Staten er f.eks.
  stadigvæk et hovedværk i bl.a. politisk
  videnskab.
• På den anden side er nogle afgørende
  forudsætninger for samfundsvidenskaberne af meget
  ny dato. Den ene forudsætning er det samfund, de
  studerer, den anden forudsætning er begrebet
  videnskabelig disciplin.

16
Lidt historie

• Encyclopedia Britannica Selvom
  samfunds-videnskaberne strengt taget ikke
  eksisterede før det 19th århundrede, dvs. som
  distinkte og anerkendte discipliner, må man gå
  længere tilbage i tiden for at finde oprindelsen
  til nogle af deres grundlæggende ideer og formål.
  I videste betydning går oprindelsen tilbage til
  oldtidens grækere og deres rationelle udforskning
  af menneskets, statens og moralens væsen. Arven
  fra såvel Grækenland som Rom er en magtfuld arv i
  den sociale tænknings historie som det også
  gælder med så mange andre områder I de vestlige
  samfund . . .

17
Lidt historie

• Sandsynligvis ville samfundsvidenskaberne ikke
  have eksisteret I dag såfremt den oprindelige
  græske beslutning om at studere alle fænomener i
  en rationel og lidenskabsløs ånd. Ganske vist har
  der været lange perioder, f.eks. I den vestlige
  middelalder, hvor den græske rationalistiske
  holdning manglede. Men genopdagelsen af denne
  holdning via de store klassiske filosoffers
  tekster udgør essensen af renæssancen og
  oplysningstiden i moderne Europæisk historie. Med
  oplysningstiden i det 17th og 8th århundrede kan
  man begynde. (Encyclopedia Britannica. Oversat
  BH)

18
Lidt historie

• Begrebet samfundsvidenskaber opstår først i
  Frankrig i 1790erne. Brugen af dette begreb
  forudsætter et meningsfuldt begreb om samfund.
  Et sådant begreb opstår ikke før anden halvdel af
  det attende århundrede.
• Begrebet om en videnskabelig disciplin i
  betydningen af et relativ sammenhængende og
  fokuseret forsknings- og undervisningsprogram,
  der er konsolideret og reproduceret på en
  konsistent måde i et universitetsmiljø opstår
  først i begyndelsen af det 20.årh. for
  samfundsvidenskabernes vedkommende.

19
Lidt historie

• Indenfor jura har eksisteret noget der kan
  sammenlignes med en faglig tradition siden
  grundlæggelsen af de første universiteter omkring
  1100-1300.
• Det, der sker i 1800-tallet er i høj grad en
  transformation af det ændre område moralfilosofi
  og politisk filosofi til samfundsvidenskaber.
  Dette hænger tæt sammen med en transformation af
  samfundet til modernitet.

20
Lidt historie

• I modsætning til naturvidenskaberne opstår
  samfundsvidenskabernes objekt, samfundet altså
  først historisk og genstanden og videnskaben
  udvikles udfra samme forhold.
• Denne omvæltning ligger ikke blot i styreformen
  men i dannelsen af nye institutioner og en
  offentligheds-sfære samt i nye måder at fremsætte
  og underbygge videnspåstande.
• Den hænger også sammen med rystelsen af den
  eksisterende tro på en absolut orden.

21
Lidt historie

• Overgangen fra en moralsk og politisk-filosofisk
  diskurs til en samfundsvidenskab medførte et
  afgørende skift fra en handlingsorienteret (nogle
  ville sige voluntaristisk) syn på samfundet til
  et syn der lægger vægt på strukturelle
  betingelser. I økonomisk teoretisering betød
  dette også et skift væk fra en optagelse af
  moralsk handlen. I løbet af det nittende årh.
  blev konteksten af det gennemsnitlige økonomiske
  menneske et net af strukturelle egenskaber og
  dynamiske reguleringer snarerer end et moralsk
  univers bestående af individuelle handlinger
  (Wittrock, 2001).

22
Lidt historie

• American Geographical Society (1852)
• American Economic Association (1885)
• American Psychological Association (1892)
• American Anthropological Association (1902)
• The American Political Science Association (1903)
• The American Sociological Society (1905)
• American Documentation Institute (1937 1968 name
  change to American Society for Information
  Science 2000 to American Society for Information
  Science Technology).

23
Lidt historie

• Økonomer og psykologer spillede en praktisk rolle
  i USA så tidligt som under første verdenskrig,
  hvilket var stærkt medvirkende til til at øge
  efterspørgslen og således styrke
  professionsudviklingen. Det samme gjaldt
  demografer gennem det statistiske kontor (Bureau
  of Census).
• Samtidig styrkedes den disciplinære og
  professionelle anerkendelse indenfor amerikanske
  universiteter, der begyndte at blive endnu mere
  forskningsorienterede.

24
Hvad er samfundsvidenskab?

• I den gradvise proces, der førte til
  etableringen af de ovennævnte fem discipliner
  historie, økonomi, sociologi, politisk videnskab
  og antropologi forsvandt en lang række
  emneområder og discipliner. Et af de mest
  interessante ofre i denne proces var
  Staatswissenschaft, der i anden halvdel af det
  19. Århundrede og frem til begyndelsen af dette
  århundrede 20. havde en stærk placering i den
  tysksprogede universitetsverden.
• . . .

25
Hvad er samfundsvidenskab?

• Faget fokuserede på det historisk særegne ved den
  specifikke stat gennem en blanding af økonomisk
  historie, retslære, sociologi, statistik og
  økonomi uden at trække de disciplingrænser, som
  vandt frem andetsteds
• (Wallerstein, 1998, s. 16)
• . . .

26
Hvad er samfundsvidenskab?

• I midten af det 19th århundrede eksisterede et
  stort antal af samfundsmæssige "emner" eller
  "discipliner". I 1850 eksisterede ifølge
  Wallerstein omkring 250 discipliner der blev
  reduceret til det begrænsede antal, vi kender i
  dag før første verdenskrig. Hver disciplin
  etablerede sit eget forskningsobjekt og sine egne
  forskningsmetoder.
• Ifølge Wallerstein (1999) blev de følgende emner
  etableret som moderne discipliner i denne periode
  i den nævnte rækkefølge  

27
Hvad er samfundsvidenskab?

• "Historie studerer fortiden på en idiografisk
  måde, mens økonomi, sociologi og politisk
  videnskab søger at opstille generelle love for
  det moderne samfund (nomotetisk videnskab).
• På grund af sin idiografiske og antiteoretiske
  holdning ses historie imidlertid ofte snarere
  knyttet til de humanistiske end til de
  samfundsvidenskabelige discipliner.

28
Hvad er samfundsvidenskab?

• Økonomi var tidligere studeret sammen med
  politik som politisk økonomi, men økonomi blev
  en ren videnskab. Ved at fjerne adjektivet
  politisk kunne økonomerne hævde at økonomisk
  adfærd reflekterer en universel individualistisk
  psykologi, snarere end samfundsmæssigt
  konstruerede institutioner (s. 56). På grund af
  denne adskillelse mellem økonomi og politik blev
  der skabt plads til en ny disciplin om de rent
  politiske spørgsmål (politisk videnskab,
  politiologi). Politisk videnskab var på sin side
  med til at legitimere økonomi som en uafhængig
  disciplin.

29
Hvad er samfundsvidenskab?

• Sociologi udvikledes som en disciplin i anden
  halvdel af det nittende årh. først og fremmest
  gennem de institutionelle forandringer, som fandt
  sted inden for universiteterne, hvor de sociale
  reformbevægelser vandt indpas med deres
  dagsorden, som primært beskæftigede sig med uro
  og utilfredshed I den stadig større
  arbejderklassebefolkning I byerne. Ikke desto
  mindre har sociologi altid fastholdt sin
  interesse I almindelige mennesker og med
  moderniseringens sociale konsekvenser. Delvis for
  at fuldbyrde sit brud med sin oprindelse I
  reformbevægelser begyndte sociologerne at
  kultivere de positivistiske dyder, der
  kombineret med deres interesse I samtiden
  pressede dem godt ind I den nomotetiske lejr.

30
Hvad er samfundsvidenskab?

• Politisk videnskab fremstod endnu senere som
  disciplin. Dette skyldes ikke at dens emneområde,
  den samtidige stat og dennes politik, var mindre
  egnet til nomotetisk analyse, men hang primært
  sammen med de juridiske fakulteters modvilje mod
  at afgive deres monopol på dette område. De
  juridiske fakulteters modstand kan forklare den
  vægt som de politiske forskere gave til studiet
  af politisk filosofi, nogle gange under
  betegnelsen politisk teori. Denne interesse
  varede I al fald til den såkaldte behavioristiske
  revolution I perioden efter 1945. Politisk
  filosofi tillod den nye disciplin at påberåbe sig
  en historie der gik tilbage til grækerne og til
  at læse forfattere, der længe havde haft en
  sikker plads I universiteternes læseplaner.

31
Hvad er samfundsvidenskab?

• "Antropologi /etnografi (og orientalske studier)
  blev den eneste disciplin, der ikke var
  eurocentrisk. Den studerede fremmede,
  ikke-moderne kulturer (stammer eller racer).
  Til dette formål udviklede den metoder som
  feltstudier og deltagerobservation. (Etnografi
  er en del af antropologien, der beskæftiger sig
  med beskrivelser af levende kulturer).
• Ifølge Wallerstein blev følgende discipliner
  ikke betragtet som samfundsvidenskaber (social
  sciences)

32
Hvad er samfundsvidenskab?

• Wallerstein (1999) Jura blev betragtet som
  værende primær normativ I sin fortolkning af
  teksters betydning og som snarere værende en
  profession end et videnskabeligt orienteres
  område og blev derfor ikke fuldt ud accepteret
  som samfundsvidenskab.
• Geografi (kulturgeografi) blev ikke rigtigt
  institutionaliseret som samfundsvidenskab hvilket
  betragtes som et symptom på samfundsvidenskabernes
  negligering af den rumlige dimension
  (eurocentrisme)".

33
Hvad er samfundsvidenskab?

• Wallerstein (1996)  
• "Psykologi var mere knyttet til medicin. Social
  psykologi som felt blev kun etableret som en
  subdisciplin I sociologi."
•  

34
Er samfundsvidenskab videnskab?

• Kuhn (1962) mente at samfundsvidenskaberne var
  præ-paradigmatiske, at selvom de anvender
  videnskabelige metoder til specifikke problemer.
  Fraværet af paradigmatiske eksempler forhindrer
  dannelse af diskursive grupper baseret på
  axiomatiske teorier. Uden dette kan
  normalvidenskab ikke gøre fremskridt. Derfor er
  samfundsvidenskaberne præget af konkurrerende
  teorier, der afbryder den videnskabelige
  udvikling.

35
Er samfundsvidenskab videnskab?

• Karl Popper var også skeptisk overfor mange
  samfundsvidenskabelige teorier, som han mente var
  formuleret så vagt, at det ikke kunne afgøres om
  de er sande eller falske. De er ikke
  falsificerbare, og dermed principielt
  uvidenskabelige efter hans opfattelse.
• Der er en igangværende debat om
  samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske
  grundlag, især præget af en spænding mellem mere
  humanistiske og mere naturvidenskabelige
  forbilleder.

36
Nationale traditioner

• I Europa har der eksisteret andre traditioner end
  i USA. Betegnelsen sociologi blev ganske vist
  skabt i Europa, men de vigtigste sociologer i
  slutningen af det nittende årh. (Max Weber, Emile
  Durkheim Vilfredo Pareto) forblev
  samfundsvidenskabelige generalister. De ydede
  alle forskningsmæssige bidrag til flere
  samfundsvidenskabelige områder.
• I Europa udgjorde samfundsvidenskabelige
  professorer en mandarin klasse, der ikke på
  samme måde som deres amerikanske kolleger
  motiverede til en kamp for selvstændige
  discipliner. (Wittrock, p. 3724).
•  

37
Nationale traditioner

• I Tyskland holdt man længe fast ved et begreb om
  Staatswissenschaft, der på mange måder er en
  mere holistisk og mindre positivistisk tilgang
  til samfundsvidenskaberne.
•  

38
Nationale traditioner

• I meget betydelig udstrækning er
  samfunds-videnskaberne I hvert land nu til dags
  en lokal reproduktion af samfundsvidenskabernes
  fælles globale mønster. Videre er det klart, at
  etableringen af en universel samfundsvidenskab er
  et mål, der I vidt omfang deles af
  samfundsforskere fra alle nationer, selvom nogle
  forfølger mere nationalistiske dagsordner.
• Ikke desto mindre vedbliver den nationale
  kontekst I hvilken samfundsvidenskaberne opererer
  med at have en betragtelig indflydelse på såvel
  indhold som form i den samfundsvidenskabelige
  forskning (Crothers, 2001).

39
Nationale traditioner

• I nogle perioder, i nogle vidensområder, og i
  nogle geografiske områder er den nationale
  kontekst særlig aktiv i at forme den sociale
  vidensproduktion. Det er muligt klart at
  identificere nationale traditioner i
  samfunds-videnskaberne, der har visse fællestræk
  og måske også har en accepteret betegnelse. Det
  er en almindelig observation at der eksisterer
  nationale traditioner i samfundsvidenskaberne
  Disse traditioner er ofte bemærkelsesværdigt
  modstandsdygtige i forhold til forsøg på
  universalisering'' eller modernisering'' og de
  kan endda fremkalde intellektuelle ressourcer fra
  hvilke ny samfundsvidenskabelig teori løbende kan
  fremkomme. (Wagner et al.1991b, p. 341). (her
  citeret fra Crothers, 2001, oversat BH).

40
Nationale traditioner

• Påvirkningen fra tidligere nationale traditioner
  kan vare ved. Bag hver af de nuværende
  universalistiske samfundsvidenskabelige
  discipliner kan den historiske påvirkning fra
  disse særlige nationale traditioner, der spillede
  en rolle I disciplinernes dannelse, stadig ofte
  ses.
• Endelig kan en national tilgang lejlighedsvis
  være så stærkt og eksplicit udviklet af en mere
  eller mindre sammenhængende gruppe af forskere,
  at vi med rimelighed kan tale om en national
  skole, der ofte er centreret I nationens
  hovedstad. Eksempler er den tyske historiske
  skole (grundlagt af Ranke), den franske
  sociologiske skole (ledet af Durkheim),
  Stockholm-skolen I økonomi eller Prag-skolen I
  lingvistik. ( Crothers, 2001).

41
Nationale traditioner

• For nylig er et mere teoretisk orienteret
  sociologisk studium af samfundsvidenskaberne
  begyndt at fremkomme med egnede undersøgelser af
  samfundsvidenskabernes komparative historie
  (f.eks. Wagner et al. 1991a, 1991b). Denne nye
  tilgang bygger især på teoretiske fremskridt i
  videnskabssociologien men også fra udvikling i
  samfundsteori. I stedet for at præsentere a
  billede af den universelt ensartede,
  endimensionale og gradvise fremskridt i hver af
  de samfundsvidenskabelige discipliner, er mere
  nuancerede behandlinger nu mere fremherskende. De
  pointerer brud, diskontinuitet, interaktioner,
  modsætninger og variationer over tid og sted. (
  Crothers, 2001).

42
Nationale traditioner

• Levine (1995) identificerer syv nationale
  traditioner i sociologi, der kan generaliseres
  til samfundsvidenskaberne I bredere forstand
• Aristotle, representing the Hellenic tradition,
  is concerned with the way in which different
  constitutional arrangements of societies (that
  is, city-states) shape the conditions for
  achieving human virtues, and thus human
  happiness, and with the achievement of that
  potential arising from the deliberative judgments
  of the participants (see Aristotelian Social
  Thought).
• . . .

43
Nationale traditioner

• (b) The UK tradition emphasizes the naturally
  sociable disposition of individual humans for
  example, the preoccupation with the properties,
  rights, liberties, and utilities of individual
  actors, and then the conduct of the actors (see
  Utilitarian Social Thought, History of).
• . . .

44
Nationale traditioner

• (c) The French tradition emphasizes that
  society formed a supra-personal entity with
  properties and needs of its own, above all needs
  for normative regulation and solidaristic
  integration,' and that this was a natural
  phenomenon (see Functionalism, History of).
• . . .

45
Nationale traditioner

• (d) The German tradition emphasizes human
  freedom as an essential element of moral decision
  making, and also affirms the creative power of
  language as a distinctive feature of human action
  and morality.
• . . .

46
Nationale traditioner

• (e) The transnational Marxian tradition draws on
  German idealism, French socialism, and English
  economics to provide an ideologically committed
  and yet scientific macrosocial science of the
  development of capitalism and other modes of
  production (see Marxist Social Thought, History
  of).
• . . .

47
Nationale traditioner

• (f) The Italian tradition seeks laws about
  societies as natural systems, with the prominent
  features of these systems being the functioning
  of ruling classes or elites.
• (g) American pragmatism stresses social activism
  disposed to solve problems on an experimental,
  commonsense, pragmatic basis (see Pragmatist
  Social Thought, History of). (Crothers, 2001).
• (Sml. også Andersen, 1998, 2000)

48
Nationale traditioner

• Nationale traditioner vil nok altid være stærkere
  i samfundsvidenskab end i naturvidenskab fordi
  forskellige samfund og værdier i samfundet
  (f.eks. demokratiopfattelser, uddannelsesopfattels
  er) må afspejle sig i samfundsvidenskaberne.
• Udbredelsen af den amerikanske kultur tenderer
  ændrer f,.eks. det danske uddannelsessystems
  opbygning og denne udbredelse tenderer imod en
  ensretning af samfundsvidenskaberne.

49
Problemer i samfundsvidenskaberne

• Wallerstein (1996, 1998) diskuterer en lang række
  aktuelle problemer i samfundsvidenskaberne.
• Eet af punkterne vedrører selve organiseringen
  af samfundsvidenskaberne.
• Der var tre klare brudlinier i det
  disciplinsystem, som i slutningen af det
  19.århundrede blev oprettet for at strukturere
  samfundsvidenskaberne a) kløften mellem studier
  af den moderne/civiliserede verden (historie plus
  de tre nomotetiske samfundsvidenskaber) og
  studiet af den ikke-moderne verden (antropologi
  samt orientalske studier . . .

50
Problemer i samfundsvidenskaberne

• b) indenfor studiet af den moderne verden kløften
  mellem fortid (historie) og nutid (de nomotetiske
  samfundsvidenskaber) c) inden for de nomotetiske
  discipliner de skarpe skel mellem studiet af
  markedsforhold (økonomi), staten (politisk
  videnskab) og civilsamfundet (sociologi). I
  efterkrigstiden blev der rejst tvivl om hver af
  disse brudlinier.
• Den nok mest bemærkelsesværdige nyskabelse i den
  akademiske verden efter 1945 var oprettelsen af
  områdestudier (area studies) som en ny kategori
  for akademisk arbejde (Wallerstein, 1998, pp.
  71-72).

51
Problemer i samfundsvidenskaberne

• Det stigende sammenfald blandt de tre
  traditionelt nomotetiske samfundsvidenskaber
  økonomi, statskundskab og sociologi var ikke
  ramt af uoverensstemmelser i samme omfang som
  historie. Sociologerne tog føringen og gjorde
  allerede i 1950erne såvel politisk sociologi
  som økonomisk sociologi til væsentlige,
  udbredte underområder inden for disciplinen (p.
  79).

52
Problemer i samfundsvidenskaberne

• De mange overlap mellem disciplinerne fik
  konsekvenser på to punkter. Det blev ikke alene
  sværere og sværere at få øje på skellene mellem
  dem , både hvad angår interessefelt og hvad angår
  måden at bearbejde stoffet på. Hver disciplin
  fremstod også i sig selv mere og mere heterogen,
  fordi rammerne for accepterede emnevalg
  udvidedes. Dette førte til interne drøftelser
  inden for hver af disciplinerne om disses indre
  kohærens og om legitimiteten af præmisser, der
  var blevet brugt til at argumentere for deres
  selvstændige eksistens. En af måderne at løse
  dette problem på var at opfinde nye tværfaglige2
  betegnelser som kommunikationsstudier,
  forvaltnings- og adfærdsvidenskab. (p.80).

53
Problemer i samfundsvidenskaberne

• Klassificering af samfundsvidenskaberne blev
  bygget op omkring to antinomier, der ikke længere
  nyder så stor opbakning som førhen mellem fortid
  og nutid og mellem ideografiske og nomotetiske
  discipliner. En tredie antonomi, som modstiller
  den civiliserede og den barbariske verden, har
  ikke mange direkte fortalere længere, men er i
  praksis stadig en del af mange forskeres
  tankegang (Wallerstein, 1998, s. 118).

54
Luk samfundsvidenskaberne op!

• Den politiske kritik gik på rekrutteringen
  (studenter, undervisere) inden for
  universiteterne (på linie med tilsvarende kritik
  i en større politisk sammenhæng). Det hævdedes,
  at der var alle mulige glemte grupper, som
  samfundsvidenskaberne overså kvinder,
  ikke-Vesten som helhed minoriteter inden for
  vestlige lande samt andre grupper, der historisk
  set betegnedes som politisk og socialt marginale
  (p. 86).

55
Luk samfundsvidenskaberne op!

• Kritikken af snæversynet er imidlertid gået
  dybere end spørgsmålet om forskernes sociale
  baggrund. Nye røster blandt samfundsforskere har
  rejst teoretiske problemer, som rækker ud over
  spørgsmålet om legitime forskningsområder ja,
  sågar videre med påstanden om, at evalueringer
  altid vil være forskellige ud fra forskellige
  synsvinkler. Den nye holdning går ud på, at der
  også findes mange forudsætninger indbygget i
  selve det teoretiske grundlag for
  samfundsvidenskaberne (såvel som i naturvidenskab
  og humaniora), som rummer a priori ræsonnementer,
  der ikke kan retfærdiggøres hverken teoretisk
  eller empirisk. Derfor bør disse a priori
  elementer belyses og analyseres, så de vil kunne
  erstattes med mere forsvarlige præmisser (p 86)

56
Luk samfundsvidenskaberne op!

• BDI-fagets rolle, eet eksempel
• Der findes mange økonomiske tidsskrifter fra
  fattige lande, men kun de rige lande (og tildels
  mellemklassen) er repræsenteret i BDI-værktøjer
  som Social Sciences Citation Index.
• Man kan anlægge to hypoteser om hvorfor 1) de
  fattige lande evner ikke at producere en
  kvalitet, så de fortjener at være repræsenteret
• 2) de fattige lande repræsenterer et teoretisk
  syn, der er undertrykt.

57
Vigtigste tidsskrifter og forskere?

• Heine Andersen (2000).
• Tre personer, alle født i 1800-tallet fremstår
  klart som mest indflydelsesrige blandt de i alt
  578 forskere, der blev nævnt i den danske
  undersøgelse
• Sociologen Max Weber (18641920) (13),
• Økonomen John M. Keynes (18831946) (11) og
• Karl Marx (18181883) (11).

58
Vigtigste tidsskrifter og forskere?

• Heine Andersen (2000).
• Andersen, H.  (2007).

59
psykologi

• Core Behavioristic Journals
• Journal of the Experimental Analysis of Behavior
  1958-
• Behaviour Research and Therapy 1963- .
• Journal of Applied Behavior Analysis 1968- .
• Behavior Therapy 1970- .
• Core Cognitivistic Journals
• Cognitive Psychology 1970- .
• Cognition 1972- .
• Memory Cognition 1973 .
• Journal of Experimental Psychology Learning,
  Memory, and Cognition 1975- .

60
psykologi

• Core Neuroscientific Journals
• Journal of Neurophysiology 1938- .
• Annual Review of Neuroscience 1978- .
• Trends in Neurosciences 1978- .
• Journal of Neuroscience 1981- .
• Core Psychoanalytic Journals
• International journal of psychoanalysis, 1920- .
  
• Psychoanalytic Quarterly, 1932- .
• Journal of the American Psychoanalytic
  Association, 1953- .
• Contemporary Psychoanalysis, 1964- .

61
(No Transcript)
62
Konklusion

• Samfundsvidenskaberne (eller om man vil
  samfundsstudier eller fag) er vigtige for
  BDI-faget fordi adgang til viden er centralt i et
  demokratisk samfund og fordi BDI sammen med bl.a.
  mediestudier er en væsentlig ting for adgangen
  til meningsdannelse og oplysning. Det er vigtigt
  at erkende samfundsvidenskabernes diskussioner
  mellem positivisme og kritisk teori. Det er med
  andre ord vigtigt at kende lidt til deres
  paradigmer og at sikre disses repræsentation
  i biblioteker og databaser.

63
http//www.db.dk/jni/lifeboat/home.htm
64
Referencer

• Agostino, F.D. (2001). Social Science, the Idea
  of. IN International Encyclopedia of the Social
  Behavioral Sciences, (pp. 14429-14435). Ed. By
  N. J. Smeltser P. B. Baltes. Amsterdam
  Elsevier.

65
Referencer

• Andersen, Heine (1998). Prestige og indflydelse i
  samfundsvidenskaberne Vurderinger hos danske
  forskere. Københavns Universitet, Sociologisk
  Institut.
• Findes også i en (forbedret) engelsk udgave
• Andersen, H. (2000). Influence and reputation in
  the social sciences How much do researchers
  agree? Journal of Documentation, 56(6), 674-692.

66
Referencer

• Andersen, Heine (2007). Diskurs. Filosofkonger
  styrer sociaforskningen. Politiken, lørdag den
  17. marts 2007, opinion, side 4.

67
Referencer

• Crothers, C. (2001). National Traditions in the
  Social Sciences. IN International Encyclopedia
  of the Social Behavioral Sciences, (Pp.
  10323-10328).

68
Referencer

• Dogan, M. (2001). Paradigms in the Social
  Sciences. IN International Encyclopedia of the
  Social Behavioral Sciences, (vol. 16, pp.
  11023-11027). Ed. By N. J. Smeltser P. B.
  Baltes. Amsterdam Elsevier.
• Dogan, M. (2001). "Specialization and
  Recombination of Specialties" (pp. 14851-14855).
  International Enclyclopaedia of Social and
  Behavioral Sciences. Edited by Smelser, N. J.
  Baltes, P. B. London, Pergamon-Elsevier Science.

69
Referencer

• Hjørland, B. Nicolaisen, J. (2005). The
  epistemological lifeboat. Epistemology and
  Philosophy of Science for Information Scientists.
  http//www.db.dk/jni/lifeboat/home.htm
• Kuhn, T.S. (1962). The Structure of Scientific
  Revolutions. Chicago, IL University of Chicago
  Press.
• Levine, D. (1995). Visions of the sociological
  tradition. Chicago University of Chicago Press.

70
Referencer

• Rothblatt, S. (2001). Universities, in the
  History of the Social Sciences. IN International
  Encyclopedia of the Social Behavioral Sciences,
  (pp. 15983-15990). Ed. By N. J. Smeltser P. B.
  Baltes. Amsterdam Elsevier.
• Schuetz, A. (1954). Concept and Theory Formation
  in the Social Sciences. Journal of Philosophy,
  LI, 9 (april 29), 257-73..

71
Referencer

• Smelser, N. J. Baltes, P. B. (Eds.) (2001).
  International Encyclopedia of the Social and
  Behavioral Sciences. Amsterdam Elsevier.

72
Referencer

• Turner, C. (2001). Intellectual Transfer in the
  Social Sciences. IN International Encyclopedia
  of the Social Behavioral Sciences, (pp.
  7624-7627). Ed. By N. J. Smeltser P. B. Baltes.
  Amsterdam Elsevier.
• Ultee, W. C. (2001). Problem Selection in the
  Social Sciences Methodology. IN International
  Encyclopedia of the Social Behavioral Sciences,
  (pp. 12110-12117). Ed. By N. J. Smeltser P. B.
  Baltes. Amsterdam Elsevier.

73
Referencer

• Wallerstein, I.. (1996). Open the Social
  Sciences, report of the Gulbenkian Commission on
  the Restructuring of the Social Sciences.
  Stanford, Calif. Stanford University Press.
• Dansk udgave
• Wallerstein, I. (1998). Luk samfundsviden-skaberne
  op! Frederiksberg Roskilde Universitetsforlag.

74
Referencer

• Wittrock, B. (2001). Disciplines, History of, in
  the Social Sciences. IN International
  Encyclopedia of the Social Behavioral Sciences,
  (pp. 3721-3728). Ed. By N. J. Smeltser P. B.
  Baltes. Amsterdam Elsevier.

75
Referencer

• Ekegren, P. (1995). The reading of theoretical
  texts
• A critique of criticism in the social sciences.
  Uppsala Department of Sociology, Uppsala
  University. Doktorafhandling